FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Dagsordenspunkt 4:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

relsen i 2016

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 7. november 2017 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2016. Præsentationen forventes taget til efterretning

af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet

på ECOFIN i begyndelsen af 2018.

Revisionserklæringen for 2016 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne samt udgiftsområderne ”naturressourcer – markedsstøtte og direkte støtte” og

administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressourcer –

udvikling af landdistrikter,

miljø, klimaindsats og fiskeri” samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne

baserer sig på en stikprøve fra en række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltnin-

gen i hvert medlemsland.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 3,8 pct. i

2015 til 3,1 pct. i 2016. Fejlraterne er faldet inden for alle budgettets udgiftsområder. I ca.

halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og

Retten afgiver derfor for første gang en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring.

Retten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgifter, hvor forvalt-

ningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er næsten lige fejlbehæftede. Der påpeges

derimod igen en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle

udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og struk-

turfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen). Revisionsretten kon-

staterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde benyttet alle tilgænge-

lige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig lavere.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgi-

ver en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2015 til

2016. Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Svig er forsætlig vildled-

ning for vindings skyld. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en

revisionserklæring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at

alle tilgængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at foku-

sere på regelforenkling.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 7. november 2017 at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2016. Rådet for-

ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-

sionen for budgetgennemførelsen i 2016. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN i starten af 2018.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer

penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for tiende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den esti-

merede fejlrate er under 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; 1b ”økonomisk, social og terri-

torial samhørighed”, godtgørelsesbetalingerne under 2 ”naturressourcer” samt

4 ”et globalt Europa”.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,1 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2015 lå den anslåede fejlforekomst på 3,8 pct.,

jf. figur 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2006-2016)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2016 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,1 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 pct.),

jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014, 2015 og 2016 (pct.)

Pct.

5,6

5,7

5,2

4,4

3,8

3,1

4,4

4,1

3,6

2,9

2,5

2,7 2,8

2,1

4,8

0,5 0,6

0,2

Total

1a Konkurrenceevne 1b Økonomisk, social 2 Naturressourcer

for vækst og

og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014 - fejlforekomst

2015 - fejlforekomst

4 Globalt Europa

5 Administration

2016 - fejlforekomst

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Der er sket et fald inden for alle udgiftsområder sammenlignet med de foregående

år. Den anslåede fejlrate er faldet med mellem 0,3 og 0,7 procentpoint.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter

udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og forklarer sammenlagt 82 pct. af

den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2016)

16%

1a Konkurrenceevne

1b Samhørighed

36%

2 Naturresourcer

4 Et globalt Europa

43%

Andet

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (4,8 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (43 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,5 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (36

pct.). Denne fordeling stemmer overens med revisionsresultaterne fra 2014 og

2015.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten og deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014, 2015 og 2016)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

41%

42%

41%

20%

18%

17%

16%

17%

27%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

11%

15%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

2015

2016

2014

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 41 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (17 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(17 pct.).

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (4,8 pct.) som for

rettighedsordninger (1,3 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 og 2015 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskatego-

rierne, at transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forsknings-

programmerne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvalt-

ning. Det er altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige

risikomønstre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning fort fejlfo-

rekomsten på de forskellige udgiftsområder.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 59 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 80 pct. af fejlraten på i alt 4,1 pct. For så vidt angår personaleomkostninger

omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentation samt omkost-

ninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at reglerne under Hori-

zon 2020 strømlines yderligere for at reducere den retlige usikkerhed ved at øge

anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder i den revidere finansfor-

ordning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 76 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 21 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 42 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

(30 pct.). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse med udvælgelse af ikke-

støtteberettigede projekter, aktiviteter eller modtagere fortsat en væsentlig kilde til

fejl under dette udgiftsområde (28 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 pct.,

dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de endelige modtagere var 75 pct. ved udgangen af 2016, hvilket er

en væsentlig forbedring ift. 2014 og 2015.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme, så betalingsniveauerne forbin-

des med performance.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og på

den baggrund afhjælpe de forhold, der kan forhindre en pålidelig beregning af

restrisikoraten, ved at sørge for solid kontrol og forbedret vejledning.

2 Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 77 pct. af udgifterne i kategorien, mens

21 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,5 pct. Dette udgør et fald fra 2015, hvor den lå på 2,9 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

4,9 pct.

, mens den for Garantifonden er 1,7 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

tifonden, så forklarer Garantifonden 52 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 48 pct. af fejlraten på området.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den hyppigst forekomne fejltype. Det skal dog bemærkes, at denne fejltype er

blevet væsentligt reduceret i både antal og omfang, navnlig som følge af den nye

definition af permanente græsarealer under den reformerede fælles landbrugspoli-

tik.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest. Herefter følger overanmeldt eller ikke-

støtteberettiget arealangivelse.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassifice-

ring og ajourføring af arealkategorier og til udførelse af de nødvendige krydskon-

troller med henblik på at reducere risikoen for fejl i den grønne betaling.

Kommissionen rådes ligeledes til at vejlede og udbrede bedste praksis blandt nati-

onale myndigheder for sikre, at deres kontroller identificerer forbindelser mellem

ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter.

4 Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til (potenti-

elle) kandidatlande og humanitær bistand. Midlerne forvaltes direkte af Kommis-

sionen eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gen-

nem en række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgiftsom-

rådet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede fejlrate, og den anslåede fejlfore-

komst inden for kategorien er faldet fra 2,8 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor der manglede

afgørende dokumentation (37 pct.). Herudover vedrører fejlforekomsten fortrins-

vis udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvikler et risikoindeks for bed-

re at kunne måle fejlenes effekt samt arbejder for at forbedre kompetencerne hos

revisionsmyndighederne i lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte.

5 Administration

Udgiftskategorien administration

omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,2 pct.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af budgetbevillinger.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2016, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for tiende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer –

markedsstøtte og direkte

støtte” og på administrationsområdet.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a ”konkurrence for vækst

og beskæftigelse”, 1b ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, 2 ”naturres-

sourcer

– udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri” samt 4 ”et

globalt Europa”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2016 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2016-

regnskab for første gang afgiver erklæring med forbehold i stedet for en afkræf-

tende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.