Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 8. januar 2018
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 1/2018
Emner:
•
Lagmandens nytårstale.
•
Finansloven 2018 er vedtaget med et overskud på 401 mio. kr.
•
Kort opdatering om den færøske økonomi m.m.
•
Efter en 10 timer lang 1. behandling i Lagtinget den 24. oktober 2017 blev forslaget til en
færøsk forfatning sendt til udvalgsbehandling i et særligt nedsat udvalg i henhold til § 25 i
Lagtingets forretningsorden.
•
Uenighed om en ny fiskerireform sendte koalitionen ud i en voldsom krise, hvor der til det
sidste var usikkerhed om, hvorvidt der ville være et flertal for reformen. Reformen blev dog
vedtaget med et snævert flertal den 12. december 2017.
•
Meningsmålinger bekræfter den svære politiske situation.
•
Et forslag til pensionsreform 2020 er fremsat i Lagtinget. Reformen berører bl.a. folkepensio-
nens grundbeløb og forhøjer pensionsalderen.
•
Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender, reagerede højlydt,
da Udenrigsministeriet underkendte en vestnordisk samarbejdsaftale indgået mellem Island,
Færøerne og Grønland.
•
Færøerne har den seneste tid, i forbindelse med overenskomstforhandlinger, været ramt af
strejker. Først strejkede sygeplejerskerne, og nu strejker pædagogerne.
•
Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) skal hjælpe politi-
et på Færøerne med at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Betri Bank for skatteunddra-
gelse.
•
Vága lufthavn runder for første gang 300.000 rejsende.
•
Smyril Line har købt Hotel Hafnia.
•
Kronprinsfamilien besøger Færøerne til august 2018.
•
Lars Fodgaard Møller er ansat som ny landslæge på Færøerne fra 1. november 2017.
•
Jóanes Erik Køtlum er ansat som ny sygehusdirektør fra 1. januar 2018.
•
Jákup Sverri Kass er stoppet som direktør for Vágar lufthavn.
•
Nordens Hus på Færøerne søger ny direktør.
Lagmandens nytårstale
Lagmand Aksel V. Johannesen holdt nytårsaften sin årlige nytårstale. Talen, der i oversat form er
vedhæftet som bilag til denne indberetning, indeholdt ikke de store politiske budskaber. Selv den
nye fiskerireform, som er et af de største politiske emner i lang tid, blev ikke nævnt.
Lagmanden benyttede derimod talen til at rette en kritik mod den måde, vi omtaler hinanden på. Vi
sætter mærkater på hinanden, mærkater som både påvirker de andre og os selv. Og ofte siger mær-
katerne, som vi bruger, mere om os selv end om dem, vi sætter dem på, fortsatte lagmanden.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8