FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet

Dato: 20. juni 2018

Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet

Grænsehindringer, hvor der er gennemført en løsning

Emne/hindring

Udbetaling af

feriedagpenge

Minister-

/landsstyreområde

DK: Beskæftigelsesministeriet

(STAR)

FÆ: Samferðslumálaráðið

(Landsstyreområdet for Trafik-

anliggender).

Beskrivelse

Feriedagpenge er en særlig form for arbejdsløs-

hedsdagpenge. Der er bopælspligt i Danmark

for at modtage feriedagpenge fra en dansk a-

kasse. I forbindelse med flytning til Færøerne

kan der ikke udbetales feriedagpenge, som der

er optjent ret til i en dansk a-kasse.

Status

ALS (Den færøske arbejdsløshedsforsik-

ringsordning) har nu oplyst, at ifølge den

færøske ferielov har alle ret til at holde 5

ugers ferie i hvert ferieår. Personer som

modtager arbejdsløshedsdagpenge fra ALS

har i henhold til gældende regler ret til at

afholde ferie med arbejdsløshedsdagpenge i

Man optjener alene et antal dage med en betin- op til 5 uger i hvert ferieår. Der er ikke krav

get ret til feriedagpenge. På dage, hvor man øn- om optjent ferie i den færøske arbejdsløs-

sker at holde ferie med feriedagpenge, skal man hedsforsikring.

have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ved flyt-

ning fra Danmark til Færøerne mistes retten til Det antal dage, en person har afholdt af fe-

arbejdsløshedsdagpenge og dermed retten til rie, imens vedkommende var i arbejde, bli-

feriedagpenge.

ver trukket fra de 5 uger, og siden kan ved-

kommende afholde resten af ferien med

Der optjenes kun ret til feriedagpenge på bag- arbejdsløshedsdagpenge.

Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mellem

rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbegrundet.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

grund af ydelser udbetalt fra en dansk a-kasse.

Derudover er det muligt at ansøge om at

Det betyder, at personer, der ikke tidligere har afholde yderligere ferie, men efter 5 uger er

været medlem og modtaget ydelser fra en dansk det er uden arbejdsløshedsdagpenge.

a-kasse, ikke vil have optjent ret til feriedagpen-

ge.

På baggrund af, at der ikke stilles krav om

optjent ferie i den færøske arbejdsløsheds-

forsikring, anses den rejste problemstilling

for løst.

Sprogundervis-

ning ved job-

parathed

DK: Beskæftigelsesministeriet

(STAR)

GRL: Departementet for Ar-

bejdsmarked

Borgere fra Grønland kan blive meldt jobparate Eksisterende regler giver allerede mulighed

i Danmark (i et dansk jobcenter) uden at have for sprogundervisning af grønlandske borge-

tilstrækkelige sprogkundskaber, hvilket rejser re.

spørgsmål om tilbud om danskundervisning.

Der er i lovgivningen bl.a. lagt op til, at job-

centret har et ansvar for at give information

og vejledning til borgere, der retter henven-

delse.

Det fremgår bl.a. af § 63 i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats (BEK nr.

1297 af 09/11/2016), at personer, som på

grund af manglende danskkundskaber kun

vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan få

tilbud om danskundervisning. Til personer

med dansk som andetsprog skal jobcenterets

tilbud om uddannelse gives i henhold til lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.

Herudover følger det af lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl., at

herboende grønlændere og færinger over 18

år, som af særlige grunde ikke behersker det

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

danske sprog i et sådant omfang, at de kan

fungere i det danske samfund, har adgang til

danskuddannelse, jf. lovens § 2, stk. 3. Hin-

dringen anses for løst.

Manglende rets-

virkninger af æg-

teskab mellem to

personer af sam-

me køn.

DK: Børne- og Socialministeri-

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlands-

anliggender)

GRL: Departementet for Socia-

le Anliggender, Familie, Lige-

stilling og Justitsvæsen

Manglende retsvirkninger af ægteskab mellem

to personer med samme køn og af registreret

partnerskab kan have betydning i en række rela-

tioner, fx forsørgelsespligt, arveret, ret til socia-

le ydelser og forældreskab.

Færøerne:

Lovgivningen om ægteskab mellem to per-

soner af samme køn trådte i kraft for Færø-

erne den 1. juli 2017. Denne lovgivning

træder i stedet for lov om registreret part-

nerskab, og der er derfor ikke behov for at

sætte lov om registreret partnerskab i kraft

for Færøerne

Grønland:

Lov om registreret partnerskab er sat i kraft

for Grønland. Lovgivningen om ægteskab

mellem to personer af samme køn trådte i

kraft for Grønland den 1. april 2016.

Løsning:

Grænsehindringen i relation til ægteskab

mellem to personer af samme køn er løst i

forhold til både Færøerne og Grønland.

