Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1927468_0001.png
Rigsombudsmanden
på Færøerne
Oversættelse
Lagmandens Olajtale 2018
Hr. formand
Lad mig begynde med at stille et spørgsmål.
Hvad er det vigtigste i livet?
Når vi søger ind til selve kernen af det, som har betydning, hvad finder vi så?
Når man spørger folk om det, er der især et svar, der går igen. Det vigtigste er … familien.
***
Det har også været mit svar, siden jeg holdt mine drenge for første gang. Og jeg regner med, at alle
forældre, som har ladet den spæde hånd tage fat om pegefingeren, genkender det. Tankerne kredser
om dette lille, uskrevne blads fremtid.
For med fødslen fødes også et brændende ønske om at give barnet det allerbedste. Gode barneår,
gode muligheder til at udvikle sig og lære i. Muligheder for at gå på arbejde, skabe, tjene penge. For
at få sig en familie.
Alle forældre kender nok også til ønsket om at spænde et sikkerhedsnet ud, som griber, når livet
bliver hårdt. Vi ønsker børnene de bedste kår og gode forudsætninger hele livet.
At gøre disse ønsker til virkelighed er det, som politik bør handle om. Desværre bliver dette formål
ofte utydeligt. På grund af partipolitiske småskænderier, stolthed og jagt på overskrifter.
Men hvis vi her søger ind til kernen igen, så handler politik om liv og mennesker. Om at sikre
rammerne, så forældrene på fødeafdelingen får deres ønsker realiseret.
Og derfor har vi bestræbt os på at støtte familierne. På at gøre en forskel i hverdagen.
For alle vinder ved, at pengene kommer ud til familierne, frem for at samles på få hænder. Det er
grunden til:
•
•
•
at børnefamilierne har fået et større børnefradrag og længere barselsorlov
at familier med to indtægter nu har 13.000 kroner mere at leve for om året efter
skattelettelsen for lavt- og mellemindkomster
og at familier med trange kår har fået et familietilskud.
Når familierne får større del i rigdommene, bruger de deres penge på Færøerne. Det har bidraget til,
at bygge-, handels- og servicesektoren blomstrer. Og det kommer omvendt familierne til gode i
form af flere arbejdspladser og flere tjenesteydelser.
1
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1927468_0002.png
Således vinder vi alle.
Det er godt. Men vi må passe på, at økonomien ikke bliver overophedet. Der skal også være arbejde
at få og familievelfærd, når tiderne bliver dårligere.
Nu går vi snart ind i et valgår. Vi ved, hvordan det plejer at være.
Men vi ruster os til dårligere tider ved at holde den samme, forsigtige kurs.
Vi overtog en landskasse, som havde haft underskud de seneste otte år. Men siden 2016 har vi haft
overskud.
Efter de første tre år af valgperioden har vi tilsammen godt en milliard i overskud.
Og økonomien er dertil blevet stadig mere selvbærende, fordi vi har fastfrosset bloktilskuddet. Når
økonomien vokser, samtidig med at bloktilskuddet ikke forhøjes, mindskes dets betydning.
Men fremgangen er i øjeblikket stor. Økonomisk vækst. Befolkningsvækst. Jobvækst. Stor eksport.
Lav arbejdsløshed. Og lav rente.
Dette vil på et tidspunkt aftage. Derfor fører vi en forsigtig finanspolitik. Vi rykker samfundet
fremad, samtidig med at vi lægger til side til dårlige tider.
Med Búskapargrunnin
1
får vi sparet op i gode tider og reducerer derved de svingninger i
økonomien, som vi tidligere har mærket så voldsomt.
Men for at styre økonomien må land og kommuner samarbejde. De samlede investeringer for land,
kommuner og erhverv er lige nu for store. Det gør især byggesektoren dyrere. Det rammer
familierne. Landsstyret tager ansvar, og vi agter at sprede kommende investeringer over flere år. Og
kommunerne burde gøre det samme. Vi passer jo på de samme familier. Det må kunne lade sig
gøre. I fællesskab.
Hr. formand.
Vi overtager i dag familieretten. Ansvaret er stort, for området omfatter forældremyndighed.
Samvær. Ægteskab. Skilsmisse. Arv. Og adoption. Alle forhold, som påvirker familielivet.
For familier er så forskellige.
Hvis I kom hjem til mig, havde I oplevet min familie – min kone og vores sønner. Nogle ville
sikkert kalde os ”en kernefamilie”.
Men … hvad er en kernefamilie egentlig?
