Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1813144_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 20. oktober 2017
J.nr. 2015-651 - lmj
Sammenligning af oversættelser ”Forslag til Færøernes Forfatning af 29. juli
2017”
1
og ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes
Forfatning”
Datering: 25. september 2017
Forslag
til
Færøernes Forfatning
fremlagt i offentlig høring
den 29. juli 2017
Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtings-
lov om Færøernes Forfatning
Forslag
til
lagtingslov om Færøernes Forfatning
Præambel
Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.
Den er fundamentet under vores styre, som skal
sikre frihed, sikkerhed og trivsel.
Præambel
Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.
Den er fundamentet under vores styre, som skal
sikre frihed, sikkerhed og trivsel.
Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os Vi byggede landet i fordums tid og indrettede os
med Lagting, love, rettigheder og pligter.
med Lagting, love, rettigheder og pligter.
Forfatningen stadfæster, at landets borgere er
ophav til al politisk magt i landet, og den indret-
ter Færøerne efter nutidens behov med demo-
krati, myndighed, rettigheder og pligter.
Forfatningen stadfæster, at landets borgere er
ophav til al politisk magt i landet, og den indret-
ter Færøerne efter nutidens behov med demo-
krati, myndighed, rettigheder og pligter.
Forfatningen sætter ikke eksisterende forfat- Forfatningen sætter ikke eksisterende forfat-
ningsretlige overenskomster og internationale ningsretlige overenskomster og internationale
I forbindelse med Rigsombuddets oversættelse fra færøsk til dansk af det forslag til en færøsk forfatning, der blev fremlagt i offentlig høring den
29. juli 2017, har der enkelte steder været tvivl om oversættelsen, idet nogle af de anvendte færøske ord kan have flere betydninger på dansk.
Rigsombuddet har ved oversættelsen valgt at lægge sig så ordret op ad den færøske tekst som muligt, ligesom der ved oversættelsen er taget hensyn til
den kontekst, hvori ordene er anvendt. Oversættelsen var tillige vanskeliggjort af, at der ikke var lovbemærkninger.
Ændringerne i det fremsatte forfatningsforslag (Lagtingssag nr. 19/2017) i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig høring den 29. juli 2017, er
markeret med gult. Det fremsatte forfatningsforslag indeholder tillige enkelte teknisk prægede ændringer, fx gramattiske og ændring af store og små
bogstaver, som ikke fremgår af den danske oversættelse, idet det ikke ændrer noget i den danske oversættelse.
I forfatningsforslaget (i forhold til forslaget fra 2010) er man gået bort fra at anvende ordene ”landsstyremænd” og ”lagtingsmænd” for i stedet at
anvende de kønsneutrale ord ”landsstyrefolk” og ”lagtingsfolk”. I oversættelsen er det valgt at anvende ordene ”landsstyremedlemmer”
og ”lagtingsmedlemmer”. Ligeledes har man i forfatningsforslagets § 29, stk. 2 anvendt det færøske kønsneutrale ord ”domsfólk”. I oversættelsen
er ”domsmænd” dog bibeholdt.
1
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 35 12 00
Telefax: +298 31 08 64
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færø- aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færø-
ske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at ske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at
opsige disse.
opsige disse.
Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden
Lagtingets samtykke.
Lagtingets samtykke.
Første del – Forfatning
§ 1. Folket og landet
(1) Færøerne er et land, færinger er en nation og
al magt i landet ligger hos Færøernes folk.
(2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med
andre lande og kan fremdeles samarbejde med
andre lande ifølge overenskomst.
(3) Såfremt det besluttes at afgive magt til
unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets
myndigheder, skal dette være klart belyst i en
international overenskomst. Lagtinget skal
vedtage en sådan overenskomst, inden folket
tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning
mindst et halvt år og højst et år senere.
(4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på
samme
måde,
hvor
folket
ved
en
folkeafstemning skal tage endelig afgørelse
mindst et halvt år efter og højst et år efter at
Lagtinget har taget stilling.
(5) Færøerne kan indrette sig som en
selvstændig stat. I så fald skal folket ved en
folkeafstemning tage endelig afgørelse mindst et
halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har
taget stilling.
(6) Når forslaget lægges til folkeafstemning,
skal mindst 50% af dem, som har valgret, afgive
stemme, for at resultatet skal blive gyldigt.
Almindeligt flertal gælder.
§ 2. Magtfordeling
(1) Færøerne er et land med demokrati. Folket
udøver sin magt gennem Lagting, landsstyre og
domstole.
(2) Lagtinget vedtager forslag til love, lag-
manden stadfæster love, landsstyret administre-
rer lovene og domstolene dømmer i henhold til
lovene. Lagting, landsstyre og domstole skal
holde sig indenfor sine magtbeføjelser og
bemyndigelser.
(3) Lagtinget er folkevalgt.
Første del – Forfatning
§ 1. Folket og landet
(1) Færøerne er et land, færinger er en nation og
al magt i landet ligger hos Færøernes folk.
(2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med
andre lande og kan fremdeles samarbejde med
andre lande ifølge overenskomst.
(3) Såfremt det besluttes at afgive magt til
unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets
myndigheder, skal dette være klart belyst i en
international overenskomst. Lagtinget skal
vedtage en sådan overenskomst, inden folket
tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning
mindst et halvt år og højst et år senere.
(4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges på
samme
måde,
hvor
folket
ved
en
folkeafstemning skal tage endelig afgørelse
mindst et halvt år efter og højst et år efter at
Lagtinget har taget stilling.
(5) Færøerne kan indrette sig som en
selvstændig stat. I så fald skal folket ved en
folkeafstemning tage endelig afgørelse mindst et
halvt år efter og højst et år efter at Lagtinget har
taget stilling.
(6) Når forslaget lægges til folkeafstemning,
skal mindst 50% af dem, som har valgret, afgive
stemme, for at resultatet skal blive gyldigt.
Almindeligt flertal gælder.
§ 2. Magtfordeling
(1) Færøerne er et land med demokrati. Folket
udøver sin magt gennem Lagting, landsstyre og
domstole.
(2) Lagtinget vedtager forslag til love, lag-
manden stadfæster love, landsstyret administre-
rer lovene og domstolene dømmer i henhold til
lovene. Lagting, landsstyre og domstole skal
holde sig indenfor sine magtbeføjelser og
bemyndigelser.
(3) Lagtinget er folkevalgt.
§ 3. Retfærdighed
§ 3. Retfærdighed
(1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og (1) Forfatningen er bygget på magtfordeling og
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne
forfatning, beskytter den andre indlysende
borgerrettigheder.
myndighed. Foruden rettigheder fastsat i denne
forfatning, beskytter den andre indlysende
borgerrettigheder.
§ 4. Symboler og sprog
§ 4. Symboler og sprog
(1) Færøerne har eget flag, eget våbenskjold og (1) Færøerne har eget flag, eget våbenskjold og
egen nationalsang.
egen nationalsang.
(2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog.
(2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog.
Anden del – Rettigheder og
pligter
§ 5. Rettigheder og beskyttelse
(1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i
overensstemmelse med denne forfatning.
(2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab
eller bopæl.
(3) Landets myndigheder skal altid beskytte
rettighederne hos landets borgere.
§ 6. Pligter
(1) Alle skal respektere denne forfatning og de
love, de pligter og de rettigheder, som udfær-
diges i overensstemmelse med den.
(2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer
samt andres rettigheder.
§ 7. Ligestilling
(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,
særkende eller afvigelse.
(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig
eller nedværdigende.
Anden del – Rettigheder og
pligter
§ 5. Rettigheder og beskyttelse
(1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i
overensstemmelse med denne forfatning.
(2) Rettigheder kan knyttes til statsborgerskab
eller bopæl.
(3) Landets myndigheder skal altid beskytte
rettighederne hos landets borgere.
§ 6. Pligter
(1) Alle skal respektere denne forfatning og de
love, de pligter og de rettigheder, som udfær-
diges i overensstemmelse med den.
(2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer
samt andres rettigheder.
§ 7. Ligestilling
(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,
særkende eller afvigelse.
(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig
eller nedværdigende.
§ 8. Liv og sikkerhed
§ 8. Liv og sikkerhed
(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.
(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.
(2) Ingen kan behandles eller straffes nådesløst (2) Ingen kan behandles eller straffes nådesløst
eller uværdigt.
eller uværdigt.
(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.
(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.
§ 9. Personlig frihed
(1) Alle er franke og frie og beskyttet mod
overgreb.
(2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov. Af-
gørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges
for en dommer.
(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,
skal vedkommende stilles for en dommer inden
24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller
forlænge arrestation.
(4) En dommer kan pålægge længere varetægt,
§ 9. Personlig frihed
(1) Alle er franke og frie og beskyttet mod
overgreb.
(2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov. Af-
gørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges
for en dommer.
(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,
skal vedkommende stilles for en dommer inden
24 timer. Kun en dommer kan stadfæste eller
forlænge arrestation.
(4) En dommer kan pålægge længere varetægt,
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
dog højst i fire måneder, og kun såfremt der
forventes en længere straf. Dommeren kan dog i
helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere
end fire måneder.