Som led i aftalen ”Stærke dagtilbud –

alle

børn skal med i fællesskabet”, der blev ind-

gået mellem regeringen, Dansk Folkeparti,

Socialdemokratiet og Radikale Venstre den

9. juni 2017, indgår et initiativ om at side-

stille ophold i Grønland og på Færøerne

med ophold i Danmark, når det gælder op-

tjening af ret til tilskud til pasning af egne

Pasning af egne

børn

DK: Børne- og Socialministeri-

FÆ: Almannamálaráðið

(Landsstyreområdet for Sociale

Anliggender)

GRL: Departementet for Ud-

dannelse

Det fremgår af den danske dagtilbudslov, at en

kommune kan vælge at give forældre med børn i

alderen fra 24 uger til skolestart mulighed for at

vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne

børn i stedet for en plads i dagtilbud. 38 procent

af kommunerne har i 2015 valgt at give foræl-

drene mulighed for at vælge et tilskud, heraf

overvejende til børn under 3 år.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

børn.

Forældre kan ikke modtage tilskud til pasning af

egne børn, hvis kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med iværksættelse af hjælpeforanstaltnin-

ger efter § 52 i lov om social service anser det

for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtil-

bud.

Initiativet et udmøntet via en ændring af

dagtilbudsloven, som blev fremsat for Fol-

ketinget den 28. februar 2018 og vedtaget

den 24. maj. 2018. Ændringerne træder i

kraft den 1. juli 2018.

Det er en betingelse for at få tilskud, at forælde- Det vil fortsat gælde, at ydelsen ikke kan

ren ikke modtager offentlig overførselsindkomst medtages ved ophold i Grønland/på Færøer-

(fx barselsdagpenge eller pension) eller har ar- ne.

bejdsindtægt, ligesom ansøgeren skal have op-

holdt sig i landet i 7 ud af de seneste 8 år. I op-

gørelsen af, hvorvidt borgeren har opholdt sig i

landet i perioden på 7 ud af 8 år, indgår ikke

bopæl på Færøerne eller i Grønland. Kravet om

ophold gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det

omfang de efter EU-retten er berettiget til ydel-

sen.

Anvendelse af

CPR-numre

DK: Sundheds- og Ældremini-

steriet

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlands-

anliggender)

Omkring 1.400 færøske patienter behandles

hvert år uden for Færøerne, primært i Danmark.

Færøske patienter har ikke et dansk CPR-

nummer, men et færøsk personnummer med tre

cifre (p-tal). Når færøske patienter er i behand-

ling i det danske sundhedssystem, tildeles de

derfor et erstatningspersonnummer.

Ved udskrivelsen kan udskrivningsbreve og

oplysninger om medicin ikke automatisk videre-

sendes til det digitale færøske journalsystem,

som ikke kan modtage oplysninger om et ikke

kendt personnummer. Der er således risiko for

informationstab ved udskrivelsen, hvilket kan

Økonomi- og Indenrigsministeriet har god-

kendt ansøgning fra Region Hovedstaden

om adgang til at tildele administrative per-

sonnumre til de færøske patienter, der skal

behandles i regionen. Et administrativt per-

sonnummer vil tilgodese behovet for at sik-

re, at patientoplysninger om samme person

registreres på ét personnummer.

Efterfølgende har Rigshospitalet og Region

Hovedstaden igangsat et arbejde med den

tekniske opsætning, der skal understøtte

tildelingen af administrative personnumre.

Region Hovedstaden har informeret de øv-

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

have betydning for patientsikkerheden, da læger

på Færøerne ikke automatisk har adgang til sup-

plerende oplysninger om laboratorieundersøgel-

ser samt fx patologi

–

og mikrobiologisvar.

Ved genindlæggelse i Danmark vil de færøske

patienter ofte få et nyt erstatningspersonnum-

mer, og alle tidligere journaloplysninger er der-

for ikke umiddelbart tilgængelige for behand-

lingen. Dette giver risiko for endnu et informa-

tionstab og øger risikoen for, at patienten har

flere journaler. Problemstillingen er ikke isoleret

til Færøerne, men gælder alle patienter uden et

dansk CPR-nummer.

I Grønland har patienter danske CPR-numre og

oplever ikke problemer med dette.

Valgret til

Europa-

Parlamentet

DK: Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlands-

anliggender)

GRL: Formandens Departe-

ment

–

Indenrigsafdelingen

rige regioner om, at Rigshospitalet på vegne

af regionerne kan oprette administrative

CPR-numre til færøske patienter, som be-

handles i Danmark.

Det forventede årlige antal tildelinger skøn-

nes af Region Hovedstaden at blive op til

1.400. Rigshospitalet vil blive det udførende

led i Region Hovedstaden.

Enhver, der har valgret til folketingsvalg (af-

holdt i Danmark), har også valgret til Europa-

Parlamentet. En af betingelserne for valgret til

Folketinget er fast bopæl i riget, der også anses

for opfyldt for visse personer, som midlertidigt

har taget ophold i udlandet og fx agter at vende

tilbage til riget inden for 2 år. Der afholdes ikke

Europa-Parlamentsvalg på Færøerne/i Grønland,

da Færøerne og Grønland står uden for EU-

samarbejdet. Danske statsborgere med fast op-

hold på Færøerne/i Grønland har dermed ikke

valgret til Europa-Parlamentet, uanset at de har

valgret til folketingsvalg (afholdt på Færøerne/i

Grønland). Som følge heraf har en dansk stats-

borger, der flytter fra Danmark til Færøer-

ne/Grønland, ikke valgret til Europa-

Parlamentet, mens en dansk statsborger, som

Folketinget har i februar 2017 vedtaget et

lovforslag, der giver personer med dansk

indfødsret, som flytter til Færøerne eller

Grønland, mulighed for at bevare deres

valgret til Europa-Parlamentet i samme om-

fang, som de ville kunne ved flytning til et

tredjeland. Der vil således ikke fremover

være forskel på, om man flytter til Færøer-

ne, Grønland eller et tredjeland i forhold til

at bevare valgretten til Europa-Parlamentet.