Er familier ikke lige så forskellige som de individer, de består af?
Selv er jeg gift. Nogle lever sammen ugifte, andre er enlige og atter andre er fraskilte. Nogle har
mistet deres ægtefælle.
1
Færøernes Økonomifond
2
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Vi har tre drenge. Nogle har flere børn, nogle færre og andre ingen. Nogle er plejeforældre, andre
får bonusbørn, som kommer ind i deres liv via partneren. Nogle adopterer.
Nogle børn har mistet forældre og andre bliver delebørn, når forældrene får nye partnere i hver
deres forhold.
Men en familie er en familie. Den er kernen i samfundet, og den er det vigtigste for dem, den består
af.
Vi bør støtte alle familier.
Det gør vi også – nu. På Færøerne er der nu plads til alle familier.
Og nu hvor vi overtager familieretten, afgør vi selv, hvordan rammerne skal fastlægges. En ny
adoptionslov er vedtaget, og nu er planen at udarbejde en ny lov om forældremyndighed og
samvær. Dette er følsomme – men nødvendige –emner. Det er et stort ansvar. Men vi tager det på
os.
I stedet for at dvæle ved fortiden, fører vi samfundet ind i nutiden. Så forudsætningerne skal være
de allerbedste – også i fremtiden.
Og siden lagtingsvalget 2015 har vi set en stabil udvikling hen imod et mere ligestillet, rummeligt
og moderne samfund.
Forrige år glædede jeg mig til, at vi for første gang ville blive 50.000 indbyggere. Nu er vi allerede
51.000. Hvorfor?
Jo, den største forandring er, at vi vinder konkurrencen om befolkningen. Nettotilflytningen er
rekordstor. Også flere udlændinge vælger at bosætte sig på Færøerne. Vores samfund tiltrækker,
fordi det er moderniseret.
De eksisterende erhverv blomstrer – og flere indbyggere betyder også flere idéer; mere
erhvervsudvikling, større indtægter. Der er arbejde til alle. Men vores familievenlige tiltag har så
sandelig også gjort en forskel.
Den store befolkningstilvækst – særligt af unge – viser, at det var rigtigt at oprette flere
uddannelser, flere undervisnings- og lærepladser, billigere billetpriser og højere studiestøtte – også i
den 12. måned.
Men vi sætter os også andre mål. For nogle synes de virkelighedsfjerne, fordi andre enten ikke turde
eller ikke formåede at gøre noget ved dem.
Men vi nåede dem, førte Færøerne ind i nutiden og ruster os til fremtiden. Med ændringer i
fiskerierhvervet, opdrætserhvervet, på pensionsområdet og med skatteomlægningen har vi sikret, at
Færøerne bliver et tryggere, mere blomstrende og ligestillet sted.
Og dette er ikke grebet ud af den blå luft.
3
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1927468_0004.png
Tal fra Hagstovan
2
viser sort på hvidt, at vi lever i et mere lige samfund.
De nyeste tal er fra 2016, og siden da har flere tiltag reduceret uligheden endnu mere.
***
Det var også en af intentionerne bag den nye fiskerireform: At fordele det, som ressourcerne giver,
mere ligeligt og retfærdigt.
Det er nu slået helt fast, at fiskeressourcerne er det færøske folks ejendom – ikke privat ejendom.
Samtidig fastslog vi, at fiskeressourcerne er grundlaget under vores økonomi – og under de færøske
familier.
De eksisterende rederier har fået gode vilkår i den nye reform, og vi vil utvivlsomt snart se nye
investeringer. Men udviklingskvoter og auktion giver også andre mulighed for at få adgang til
fiskerierhvervet. Hensigten er at opnå konkurrence om værdiforøgelsen af vores levende ressourcer.
Af denne konkurrence vokser der både dynamik – og større indtægter til rederier, besætninger og
samfund.
Næste skridt er at iværksætte systemet med fangstafgift. Med den vil de, der har førsteret til
ressourcerne – og som får en ekstra stor gevinst – skulle betale en smule ekstra til
velfærdssamfundet. Og betalingen for fangsten følger udviklingen i erhvervet. Tjener du ikke noget,
betaler du ikke noget. Tjener du lidt, betaler du lidt. Tjener du meget, betaler du mere.
***
Fiskerierhvervet og opdrætserhvervet udgør fundamentet for velfærdssamfundet. Skabte og bidrog
erhvervet ikke så meget, som det gør, var de nyfødtes muligheder meget begrænsede.
