Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 3. oktober 2017
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 6/2017
Denne Indberetning er udarbejdet som en kort statusopdatering vedrørende de større politiske sager
på Færøerne.
Emner:
•
Forfatningsforslaget er nu fremsat for Lagtinget
•
Nyt forslag om en fiskerireform har nu været til 1. behandling i Lagtinget
•
Danmarks Nationalbank har udgivet sin årlige redegørelse om færøsk økonomi: Højkon-
junktur og pres på arbejdsmarkedet
•
Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2018 med et overskud på 408 mio. kr.
•
Overtagelser af sagsområder fremgår af finanslovsforslaget
Forfatningsforslaget er nu fremsat for Lagtinget
Som det fremgik af Indberetning nr. 5/2017, blev et forslag til en færøsk forfatning sendt ud i of-
fentlig høring Olaidag, den 29. juli 2017. I forbindelse med høringsfristens udløb den 25. august var
der indkommet 124 høringssvar, herunder fra statsministeren.
Den 27. september blev ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning”
fremsat for Lagtinget. Det fremsatte forslag indeholder ingen væsentlige indholdsmæssige ændrin-
ger, men mest teknisk prægede ændringer i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig høring
den 29. juli 2017. Endvidere indeholder forslaget almindelige bemærkninger, samt særlige be-
mærkninger til præamblen, samt til § 1 og § 57. Som bilag til forslaget fremgår alle 124 hørings-
svar. Lagmanden har oplyst, at baggrunden for, at alle høringssvarerne er vedlagt som bilag, er, at
det ikke er op til ham alene at behandle høringssvarene i forhold til forfatningen og ændre på be-
stemmelserne, for der er tale om et bredt samarbejde om forfatningen. Hvis der skal foretages æn-
dringer, må det ske i Lagtinget.
Lagmanden har endvidere udtalt, at han håber på en værdig debat om forfatningen, ligesom han
håber på at opnå bred enighed om forfatningsforslaget, som også omfatter Sambandsflokkurin
(Sambandspartiet).
Når forfatningsforslaget har været til 1. behandling i Lagtinget – som endnu ikke har fastsat tids-
punktet herfor – vil det efter planen komme i et særligt udvalg efter Lagtingets forretningsordens
§ 25, som giver mulighed for at nedsætte et udvalg, hvor alle partier er repræsenteret.
For at forfatningsforslaget kan komme til folkeafstemning den 25. april 2018 (den færøske flagdag),
som har været lagmandens hensigt, skal forslaget være vedtaget ved 3. behandling i Lagtinget se-
nest den 25. oktober 2017. Adspurgt om mulighederne for at overholde denne tidsfrist, har lagman-
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8