Lovforslaget fjerner således grænsehindrin-

gen. Lovforslaget er trådt i kraft den 1. juli

2017 og har dermed virkning for det næste

Europa-Parlamentsvalg, der skal afholdes i

2019.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

flytter fra Danmark til et tredjeland, bevarer sin

valgret til Europa-Parlamentet under forudsæt-

ning af, at betingelserne for at bevare valgretten

til Folketinget i øvrigt er opfyldt.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder

Emne/hindring

Sygedagpenge

Minister-

/landsstyreområde

DK: Beskæftigelsesministeriet

(STAR)

FÆ: Almannamálaráðið

(Landsstyreområdet for Sociale

Anliggender)

GRL: Departementet for Ar-

bejdsmarked

Beskrivelse

En person, der er bosiddende på Færøerne, og

som er beskæftiget på et grønlandsk skib og

betaler skat af denne indkomst i Grønland, har

ret til færøske sygedagpenge, hvis han har fast

bopæl og er fuldt skattepligtig på Færøerne.

Status

Grænsehindringen vedrører alene flytning

mellem Færøerne og Grønland.

Færøerne vil undersøge, i hvilken udstræk-

ning problemet kan afklares i færøsk lov-

givning og ellers tage kontakt med Depar-

Når denne person ikke bevarer fuld skattepligt tementet for Arbejdsmarked i Grønland, om

på Færøerne, har han ikke ret til færøske syge- en mulig løsning.

dagpenge.

Tidshorisont for løsning er 2018.

Det kræver grønlandsk adresse at få sygedag-

penge (kaldet arbejdsmarkedsydelse) i Grøn-

land, og vedkommende er derfor også afskåret

fra at modtage ydelser efter grønlandsk lovgiv-

ning.

Ifølge nordisk konvention om social sikring er

det muligt at fravige princippet om, at borgeren

skal betale sociale bidrag i arbejdslandet, hvor-

ved vedkommende kan bevare retten til at være

socialt sikret i bopælslandet. Den nordiske kon-

vention finder imidlertid ikke anvendelse inden-

for rigsfælleskabet.

Sygedagpenge

DK: Beskæftigelsesministeriet

(STAR)

FÆ: Almannamálaráðið

(Landsstyreområdet for Sociale

Anliggender)

For at modtage færøske sygedagpenge er det et

krav, at man har fast bopæl på Færøerne og er

fuldt skattepligtig på Færøerne. Det betyder, at

en person, der er fastboende i Danmark, men

som arbejder og betaler skat af denne indkomst

på Færøerne, ikke har ret til sygedagpenge efter

Færøerne vil undersøge, i hvilken udstræk-

ning problemet kan afklares i færøsk lov-

givning i de situationer, hvor der ikke vil

være ret til danske sygedagpenge.

Tidshorisont for løsning er 2018.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

færøsk lovgivning.

Retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning

er grundlæggende betinget af, at den indkomst,

der indgår i beregningsgrundlaget for udbetaling

af sygedagpenge, kan beskattes i Danmark. Men

der er i sygedagpengelovens § 4, stk. 2, hjem-

mel til at udbetale sygedagpenge til en person,

hvis indkomst ikke er beskattet i Danmark, når

indkomsten kan beskattes på Færøerne (eller i

Grønland), og den pågældende ikke har

–

eller

ikke længere har

–

ret til sygedagpenge eller

anden erstatning for tab af indtægt efter lovgiv-

ningen for Færøerne (og Grønland), og den på-

gældende i øvrigt enten har ophold i Danmark,

eller har ophold på Færøerne eller i Grønland,

og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse i

Danmark eller på dansk skib.

Efter denne bestemmelse vil en person, der er

fastboende i Danmark, men som arbejder på

Færøerne, således kunne have ret til danske sy-

gedagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige

betingelser er opfyldt.

Social pension

DK: Beskæftigelsesministeriet

(STAR)

FÆ: Almannamálaráðið

(Landsstyreområdet for Sociale

Anliggender)

GRL: Departementet for Fami-

lie, Ligestilling og Sociale

Anliggender

Lov om social pension gælder ikke for Færøerne

og Grønland. Dansk folke- eller førtidspension

kan ikke udbetales ved fast bopæl på Færøerne

eller i Grønland.

Allerede mens arbejdet med rapporten på-

gik, vedtog det færøske lagting i foråret

2016, at en person, der på Færøerne har fået

tilkendt førtidspension, i en periode på op til

tre år, kan medtage førtidspensionen til

Ved flytning fra Færøerne til Danmark standses Danmark og Grønland.

den færøske folke- eller førtidspension. Der kan

dog normalt udbetales dansk folkepension uden Beskæftigelsesministeren har godkendt, at

fornyet ansøgning. En færøsk førtidspension embedsmænd fra Danmark, Færøerne og

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

tilkendt før 1. januar 2003 kan normalt konver-

teres til en dansk førtidspension efter tilsvarende

danske regler fra før 1. januar 2003. Er den fæ-

røske førtidspension tilkendt efter 1. januar

2003, skal den pågældende ved flytning til

Danmark søge om førtidspension efter de gæl-

dende danske regler.