Men vi betaler alle efter formåen. Og det påhviler os at få hver en krone til at række så langt som
muligt. Netop derfor var pensionsreformen så vigtig, for den styrker holdbarheden og fremtidssikrer
velfærdssamfundet.
Pensionsreformen sikrer også alle færinger en god pension.
Den udbetaler mere og giver større frihed.
I år steg udbetalingen fra Samhaldsfasta
3
, men til nytår stiger udbetalingen igen, og så vil alle
folkepensionister have fået tilsammen tusind kroner ekstra at leve for. Om måneden. Hver måned.
Efter skat.
Pensionsreformen har også en positiv effekt for kommende folkepensionister med lavere eller
middel indkomst, for de får også mere at leve for.
Pensionsalderen stiger langsomt, og den nye pensionsreform lader folk selv fastsætte fordelingen
mellem arbejdslivet og pensionstilværelsen.
2
3
Færøernes Statistik
En solidarisk arbejdsmarkedspensionsordning finansieret af bidrag fra arbejdsmarkedets parter
4
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Pensionisten, som arbejder meget, kan udsætte pensionen og til gengæld få en højere pension, når
han senere hen begynder at arbejde mindre eller stopper helt.
Pensionisten, som vil arbejde noget, vil have mere tilbage til sig selv, nu hvor lønnen bliver relativt
mildere modregnet.
Pensionisten, som ikke arbejder, får ligesom alle andre en større udbetaling fra Samhaldsfasta.
Og de, som er slidt ned før pensionsalderen, kan trække sig tilbage tidligere.
Ordningen er udformet sådan, fordi vi ved, at det stadig er tradition på Færøerne, at generationerne
hjælper hinanden. Pensionister udfører et stort, værdifuldt arbejde. De passer børn, afleverer og
henter dem, laver middagsmad og huser unge familier. Sådan er det heldigvis stadigvæk. Dette er
færøsk kultur, det er færøske værdier – og det skal reflekteres i vores offentlige system.
Og derfor har det også stor samfundsmæssig betydning, at pensionisterne har frihed til at indrette
deres pension efter behov.
For deres situation er forskellig.
Nogle må stoppe med at arbejde længe før tid og blive førtidspensionister. Deres levegrundlag er nu
styrket, blandt andet med 1000 kroner ekstra om måneden. Det er kun rimeligt.
***
Helbredet kan jo pludselig svigte. Det er ikke alt, vi selv er herre over.
Livets kringlede vej fører os ofte steder hen, vi ikke havde planlagt. F.eks. ind på sygehusene.
Til daglig er mange familier i kontakt med sundhedsvæsenet om både stort og småt. Sting i små,
forslåede knæ – eller alvorlige operationer. Vi smiler ved barselssengen og sørger ved dødslejet. Og
når vi har stiftet familie, er frygten for, at noget slemt skal overgå børnene eller os forældre, en fast
følgesvend.
Der er det godt at vide, at vi har et trygt sundhedsvæsen, som griber os.
At vi nu har samlet sygehusvæsenet under én fælles ledelse, styrker det, og en styrket koordinering
kommer alle til gode.
Det gør også forskel, at vi har sat flere tiltag i værk i vores plan for at udvikle sygehusvæsenet.
Cirka 10 speciallæger er blevet fastansat, siden vi oprettede speciallægepuljen. Det medfører, at
ventelisterne er blevet kortere. En lungespecialist og flere psykiatere er blevet ansat, og
smertebehandling fås nu på Suðuroy.
At færøske medicinstuderende har fået fortrinsret til uddannelsesstillinger på Færøerne, får
sandsynligvis flere af dem til at arbejde i vores sundhedsvæsen senere hen.
Og andre funktioner bliver hjemtaget – borgere med senhjerneskade og rygmarvsskade vil fremover
kunne få genoptræning på Klaksvík sygehus.
Der er dog stadig udfordringer, der skal løses.
5
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Selvom bevillingen til sygehusvæsenet er vokset meget de seneste år, rækker det ikke. Det må løses.
Dertil skal sygehusenes opgaver fordeles bedre, og der skal oprettes fælles visitation og venteliste.
Første led i sundhedsvæsenet er imidlertid kommunelægerne, og dem er der blevet flere af. To mere
på Sydstreymoy, en i Eiði og en i Skálafjørður. Inden for de kommende år kommer der en mere på
Nordøerne, og dermed bliver der i alt 35 kommunelægestillinger i hele landet – det er rekordmange.