(5) En dommer kan i særlige tilfælde pålægge
varetægt i isolation eller delvis isolation, dog
højst i to måneder. En dommer kan dog i helt
særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation
eller i delvis isolation i længere tid end to
måneder.
§ 10. Boliger og kommunikation
(1) Boliger, ejendom og al privat kommuni-
kation er beskyttet mod indgreb.
(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt
at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at
udøve andre indgreb, skal en dommer i en
retskendelse afgøre, om det er lovligt. Kan rets-
kendelse ikke afsiges inden indgrebet, skal den
afsiges efterfølgende.
§ 11. Ejendomsret
(1) Ejendomsretten er ukrænkelig.
(2) En offentlig myndighed kan efter procedure i
lov tage rådighed over privat ejendom eller
rettighed. En sådan lov skal vedtages af to
tredjedele af lagtingsmedlemmerne, og ekspro-
priationen skal ske ved nødvendige og
påtvingende offentlige behov.
(3) For sådanne ekspropriationer skal der gives
fuldstændig erstatning.
§ 12. Trosfrihed
(1) Alle har ret til at tro og til at udøve sin tro.
(2) Den kristne tro kan tildeles særlige privi-
legier, dog uden at krænke andre opfattelser.
(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel
sædvane.
§ 13. Valgret
(1) Valg til Lagting og kommunalbestyrelser
afholdes ved offentlige, hemmelige og direkte
valg. Det samme gælder ved folkeafstemninger.
Det fastsættes ved lov, hvem der er valgbar, og
hvem der har valgret. Bestemmelser om valg-
barhed og valgret træder i kraft efter næste lag-
tingsvalg.
§ 14. Ytringsfrihed
(1) Enhver har ret til under ansvar at have og
fremføre sine synspunkter.
(2) På samme måde har alle ret til at deltage i
dog højst i fire måneder, og kun såfremt der
forventes en længere straf. Dommeren kan dog i
helt særlige tilfælde pålægge varetægt længere
end fire måneder.
(5) En dommer kan i særlige tilfælde pålægge
varetægt i isolation eller delvis isolation, dog
højst i to måneder. En dommer kan dog i helt
særlige tilfælde pålægge varetægt i isolation
eller i delvis isolation i længere tid end to
måneder.
§ 10. Boliger og kommunikation
(1) Boliger, ejendom og al privat kommuni-
kation er beskyttet mod indgreb.
(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigt
at udføre ransagelser, beslaglæggelse eller at
udøve andre indgreb, skal en dommer i en
retskendelse afgøre, om det er lovligt. Kan rets-
kendelse ikke afsiges inden indgrebet, skal den
afsiges efterfølgende.
§ 11. Ejendomsret
(2) Ejendomsretten er ukrænkelig.
(2) En offentlig myndighed kan efter procedure i
lov tage rådighed over privat ejendom eller
rettighed. En sådan lov skal vedtages af to
tredjedele af lagtingsmedlemmerne, og ekspro-
priationen skal ske ved nødvendige og
påtvingende offentlige behov.
(3) For sådanne ekspropriationer skal der gives
fuldstændig erstatning.
§ 12. Trosfrihed
(1) Alle har ret til at tro og til at udøve sin tro.
(2) Den kristne tro kan tildeles særlige privi-
legier, dog uden at krænke andre opfattelser.
(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammel
sædvane.
§ 13. Valgret
(1) Valg til Lagting og kommunalbestyrelser
afholdes ved offentlige, hemmelige og direkte
valg. Det samme gælder ved folkeafstemninger.
Det fastsættes ved lov, hvem der er valgbar, og
hvem der har valgret. Bestemmelser om valg-
barhed og valgret træder i kraft efter næste lag-
tingsvalg.
§ 14. Ytringsfrihed
(1) Enhver har ret til under ansvar at have og
fremføre sine synspunkter.
(2) På samme måde har alle ret til at deltage i
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0005.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
kommunikation og til at modtage oplysning.
§ 15. Foreningsfrihed
(1) Alle har ret til at samles i foreninger og
sammenslutninger til ethvert formål.
(2) Foreninger og sammenslutninger kan ophæ-
ves ved dom, såfremt hensyn til sikkerhed, og
lov og orden kræver det.
§ 16. Forsamlingsfrihed
(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt
sted, såfremt dette ikke bryder med sikkerhed og
lov og orden.
kommunikation og til at modtage oplysning.
§ 15. Foreningsfrihed
(1) Alle har ret til at samles i foreninger og
sammenslutninger til ethvert formål.
(2) Foreninger og sammenslutninger kan ophæ-
ves ved dom, såfremt hensyn til sikkerhed, og
lov og orden kræver det.
§ 16. Forsamlingsfrihed
(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt
sted, såfremt dette ikke bryder med sikkerhed og
lov og orden.
§ 17. Erhverv og arbejde
§ 17. Erhverv og arbejde
(1) Alle har lige ret til at drive erhverv og (1) Alle har lige ret til at drive erhverv og
handel.
handel.
(2) Alle har lige ret til at arbejde.
(2) Alle har lige ret til at arbejde.
§ 18. Skole
(1) Alle har lige ret til undervisning og gratis
folkeskole. Alle har pligt til at modtage
undervisning i barne- og ungdomsårene.
(2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for
børnenes undervisning, men kvaliteten skal være
på samme niveau, som det offentlige tilbyder.
§ 19. Social sikkerhed
(1) Enhver har ret til værdige forhold.
(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig
alderdom.
(3) Den, der hverken kan få egen virksomhed
eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og
bistand.
§ 18. Skole
(1) Alle har lige ret til undervisning og gratis
folkeskole. Alle har pligt til at modtage
undervisning i barne- og ungdomsårene.
(2) Forældre kan selv påtage sig ansvar for
børnenes undervisning, men kvaliteten skal være
på samme niveau, som det offentlige tilbyder.
§ 19. Social sikkerhed
(1) Enhver har ret til værdige forhold.
(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdig
alderdom.
(3) Den, der hverken kan få egen virksomhed
eller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte og
bistand.
§ 20. Familie
§ 20. Familie
(1) Landet skal sikre familien gode forhold.
(1) Landet skal sikre familien gode forhold.
(2) Børn har ret til en opvækst under sikre og (2) Børn har ret til en opvækst under sikre og
gode forhold.
gode forhold.
§ 21. Fangstrettigheder
(1) Enhver har ret til at bringe fangst til huse.
(2) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som
er nødvendige for at sikre dyrebestande,
fangstrettigheder, bosættelse og naturressourcer.
(3) Når befolkningen vederlagsfrit selv eller i
fællesskab, bringer sig fangst til huse fra havet
eller land, skal fangsten være dem fri og ubelagt.
(4) Når der er grindefangst, skal det meste
fordeles i drabspart eller hjemmepart.
§ 21. Fangstrettigheder
(1) Enhver har ret til at bringe fangst til huse.
(2) Landet skal fastsætte de begrænsninger, som
er nødvendige for at sikre dyrebestande,
fangstrettigheder, bosættelse og naturressourcer.
(3) Når befolkningen vederlagsfrit selv eller i
fællesskab, bringer sig fangst til huse fra havet
eller land, skal fangsten være dem fri og ubelagt.
(4) Når der er grindefangst, skal det meste
fordeles i drabspart eller hjemmepart.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0006.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
§ 22. Allemandsret
(1) Landets befolkning har ret til at færdes på
havet og i udmarken, når dette ikke er til gene
for folk, fæ eller naturen.
§ 23. Odelsjord og landsjord
(1) Skal landsjord eller en stor del af den priva-
tiseres ved lov, skal den pågældende lov lægges
til folkeafstemning mindst et halvt år og højst et
år efter, at Lagtinget har vedtaget den.
(2) Regler om odelsjordens størrelse kan fast-
sættes ved lov.
§ 24. Ressourcer og miljø
(1) Myndighederne varetager landets ressourcer.
(2) Landet ejer alle ressourcerne på land, som
ikke er i privat eje, og alle havets ressourcer.
(3) Når der udvindes af landets ressourcer, skal
landet enten kræve vederlag eller sikre erhvervs-
ret til alle.
(4) Landet sikrer, at offentlige og private res-
sourcer i landet forvaltes på en selvbærende
måde med respekt for miljøet.
§ 22. Allemandsret
(1) Landets befolkning har ret til at færdes på
havet og i udmarken, når dette ikke er til gene
for folk, fæ eller naturen.
§ 23. Odelsjord og landsjord
(1) Skal landsjord eller en stor del af den priva-
tiseres ved lov, skal den pågældende lov lægges
til folkeafstemning mindst et halvt år og højst et
år efter, at Lagtinget har vedtaget den.
(2) Regler om odelsjordens størrelse kan fast-
sættes ved lov.
§ 24. Ressourcer og miljø
(1) Myndighederne varetager landets ressourcer.
(2) Naturressourcer på land, som private ikke
ejer, og alle ressourcer i landets havområde er
folkets ejendom.
(3) Når der udvindes af landets ressourcer, skal
landet enten kræve vederlag eller sikre erhvervs-
ret til alle.
(4) Landet sikrer, at offentlige og private res-
sourcer i landet forvaltes på en selvbærende
måde med respekt for miljøet.
Tredje del – Forvaltning
§ 25. Forvaltningsmæssige rettigheder
(1) Al forvaltning skal bygge på lov, god
forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige
procedurer.