Ved flytning fra Danmark til Færøerne udbetaler

Færøerne den færøske folkepension. Folkepen-

sionsalderen på Færøerne er dog 67 år, i Dan-

mark er den aktuelt 65 år. Ved dansk førtidspen-

sion tilkendt før 1. januar 2003 er der normalt

ret til en tilsvarende færøsk førtidspension. En

tilkendt førtidspension efter lov om social pen-

sion (førtidspension tilkendt efter regler herom

gældende fra 1. januar 2003) kan ikke sidestilles

med en færøsk førtidspension, og derfor skal der

ved flytning til Færøerne søges om førtidspensi-

on efter færøske regler.

Ved flytning fra Grønland til Danmark standses

den grønlandske folke- og førtidspension, og der

kan søges om dansk folkepension eller førtids-

pension. Folkepensionsalderen i Grønland er 65

år.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses

udbetalingen af den danske folke- eller førtids-

pension, og den pågældende må søge om pensi-

on i Grønland. De grønlandske pensionsregler

afviger væsentligt fra de danske.

Grønland skal forberede et oplæg til et fæl-

les politisk møde i København mellem rigs-

delene med henblik på den politiske opfølg-

ning på rapporten.

Opfølgningen blev påbegyndt i efteråret

2017, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering på beskæftigelsesministerens

vegne inviterede embedsmænd fra pensi-

onsmyndighederne på Færøerne og i Grøn-

land til at deltage i en arbejdsgruppe, som

skal forberede oplægget til den senere poli-

tiske opfølgning.

Den 21. februar 2018 blev der afholdt et

videomøde i arbejdsgruppen. På mødet var

der enighed om, at det er førtidspensions-

området, der er den største udfordring, og

det blev aftalt, at der frem til næste em-

bedsmandsmøde arbejdes videre med at

udfolde de løsningsmuligheder, som der

blev peget på i arbejdsgruppens rapport. Der

blev siden afholdt endnu et videomøde den

7. juni 2018, hvor der blev arbejdet videre

med et oplæg til politisk beslutning Næste

møde i arbejdsgruppen er planlag til afhol-

delse den 21. august 2018.

Det var forventningen, at et politisk møde

ville kunne afholdes i København inden

sommerferien, men på grund af forsinkelsen

med embedsmandsgruppens arbejde, hvilket

også skyldes afholdelse af valg i Grønland,

Årsagen til hindringerne er forskellig retstil- er det politiske møde udskudt til slutningen

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

stand inden for rigsfællesskabet. Nordisk kon- af august/begyndelsen af september 2018.

vention om social sikring finder ikke anvendelse

inden for rigsfællesskabet.

En arbejdsgruppe på embedsmandsplan bestå-

ende af repræsentanter fra henholdsvis Færøer-

ne, Grønland og Danmark har i en rapport fra

juni 2016 kortlagt rigsdelenes pensionsregler og

afdækket de hindringer, som kan opstå ved flyt-

ning inden for rigsfællesskabet. Rapporten op-

ridser en række løsningsmuligheder, herunder

muligheden for overgangsregler ved flytning

mellem rigsdelene, om principper i nordisk

konvention om social sikring kan anvendes mv.,

men indeholder ingen konkrete anbefalinger.

Manglende rets-

virkninger af

medmoderskab

DK: Børne- og Socialministeri-

FÆ: Heilsu- og Innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlands-

anliggender)

GRL: Departementet for Socia-

le Anliggender, Familie, Lige-

stilling og Justitsvæsen

Reglerne om medmoderskab i børneloven for

Danmark indebærer, at en kvinde, der føder et

barn, og kvindens ægtefælle eller partner kan

aftale, at ægtefællen eller partneren skal være

medmor til barnet. Dette medmoderskab har

samme retsvirkninger som et faderskab.

Færøerne:

Reglerne om medmoderskab gælder ikke for

Færøerne.

Den 29. juli 2018 overtager Færøerne sags-

området person-, familie- og arveret og

dermed lovgivningsansvaret for regler om

Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab fader- og medmoderskab.

etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger

på Færøerne og i Grønland. Manglende rets- Der opretholdes et tæt samarbejde efter

virkninger af medmoderskab kan have betyd- overtagelsen. Som et led i samarbejdet på

ning i en række relationer, fx forældreskab, for- det person-, familie og arveretlige område

ældremyndighed, forsørgelsespligt, arveret og orienterer færøske og danske myndigheder

ret til sociale ydelser.

hinanden om nye lovgivningsinitiativer m.v.

med henblik på i størst mulig udstrækning at

undgå uhensigtsmæssige virkninger af en

uens retstilling i rigsfællesskabet. Der for-

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

sættes således fortsat dialog på området.

Grønland:

Reglerne om medmoderskab gælder ikke for

Grønland.