Dette er alt sammen vigtige elementer i sikkerhedsnettet, som vi spænder ud under familierne.
Men før nogen kan få hjælp, må værdierne skabes.
Kompetente virksomheder og flittige medarbejdere skaber det økonomiske grundlag, som det
færøske samfund hviler på.
Ligesom børnene, som i begyndelsen er små og usikre på benene, men som siden vokser både
fysisk og mentalt, er opdrætserhvervet i løbet af få år vokset så meget, at det nu er det største
eksporterhverv. Med den nye opdrætslov er opdrætstilladelserne klarere, og der er lagt vægt på, at
erhvervet skal respektere naturen og det økologiske system, det virker i. Stræber vi for meget efter
den hurtige gevinst, giver det bagslag med sygdomme, højere dødelighed og ødelagt natur. Her må
vi lære af fortiden.
Men udvikling skal være mulig, og den nye lov åbner f.eks. op for opdræt på land, offshore-opdræt
og dyrkning af f.eks. tang og opdræt af skaldyr. Og på Svínoy bliver det bl.a. tilladt at opdrætte
stenbider. Dette øger den indenlandske aktivitet.
Men også i forhold til udlandet er der sket forbedringer. Vi har arbejdet målrettet for, at
opdrætserhvervet og andre eksporterhverv har mindst lige så god markedsadgang som
konkurrenterne. Og vi er kommet langt i arbejdet med at forbedre vores handelsrelationer til
Sydkorea, Japan, Kina, EU, Rusland og Brasilien.
Det bliver godt for erhvervslivet, men også for de færøske familier, som får billigere varer.
Vi forhandler også med islændingene om at ændre Hoyvíksaftalen, da der skal være
overensstemmelse mellem aftalen og fiskerilovgivningen om udenlandsk ejerskab. Derudover skal
der sikres bedre balance i handelen mellem landene.
Det er fortsat fiske- og opdrætserhvervet, som skaber det meste. Men omsætningen og jobbene i
turistbranchen vokser nu støt. Flere uddanner sig inden for turisme, og den mulighed er forbedret
med turismeuddannelsen i Vestmanna.
Fordelen ved turistbranchen er, at turister ofte søger hen til de steder, som ikke har fået så stor en
andel i den økonomiske vækst. Og det er muligt at organisere turistpakker – oplevelser, ture og
restaurantbesøg – overalt.
Og især restauranterne – både de små og de internationalt anerkendte – har sammen med turismen
virkelig haft fart på. For turistbranchen er det kun en fordel, at traditionel færøsk mad nu lettere kan
sælges. Et andet gennembrud for restaurations- og turistbranchen er, at vi agter at ændre
restaurationsloven, så det bliver nemmere at starte restaurationsvirksomhed op og lave
arrangementer.
6
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1927468_0007.png
Men turismen giver også udfordringer. Naturen er skrøbelig og må værnes om, og det samme
gælder for vores traditionelle levevis og retten til at bevæge sig rundt i naturen.
Derfor hører turismen og naturbeskyttelse sammen. Og nu kommer den tiltrængte lov, som skal
beskytte og bevare naturen.
At have naturen i fokus er også afgørende, nu hvor vi skal til at sætte flere vindmølleparker op.
Målet er, at kommende generationer skal overtage en renere natur, end vi selv gjorde – både til
fjelds og i fjordene.
Allerede om 7 år skal halvdelen af alle boliger og bygninger opvarmes ved hjælp af grøn energi.
Dette kræver meget, og vi arbejder i to spor: Der bliver snart sat vindmølleparker op henholdsvis på
Suðuroy og i hovedstadsområdet. Dette vil tredoble mængden af vindenergi.
Og samtidig må vi få familierne til at tage del i omstillingen, både i forhold til opvarmning og
transport. Det er allerede nu blevet meget billigere at vælge grøn energi.
Grøn energi handler om at tænke nyt og udnytte det, som Gud har foræret os.
Det samme gør sig gældende i landbruget. Vi skal tænke nyt i forhold til det, vi allerede har, og
producere flere varer; det være sig kød, mælkeprodukter og grønsager. Eksisterende arealer skal
udnyttes bedre, og nyt land skal opdyrkes.
Og mange virksomheder vil opdyrke nye muligheder. Der er et glødende gåpåmod i øjeblikket.
Efter at vi gjorde det lettere at blive iværksætter, er der etableret over 420 nye erhvervs- og
iværksætterselskaber – mere end et om dagen. Vi håber, at de får en profitabel drift og skaber
arbejdspladser i hele landet.