(2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal
være sagligt begrundet, og alle vurderinger og
begrundelser af betydning skal være dokumen-
teret.
(3) Når en offentlig institution eller myndighed
træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går
imod borgerens interesser, skal han have en
skriftlig begrundelse.
(4) Forvaltningsmæssige rettigheder og proce-
durer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal
fastsætte krav om habilitet i forvaltningen, ret til
indsigt i offentlige forhold, egne forhold og
afgørelsessager, ret til at forelægge en
forvaltningsafgørelse for et uvildigt ankenævn
eller domstol, ret til høring om afgørelser og
forordninger og ret til at lade andre repræsentere
én i offentlige sager.
Tredje del – Forvaltning
§ 25. Forvaltningsmæssige rettigheder
(1) Al forvaltning skal bygge på lov, god
forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige
procedurer.
(2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skal
være sagligt begrundet, og alle vurderinger og
begrundelser af betydning skal være dokumen-
teret.
(3) Når en offentlig institution eller myndighed
træffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som går
imod borgerens interesser, skal han have en
skriftlig begrundelse.
(4) Forvaltningsmæssige rettigheder og proce-
durer skal fastsættes i lov, som bl.a. skal
fastsætte krav om habilitet i forvaltningen, ret til
indsigt i offentlige forhold, egne forhold og
afgørelsessager, ret til at forelægge en
forvaltningsafgørelse for et uvildigt ankenævn
eller domstol, ret til høring om afgørelser og
forordninger og ret til at lade andre repræsentere
én i offentlige sager.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0007.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
§ 26. Kommuner
(1) Færøerne er inddelt i kommuner under
landets tilsyn. Lagtinget fastsætter, hvor meget
kommunerne kan gældsættes ved optagelse af
lån, pant eller på anden måde.
(2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov folke-
valgte og regulerer forholdene på stedet.
(3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne
skat for at finansiere sine opgaver.
§ 26. Kommuner
(1) Færøerne er inddelt i kommuner under
landets tilsyn. Ved lov fastsættes, hvor meget
kommunerne kan gældsættes ved optagelse af
lån, pant eller på anden måde.
(2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lov folke-
valgte og regulerer forholdene på stedet.
(3) Kommunerne kan med hjemmel i lov påligne
skat for at finansiere sine opgaver.
Fjerde del – Den dømmende magt Fjerde del – Den dømmende magt
§ 27. Organisation
(1) Den dømmende magt er hos uvildige
domstole, som organiseres ved lov.Rettergangen
er offentlig og organiseret med mindst to retlige
instanser. Rettergangen kan dog være lukket,
såfremt særlige forhold påkræver det.
(2) En dommer skal i sit embede alene rette sig
efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit
embede, når han har nået gældende pensions-
alder, hvis en omorganisering af domstolene
medfører, at han flyttes i andet embede, eller ved
dom.
(3) Regler om dommeres udnævnelse og deres
ansættelsesforhold fastsættes i lov.
§ 28. Sigtelse og anklage
(1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med
hjemmel i lov.
(2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i
lov.
§ 29. Lægfolk i retsplejen
(1) Nævninge skal dømme i særligt alvorlige
straffesager.
(2) I andre straffesager kan domsmænd også
dømme sammen med en juridisk dommer.
(3) Sagkyndige folk kan også deltage sammen
med en juridisk dommer i retssager.
§ 30. Retssager
(1) Alle har ret til at blive repræsenteret i
straffesager eller andre sager, som det offentlige
rejser mod dem.
(2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri
retsproces skal præciseres i lov.
§ 27. Organisation
(1) Den dømmende magt er hos uvildige
domstole, som organiseres ved lov.Rettergangen
er offentlig og organiseret med mindst to retlige
instanser. Rettergangen kan dog være lukket,
såfremt særlige forhold påkræver det.
(2) En dommer skal i sit embede alene rette sig
efter loven. En dommer kan kun afsættes fra sit
embede mod sin vilje, når han har nået gældende
pensionsalder, hvis en omorganisering af
domstolene medfører, at han flyttes i andet
embede, eller ved dom.
(3) Regler om dommeres udnævnelse og deres
ansættelsesforhold fastsættes i lov.
§ 28. Sigtelse og anklage
(1) Sigtelse og tiltale kan alene fremsættes med
hjemmel i lov.
(2) Ingen kan straffes uden direkte hjemmel i
lov.
§ 29. Lægfolk i retsplejen
(1) Nævninge skal dømme i særligt alvorlige
straffesager.
(2) I andre straffesager kan domsmænd også
dømme sammen med en juridisk dommer.
(3) Sagkyndige folk kan også deltage sammen
med en juridisk dommer i retssager.
§ 30. Retssager
(1) Alle har ret til at blive repræsenteret i
straffesager eller andre sager, som det offentlige
rejser mod dem.
(2) Ret til sagkyndig repræsentation og fri
retsproces skal præciseres i lov.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0008.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
Femte del – Styrelsesordning
Lagting
§ 31. Bemyndigelser
(1) I Lagtinget får folket stemme og træffer sine
beslutninger.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan lagmanden
og landsstyremedlemmer fremsætte forslag for
Lagtinget.
(3) Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, får
lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden og
bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse.
Femte del – Styrelsesordning
Lagting
§ 31. Bemyndigelser
(1) I Lagtinget får folket stemme og træffer sine
beslutninger.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan lagmanden
og landsstyremedlemmer fremsætte forslag for
Lagtinget.
(3) Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, får
lovkraft, når det er stadfæstet af lagmanden og
bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse.
§ 32. Lovgivningsprocedure
§ 32. Lovgivningsprocedure
(1) Lovforslag skal behandles i Lagtinget tre (1) Lovforslag kan ikke vedtages endeligt,
gange. Efter anden behandling kan der kun medmindre det har fået tre behandlinger i
foretages mindre ændringer.
Lagtinget. Efter anden behandling kan der kun
foretages mindre ændringer.
(2) To tredjedele af lagtingsmedlemmerne kan (2) To tredjedele af lagtingsmedlemmerne kan
vedtage, at en lov skal gælde med tilbage- vedtage, at en lov skal gælde med tilbage-
virkende kraft, dog kun såfremt loven er beguns- virkende kraft, dog kun såfremt loven er beguns-
tigende for borgeren.
tigende for borgeren.
(3) Efter et valg og efter lagtingsårets afslutning, (3) Efter et valg og efter lagtingsårets afslutning,
bortfalder alle fremsatte forslag.
bortfalder alle fremsatte forslag.
(4) Ved lov kan der gives landsstyremedlemmer (4) Ved lov kan der gives landsstyremedlemmer
bemyndigelse til at fastsætte generelle bestem- bemyndigelse til at fastsætte generelle bestem-
melser ved bekendtgørelse.
melser ved bekendtgørelse.
(5) Lagtinget kan ved lov lægge spørgsmål til (5) Lagtinget kan ved lov lægge spørgsmål til
folkeafstemning.
folkeafstemning.
§ 33. Valg
(1) Lagtinget har højst 33 lagtingsmedlemmer.
(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.
(3) Valgbar er enhver, som har valgret til Lag-
tinget, medmindre vedkommende er straffet for
en handling, som medfører, at vedkommende
efter almindelig opfattelse ikke er værdig til at
sidde i Lagtinget.
(4) Lagtinget beslutter selv, hvem der er retmæs-
sigt valgt.
(5) Et lagtingsmedlem, som er dømt for en straf-
bar handling, er ikke uværdig til at sidde i
Lagtinget, medmindre vedkommende har fået
fire måneders fængselsstraf eller mere, eller
forvaringsdom.
§ 34. Valgperiode
(1) Lagtinget bliver valgt for fire år ad gangen.
Lagmanden udskriver valg.
(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide.
§ 33. Valg
(1) Lagtinget har højst 33 lagtingsmedlemmer.
(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.
(3) Valgbar er enhver, som har valgret til Lag-
tinget, medmindre vedkommende er straffet for
en handling, som medfører, at vedkommende
efter almindelig opfattelse ikke er værdig til at
sidde i Lagtinget.
(4) Lagtinget beslutter selv, hvem der er retmæs-
sigt valgt.
(5) Et lagtingsmedlem, som er dømt for en straf-
bar handling, er ikke uværdig til at sidde i
Lagtinget, medmindre vedkommende har fået
fire måneders fængselsstraf eller mere, eller
forvaringsdom.
§ 34. Valgperiode
(1) Lagtinget bliver valgt for fire år ad gangen.
Lagmanden udskriver valg.
(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0009.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i
utide.
(4) Det gamle Lagting bliver siddende, til det
nye Lagting er åbnet.
(5) Aldersformanden åbner det nye Lagting på
den 12. hverdag efter valget.
(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og
højst seks uger før valgdagen.
§ 35. Lagtingsembede
(1) Lagtingsmedlemmer forvalter deres mandat
som et tillidserhverv og er kun bundet af sin
overbevisning.
(2) Lagtingsmedlemmernes og landsstyremed-
lemmernes honorar og pension fastsættes af et
særligt udvalg, som er nedsat i henhold til særlig
lov. Ændringer træder i kraft efter næste valg.