Det er aftalt med Grønland, at lovgivningen

om faderskab forelægges selvstyret med

henblik på ajourføring, herunder at reglerne

om medmoderskab sættes i kraft for Grøn-

land. Børne- og Socialministeriet udarbejder

oplæg hertil, der forelægges for selvstyret,

inden lovgivningsarbejdet igangsættes.

Handicapbil

DK: Børne- og Socialministeri-

FÆ: Almannamálaráðið

(Landsstyreområdet for Sociale

Anliggender)

Færøerne:

En handicapbil i Danmark eller på Færøerne

bevilges ikke efter de samme betingelser. Kom-

binationen af danske registreringsafgifter og

sociallovgivning, herunder forskellig behovs-

vurdering, vanskeliggør flytning med handicap-

bil.

Børne- og Socialministeriet har været i dia-

log med Færøernes Repræsentation. På Fæ-

røerne kan der bevilges støtte til betaling af

den udenlandske restgæld for en handicap-

bil, som borgeren har fået bevilget støtte til

fra et andet land.

En tilsvarende regel findes ikke i Danmark.

Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, Efter de danske regler kan der alene ydes et

oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil rente- og afdragsfrit lån til betaling af regi-

til Danmark, idet de ikke opfylder betingelserne streringsafgift til personer, der ved indrejse

for bevilling af en handicapbil i Danmark.

her i landet medbringer en handicapbil.

Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt Den færøske socialforvaltning kan give til-

angår danske statsborgere, der medbringer en ladelse til, at en borger tager sin handicapbil

handicapbil til Færøerne.

med til udlandet, selvom lån til bilen ikke er

tilbagebetalt. De danske myndigheder vil

dog afvise at overtage lånet, jf. ovenfor.

Borgeren bliver derfor nødt til at betale hele

restgælden selv, inkl. den del, der er

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

beregnet som støtte, hvis borgeren vælger at

tage bilen med til Danmark.

det

afklarende

arbejde

har

problemstillingen dog vist sig at have et

begrænset omfang. Der oplyses fra færøske

side om 1-2 sager årligt om flytninger med

handicapbil fra Færøerne til Danmark.

De danske og færøske myndigheder er i

dialog om at finde en løsning på problem-

stillingen.

Indførsel af kæle-

dyr til/fra

Grønland

DK: Miljø- og Fødevaremini-

steriet/Fødevarestyrelsen

FÆ: Heilsufrøðiligu Starvs-

stovuni (Levnedsmiddel-, vete-

rinær- og miljøstyrelsen)

GRL: Veterinær- og Fødeva-

remyndigheden i Grønland

(VFMG)

Gældende regler for privat ikke-kommerciel

flytning:

Fra DK til GL:

Man skal have en tilladelse til indførslen fra

Grønlands Repræsentation i København eller

Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover

skal visse andre krav være opfyldt. Det er også

muligt at få tilladelse til at indføre andre typer af

almindelige kæledyr på nærmere fastsatte vilkår.

Fra DK/FO til GL:

Regler om indførsel og udførsel af kæledyr i

Grønland hører under Fødevarestyrelsens

ressort område. Dog er flere områder, som

fx zoonoser (herunder rabies) og dyrevel-

færd overtaget af selvstyret.

En ændring af reglerne for at indføre kæle-

Fra FO til GL:

dyr i Grønland skal derfor ske i tæt samar-

Man skal have en tilladelse til indførslen fra bejde mellem Veterinær- og Fødevaremyn-

Grønlands Repræsentation i København eller digheden i Grønland og Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Foruden

tilladelsen skal visse andre krav være opfyldt.

Der er visse love og bekendtgørelser, som

skal udarbejdes eller ændres af Veterinær-

og Fødevaremyndigheden i Grønland. Det

vil være mest hensigtsmæssigt, at disse er på

plads, før Fødevarestyrelsen ændrer indfør-

selsreglerne til Grønland.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Fødevarestyrelsen har i efteråret 2017 haft

den første kontakt til Veterinær- og Fødeva-

remyndigheden i Grønland om de juridiske

spørgsmål, der skal afklares, før nye krav

kan træde i kraft.

Det forventes, at der nedsættes en arbejds-

gruppe bestående af repræsentanter fra Fø-

devarestyrelsen og Veterinær- og Fødeva-

remyndigheden i Grønland, når den juridi-

ske analyse er tilendebragt.

Fra GL til DK: Hunde og katte skal være id-

mærket, ledsaget af et EU selskabsdyrspas, og

de skal være vaccineret mod rabies. Det er dog

ikke alle steder, at der er adgang til praktiseren-

de dyrlæger i Grønland, hvorfor der er særlige

krav for at indføre hunde og katte fra Grønland,

som ikke har et gyldigt EU selskabsdyrspas. Der

er pt. ikke nogen dyresundhedsmæssige krav for

ikke-kommerciel flytning af andre almindelige

typer af kæledyr.

Medtagelse af

lægemidler

DK: Sundheds- og Ældremini-

steriet

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlands-

anliggender)

GRL: Departementet for Sund-

hed

Fra GL til DK:

Det er besluttet at sidestille kravene med de

almindelige EU-krav, fx i Kæledyrsforord-

ningen. Udkast til en revision af de gælden-

de regler for ikke-kommerciel flytning af

kæledyr samt indførsel heraf til Danmark

forventes at kunne anvendes fra 1. januar

2019.