Hr. formand
Familierne er kernen i samfundet. Og det som karakteriserer en god familie – uanset hvordan den
ser ud – er sammenhold. At man hjælper hinanden. At de stærkeste skuldre bærer de tungeste
byrder, men at børnene, efterhånden som de vokser, bliver pålagt ansvar.
Dette kan vi også overføre til samfundet. For udviklingen er betinget af, at vi samarbejder. Hvis vi
ikke gør vores pligt, men kun kræver, vil vi inden længe ikke kunne få enderne til at mødes.
Derfor har netop solidaritet været et pejlemærke for os fra dag ét. Mellem indtægtsgrupper.
Generationer. Og de forskellige dele af landet.
Derfor bygger og udvikler vi en husholdningsskole i Klaksvík, ungdomsuddannelse i Kambsdal og
en ny kunstuddannelse, som delvist bliver på Sandoy. Derfor er det planen, at Strandferðslan
4
næste
sommer får afløserskibe. Og derfor flytter Vága- og Nordoytunnellernes administration til Runavík
til nytår.
Færøerne skal være ét land. Forudsætningen for dette er, at vi ser landet som en enhed. Og intet
knytter landet så godt sammen som infrastrukturen.
4
Den fælles færgetrafik
7
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Men infrastrukturen er slidt. Der er brug for mange nye tunneller. Dog må det ikke være sådan, at
hvis man ikke får først, så skal ingen have overhovedet. De skal alle bygges. Først Hvalbatunnellen,
så tunnellerne nord om Fjall og derefter de andre. Dette skal dog udføres med omtanke, og vi kan
ikke bygge dem alle på én gang. Eysturoytunnellen og Sandoytunnellen vil skabe muligheder og
styrke båndene mellem øerne og de forskellige egne. Det bliver hurtigt at køre fra Húsavík til
Haraldsund.
Men især beboerne på Suðuroy vil dog fortsat være uden for hovedområdet.
Suðuroys befolkning og erhvervsliv kæmper for at skabe trivsel og vækst. Vi vil stå sammen med
dem. For der skal være vækst i hele landet. Små børn på Suðuroy skal ikke snydes for det, som
børnene i resten af landet får.
En særordning for Suðuroy er den nye opdrætslov, som vil sikre store investeringer og flere
arbejdspladser på øen.
Den nye Hvalbatunnel forbedrer mulighederne for erhvervsudvikling og trivsel, og dertil kommer
endda en efterskole og en pædagogmedhjælperuddannelse.
Med tiltagene på Suðuroy bliver muligheder og værdier fordelt mere ligeligt.
Hr. formand
Det er ikke det sociale system, vi tænker mest på på fødeafdelingen. Heller ikke når vi er aktive for
fuld kraft på arbejdsmarkedet.
Derfor var det en god påmindelse, som direktøren for en af de store opdrætsvirksomheder, Hans
Jákup Mikkelsen, gav os tidligere i foråret. Han fortalte, hvordan han pludselig faldt fra toppen og
endte som den svageste. Det kan ske for os alle.
Budskabet var dette: Selvfølgelig skal vi ved at betale skat hjælpe der, hvor der er behov. Til
gengæld får vi hjælp, når vi selv har behov.
Det bakker jeg op om.
For jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være, hvis de store drømme på fødeafdelingen
pludselig knuses. For eksempel hvis barnet eller ægtefællen har brug for hjælp, men ingen hjælp
kan få. I visse tilfælde formår rammerne kun i ringe grad at rumme dem, som har – eller får –
særlige behov.
Derfor må vi ændre rammerne. Der skal være plads til os alle på Færøerne.
Og det bliver f.eks. en stor hjælp for mange familier, når det hidtil største sociale boligbyggeri står
færdigt. De kommende fem år er der afsat 200 millioner til beskyttede boliger, et nyt børnehjem og
et hjem til børn og unge med autisme.
Børn og unge med særlige sociale og psykiske udfordringer – samt deres familier – vil få en
tiltrængt hjælp.
For selvfølgelig er disse borgere en lige så stor del af det færøske samfund, som vi andre. Det har
været sagt så tit, men nu bliver de prioriteret.
8
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Fordi vi tager ansvar.
Hr. formand
Når du etablerer dig, er netop ansvar et nøgleord.
Ansvar for dig selv. For børnene og ægtefællen.
Ansvar for at tjene penge, for at sikre jer – men også ansvar for at give andre en håndsrækning. For
vi lever alle i samspil med hinanden.