(3) Lagtingsmedlemmer kan ikke indtage betro-
ede stillinger i nævn og råd under landet eller
virke som dommere. Udnævnes et lagtings-
medlem til landsstyremedlem eller lagmand,
tager suppleanten sæde i Lagtinget.
§ 36. Lagtingsformand
(1) Lagtinget vælger formand og næstformænd.
(2) Lagtingsformanden sidder hele valgperioden,
medmindre to tredjedele af lagtingsmedlem-
merne kræver nyvalg af præsidiet.
§ 37. Lagtingssamling
(1) Lagtinget samles til Olaj efter gammel
tradition.
(2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden,
hvornår lagtingssamlingen begynder og slutter.
§ 38. Lagtingets arbejde
(1) Lagtinget fastsætter selv sin forretnings-
orden, og lagtingsformanden tilrettelægger dets
arbejde.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan kun lag-
manden, landsstyremedlemmer og andre efter
lagtingsformandens samtykke møde og tage
ordet i Lagtinget.
(3) Lagtingsformanden indkalder til møde og
bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af lag-
tingsmedlemmerne eller lagmanden kan kræve,
at der afholdes lagtingsmøde.
(4) For at et forslag skal være vedtaget i
Lagtinget, skal flertallet af lagtingsmed-
lemmerne være mødt. Er der flere for end imod,
er forslaget vedtaget.
(5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan det
(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske i
utide.
(4) Det gamle Lagting bliver siddende, til det
nye Lagting er åbnet.
(5) Aldersformanden åbner det nye Lagting på
den 12. hverdag efter valget.
(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før og
højst seks uger før valgdagen.
§ 35. Lagtingsembede
(1) Lagtingsmedlemmer forvalter deres mandat
som et tillidserhverv og er kun bundet af sin
overbevisning.
(2) Lagtingsmedlemmernes og landsstyremed-
lemmernes honorar og pension fastsættes af et
særligt udvalg, som er nedsat i henhold til særlig
lov. Ændringer træder i kraft efter næste valg.
(3) Lagtingsmedlemmer kan ikke indtage betro-
ede stillinger i nævn og råd under landet eller
virke som dommere. Udnævnes et lagtings-
medlem til landsstyremedlem eller lagmand,
tager suppleanten sæde i Lagtinget.
§ 36. Lagtingsformand
(1) Lagtinget vælger formand og næstformænd.
(2) Lagtingsformanden sidder hele valgperioden,
medmindre to tredjedele af lagtingsmedlem-
merne kræver nyvalg af præsidiet.
§ 37. Lagtingssamling
(1) Lagtinget samles til Olaj efter gammel
tradition.
(2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden,
hvornår lagtingssamlingen begynder og slutter.
§ 38. Lagtingets arbejde
(1) Lagtinget fastsætter selv sin forretnings-
orden, og lagtingsformanden tilrettelægger dets
arbejde.
(2) Udover lagtingsmedlemmer kan kun lag-
manden, landsstyremedlemmer og andre efter
lagtingsformandens samtykke møde og tage
ordet i Lagtinget.
(3) Lagtingsformanden indkalder til møde og
bekendtgør dagsordenen. En tredjedel af lag-
tingsmedlemmerne eller lagmanden kan kræve,
at der afholdes lagtingsmøde.
(4) For at et forslag skal være vedtaget i
Lagtinget, skal flertallet af lagtingsmed-
lemmerne være mødt. Er der flere for end imod,
er forslaget vedtaget.
(5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan det
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0010.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
træffe sine konklusioner i en beslutning.
(6) Ved lagtingsamlingens åbning, redegør lag-
manden for landets almindelige stilling og de af
landsstyret påtænkte foranstaltninger.
§ 39. Udvalg
(1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, og
repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre
tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets
forretningsorden.
§ 40. Indsigt
(1) Lagtingsmøder er offentlige. Lagtingmøder
kan frit refereres og udsendes i medier, men de
kan lukkes, såfremt det er nødvendigt.
(2) Udvalgsmøder kan være offentlige.
(3) Lagtingsmedlemmer kan, såfremt det støttes
af en tredjedel af lagtingsmedlemmerne, afkræve
lagmanden eller et landsstyremedlem en redegø-
relse om offentlige sager.
(4) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme
måde afkræve lagmanden eller et landsstyre-
medlem en redegørelse om offentlige sager.
§ 41. Lagtingsmedlemmernes privilegier
(1) Ingen kan arrestere et lagtingsmedlem eller
rejse anklage mod et lagtingsmedlem uden
Lagtingets samtykke. Dog kan et lagtingsmed-
lem tages på fersk gerning.
(2) Lagtingsmedlemmer kan kun med Lagtingets
samtykke stilles til ansvar uden for tinget for
det, lagtingsmedlemmet siger i tinget.
Landsstyret
§ 42. Myndighed
(1) Landsstyret er øverste forvaltningsmyn-
dighed.
(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til
udvalg, styrelser og råd at træffe endelige
forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan
ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser
og råd.
§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar
(1) Landsstyret skal fremme, overholde og ud-
øve denne forfatning og alle love.
(2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem-
mernes virke og fører tilsyn med, at landsstyre-
medlemmerne forvalter deres sagsområder på
lovlig og forsvarlig vis.
(3) Lagmanden og landsstyremedlemmerne har
træffe sine konklusioner i en beslutning.
(6) Ved lagtingsamlingens åbning, redegør lag-
manden for landets almindelige stilling og de af
landsstyret påtænkte foranstaltninger.
§ 39. Udvalg
(1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, og
repræsentanterne vælges efter forholdstal. Andre
tillidserhverv kan vælges i henhold til tingets
forretningsorden.
§ 40. Indsigt
(1) Lagtingsmøder er offentlige. Lagtingmøder
kan frit refereres og udsendes i medier, men de
kan lukkes, såfremt det er nødvendigt.
(2) Udvalgsmøder kan være offentlige.
(3) Lagtingsmedlemmer kan, såfremt det støttes
af en tredjedel af lagtingsmedlemmerne, afkræve
lagmanden eller et landsstyremedlem en redegø-
relse om offentlige sager.
(4) Et flertal i et lagtingsudvalg kan på samme
måde afkræve lagmanden eller et landsstyre-
medlem en redegørelse om offentlige sager.
§ 41. Lagtingsmedlemmernes privilegier
(1) Ingen kan arrestere et lagtingsmedlem eller
rejse anklage mod et lagtingsmedlem uden
Lagtingets samtykke. Dog kan et lagtingsmed-
lem tages på fersk gerning.
(2) Lagtingsmedlemmer kan kun med Lagtingets
samtykke stilles til ansvar uden for tinget for
det, lagtingsmedlemmet siger i tinget.
Landsstyret
§ 42. Myndighed
(1) Landsstyret er øverste forvaltningsmyn-
dighed.
(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse til
udvalg, styrelser og råd at træffe endelige
forvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kan
ikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelser
og råd.
§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar
(1) Landsstyret skal fremme, overholde og ud-
øve denne forfatning og alle love.
(2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem-
mernes virke og fører tilsyn med, at landsstyre-
medlemmerne forvalter deres sagsområder på
lovlig og forsvarlig vis.
(3) Lagmanden og landsstyremedlemmerne har
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
retligt ansvar for forvaltningen af de
sagsområder, som de har fået tildelt.
(4) Sager, som vedrører dette retlige ansvar,
bliver pådømt af et særligt nævningeting. Regler
om dette ansvar skal fastsættes i lov.
§ 44. Valg af lagmand
(1) På den anden dag efter et valg udpeger
lagtingsformanden efter samråd med parti-
formændene en forhandlingsleder til at danne
landsstyre. Lagtingsformanden kan fastsætte en
tidsfrist, og opnås der ikke et resultat, kan han
afholde et nyt samråd og udnævne en ny
forhandlingsleder.
(2) Inden 10 hverdage efter første lagtingsmøde
efter afholdt lagtingsvalg forelægger lagtings-
formanden et forslag til lagmand for Lagtinget.
Lagtinget skal senest på den 4. hverdag derefter
stemme om forslaget. Stemmer mere end halv-
delen af alle lagtingsmedlemmerne imod
forslaget, er det forkastet. Ellers er det vedtaget.
Er der flere forslag til lagmand, afgør Lagtinget,
hvilket forslag der først kommer til afstemning.
(3) Forkaster Lagtinget alle forslag til lagmands-
emne fra lagtingsformanden, indkalder lagtings-
formanden igen til samråd efter stk. (1) og
fremsætter inden 4 hverdage forslag til
lagmandsemne, som Lagtinget afholder afstem-
ning om samme dag.
(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en
lagmand, udskriver den fungerende lagmand
nyvalg til Lagtinget.
§ 45. Organisation
(1) I landsstyret sidder lagmanden og landssty-
remedlemmer.
(2) Lagmanden udpeger vicelagmand og lands-
tyremedlemmer.
(3) Lagmanden kan afskedige landsstyremed-
lemmer og vicelagmand. Såfremt flertallet af
alle lagtingsmedlemmerne stemmer for, skal
lagmanden afskedige et landsstyremedlem eller
vicelagmanden.
(4) Såfremt mere end halvdelen af alle lagtings-
medlemmerne stemmer for, afskediges lag-
manden fra sit embede.