Efter lægemiddelloven må private personer kun

indføre (humane) lægemidler til eget forbrug

efter regler i gældende bekendtgørelse om priva-

tes indførsel af lægemidler. Efter reglerne kan

private personer fra lande, der ikke er medlem

af Den Europæiske Union eller omfattet af

EØS-aftalen, højst medbringe lægemidler til 3

måneders forbrug.

Sundheds- og Ældreministeriet og Landssty-

reområdet for Sundheds- og Indenlandsan-

liggender er fortsat i dialog om en afklaring

af grænsehindringen. De færøske myndig-

heder har oplyst, at en del af problemet er

løst ved de gældende regler om sundheds-

ydelser til færøske borgere under midlerti-

digt ophold i Danmark. Reglerne gælder i

tilfælde af pludseligt opstået eller forværret

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor

medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3

måneder ved rejser til Danmark, mens borgere

fra EU/EØS kan medbringe lægemidler til læn-

gere tids forbrug. Grønland oplever ikke dette

som et problem.

Kørekortområdet

DK: Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

GRL: Departementet for Infra-

struktur

sygdom, ulykkestilfælde og lignende. En

afgrænsning af reglernes anvendelse i ikke-

akutte situationer er under afklaring med

henblik på en endelig løsning af grænsehin-

dringen.

Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til

at føre samme køretøjer i Danmark, som det

berettiger til at føre i Grønland, i indtil 90 dage

efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sæd-

vanlig bopæl er opfyldt. Ifølge kørekortbe-

kendtgørelsen skal indehavere af et grønlandsk

kørekort bestå en kontrollerende køreprøve for

at få ombyttet kørekortet til et dansk kørekort.

Dette anses for at være nødvendigt, idet de

grønlandske vej- og trafikforhold afviger væ-

sentligt fra de danske, herunder i forbindelse

med køreuddannelse, manglende motorveje og

landeveje samt næsten ingen lyskryds.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

sendte i slutningen af 2017 en delegation til

Grønland for bl.a. at drøfte problematikken

om ombytning af kørekort.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

fremsendte - på baggrund af drøftelserne i

Grønland - den 9. januar 2018 en handlings-

plan med mulige løsningsmodeller samt

forslag til videre proces til de grønlandske

myndigheder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har den 2. februar 2018 modtaget Grønlands

Politis bemærkninger til handlingsplanen

men afventer fortsat bemærkninger fra De-

partementet for Boliger og Infrastruktur.

Departementet har oplyst, at de vil komme

med bemærkninger til handlingsplanen hur-

tigst muligt efter valget den 24. april 2018.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

vil fortsætte drøftelserne med de grønland-

ske myndigheder, når bemærkningerne til

handlingsplanen er modtaget.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Tildeling af dansk

administrativt

personnummer til

færinger bosat på

Færøerne

DK: Økonomi- og Inden-

rigsministeriet

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområ-

det for Sundheds- og Inden-

landsanliggender)

Efter CPR-loven tildeles et dansk personnum-

mer til en person, der skal folkeregistreres (bo-

pælsregistreres) i CPR med bopæl i Danmark.

Danske myndigheder kan herudover få adgang

til at tildele såkaldte administrative personnum-

re til brug for myndighedens sagsbehandling.

Det er ikke efter CPR-loven muligt at give en

myndighed adgang til at tildele et administrativt

personnummer alene på baggrund af en persons

danske statsborgerskab eller vedkommendes

eget ønske herom. CPR-loven gælder ikke for

Færøerne. Færøerne ønsker, at det afklares, om

der er et generelt behov for at kunne udstede

danske personnumre til færinger efter anmod-

ning, eller om der bør findes sektorspecifikke

løsninger for tildeling af et dansk administrativt

personnummer, hvis en færøsk sektormyndig-

hed vurderer, at der er et konkret behov herfor i

forbindelse med en færings kontakt til danske

myndigheder.

Det daværende Social- og Indenrigsministe-

rium sendte den 15. september 2016 et brev

til Landsstyreområdet for Sundheds- og In-

denlandsanliggender. Dels foreslås en løs-

ningsmodel til at skabe den fra Færøernes

side ønskede adgang til at få udstedt NemID

på Færøerne. Dels oplyses, at det er ministe-

riets opfattelse, at der med den øgede brug

af administrative personnumre hos de dan-

ske myndigheder er et godt grundlag for at

imødekomme også færingers behov for ad-

gang til danske administrative personnumre.

Brevet er vedlagt et notat om begge pro-

blemstillinger. Der pågår på Færøerne fort-

sat overvejelser herom.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Grænsehindringer, der ikke arbejdes videre med

Emne/hindring

Indførsel af kæle-

dyr til/fra

Færøerne

Minister-

/landsstyreområde

DK: Miljø- og Fødevaremini-

steriet/Fødevarestyrelsen

FÆ: Heilsufrøðiligu Starvs-

stovuni (Levnedsmiddel-, vete-

rinær- og miljøstyrelsen)

GRL: Veterinær- og Fødeva-

remyndigheden i Grønland

(VFMG)

Beskrivelse

Gældende regler for privat ikke-kommerciel

flytning:

Fra DK/GL til FO:

Det er de færøske myndigheders opfattelse, at

Færøerne er i den unikke situation, at der er fle-

re smitsomme dyresygdomme, som aldrig er

påvist på Færøerne, og at der med en viderefø-

relse af den nugældende, restriktive lovgivning

og øernes isolerede beliggenhed i Atlanterhavet

er forholdsvis gode muligheder for at opretholde

denne gode sygdomsstatus.

