FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 11. august 2018

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 4/2018

Emner:

•

Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien.

Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger i lagtinget.

Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal.

Meningsmåling om valg til Folketinget.

Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne.

Færøerne fastholder Vestnordisk aftale.

Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politike-

re.

Landskassens lån til staten på 500 mio. kr. er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem rege-

ringen og landsstyret.

Folketallet har rundet 51.000 indbyggere.

Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af fattige er stigende.

Faroe Pelagic fik vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i 2017.

Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at gen-

åbne midt i august måned.

Arbejdet med Sandoy-tunellen skudt i gang – den 11 km lange tunnel forventes færdig i 2023.

Glasir, som er Færøernes største uddannelsesinstitution med over 1500 studerende og 250

medarbejdere,

tager om få dage deres nye bygning i Tórshavn i brug.

Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri.

Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO

Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring familien

Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale. Rigs-

ombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning.

Åbningstalen, som var bygget op omkring familien og byggede på temaet ”Alle vinder, når famili-

erne trives”, var præget af den fortsatte positive udvikling på Færøerne, men var samtidig præget af,

at det er sidst i valgperioden, og der blev således ikke fremhævet mange nye initiativer i talen.

Lagmanden påpegede, at hvis man søger ind til kernen, så handler politik om liv og mennesker og

om at sikre rammerne for familierne. Derfor har det nuværende landsstyre bestræbt sig på at støtte

familierne, og på at gøre en forskel i hverdagen. For alle vinder ved, at pengene kommer ud til fa-

milierne, frem for de samles på få hænder.

Lagmanden fremhævede, at både en ny pensionsreform og en ny fiskerireform er blevet vedtaget i

det forgangne lagtingsår. Pensionsreformen sikrer alle færinger en god pension, der udbetales mere,

og ordningen giver større frihed. I forbindelse med fiskerireformen, er det nu fastlagt, at fisk som

naturressource tilhører folket, og hverken kan eller bør gives gratis til fiskerierhvervet. Den vedtag-

ne fiskerireform skal sikre bedre omfordeling af værdierne i fiskerierhvervet til gavn for familierne.

Lagmanden gjorde det også klart, at eksport og internationale handelsaftaler er vigtige for Færøer-

ne, og lagmanden nævnte, at Færøerne er kommet langt med at forbedre sine handelsrelationer til

Sydkorea, Japan, Kina, EU, Brasilien og Rusland.

Om forfatningsforslaget nævnte lagmanden, at forfatningsarbejdet snart fylder 20 år. Lagmanden

tilkendegav, at han har lagt stor energi i sagen gennem hele valgperioden, men det har været tungt.

Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende, men et anliggende for hele Lagtinget og alle færinger.

Derfor må hele Lagtinget også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, fremhævede

lagmanden, men udtalte, at han alligevel vil tale med partiformændene en gang til for at se, om der

er grundlag for at arbejde videre.

Efterfølgende har lagmandens tale mødt en del kritik fra oppositionen.

Formanden for Fólkaflokkinum, Jørgen Niclasen, syntes ikke godt om lagmandens tale. Han savne-

de særligt, at lagmanden kom med nogle politiske budskaber og ikke bare fremhævede alle de pen-

ge, som landsstyret har brugt.. Det virker som om, at lagmanden allerede er trådt tilbage, men vil

bevare pladsen.

Formanden for Sambandsflokkinum, Bárður Nielsen, har udtalt, at lagmandens Olaitale klart viser,

at den nuværende koalition høster frugterne af de økonomiske muligheder, som den tidligere koali-

tion har skabt. Den nuværende koalition har øget udgifterne, og lagmanden siger i sin tale, at dette

skal fortsætte, nu hvor man er i det sidste år af denne valgperiode.