(5) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoder
lagmanden om at blive frigjort fra sit embede
eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som
forretningsministerium til en ny lagmand er
valgt senest 10 hverdage senere.
(6) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden
retligt ansvar for forvaltningen af de
sagsområder, som de har fået tildelt.
(4) Sager, som vedrører dette retlige ansvar,
bliver pådømt af et særligt nævningeting. Regler
om dette ansvar skal fastsættes i lov.
§ 44. Valg af lagmand
(1) På den anden dag efter et valg udpeger
lagtingsformanden efter samråd med parti-
formændene en forhandlingsleder til at danne
landsstyre. Lagtingsformanden kan fastsætte en
tidsfrist, og opnås der ikke et resultat, kan han
afholde et nyt samråd og udnævne en ny
forhandlingsleder.
(2) Inden 10 hverdage efter første lagtingsmøde
efter afholdt lagtingsvalg forelægger lagtings-
formanden et forslag til lagmand for Lagtinget.
Lagtinget skal senest på den 4. hverdag derefter
stemme om forslaget. Stemmer mere end halv-
delen af alle lagtingsmedlemmerne imod
forslaget, er det forkastet. Ellers er det vedtaget.
Er der flere forslag til lagmand, afgør Lagtinget,
hvilket forslag der først kommer til afstemning.
(3) Forkaster Lagtinget alle forslag til lagmands-
emne fra lagtingsformanden, indkalder lagtings-
formanden igen til samråd efter stk. (1) og
fremsætter inden 4 hverdage forslag til
lagmandsemne, som Lagtinget afholder afstem-
ning om samme dag.
(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt en
lagmand, udskriver den fungerende lagmand
nyvalg til Lagtinget.
§ 45. Organisation
(1) I landsstyret sidder lagmanden og landssty-
remedlemmer.
(2) Lagmanden udpeger vicelagmand og lands-
tyremedlemmer.
(3) Lagmanden kan afskedige landsstyremed-
lemmer og vicelagmand. Såfremt flertallet af
alle lagtingsmedlemmerne stemmer for, skal
lagmanden afskedige et landsstyremedlem eller
vicelagmanden.
(4) Såfremt mere end halvdelen af alle lagtings-
medlemmerne stemmer for, afskediges lag-
manden fra sit embede.
(5) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoder
lagmanden om at blive frigjort fra sit embede
eller afgår ved døden, arbejder landsstyret som
forretningsministerium til en ny lagmand er
valgt senest 10 hverdage senere.
(6) Når valg er udskrevet, fratræder lagmanden
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0012.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
og landsstyret. Lagmanden og landsstyret fort- og landsstyret. Lagmanden og landsstyret fort-
sætter dog som forretningsministerium, til nyt sætter dog som forretningsministerium, til nyt
landsstyre er organiseret.
landsstyre er organiseret.
§ 46. Sagsområder
(1) Lagmanden fordeler landsstyrets sagsom-
råder mellem landsstyremedlemmerne. Lands-
styremedlemmerne er ansvarlige for hver sit
sagsområde.
(2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem-
mernes virke og indkalder regelmæssigt til
landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal
forelægges Lagtinget, fremlægges.
Finansforhold
§ 47. Skat
(1) Skat eller afgift kan ikke pålægges, ændres
eller ophæves foruden ved lov.
(2) Skat eller afgift kan ikke pålægges for
aktiviteter, som har fundet sted, inden lovforslag
herom var fremsat for Lagtinget.
§ 48. Budget
(1) Landsstyret fremlægger forslag til budget for
landet for en kommende periode.
(2) Lagtinget skal vedtage landets budget, inden
indtægter kan modtages og udgifter kan
afholdes.
(3) I en nødsituation kan udgifter afholdes uden
forudgående vedtagelse.
(4) Ved lov kan en aktivitet lægges udenfor
budgettet.
(5) Lån eller kaution, som gældsforpligtiger
landet, kan kun fremmes ved lov.
§ 49. Regnskab
(1) Når perioden for budgettet er afsluttet,
fremlægger landsstyret landsregnskabet offent-
ligt.
(2) Landsregnskabet omfatter aktiviteter i
landets budget samt aktiviteter, som ved lov er
lagt udenfor landets budget.
§ 46. Sagsområder
(1) Lagmanden fordeler landsstyrets sagsom-
råder mellem landsstyremedlemmerne. Lands-
styremedlemmerne er ansvarlige for hver sit
sagsområde.
(2) Lagmanden koordinerer landsstyremedlem-
mernes virke og indkalder regelmæssigt til
landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal
forelægges Lagtinget, fremlægges.
Finansforhold
§ 47. Skat
(1) Skat eller afgift kan ikke pålægges, ændres
eller ophæves foruden ved lov.
(2) Skat eller afgift kan ikke pålægges for
aktiviteter, som har fundet sted, inden lovforslag
herom var fremsat for Lagtinget.
§ 48. Budget
(1) Landsstyret fremlægger forslag til budget for
landet for en kommende periode.
(2) Lagtinget skal vedtage landets budget, inden
indtægter kan modtages og udgifter kan
afholdes.
(3) I en nødsituation kan udgifter afholdes uden
forudgående vedtagelse.
(4) Ved lov kan en aktivitet lægges udenfor
budgettet.
(5) Lån eller kaution, som gældsforpligtiger
landet, kan kun fremmes ved lov.
§ 49. Regnskab
(1) Når perioden for budgettet er afsluttet,
fremlægger landsstyret landsregnskabet offent-
ligt.
(2) Landsregnskabet omfatter aktiviteter i
landets budget samt aktiviteter, som ved lov er
lagt udenfor landets budget.
§ 50. Revision
§ 50. Revision
(1) Lagtinget reviderer og godkender det frem- (1) Lagtinget reviderer og godkender det frem-
lagte landsregnskab.
lagte landsregnskab.
§ 51. Økonomisk stabilitet
(1) En landsinstitution skal arbejde for finansiel
stabililet, forvalte landets likviditet og gæld,
samt forvalte de finansanliggender og økono-
§ 51. Økonomisk stabilitet
(1) En landsinstitution skal arbejde for finansiel
stabililet, forvalte landets likviditet og gæld,
samt forvalte de finansanliggender og økono-
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0013.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
miske anliggender, som institutionen ved lov er miske anliggender, som institutionen ved lov er
pålagt at forvalte.
pålagt at forvalte.
§ 52. Økonomisk ansvarlighed
(1) En landsfond skal sikre forsvarligt forbrug af
landskassens særindtægter, og sørge for en
retfærdig fordeling af disse indtægter mellem
nulevende og kommende generationer. Fonden
organiseres ved lov.
§ 53. Tilsyn
(1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i
henhold til lov.
(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af
lagtingsmedlemmer til at undersøge almen-
vigtige sager. Kommissionerne er berettigede til
at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger
såvel af private borgere som af offentlige
embedsfolk. Kommissionerne skal, efter at have
undersøgt sagen, forelægge en redegørelse for
Lagtinget.
(3) Kommissionerne kan tillige kræve, at
lagtingsformanden udpeger en uvildig under-
søgelsesleder eller undersøgelseskommission
med fagfolk til at undersøge og udfærdige
konklusioner om lagmandens eller et
landsstyremedlems embedsførelse. Disse har ret
til at kræve skriftlige og mundtlige vidne-
forklaringer fra embedsfolk og individuelle
borgere. Konklusionerne kan forelægges for
domstolene. Såfremt 2/5 af alle lagtingsmed-
lemmerne kræver det, skal lagtingsformanden
ligeledes udpege en sådan undersøgelsesleder
eller undersøgelseskommission.
§ 54. Lagtingets ombud
(1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning
vælger Lagtinget et lagtingsombud, som ikke
kan være et lagtingsmedlem.
(2) Regler om valg af lagtingsombuddet og
dennes virke fastsættes ved lov.
§ 55. Udenrigsmagt
(1) Landsstyret har ansvaret for udenrigs-
anliggender og udenrigstjenesten i forhold til
udlandet.
(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som
landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse
med internationale forhandlinger og udenrigs-
politiske afgørelser af særlig betydning.
(3) Internationale forhandlinger, som kræver
Lagtingets deltagelse for at blive udøvet, eller
§ 52. Økonomisk ansvarlighed
(1) En landsfond skal sikre forsvarligt forbrug af
landskassens særindtægter, og sørge for en
retfærdig fordeling af disse indtægter mellem
nulevende og kommende generationer. Fonden
organiseres ved lov.
§ 53. Tilsyn
(1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder i
henhold til lov.
(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner af
lagtingsmedlemmer til at undersøge almen-
vigtige sager. Kommissionerne er berettigede til
at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger
såvel af private borgere som af offentlige
embedsfolk. Kommissionerne skal, efter at have
undersøgt sagen, forelægge en redegørelse for
Lagtinget.
(3) Kommissionerne kan tillige kræve, at
lagtingsformanden udpeger en uvildig under-
søgelsesleder eller undersøgelseskommission
med fagfolk til at undersøge og udfærdige
konklusioner om lagmandens eller et
landsstyremedlems embedsførelse. Disse har ret
til at kræve skriftlige og mundtlige vidne-
forklaringer fra embedsfolk og individuelle
borgere. Konklusionerne kan forelægges for
domstolene. Såfremt 2/5 af alle lagtingsmed-
lemmerne kræver det, skal lagtingsformanden
ligeledes udpege en sådan undersøgelsesleder
eller undersøgelseskommission.