Hunde og katte må kun indføres af personer

med fast bopæl på Færøerne eller personer, der

flytter til Færøerne fra udlandet for at bo. Det er

således ikke tilladt at medbringe kæledyr på

ferierejser eller på midlertidige ophold af min-

dre end tre måneders varighed. Det er som ud-

gangspunkt forbudt at indføre andre typer kæle-

dyr til Færøerne. Dog kan privatpersoner, som

har fast bopæl på Færøerne eller personer, der

flytter til Færøerne fra udlandet for at bo, få

tilladelse hertil på nærmere vilkår.

Fra FO til DK:

Hunde og katte skal være id-mærket, ledsaget af

et EU selskabsdyrspas, og de skal være vaccine-

ret mod rabies.

Status

Fra DK/GL til FO:

Heilsufrøðiligu Starvsstovuni (Levnedsmid-

del-, veterinær- og miljøstyrelsen) har ud-

trykt, at man ikke ønsker at ændre de gæl-

dende krav, da det vil øge risikoen for at

indføre smitsomme sygdomme til Færøerne.

Der arbejdes aktuelt ikke videre med græn-

sehindringen.

Fra FO til DK:

Indførsel fra Færøerne til Danmark følger de

almindelige EU-krav, hvilket der ikke læg-

ges op til at ændre på.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Overførsel af

pensionsordning

DK: Skatteministeriet

FÆ: Fíggjarmálaráðið (Lands-

styreområdet for Finansanlig-

gender)

Med ændringen af de færøske pensionsbeskat-

ningsregler i 2012 blev det ikke længere muligt

at spare op i danske pensionskasser. Dette har

medført en efterspørgsel for at samle pensions-

ordningerne i færøske pensionskasser. Ved

overførsel af en dansk pensionsordning til ud-

landet, herunder til Færøerne, skal der betales

afgift til Danmark. Afgiften sikrer, at Danmark

modtager skat, hvilket skal ses i lyset af, at

Danmark har givet fradrag for indbetalingerne.

Ved kapitalpension udgør afgiften 52 pct., mens

afgiften udgør 60 pct. ved overførsel af en rate-

pension eller en pensionsordning med løbende

udbetalinger.

Der blev i 2009 gennemført ændringer af lov-

givningen vedrørende arbejdsmarkedsuddannel-

ser, som gav mulighed for at optage personer

med bopæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i

Grønland på ordinære AMU-hold. De kan heref-

ter også få AMU-bevis.

For personer med cpr-adresse eller reel og fak-

tisk beskæftigelse i Danmark finansieres ar-

bejdsmarkedsuddannelser af 1) en deltagerbeta-

ling, som er fastsat på finansloven for den på-

gældende uddannelse, 2) et statstilskud, der er

fastsat efter de takster, der fremgår af finanslo-

ven for de pågældende arbejdsmarkedsuddan-

nelser i de pågældende år for de pågældende

institutioner og 3) eventuel betaling for en sær-

lig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. Her-

udover er der mulighed for løntabsgodtgørelse

(VEU-godtgørelse) og tilskud til kost, logi og

De færøske myndigheder og Skatteministe-

riet er enige om, at der indtil videre ikke er

grundlag for at arbejde videre med det på-

gældende spørgsmål.

Skatteministeriet har tilføjet, at hvis de fæ-

røske myndigheder på et senere tidspunkt

ønsker at drøfte spørgsmålet, vil Skattemini-

steriet selvfølgelig være indstillet herpå.

Arbejdsmarkeds-

uddannelser

(AMU)

DK: Undervisningsministeriet

FÆ: Mentamálaráðið (Lands-

styreområdet for Uddannelse,

Forskning og Kultur)

GRL: Departementet for Ar-

bejdsmarked samt Departemen-

tet for Uddannelse

Ordningen indebærer, at personer med bo-

pæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i

Grønland kan deltage på ordinære AMU-

hold mod fuld deltagerbetaling. Der er enig-

hed mellem danske, færøske og grønlandske

myndigheder om ikke at ændre ordningen.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

befordring. Der kan kun opnås tilskud til kost og

logi, hvis deltageren er berettiget til tilskud til

befordring, og at der i øvrigt som udgangspunkt

er mere end 120 km. transport tur-retur.

For personer med bopæl og/eller beskæftigelse

på Færøerne/i Grønland på ordinære AMU-hold

gælder, at deltagelse på ordinære AMU-hold

sker mod fuld deltagerbetaling, der omfatter pkt.

1-3 ovenfor, og uden mulighed for godtgørelse

eller tilskud til kost, logi og befordring. Uddan-

nelsesstederne kan tilbyde personerne kost og

logi efter reglerne om indtægtsdækket virksom-

hed.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Nordiske grænsehindringer

Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder

Emne/hindring

Handicapbil

Minister-

/landsstyreområde

DK: Børne- og Socialministeriet

FÆ: Almannamálaráðið (Lands-

styreområdet for Sociale Anlig-

gender)

Beskrivelse

Status

En handicapbil kan ikke medbringes ved flyt- De danske og færøske myndigheder er i

ning over grænser, idet der skal ansøges om en dialog om at finde en løsning på

ny handicapbil i tilflytningslandet.

problemstillingen.

Reglerne om tilkendelse af en handicapbil er

forskellig i de nordiske lande. Dette indebærer,

at en person, der i et land har ret til støtte, an-

skaffelse og vedligeholdelse af en handicapbil,

ikke nødvendigvis har den samme ret i et andet

land.

De færøske myndigheder har oplyst, at der ikke

er registreret problemstillinger i forbindelse

med flytninger til Sverige og Norge.

Medicinal eksport

og returnering af

importeret medi-

cin

DK: Sundheds- og Ældremini-

steriet

FÆ: Heilsu- og innlendis-

málaráðið (Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlandsan-

liggender)

Færøerne er ikke medlem af EU og regnes der-

for som et tredjeland indenfor medicinalområ-

det. Det indebærer bl.a. to problemer for det

færøske apoteksvæsen: 1) at apoteker ikke kan

eksportere magistrelle lægemidler (fremstillet

efter recept til en enkelt patient) til Danmark,

2) at apoteker ikke kan returnere lægemidler fra

danske grossister, når nye krav til lægemiddel-

emballage træder i kraft den 9. februar 2019 for

at forebygge forfalskede lægemidler i den lega-

le distributionskæde.

Sundheds- og Ældreministeriet og Landssty-

reområdet for Sundheds- og Indenlandsan-

liggender er fortsat i dialog om en afklaring

af grænsehindringen. For så vidt angår ek-

sport af magistrelle lægemidler til Danmark

(1) afventes en klarlægning af, hvilke læge-

midler der konkret er behov for at tilveje-

bringe til færinger bosiddende i Danmark.

Med hensyn til returnering af importeret

medicin (2) er der forsat dialog om mulige

løsninger.

Færøerne ønsker problemet løst ved, at de dan- Senest har der i 1. kvartal 2018 været af-

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

ske myndigheder sidestiller de færøske apote- holdt møde herom mellem Lægemiddelsty-

ker med danske apoteker.

relsen og den færøske landsapoteker.

FÆU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Orientering om oversigt over arbejdet med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra børne- og socialministeren

Grænsehindringer, der ikke arbejdes videre med

Emne/hindring

Kørekortområdet

Minister-

/landsstyreområde

DK: Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

FÆ: Uttanríkis- og vin-

numálaráðið (Landsstyreområ-

det for Udenrigs- og Erhvervs-

anliggender)

Beskrivelse

Færøerne er ikke omfattet af overenskomst af

12. november 1985 mellem Danmark, Finland,

Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af

kørekort og registrering af køretøjer. Personer

med færøsk kørekort, som tager bopæl i et an-

det nordisk land (bortset fra Danmark), har

derfor ikke krav på, at deres færøske kørekort

anerkendes eller kan ombyttes i det pågældende

land.

Status

Justitsministeriet har tidligere aftalt med det

daværende færøske Innlendismálaráðið, at

Færøerne selv kan tage initiativ til at frem-

me sagen om anerkendelse af færøske køre-

kort i andre nordiske lande.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har på den baggrund ikke fundet det nød-

vendigt at foretage yderligere for så vidt

angår denne sag. Transport-, Bygnings- og

Justitsministeriet har aftalt med det daværende Boligministeriet står naturligvis til rådighed

færøske Innlendismálaráðið, at Færøerne selv med faglig bistand m.v. i lighed med, hvad

kan tage initiativ til at kontakte de nordiske Justitsministeriet tidligere har oplyst.

lande, som de ønsker at indgå aftaler med, og at

Justitsministeriet står til rådighed med faglig

bistand m.v. De aftaler, som Færøerne måtte

indgå, vil skulle godkendes af Danmark.

Erhvervsuddan-

nelser

DK: Undervisningsministeriet

FÆ: Mentamálaráðið (Landssty-

reområdet for Uddannelse,

Forskning og Kultur)

GRL: Departementet for Ar-

bejdsmarked og Departementet

for Uddannelse

I Danmark er der et lovbaseret krav om certifi-

cering indenfor forskellige erhvervsuddannel-

ser som fx sprøjtecertifikat for gartnere, våd-

rumscertifikat for byggeriets uddannelser og

svejsecertificering for smede m.v. Certifikatet

er en adgangsgivende kompetence til lovregu-

lerede arbejdsområder. Alle medarbejdere in-

den for disse arbejdsområder i Danmark, hvor

der er et dansk lovkrav om certificering, skal

erhverve dette certifikat uanset deres herkomst

og uddannelse.

Mod betaling er det muligt at tage de AMU

kurser, der ønskes, og på det maritime om-

råde foreligger der en aftale om gensidig

anerkendelse af alle kurser og uddannelser.

De færøske og grønlandske myndigheder

har undersøgt sagen og har ikke kunnet

identificere konkrete problemsager. Der er

derfor enighed om ikke umiddelbart at gå

videre med sagen.