Formanden for Miðflokkurin, Jenis av Rana, ønsker ikke at rose lagmanden for hans tale. Jenis av

Rana fremhæver blandt andet, at 1000 personer ikke har en kommunelæge, men alligevel fremhæ-

ver lagmanden, hvor mangle kommunelæger der er ansat. Jenis av Rana undrer sig også over, at

lagmanden slet ikke nævner abort i sin tale, når han nu indleder sin tale med et billede om fødeafde-

lingen.

Efter lagmandens Olaitale har Lagtinget været samlet i 2 dage, for at debattere talen. Næste møde i

Lagtinget er fastsat til den 21. august, så det nye lagtingsår er endnu ikke rigtig kommet i gang,

hvilket afspejles i den politiske debat i medierne.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Magni Laksáfoss er fortsat løsgænger

Som nævnt i min seneste Indberetning, meddelte Magni Laksáfoss fra Sambandsflokkurin før Lag-

tingsårets afslutning, at han havde meldt sig ud af partiet og ville fortsætte i Lagtinget som løsgæn-

ger. Magni Laksáfoss har i forbindelse med åbningen af Lagtinget udtalt, at han ikke forventer at

være uden for et parti længe endnu. Han oplyser, at flere partier har vist interesse i at få ham med i

deres parti. Magni Laksáfoss oplyser dog, at det ikke bliver let for ham at finde et parti, som fører

en politik, som er i tråd med de værdier, han selv har.

Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal

Den 27. juli 2018 blev der offentliggjort to meningsmålinger vedr. valg til Lagtinget, jf. nedenstå-

ende tabel.

Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes

Lagtingsvalget

Fynd

Gallup

Lóður

Parti

Sept. 2015

April 2018

Maj 2018

Aug. 2018

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

22,0 (7)

20,8 (7)

22,3 (7)

25,0 (8)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

21,0 (7)

20,3 (7)

21,1 (7)

21,7 (7)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

21,7 (7)

20,6 (7)

21,0 (7)

19,2 (6)

Sjálvst�½ri

4,0 (2)

2,7 (0)

4,4 (1)

3,2 (1)

3,1 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

19,2 (7)

21,8 (7)

20,6 (7)

22,6 (8)

Miðflokkurin

5,5 (2)

6,3 (2)

5,3 (2)

5,0 (2)

4,5 (2)

Framsókn

6,9 (2)

7,1 (3)

6,9 (2)

3,9(1)

I alt

100 (33)

Gallup har for Tjóðveldi i Folketinget foretaget en meningsmåling, som viser, at det nuværende

landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) vil få 16 mandater og derved miste deres

flertal ved et valg nu. Meningsmålingen viser ligeledes, at de fire største partier får 7 lagtingsmed-

lemmer hver, og at Fólkaflokkurin er størst med 22,3 pct. af stemmerne. Javnaðarflokkurin fortsæt-

ter tendensen fra de seneste meningsmålinger og opnår 21,0 pct. af stemmerne mod 25,1 ved valget

i 2015.

Den anden meningsmåling, som Lóður har lavet for Kringvarp Føroya, og hvor 532 personer er

spurgt, viser samme tendens, og det nuværende landsstyre vil opnå 15 mandater. Fólkaflokkurin vil

ifølge målingen blive langt det største parti. Javnaðarflokkurin opnår kun 19,2 pct. af stemmerne,

hvilket vil medføre et mandattab på to, og partiet bliver således det mindste af de fire store partier.

Ud fra begge meningsmålinger vil den nuværende opposition, der består af Fólkaflokkurin, Sam-

bandsflokkurin, Sjálvst�½ri og Miðflokkurin, med henholdsvis 17 eller 18 mandater kunne danne en

ny flertalskoalition. Begge meningsmålinger viser dog, at det stadigvæk vil være mandatfordelingen

mellem de tre små partier, som kan få stor betydning for, hvem der kan danne landsstyre efter et

kommende lagtingsvalg, som skal finde sted senest til september 2019.