Når du lever i et samfund, kræver det fælles ansvar. Ingen kan sno sig udenom.
Det gør sig også gældende på udenrigsområdet.
Siden det blev klart, at Storbritannien forlader EU, har vi været aktive. Taget ansvar. To britiske
ministre har besøgt Færøerne det seneste år for at drøfte de fremtidige forhold mellem Færøerne og
Storbritannien.
Det er også fordi, vi tager ansvar, at vi har flerdoblet bidraget til nødhjælp og udviklingssamarbejde.
Vi ved, at ønskerne på fødeafdelingen næppe er et særligt færøsk fænomen. Forældre i hele verden
ønsker deres børn det bedste. Nu kan vi bedre end nogensinde hjælpe de dårligst stillede. Snart har
vi en model klar, som sikrer, at færøsk erhverv, ekspertise og viden i højere grad benyttes i
udviklingssamarbejdet og nødhjælpen rundt omkring i verden.
Og det er også fordi, vi tager ansvar, at vi er gået i gang med at udforme integrationspolitikken. Ved
udgangen af 2017 boede der knapt 1300 udlændinge på Færøerne med andet statsborgerskab end
nordisk. Disse medborgere – og ikke mindst deres børn – må få muligheder og tilskyndes til at
deltage i samfundet på lige fod med færinger.
Det er også at vise ansvar at overtage sagsområder, efterhånden som vi magter det. I dag er det
familieområdet, og vi arbejder på at overtage luftfartsområdet. Forslaget om at overtage ansvaret for
kortområdet bliver snart fremsat i Lagtinget, og vi forhandler om at overtage udlændingeområdet.
Det havde også været at tage ansvar at vedtage vores egen forfatning.
Forfatningsarbejdet fylder snart 20 år, og jeg har lagt stor energi i sagen gennem hele valgperioden,
men det har været tungt.
Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende. Den er et anliggende for hele Lagtinget og alle
færinger.
Derfor må hele Lagtinget også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, men jeg vil
alligevel tale med formændene en gang til for at se, om der er grundlag for at arbejde videre.
***
Hr. formand
Når vi til midnat samles til midnatssangen, samles vi om kulturen. Den er samfundets lim, og den
minder os om, at lige meget hvor uenige vi er, så er vi dog ét folk. Det har stor betydning.
9
 FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1927468_0010.png
Men vi tager ofte arbejdet inden for kulturen for givet. I forhold til indbyggertallet har vi uden tvivl
rekordmange kunstnere. Herhjemme får de dog sjældent den anerkendelse, de fortjener.
Men nu har de fået bedre vilkår. Bevillingen til Mentanargrunnin
5
er øget, og ordningen med
arbejdslegater til kunstnere sikrer bedre forhold.
Flere filmprojekter er i gang, og Filmshúsið
6
er begyndt at markedsføre færøske film og Færøerne
som filmland. Næste skridt er at etablere et musikeksportkontor.
Grundstenen i kulturen er imidlertid det færøske sprog. Og det må tages alvorligt, nu hvor engelsk i
voldsomt tempo vinder indpas hos vores yngste.
Derfor er 2018 blevet ”Året for børns sprogudvikling”. En masse tiltag og projekter er sat i gang.
Blandt andre Færøernes Børnesangbog, som til efteråret bliver givet i vuggegave til alle nyfødte.
For vi ved, at når vi søger ind til kernen, er det familien – børnene – som er det vigtigste.
Det er det øjeblik, hvor forældre for første gang holder deres barn, der giver vores politik mening og
vægt. Nu har børnene enestående muligheder for at udvikles, skoles og bruge deres evner i et
moderne samfund, hvor de senere kan finde et arbejde – i det erhverv de ønsker – og stifte familie –
den familie, de ønsker. Hvis uheldet er ude, bliver de grebet, og i alderdommen bliver de støttet.
Det er dette, som politik nu drejer sig om. Individer og familier.
Kernen i vores samfund.
Vi har arbejdet målrettet hen imod at indrette Færøerne solidarisk, selvstændigt og moderne. Nu
gælder det om at blive ved og holde fast, så vi ikke igen ender i fortiden og mister det, som er
vundet.
For vi ser nu, at alle vinder, når familierne har det godt.
Jeg ønsker alle en god Olaj.
Gud velsigne Færøerne!
Aksel V. Johannesen
Lagmand
5
6
Færøernes Kulturfond
Færøernes Filmhus
10