§ 54. Lagtingets ombud
(1) Til at føre tilsyn med landets forvaltning
vælger Lagtinget et lagtingsombud, som ikke
kan være et lagtingsmedlem.
(2) Regler om valg af lagtingsombuddet og
dennes virke fastsættes ved lov.
§ 55. Udenrigsmagt
(1) Landsstyret har ansvaret for udenrigs-
anliggender og udenrigstjenesten i forhold til
udlandet.
(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, som
landsstyret skal rådføre sig med i forbindelse
med internationale forhandlinger og udenrigs-
politiske afgørelser af særlig betydning.
(3) Internationale forhandlinger, som kræver
Lagtingets deltagelse for at blive udøvet, eller
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0014.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
som i øvrigt er væsentlige, skal vedtages af som i øvrigt er væsentlige, skal vedtages af
Lagtinget.
Lagtinget.
Sjette del – Vedtagelse og
gyldighed
§ 56. Ændringer af Færøernes forfatning
(1) Denne forfatning kan kun ændres ved forslag
som er vedtaget ved en folkeafstemning mindst
et halvt år efter og højest et år efter, at Lagtinget
har taget stilling.
(2) Ordlyden i forslaget, som lægges til folke-
afstemning, og regler for folkeafstemningen
fastsættes ved lov.
(3) Bliver forslaget vedtaget ved folkeaf-
stemningen, kundgør formanden for valgbe-
styrelsen forslaget om Færøernes forfatning i det
offentlige kundgørelsestidende, så snart resul-
tatet af fintællingen foreligger, og forslaget har
da lovgyldighed.
§ 57. Samtykke og gyldighed
Denne lov træder i kraft, når formanden for
valgbestyrelsen i det offentlige kundgørelses-
tidende har kundgjort, at loven er vedtaget ved
folkeafstemning, hvor flere er for end imod.
Loven anvendes i overensstemmelse med den
gældende forfatningsretlige stilling, indtil der
måtte blive truffet beslutning om at oprette
Færøerne som en selvstændig stat. § 1, stk. 3, §
2, § 26, §§ 31-50 og §§ 53-55 træder dog ikke i
kraft, før end de er sat i kraft ved en særlig lov,
efter at denne endeligt er vedtaget i henhold til
reglerne i § 57 i lagtingslov nr. 103 af 26. juli
1994 om Færøernes styrelsesordning. Samtidig
med at de nævnte paragraffer træder i kraft,
ophæves lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om
Færøernes styrelsesordning.
Sjette del – Vedtagelse og
gyldighed
§ 56. Ændringer af Færøernes forfatning
(1) Denne forfatning kan kun ændres ved forslag
som er vedtaget ved en folkeafstemning mindst
et halvt år efter og højest et år efter, at Lagtinget
har taget stilling.
(2) Ordlyden i forslaget, som lægges til folke-
afstemning, og regler for folkeafstemningen
fastsættes ved lov.
(3) Bliver forslaget vedtaget ved folkeaf-
stemningen, kundgør formanden for valgbe-
styrelsen forslaget om Færøernes forfatning i det
offentlige kundgørelsestidende, så snart resul-
tatet af fintællingen foreligger, og forslaget har
da lovgyldighed.
§ 57. Samtykke og gyldighed
(1) Denne lagtingslov træder i kraft, når
formanden for valgbestyrelsen i det offentlige
kundgørelsestidende har kundgjort, at loven er
vedtaget ved folkeafstemning, hvor flere er for
end imod. Lagtingsloven anvendes i over-
ensstemmelse med den gældende forfat-
ningsretlige stilling, indtil der måtte blive truffet
beslutning om at oprette Færøerne som en
selvstændig stat.
(2) § 1, stk. 3 og 4, § 2, § 26, §§ 31-50 og §§ 53-
55 træder dog ikke i kraft, før end de er sat i
kraft ved en særlig lov, efter at denne endeligt er
vedtaget i henhold til reglerne i § 57 i
lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om
Færøernes styrelsesordning. Samtidig med at de
nævnte paragraffer træder i kraft, ophæves
lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om
Færøernes styrelsesordning.
§ 58. Overgangsbestemmelser
§ 27, stk. 1, 2. og 3. pkt og §§ 28, 29 og 30
træder ikke i kraft, før end den dømmende magt
er blevet til et færøsk sagsområde.
§ 58. Overgangsbestemmelser
§ 27, stk. 1, 2. og 3. pkt og §§ 28, 29 og 30
træder ikke i kraft før end den dømmende magt
er blevet til et færøsk sagsområde.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
[Forslaget indeholder ikke bemærkninger]
Almindelige bemærkninger
Hermed fremsættes forslag til Færøernes
Forfatning igen til behandling i Lagtinget.
Arbejdet med udarbejdelsen af et forslag til en
færøsk forfatning startede i 1999, og
repræsentanter for alle partier i Lagtinget har
deltaget i dette arbejde. De første forslag blev
udarbejdet i udvalg i henhold til lagtingslove,
hvor eksperter, embedsfolk og politikere fra
både landsstyret og Lagtinget deltog.
To gange blev udvalgenes sammensætning og
kommissorium ændret ved lagtingslov. I alt
fremlagde disse udvalg tre forslag. Henholdsvis
et foreløbigt forslag i redegørelsen fra
formanden for udvalget i 2001. Siden blev der
fremlagt et forslag i 2004 i den såkaldte ”første
flagdagsbetænkning”. Den næste flagdags-
betænkning blev afleveret til landsstyret i 2006.
Forfatningsudvalgene gjorde et stort oplysende
arbejde med møder rundt omkring i landet,
hjemmeside m.v., og forslaget fra 2006 blev
husstandsomdelt som et hæfte.
I april 2007 fremsatte landsstyret et
beslutningsforslag for Lagtinget (lagtingssag
115/2006), hvor det blev indstillet at nedsætte et
§ 25-udvalg bestående af lagtingsmedlemmer til
at udarbejde et forslag til Færøernes Forfatning
med udgangspunkt i betænkningen om
Færøernes Forfatning, som blev afleveret til
lagmanden den 18. december 2006. Udvalget
nåede ikke at komme med et forslag, inden
lagtingsamlingen 2007 sluttede.
Udvalget blev af forskellige årsager ikke nedsat
på ny i lagtingsåret 2007, og da der blev
udskrevet valg i januar 2008 bortfaldt arbejdet.
Efter valget blev arbejdet genoptaget, da alle
partier i tinget i november 2008 fremsatte et
beslutningsforslag (lagtingssag nr. 31/2008) om
på ny at nedsætte et § 25-udvalg til at
færdiggøre det arbejde, som var påbegyndt i
2007. Udvalget holdt flere møder og arbejdet
skred frem, men udvalget blev ikke færdigt med
forslaget inden afslutningen af lagtingsamlingen
2008. Derfor bortfaldt sagen.
Til Olaj 2009 fremsatte alle partier i Lagtinget
igen et beslutningsforslag (lagtingssag nr.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0016.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 16
1/2009) om på ny at nedsætte et § 25-udvalg.
Dette udvalg lavede forskellige ændringer i den
anden flagdagsbetænkning og fremsatte i marts
2010 sit lovforslag for Lagtinget (lagtingssag nr.
140/2009). Sagen blev efter 1. behandling
henvist til et § 25-udvalg, som bestod af
Retsudvalgets medlemmer samt et medlem fra
de partier, som ikke var repræsenteret i
Retsudvalget. Udvalget var ikke færdigt med sit
arbejde, da lagtingsamlingen 2009 sluttede, og
sagen bortfaldt således.
Lovforslaget blev genfremsat i august 2010
(lagtingssag nr. 11/2010) og igen henvist til et §
25-udvalg med repræsentanter fra alle partier.
Den 9. maj 2011 kom forslaget til 2. behandling
sammen med en række ændringsforslag, som der
ikke var fuld enighed om i udvalget. Anden
behandlingen resulterede i, at sagen med
stemmerne 15-0-14 blev sendt tilbage til § 25-
udvalget. Idet der var udsigt til et valg til
Lagtinget, lykkedes det ikke at opnå endelig
enighed og få sagen behandlet i Lagtinget, inden
lagtingsamlingen 2010 sluttede.
I september 2012 blev lovforslaget (lagtingssag
9/2012) fremsat på ny. I et forsøg at opnå større
enighed om forfatningen blev der foretaget
nogle ændringer i præamblen og i paragraf 1, og
desuden blev en ny bestemmelse om direkte
demokrati taget med i forslaget. Endvidere
valgte man nogle begreber, som udvalgene
tidligere havde behandlet. Eksempelvis blev
begreberne ”tingkvinde/mand” anvendt i stedet
for kun tingmand eller ”tingfolk”. Den 23.
februar 2013 blev dette forslag trukket tilbage.