Meningsmåling om valg til Folketinget

Gallup har i forbindelse med ovenstående meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget også spurgt

vælgerne, hvordan de vil stemme til et kommende folketingsvalg. Resultatet, som fremgår af ne-

denstående tabel, er meget forskelligt fra meningsmålingen vedrørende valg til Lagtinget. Sam-

bandsflokkurin ville med en tilslutning på 27,7 pct. af stemmerne blive det parti, der fik flest stem-

mer, og der ville være tale om en fremgang på 4,2 procentpoint i forhold til Folketingsvalget i juni

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

2015. Javnaðarflokkurin derimod står til en tilbagegang på 2,9 procentpoint og ville få 21,4 pct. af

stemmerne, hvilket ville betyde, at partiet ville miste sin repræsentation i Folketinget til Sambands-

flokkurin. Tjóðveldi ville bibeholde sin repræsentation i Folketinget.

Antal mandater i parentes

Folketingsvalget

Parti

Juni 2015

Fólkaflokkurin

18,8

Sambandsflokkurin

23,5

Javnaðarflokkurin

24,3 (1)

Sjálvst�½ri

1,7

Tjóðveldi

24,5 (1)

Miðflokkurin

2,6

Framsókn

3,2

Uden for parti

1,5

I alt

100 (2)

Fynd

April 2017

21,2

25,7 (1)

23,1 (1)

2,7

20,6

1,9

5,0

0,1

100 (2)

Gallup

August 2018

18,5

27,7 (1)

21,4

1,5

23,1 (1)

3,1

4,5

0,0

Gallup har også spurgt vælgerne, hvem de helst vil have i Folketinget, og her er Sjúrður Skaale den,

der får størst opbakning med 17 pct. af stemmerne.

Fordelingen er som følger:

10.

11.

Sjúrður Skaale

Magni Arge

Høgni Hoydal

Edmund Joensen

Kaj Leo Holm Johannesen

Jørgen Niclasen

Annika Olsen

Aksel V. Johannesen

Poul Michelsen

Jenis av Rana

Jógvan Skorheim

17%

11%

Meningsmåling om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning

Gallup har i perioden 27. juni – 16. juli 2018 gennemført en meningsmåling, hvor der blev stillet

fire spørgsmål om selvstændighed, udenrigspolitik og forfatning. 538 tilfældigt udvalgte personer

deltog i undersøgelsen.

Første spørgsmål lød:

Mener du, at færinger skal stræbe efter at blive en selvstændig stat?

Svarene fordelte sig således:

58 pct.

Nej

38 pct.

Ved ikke

4 pct.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Andet spørgsmål lød:

Bør færinger stadfæste retten til selv at afgøre, hvordan vores forfatningsretlige stilling skal være?

Svarene fordelte sig således:

80 pct.

Nej

14 pct.

Ved ikke

6 pct.

Tredje spørgsmål lød:

Mener du, at færinger bør føre sin egen udenrigspolitik og for eksempel indgå egne aftaler med

andre lande og internationale organisationer.

Svarene fordelte sig således:

82 pct.

Nej

12 pct.

Ved ikke

6 pct.

Fjerde spørgsmål lød:

Hvor stor betydning har det for dig, at Færøerne får sin egen forfatning?

Her var det muligt at svare fra 1-5, hvor 1 er ingen betydning og 5 er stor betydning.

Svarene fordelte sig således:

Kvinder

3,4

Mænd

3,2

Ialt

3,3

I min Indberetning nr. 3/2018 er en meningsmåling vedrørende selvstændighed fra marts 2018 gen-

nemgået. Spørgsmålet, der var stillet dengang, lød således:

Hvis der i dag var folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark, dvs., at Færøerne melder sig

ud af rigsfællesskabet og mister bloktilskuddet på 640 mio. kr. – hvad havde du så stemt?

Dengang svarende 28 pct. ja til selvstændighed, 59 pct. svarede nej og 13 pct. svarede ved ikke.

