Grønlandsudvalget 2017-18, Færøudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 18, FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1837821_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Center for Juridisk Tjeneste
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Præsidium
J.nr.:
Bilag:
99.R.17.b.
1
30. juli 2009
Udenrigsministeriet
Dato:
Færøernes og Grønlands omfattelse af traktater
Folketingets Udvalg for Forretningsorden fremkom i Betænkning af 7. maj 1999 om ændring af
forretningsordenen for Folketinget bl.a. med en række forslag til forbedret lovkvalitet i forbin-
delse med indhentelse af Folketingets samtykke til indgåelse af traktater m.v. og opfølgning
heraf, jf. betænkningens afsnit 2.d. Blandt disse forslag indgik et ønske om en gang årligt at
modtage en fortegnelse over (A) traktater, som Danmark har
undertegnet,
men endnu ikke ratifi-
ceret, og (B) traktater, som Danmark har
ratificeret,
men som endnu ikke er trådt i kraft. Uden-
rigsministeriet har siden 2000 årligt efter høring af samtlige ministerier fremsendt to sådanne
fortegnelser til Folketinget, jf. senest udenrigsministerens brev til Folketingets formand af 16.
december 2008.
Den aftalte proces omfatter ikke statsretlige elementer, herunder hvorvidt de pågældende trak-
tater m.v. er gældende for Færøerne og Grønland, idet det ikke er Udenrigsministeriet men det
enkelte ressortministerium, som skal tilsikre, at de statsretlige procedurer overholdes i forbin-
delse med konkrete traktater m.v.. Det er imidlertid blevet besluttet, at der er et behov for at
indhente oplysninger om, hvilke af disse færdigforhandlede traktater m.v., som gælder, hen-
holdsvis ikke gælder for Færøerne og Grønland. På den baggrund har Udenrigsministeriet for
2008 påtaget sig at indhente og videregive disse oplysninger i forbindelse med ovennævnte hø-
ring af samtlige ministerier.
Udenrigsministeriet har efterfølgende overført de modtagne oplysninger til vedlagte separate
fortegnelse, som således indeholder en samlet gengivelse af de modtagne svar vedrørende Fæ-
røernes og Grønlands omfattelse eller ikke-omfattelse af de traktater m.v., som er berørt af
ovennævnte proces. Denne separate samlede fortegnelse vil fra år til år kunne ajourføres og
udbygges med nye oplysninger om traktaters gyldighed for Færøerne og Grønland. Dette er
baggrunden for, at der er valgt en separat fortegnelse, idet de årlige fortegnelser til Folketinget
alene giver et billede af traktaternes status ved årets udgang. De er foranderlige over tid, da nye
traktater kommer på fortegnelserne, mens andre som følge af ikrafttrædelse glider ud af forteg-
nelserne. Der kan derfor ikke indgå oplysninger, som forudsætter et uændret indhold år efter år.
Udenrigsministeriet