Allerede 26. februar 2013 blev forslaget dog
genfremsat (lagtingssag nr. 95/2012), men med
en ændret ikrafttrædelsesbestemmelse. Forslaget
om at henvise sagen til et § 25-udvalg blev
nedstemt, og sagen blev efter 1. behandling den
11. marts 2013 henvist til Retsudvalget. I
udvalgets flertalsbetænkning siges det bl.a., at:
”Udvalget er enig om, at forslaget udgør et godt
grundlag for en ny forfatning, men udvalget har
ikke i den korte tid, som udvalget har haft sagen
til behandling, haft tid til at give sagen den
behandling, som er nødvendig, og som, man
mener, er mest fornuftig”.
Ved 2. behandlingen
den 6. maj 2013 blev forslaget nedstemt med
stemmerne 8-1-22.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0017.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 17
I perioden 2013-2015 lå forfatningsarbejdet så at
sige stille.
Efter valget til Lagtinget i 2015 har alle
partiformænd arbejdet videre med forfatningen.
Udgangspunktet har været § 25-udvalgets
forslag fra 2010. Lagmanden har forsøgt at
forene alle synspunkter. Nu fremsættes forslag
til Færøernes Forfatning igen til behandling i
Lagtinget.
Behov for forfatning og et fælles grundlag
Alle partier i Lagtinget har i de senere år
tilsluttet sig arbejdet med forfatningen og har
anerkendt behovet for et fælles grundlag under
det færøske demokrati, identitet og fordelingen
af magt, rettigheder og pligter i samfundet.
Behovet synes sjældent at have været større end
lige nu, for at der etableres et klart fælles
grundlag under det færøske samfund, både
udadtil og indadtil.
I det internationale samfund, og ikke mindst her
i vores område, sker der store brydninger, hvor
det er nødvendigt, at den færøske nation finder
sit eget ståsted og egen stemme. Og at vi selv
kan deltage og træffe beslutninger om vores
fremtid og muligheder i verden.
Samarbejde og beslutninger i internationale
fællesskaber og internationale forhold påvirker i
stadig større grad vores muligheder som folk og
individer.
Som situationen er i øjeblikket, er der stærke
politiske og juridiske grænser for, at Færøerne
kan repræsentere sig selv og sine interesser på
den internationale scene. Eksempelvis i det
Nordiske samarbejde, i EFTA og EØS, i
verdenshandelsorganisationen WTO; i den
internationale hvalfangstkommission IWC; i
frihandelsaftaler med andre lande; i den
olympiske komité; i internationale klimaaftaler –
og indenfor mange andre områder, hvor der i
øvrigt er politisk enighed om at have egen
repræsentation og stemme.
Færøerne ligger som et centrum i det nordlige
havområde og i det arktiske område, hvor der
foregår en øget og voldsom konkurrence om at
udnytte nye ressourcer og anvende nye ruter
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0018.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 18
indenfor skibstrafik og teknologi. Dette skaber
nye politiske, erhvervsmæssige, kulturelle,
kommercielle og udenrigspolitiske forbindelser,
muligheder og udfordringer. Færinger må enes
om at finde egen identitet, rolle og egne
procedurer for at deltage aktivt og selvstændig i
de ændringer, som kommer.
Forfatningen kan blive et hovedinstrument til at
skabe klarhed over situationen.
Fællesskab, identitet og demokratiske
systemer
Indadtil er der også stort behov for et nationalt
forlig om grundlaget for vores demokrati, som
kan forene os i fællesskab og identitet. Hvor vi
enes om de grundværdier, rettigheder og pligter,
som færøsk demokrati skal bygge på. Ikke fordi,
at vi skal være enige om alt politisk og
samfundsmæssigt, men for at det færøske folk
kan vedtage et grundlag for den politiske
magtfordeling, som kan skabe retssikkerhed,
tillid og ligestillede virkemuligheder hos den
enkelte. Dette grundlag kan den færøske
forfatning tilvejebringe.
Forslaget, som nu fremlægges
I alle de mange forgangne år har et stort antal
politikere, eksperter og politiske partier deltaget
i behandlingen af sagen om den færøske
forfatning.
De seneste to år har lagmanden forsøgt at forene
alle synspunkter, så forslaget repræsenterer alle
partiers synspunkter i en sådan grad, at det må
siges at være modent til politisk stillingtagen og
at udgøre et godt udgangspunkt for Lagtingets
videre arbejde.
Forslaget tager i høj grad udgangspunkt i det
arbejde og det forslag, som blev fremsat i august
2010 som lagtingssag nr. 11/2010, og i de
ændringer, som blev fremsat under 2.
behandlingen i Lagtinget i maj 2011.
Forfatningen er et identitetsdokument, idet vores
identitet ikke skal bestå af det, som vi er uenige
om, men det, vi er enige om. Det handler om at
lade uenighederne ligge og lægge vægt på det, vi
kan enes om. Det kan ikke forholde sig sådan, at
bare fordi vi er uenige om løsrivelse eller
samhørighed, så skal dette forhindre os i at
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0019.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 19
stadfæste det, som vi ellers er enige om.
Forfatningen sikrer os nogle grundlæggende
rettigheder, som vi måske har taget for givet.
Eksempelvis lige ret til undervisning og gratis
folkeskole. Forfatningen fastslår også, at børn
har ret til at vokse op under trygge og gode
forhold, og at alle har ret til en værdig alderdom.
Forfatningen er ikke en sag for koalitionen. Den
er en sag for hele Lagtinget og en sag for hele
det færøske folk. Med forfatningen bliver vores
demokrati styrket, idet vi stadfæster, at det
færøske folk har magten på Færøerne. Ikke
Lagtinget, ikke landsstyret, men folket. Folket
skal altid spørges ved en folkeafstemning, hvis
vi skal løsrive os fra eller nærme os Danmark i
rigsfællesskabet. Det samme gælder, hvis vi skal
meldes ind i EU. Med forfatningen overfører vi
magten fra Lagtinget til folket, så Lagtinget ikke
kan træffe sådanne store beslutninger uden først
at spørge folket.
Særlige bemærkninger.
Ligesom ved tidligere forslag til forfatning er
der i dette lovforslag anvendt korte, overordnede
formuleringer for at sikre, at ordningen bliver
smidig og velegnet til at tilpasse sig ændrede
omstændigheder. Af denne årsag er der ikke
bemærkninger til alle de forskellige lov-
bestemmelser. Der er den opfattelse, at der bør
være plads til, at fortolkningen af de enkelte
bestemmelser kan ændres over tid.
I arbejdet med forfatningen har det dog vist sig,
at især formuleringen af forslagets præambel og
§ 1 har udgjort en særlig udfordring. For at
belyse disse forhold er der udarbejdet
bemærkninger til præamblen og til § 1.
Der er også bemærkninger til § 57 om forslagets
vedtagelse
og
ikrafttrædelse
og
om
overgangsbestemmelser.
Bemærkninger til præamblen
Andet afsnit udtrykker den opfattelse, at
Færøernes stilling som politisk enhed og
særegen retlig jurisdiktion ikke er af nyere dato,
som det ofte, omend indirekte, opfattes som,
især efter hjemmestyreloven fra 1948, men at
Færøernes status som en egen politisk og retlig
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0020.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 20
enhed har gamle historiske rødder. Ikke alene i
den norske periode, men også efter foreningen af
det norske og danske kongerige. Med Bergen-
traktaten fra 1450 bevarede Færøerne sine
retlige kendetegn med eget ting, der gradvis blev
omtalt som lagting (domstol). Bortset fra
perioden 1814-1852, hvor Lagtinget ikke blev
sammenkaldt, har Færøernes historie som egen
politisk og retlig enhed været præget af
kontinuitet.
Når der i tredje afsnit nævnes, at landets borgere
er ophav til al politisk magt i landet, skal dette
forstås som en intern stadfæstelse af den
selvbestemmelsesret, som i anden sammenhæng,
blandt andet af Rigets myndigheder, er blevet
erklæret udadtil, for eksempel offentligt til FN i
2005. Selvbestemmelsesretten, eller folke-
suverænitetsprincippet, må imidlertid ikke for-
veksles med statssuverænitet, da selvbestem-
melsesretten ikke i sig selv er statssuverænitet,
men er hjemlem til at opnå statssuverænitet.
Det fjerde afsnit i præamblen fører det færøske
folks selvbestemmelsesret, jf. ovenfor, til den
naturlige konklusion, at færøske myndigheder
har ret til, på basis af den nationale
selvbestemmelsesret og med den nødvendige
demokratiske tilslutning, at opsige de eksi-
sterende forfatningsretlige aftaler og overtage
kompetencen, dvs. oprette Færøerne som en
selvstændig stat.
At forfatningsforslaget ikke sætter eksisterende
forfatningsretlige ordning ud af kraft, er direkte
fastsat i forslagets § 57. Bestemmelsen
fastsætter proceduren, som skal anvendes, når
forfatningen skal vedtages, og § 56 fastsætter,
hvorledes ændringer senere kan foretages.
Bestemmelsen fastsætter, at denne forfatning
kun træder i stedet for den eksisterende
styrelsesordning, lagtingslov nr. 103 fra 26. juli
1994 om Færøernes styrelsesordning.
I forhold til den eksisterende ordning er det en
realitet, at der i færøsk politik har været
divergerende opfattelser af hjemmestyreloven.
Visse grupper havde i tiden omkring 1948, og
har fortsat, ikke villet anerkende hjemme-
styreloven, mens andre grupper har anerkendt
den uden forbehold. Det samme kan i en vis
udstrækning siges om anerkendelsen af rigets
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0021.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 21
grundlov.
Den manglende anerkendelse af hjemme-
styreloven og grundloven drejer sig dog mere
om legitimitet end om legalitet. Den manglende
anerkendelse skal sættes i relation til de retlige
og demokratiske procedurer, som blev anvendt,
da grundloven i midten af det 19. århundrede, og
efterfølgende hjemmestyreloven i midten af det
20. århundrede, blev vedtaget for Færøerne.
Imidlertid er det ikke nogen udbredt opfattelse
på Færøerne, at hjemmestyreloven og rigets
grundlov ikke er en realitet, og at de ikke har
virkning på Færøerne.
Derfor bliver det konstateret med en negativ
formulering, at forfatningsforslaget ikke sætter
den eksisterende forfatningsretlige ordning i
Riget ud af kraft. Den eksisterende ordning
bliver derfor bekræftet som en juridisk
virkelighed. Men intet bliver nævnt, som kan
tolkes, som at dette behandler deres legitimitet
på Færøerne.
Da der imidlertid ikke er enighed, næppe internt
på Færøerne, men særlig ikke mellem Færøerne
og Danmark om, hvordan den eksisterende
forfatningsretlige ordning skal beskrives, så
bliver den eksisterende forfatningsretlige
ordning i Riget benævnt med formuleringen
”forfatningsretlige aftaler og internationale
aftaler”, som afspejler, at der fra færøsk side er
en bred opfattelse af, at fællesskabet landene
imellem bygger på et horisontalt grundlag.
Det femte og sidste afsnit i præamblen er en
intern stadfæstelse af den sædvanlige praksis
under særlig hjemmestyreordningen, men også
henset til Færøernes lange historie som autonom
jurisdiktion, jf. ovenfor, hvorefter både lov-
givning og mellemstatslige overenskomster af
betydning for Færøerne, også på fællesområder,
ikke sættes i kraft for Færøerne, uden accept fra
færøske myndigheder.
Bemærkninger til § 1
I § 1, stk. 1, stadfæstes, at Færøerne er et land.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0022.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 22
At benævne Færøerne et land er ikke noget
nyligt opstået. Historisk blev der skelnet mellem
den danske konges ”riger og lande”. Se som
eksempel kongeligt brev fra 1616 til Lagtinget,
hvor det siges: ”… meninge wore och Norgis
Cronis Bønder och Thienere som bygge och Boe
paa woert Lannd Fherrø.” Som et andet
eksempel kan nævnes Christian VII’s grundlov,
hvor der står, at indfødsretten fra 1776 gælder
for ”alle vore Riger og Lande,”.
Også i en nutidig betragtning omfatter termen
land bedre den politiske og retlige enhed
Færøerne, end andre betegnelser gør. Færøerne
er ikke en stat, men en politisk og retlig enhed
med delvis statslige egenskaber – et land.
Det nævnes også i § 1, stk. 1, at færinger er en
nation. Dette skal forstås således, at færinger er
et folk med egen kultur, eget sprog, særegen
identitet, som med udgangspunkt i den nationale
selvbestemmelsesret og med den nødvendige
demokratiske tilslutning, har et rimeligt/ret-
færdigt legitimt krav på at oprette sin egen stat.
§ 1, stk. 1, erklærer til sidst, at al magt i landet
ligger hos Færøernes folk. Der henvises i denne
forbindelse til bemærkningerne ovenfor til den
lignende formulering i præamblens tredje afsnit.
§ 1, stk. 2, skal både forstås som en reference til,
at Færøerne historisk har været i fællesskab med
først det norske og siden det danske kongerige.
Bestemmelsen fastsætter mere direkte det, som
mere indirekte fremgår af præamblens fjerde
afsnit, at forholdet til det danske rige har sin
oprindelse i en aftale mellem ligestillede parter
snarere end i hierarki og autoritet. Der henvises
til bemærkningerne til denne del i præamblen.
§ 1, stk. 3, 1. pkt., er skrevet med henblik på den
situation, at der på Færøerne måtte blive
opbakning til medlemskab af en overstatslig
organisation, som f.eks. EU. I denne forbindelse
stadfæstes det, at det tydeligt skal fremgå i en
mellemstatslig overenskomst, hvilke bemyndi-
gelser der overlades til denne overstatslige
organisation.
I 2. pkt., som fastsætter den færøske procedure,
fastsættes det, at den endelige beslutning træffes
ved folkeafstemning. Dette for at beslutningen
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0023.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 23
skal være så godt demokratisk forankret som
muligt.
At folkeafstemningen ifølge 2. pkt. ikke kan
afholdes før minimum et halvt år efter, at
Lagtinget har vedtaget en sådan overenskomst,
og skal afholdes senest et år efter, at Lagtinget
har vedtaget en sådan overenskomst, skal
forhindre, at sådanne beslutninger træffes i en
folkelig affekt og dermed sikre, at sagen har
tilstrækkelig varig opbakning.
§ 1, stk. 4, fastsætter, at den endelige beslutning
om at opsige et unionssamarbejde også skal
afgøres ved folkeafstemning.
§ 1, stk. 5, 1. pkt. er en konsekvens af den
nationale selvbestemmelsesret (folkesuveræni-
tetsprincippet), som også omtales i præamblens
tredje afsnit og i bemærkningerne til dette
ovenfor.
På Færøerne har der længe været enighed om, at
Færøerne – på basis af den nationale selv-
bestemmelsesret og givet den nødvendige
demokratiske opbakning – har en ret til at
oprette sig som selvstændig stat. På den anden
side har der ikke været nogen enighed om,
hvorvidt denne ret bør udnyttes eller ej.
Foruden uenigheden om at etablere Færøerne
som selvstændig stat, er der heller ikke opnået
enighed om proceduren, som skal anvendes,
såfremt denne mulighed skal benyttes. Denne
procedure fastsættes derfor straks efter, at retten
til at etablere Færøerne som selvstændig stat
bliver stadfæstet.
Den ovenfor nævnte procedure har i længere tid
været et centralt element i det såkaldte nationale
forlig mellem på den ene side grupper, som går
ind for samhørighed med Danmark, og på den
anden side grupper, som ønsker at etablere
Færøerne som selvstændig stat. Formålet er, at
uenighed og konflikter kan reduceres, hvis der
kan opnås enighed om nogle forhold, så som
definition af land og folk (jf. § 1, stk. 1, med
bemærkninger) og tillige enighed om proce-
duren, hvis der gås videre med at etablere
Færøerne som en selvstændig stat.
I forhold til den færøske procedure, så er de
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0024.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 24
samme regler og hensyn gældende som i forhold
til § 1, stk. 3, ovenfor, hvorfor der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
§ 1, stk. 6, fastsætter minimumskrav til folkeaf-
stemning.
Bemærkning til § 57 om samtykke og gyldighed
Når Lagtinget ved 3. behandling har vedtaget
forslaget til lagtingslov om Færøernes Forfat-
ning, overdrages det af lagtingsformanden til
lagmanden, som stadfæster forslaget og lader det
kundgøre i Kunngerðablaðnum [Færøernes
kundgørelsestidende].
Men forslaget træder ikke i kraft, når det er
kundgjort af lagmanden. Det gør det ikke,
førend formanden for valgbestyrelsen i Kunn-
gerðablaðnum [kundgørelsestidende] har med-
delt, at forslaget er vedtaget ved folkeaf-
stemning, hvor flere var for end imod. Vedtages
forslaget ikke ved folkeafstemning, vil lagtings-
loven stadigvæk stå i Kunngerðablaðnum [kund-
gørelsestidende], men den træder da ikke i kraft.
Angående de i § 57, stk. 2, nævnte bestem-
melser, så træder de ikke i kraft, selvom de er
vedtaget ved folkeafstemning. De træder ikke i
kraft, før end de efter et kommende valg til
Lagtinget, bliver sat i kraft ved en særlig lag-
tingslov.
Høring
Forslaget til Færøernes Forfatning blev sendt ud
i offentlig høring Olajdag 2017 [29. juli 2017]
med en høringsfrist til 25. august 2017. Da
høringsfristen var udløbet, var der indkommet
124 høringssvar.
16 af disse var fra menigheder og interesse-
foreninger og 5 høringssvar var fra lands- og
statsmyndigheder. Resten, 103 høringssvar, kom
fra enkeltpersoner. Ingen kommune eller kom-
munefællesskab afgav høringssvar.
Høringsnotat og de enkelte høringssvar er
vedlagt som bilag til forslaget.
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Forslag til forfatning for Færøerne, Justitsministeriets vurdering af forfatningsforslaget samt Lagtingets administrations notat om forfatningsforslaget, fra statsministeren
1813144_0025.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 25
Lagmandskontoret, 25. september 2017
Aksel V. Johannesen (sign.)
lagmand
/ Marjun Hanusardóttir (sign)
Oversigt over bilag
Bilag 1: Kort sammenfatning af indkomne
høringssvar (Høringsnotat)
Bilag 2: Indkomne høringssvar fra 124
interesseforeninger, enkeltpersoner og offentlige
myndigheder.