Det er værd at bemærke den store forskel i andelen af ja-siger, alt efter om spørgsmålet vedrører

selvstændighed på nuværende tidspunkt, eller om spørgsmålet vedrører, om man på sigt skal stræbe

hen imod at blive en selvstændig nation.

Meningsmålingen viser desuden, at:

- Der er mindst tilslutning til, om man på sigt skal stræbe hen imod at blive en selvstændig

stat på Suðuroy, hvor 56 pct. svarede nej, mens 40 pct. svarede ja. Størst tilslutning finder

man i den sydlige del af Streymoy (herunder Tórshavn), og på Sandoy, hvor 88 pct. går ind

for at stræbe mod selvstændighed og 12 pct. siger nej.

Det især er folk fra Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin, som ønsker at stadfæste retten til selv at

afgøre, hvordan den forfatningsretlige stilling skal være. Her stemmer henholdsvis 99 pct.

og 88 pct. ja.

Det især er folk fra Tjóðveldi og Framsókn, som mener, at færinger bør føre sin egen uden-

rigspolitik, hvor hhv. 99 pct. fra Tjóðveldi og 97 pct. fra Framsókn stemmer for.

Det især er folk fra Tjóðveldi (4,5), Sjálvst�½ri (4,3) og Framsókn (4,2) der mener, at det har

stor betydning, at Færøerne får sin egen forfatning.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg besøger Færøerne

I juni måned besøgte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg landsstyremedlem for

udenrigs- og erhvervsanliggender Poul Michelsen for blandt andet at drøfte overtagelse af udlæn-

dingeområdet.

Det fremgår af det nuværende koalitionsgrundlag fra 14. september 2015, at man har sat sig som

mål, at udlændingeområdet skal overtages fra danske myndigheder i valgperioden.

Processen med at overtage udlændingeområdet startede allerede sidst i 1990’erne, men har i forlø-

bet bl.a. været stillet i bero fra færøsk side. I oktober 2009 underskrev integrationsminister Birthe

Rønn Hornbech og landssyremedlem Annika Olsen en fælleserklæring om overtagelse af udlændin-

ge området og grænsekontrollen. Der har siden i fællesskab været arbejdet med at tilvejebringe et

velforberedt og gennemarbejdet grundlag for de færøske myndigheders overtagelse af området.

Fra færøsk side ønsker man fortsat, at dette forberedende arbejde kan være afsluttet i indeværende

lagtingperiode.

Landsstyremedlem Poul Michelsen udtalte i forbindelse med juni-besøget, at arbejdet med at over-

tage sagsområdet nu går godt. Flere spørgsmål vedrørende familiesammenføring og opholdstilladel-

se er blevet afklaret, men der er fortsat tvivlsspørgsmål om betydningsfylde områder, som skal af-

klares. Man er enig om at afsætte de nødvendige resurser for at få afklaret disse spørgsmål hurtigst

muligt, udtalte Poul Michelsen i forbindelse med et pressemøde efter hans møde med udlændinge-

og integrationsministeren.

Ud over udlændingeområdet ønsker Færøerne også at overtage kortområdet samt luftfartsområdet.

Færøerne fastholder Vestnordisk aftale

Som omtalt i Indberetning nr. 1/2018 kom det i november måned 2017 frem i medierne, at Uden-

rigsministeriet havde underkendt en samarbejdsaftale indgået mellem Færøernes landsstyre, Islands

regering og Grønlands Naalakkersuisut den 31. august 2017 om mere samarbejde på udenrigsområ-

det. Landsstyremedlem Poul Michelsen fremhævede dengang blandt andet, at det færøske landssty-

re har den klare holdning, at samarbejdsaftalen er at betragte som en politisk hensigtserklæring sna-

rere end en folkeretlig bindende aftale.

