Rigsombudsmanden
på Færøerne
Oversættelse
Lagmandens Olajtale 2018
Hr. formand
Lad mig begynde med at stille et spørgsmål.
Hvad er det vigtigste i livet?
Når vi søger ind til selve kernen af det, som har betydning, hvad finder vi så?
Når man spørger folk om det, er der især et svar, der går igen. Det vigtigste er … familien.
***
Det har også været mit svar, siden jeg holdt mine drenge for første gang. Og jeg regner med, at alle
forældre, som har ladet den spæde hånd tage fat om pegefingeren, genkender det. Tankerne kredser
om dette lille, uskrevne blads fremtid.
For med fødslen fødes også et brændende ønske om at give barnet det allerbedste. Gode barneår,
gode muligheder til at udvikle sig og lære i. Muligheder for at gå på arbejde, skabe, tjene penge. For
at få sig en familie.
Alle forældre kender nok også til ønsket om at spænde et sikkerhedsnet ud, som griber, når livet
bliver hårdt. Vi ønsker børnene de bedste kår og gode forudsætninger hele livet.
At gøre disse ønsker til virkelighed er det, som politik bør handle om. Desværre bliver dette formål
ofte utydeligt. På grund af partipolitiske småskænderier, stolthed og jagt på overskrifter.
Men hvis vi her søger ind til kernen igen, så handler politik om liv og mennesker. Om at sikre
rammerne, så forældrene på fødeafdelingen får deres ønsker realiseret.
Og derfor har vi bestræbt os på at støtte familierne. På at gøre en forskel i hverdagen.
For alle vinder ved, at pengene kommer ud til familierne, frem for at samles på få hænder. Det er
grunden til:
•
•
•
at børnefamilierne har fået et større børnefradrag og længere barselsorlov
at familier med to indtægter nu har 13.000 kroner mere at leve for om året efter
skattelettelsen for lavt- og mellemindkomster
og at familier med trange kår har fået et familietilskud.
Når familierne får større del i rigdommene, bruger de deres penge på Færøerne. Det har bidraget til,
at bygge-, handels- og servicesektoren blomstrer. Og det kommer omvendt familierne til gode i
form af flere arbejdspladser og flere tjenesteydelser.
1