Poul Michelsen får først i september måned besøg af den islandske udenrigsminister og det grøn-

landske landsstyremedlem for bl.a. udenrigsanliggender. Poul Michelsen har i den forbindelse til

Færøernes TV og Radio, Kringvarp Føroya, udtalt, at han ikke har tænk sig at ændre aftalen. Fore-

holdt, at regeringen ønsker aftalen ændret, udtalte Poul Michelsen, at Danmark ikke er en del af

aftalen. Han fremhæver, at der er tale om et samarbejde mellem Island, Grønland og Færøerne, som

bygger på en lang tradition. Om man kalder det en ”aftale” eller en ”hensigtserklæring”, det kan vi

ikke bruge megen tid på, slutter Poul Michelsen.

Færøernes ønske om en frihandelsaftale med Rusland har mødt kritisk blandt danske politi-

kere

I flere år har Færøerne haft et ønske om at indgå en frihandelsaftale med Rusland og senere den

Eurasiske Økonomiske Union, og der har siden 1999 været en løbende dialog mellem Udenrigsmi-

nisteriet og Færøernes landsstyre herom. Dette fremgår blandt andet af udenrigsminister Anders

Samuelsens svar på udvalgsspørgsmålet fra Nick Hækkerup (S).

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

I denne måned underskriver Færøerne en hensigtserklæring om at indgå en frihandelsaftale med den

Eurasiske Økonomiske Union.

Færøernes ønske om en frihandelsaftale med blandt andet Rusland har mødt kritik fra politisk side,

blandt andet fra Venstre og Socialdemokratiet, som advarer om, at Færøerne får alt for tætte forbin-

delser til Rusland og præsident Putin. Nick Hækkerup har endvidere udtalt, at Færøerne bør huske

på, hvem der garanterer øernes sikkerhed og selvstændighed, og at aftalen er usolidarisk. Nick

Hækkerup stillede efterfølgende tre spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen. Af svaret

fremgår det blandt andet, at Udenrigsministeriet løbende er blevet orienteret om forløbet af dialogen

mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Færøerne, ligesom man fra dansk side, blandt andet

via den danske ambassadør i Moskva, har bistået Færøerne i denne konkrete sag.

Det fremgår endvidere af Anders Samuelsens svar, at det følger af lov om Færøernes landsstyres

indgåelse af folkeretlige aftaler, at Færøerne har fuldmagt til – på vegne af Kongeriget Danmark –

at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuld ud angår overtagne sagsområder, og som alene

vedrører Færøerne. Loven giver dermed Færøerne mulighed for at indgå f.eks. aftaler på handels-

området.

De færøske medlemmer af Nordisk Råd er valgt

Lagtinget har nu valgt de to medlemmer, som skal repræsentere Færøerne i Nordisk Råd.

Javnaðarflokkurin, Sjálvst�½ri, Tjóveldi og Framsókn enedes om at pege på Pauli Trónd Petersen fra

Javnaðarflokkurin som fast medlem i Nordisk Råd og Ruth Vang fra Framsókn til at være supple-

ant.

De andre partier, Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Miðflokkurin blev enige om at vælge Jenis

av Rana fra Miðflokkurin til fast medlem, og Bill Justinussen også fra Miðflokkurin blev valgt til

suppleant.

Kongeriget har i alt 20 pladser i Nordisk Råd, heraf har Færøerne og Grønland hver to medlemmer,

der indgår i den danske delegation.

Landskassens lån til staten er afskrevet, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og lands-

styret

Finansminister Kristian Jensen har den 7. juni 2018 orienteret Finansudvalget om, at den danske

stat har afskrevet et afdrags- og rentefrit lån til Færøerne på 500 mio. kr.

Det fremgår blandt andet af orienteringen, at den danske stat i 1998 indgik en aftale med det færø-

ske landsstyre om den færøske banksag, som bl.a. indebar en omstrukturering af landsstyrets sam-

lede gæld til staten. I den forbindelse aftaltes det, at et beløb på 500 mio. kr. af restgælden skulle

henstå som et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån, som afskrives, såfremt det færøske landsstyre efter

20 år ikke havde startet udvinding af råstoffer. Det er dette lån, som nu er afskrevet.

Folketallet har rundet 51.000 indbyggere

Den 1. juni 2018 udgjorde antallet af indbyggere 50.927, og tallet er vokset med 837 siden samme

tid i fjor, svarende til en stigning på 1,7 pct. Af de 837 udgør nettoflytningen 585 personer.

I tabellen herunder ses ændringer i folketallet siden 2007/08 og frem til i dag. De gule kasser viser

forskellen i antal fødte og døde, de blå kasser viser nettoflytning, og den grønne kurve viser den

samlede befolkningsvækst.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Kilde: Hagstova Føroya

Befolkningsvæksten har været størst på Eysturoy med 2,3 pct., hvorimod Sandoy og Suðuroy har

oplevet en befolkningsvækst på henholdsvis -0,1 pct. og 0,1 pct.

Færøernes statistik, Hagstova Føroya, skønner, at befolkningstallet på nuværende tidspunkt allerede

er kommet over de 51.000, som er det højeste befolkningstal Færøerne har oplevet.

Tórshavn kommune havde pr. 1. juni 2018 21.399 indbyggere, svarende til over 42 pct. af Færøer-

nes befolkning.

Arbejdsløsheden er faldet til 2,1 pct., hvorimod antallet af folk som er i risiko for fattigdom er

stigende

Antallet af fuldtidsarbejdsløse udgjorde i april 2018 blot 601, svarende til en arbejdsløshedsprocent

på 2,1, hvilket er et fald på 0,1 pct. i forhold til måneden før. Arbejdsløsheden er fortsat mindst i

den nordlige del af Streymoy og Nordøerne og højest på Suðuroy med 5,1 pct.

Færøernes statistik, Hagstova Føroya, har i en ny opgørelse påvist, at der i 2016 var næsten 5.000

færinger, som var i risiko for fattigdom. Dette svarer til, at 10,1 pct. af alle færinger havde en så lav

indtægt, at de er i risiko for at blive fattige. Opgørelsen viser også, at tallet ikke er blevet mindre de

seneste år, tværtimod. Første gang tallet var opgjort på Færøerne var i 2009, da var 8,8 pct. af fæ-

ringerne i risiko for fattigdom.

Hagstovan oplyser, at i 2009, hvor tallet blev opgjort for første gang, var procentdelen på Færøerne

den laveste i norden. I 2016 er Island, hvor tallet er opgjort til 9,6 pct., det land i norden, hvor der er

færrest, der er i risiko for fattigdom. Danmark havde til sammenligning 12,2 pct. i 2016.

På Færøerne er grænsen for, hvornår en person er i risiko for fattigdom i 2016 beregnet til 138.800

kr. i årlig middelindtægt.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Faroe Pelagic har vendt stort underskud til et overskud på 9 mio. kr. i 2017

Faroe Pelagic, som er en pelagisk virksom-

hed i Kollafirði, har formået at vende et un-

derskud i 2016 på næsten 12 mio. kr. til et

overskud på 9 mio. kr. i 2017.

Varðin Pelagic, hvis produktionsdel for et år siden brændte ned til grunden, forventer at gen-

åbne midt i august måned

Varðin Pelagic, som er en fabrik til modta-

gelse af pelagisk fisk, beliggende i Tvøroyri

på Suðuroy, oplevede i juni 2017, at deres

produktionsdel i løbet af få timer brændte

ned til grunden.

Fabrikken beskæftigede over 100 medarbej-

dere, som fra den ene dag til den anden stod

uden arbejde. Noget som man også efterføl-

gende har kunnet se på arbejdsløshedsstatistikken på Suðuroy.

Virksomhedens direktør, Bogi Jacobsen, tilkendegav hurtigt, at produktionsdelen skulle genopbyg-

ges. En genopbygning som forventes færdig midt august.

Det er samtidig kommet frem, at alle dem, som arbejdede i virksomheden, da den brændte, vil få

tilbudt at blive genansat. Genåbningen passer med, at makrelfiskeriet starter i august måned. Den

nye virksomhed vil kunne modtage omkring 1.200 tons af pelagisk fisk i døgnet. Planen er, at det

skal gå væsentlig hurtigere end tidligere for skibene at losse, så de hurtigt kan komme til søs igen.

Arbejdet med Sandoy tunellen skudt i gang

Den 21. juni 2018 foretog Lagtingets

formand, Páll á Reynatúgvu, som er

bosiddende på Sandoy, den første

sprængning af tunellen, som skal for-

binde de to øer, Sandoy og Streymoy.

Der er tale om en 11 km lang undersø-

isk tunnel, som forventes at være færdig

i 2023.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Glasir åbner om få dage for 1500 studerende

Glasir, som er Færøernes største

uddannelsesinstitution med over

1500 studerende og 250 medarbej-

dere, tager fra begyndelsen af dette

skoleår deres nye bygning i

Tórshavn i brug. Et byggeri som

begyndte i 2013, og som siden er

blevet forsinket af flere omgange.

Prisen på bygningen udgør om-

kring 636,5 mio. kr. inkl. indbo.

Bygningen er på 19.500 m2.

Glasir, som huser alle gymnasiale uddannelser i Tórshavn, er en sammenlægning af studentersko-

len, HF, handelsskolen og teknisk skole i Tórshavn. En sammenlægning som fandt sted i 2015, men

hvor alle uddannelser først med den nye bygning samles under samme tag. Det er muligt at vælge

mellem over 30 forskellige uddannelser.

Birgir Nielsen er stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri

Birgir Nielsen er den 8. august 2018 med øjeblikkelig

virkning stoppet som bestyrelsesformand i P/F Betri.

Samtidig stopper han som bestyrelsesmedlem i alle an-

dre bestyrelser i Betri-koncernen.

Birgir Nielsens fratrædelse kommer efter, at den færøske

nyhedsudsendelse Dagur og Vika havde et indslag, hvor

der blev sået tvivl om, hvorvidt bestyrelsesformanden

havde brudt vedtægterne hos Betri i forbindelse med

salg af en erhvervsbygning, hvor Birgir Nielsen selv

tjente 100.000 kr.

Birgir Nielsen oplyser, at selv om han ikke mener, at han har gjort noget forkert i sagen, så han har

valgt at trække sig tilbage fra sine bestyrelsesposter, så omtalen af hans medvirken i salg af en er-

hvervsbygning, ikke får nogen indflydelse på Betri

Ny bestyrelsesformand er Aslaug Gisladótir.

Súni Schwartz Jacobsen er ny direktør i NUMO

Den tidligere direktør i Eik Bank, Súni Schwartz Jacob-

sen, er blevet ansat som ny direktør i revisions-og rådgiv-

ningsvirksomheden NUMO. Súni Schwartz Jacobsen til-

træder jobbet den 1. september 2018.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Indberetning nr. 4/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Sagsområdet person-, familie-, og arveretten er overgået til de færøske myndigheder

Den 28. juli 2018 var sidste dag, Rigsombuddet varetog opgaverne inden for det person- og familie-

retlige område, som de færøske myndigheder overtog til Olai (29. juli 2018).

Det fremgår af lovforslaget om overtagelsen af sagsområdet person-, familie- og arveretten, at over-

tagelsen kommer til at koste Færøerne 10,3 mio. kr. årligt.

Den nye færøske myndighed, Familjufyrisitingin, som skal varetage området, overtog i alt 7 af

Rigsombuddets 12 medarbejdere.

Det er besluttet, at Rigsombuddet også fremover skal holde til i den hidtidige bygning, hvor Rigs-

ombudsmanden ligeledes har sin bolig. De tiloversblevne kontorlokaler søges udlejet til anden brug.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen