Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 32
Offentligt
1919410_0001.png
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
EU-NOTE
TIL ORIENTERING AF
EUROPAUDVALGET OG MILJØ- OG FØDEVAREUDVALGET
27. juni 2018
EU-Kommissionen foreslår fælles mindstekrav i EU til renset spildevand
til kunstvanding i landbruget
Kontaktperson
Morten Knudsen (3695)
Sammenfatning
EU-kommissionen foreslår, at EU vedtager fælles regler for
genanvendelse af renset spildevand til markvandinger i landbruget.
Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær
økonomi fra 2015 og skal bl.a. være med til at afhjælpe stigende
problemer med tørke og vandmangel i EU-landene. Forslaget skal
samtidig sikre, at europæiske landmænd får ensartede konkurrencevilkår
for afsætningen af deres produkter på det indre marked.
Klimaforandringer og overforbrug af vand gør det nødvendigt at overveje,
hvordan EU-landene kan blive bedre til at genbruge renset spildevand. Ifølge
EU-Kommissionen har navnlig de syd- og sydøsteuropæiske EU-lande
oplevet hyppigere tørker de seneste år
1
, men Kommissionen forventer, at
vandknapheden i fremtiden vil ramme hele EU med betydelige miljømæssige
konsekvenser til følge. Vandknapheden risikerer samtidig at påvirke
konkurrenceevnen og det indre markeds effektivitet i EU. Så der er flere gode
grunde til handling.
EU-Kommissionen foreslår på den baggrund, at EU som første skridt skal
vedtage fælles EU-regler
2
, som kan regulere brugen af renset spildevand til
kunstvanding i landbruget. Det er i landbruget, at man ifølge Kommissionen,
1
Ifølge Kommissionen tegner kunstvanding i landbruget sig for omkring en fjerdedel af den
samlede mængde ferskvand, der indvindes. I Syd- og Sydøsteuropa tegner kunstvanding sig for
60 pct. af den samlede ferskvandsindvinding og for op til 80 pct. i visse vandområdedistrikter.
2
Kom(2018)0337 af 28. maj 2018: forslag til forordning om mindstekrav til genbrug af vand.
Forslaget er på Europaudvalgets liste over prioriterede forslag fra Kommissionens
arbejdsprogram for 2018.
 EU-note - 2017-18 - E 32: EU-note af 29/6-18 om mindstekrav til spildevand til kunstvanding i landbruget
1919410_0002.png
finder det største potentiale
3
. Ifølge Kommissionen vil fælles EU-regler om
kunstvanding i landbruget kunne skaffe op til 6,6 mia. m
3
ekstra vand til
markvanding om året og dermed være med til at mindske vandknapheden i
EU.
Kommissionen foreslår dog samtidig fælles mindstekrav til kvaliteten og
tilsynet med det rensede spildevand samt krav om risikovurderinger af de
anlæg, som distribuerer det rensede spildevand, så man kan opretholde et
højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen foreslår som nævnt alene at åbne op for brugen af renset
spildevand til markvanding i landbruget. De nye regler skal dog samtidig sikre
ensartede konkurrencevilkår for
EU’s landmænd,
så der ikke opstår hindringer
for
handlen med primære landbrugsprodukter på EU’s indre marked.
Ifølge
Kommissionen har seks EU-lande allerede fastsat egne nationale regler for
kunstvanding med renset spildevand
4
.
Tilladelse til at anvende renset spildevand til kunstvanding i landbruget skal
ifølge forslaget kunne ske på baggrund af en godkendelse fra de kompetente
myndigheder i de enkelte EU-lande.
Kommissionens forslag om mindstekrav til vandkvalitet og tilsyn varierer,
afhængig af hvilke typer afgrøder, det drejer sig om. Kommissionen opererer
med følgende kategorier af afgrøder:
A) Fødevareafgrøder, som spises rå eller i uforarbejdet tilstand
B) Forarbejdede fødevareafgrøder, som er beregnet til konsum i
forarbejdet tilstand
C) Nonfoodafgrøder, som ikke er beregnet til konsum såsom afgrøder til
foder og grovfoder, ornamental brug
D) Frø, energi- og græsplanter.
De konkrete grænseværdier for hver enkelt kategori af afgrøder er fastsat i et
bilag til forordningen, som kan ses i nedenstående tabel. Kommissionen
lægger dog med sit forslag op til at bemyndige sig selv til at kunne revidere
3
Renset spildevand vil ifølge Kommissionen kunne bruges til en lang række formål. Men i
Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2015 blev kunstvanding i landbruget
identificeret som den største potentielle kilde til efterspørgsel efter genvundet vand.
4
Ifølge Kommissionen har følgende seks EU-lande allerede indført bestemmelser om genbrug af
vand i lovgivningen. Det drejer sig om Cypern, Grækenland, Italien, Frankrig, Portugal og
Spanien.
2/5
 EU-note - 2017-18 - E 32: EU-note af 29/6-18 om mindstekrav til spildevand til kunstvanding i landbruget
1919410_0003.png
forordningens mindstekrav til vandkvalitet og tilsyn, hvis der sker nye tekniske
eller videnskabelige fremskridt
5
.
Tabel 1: Vandkvalitetskrav til renset spildevand
6
Kvalitets-
klasse for
genvundet
vand
A
Sekundær
behandling,
filtrering og
desinfektion
B
Sekundær
behandling og
desinfektion
I henhold til
C
Sekundær
behandling og
desinfektion
D
Sekundær
behandling og
desinfektion
≤10
000
≤1
000
Rådets direktiv
91/271/EØF
7
Indikativt
teknologisk
mål
E. coli
(cfu/100 ml)
BOD
5
(mg/l)
Kvalitetskrav
TSS
(mg/l)
Turbiditet
(NTU)
Andet
≤10
eller under
detektionsgr
ænsen
≤100
≤10
≤10
≤5
Legionella
spp.: <1 000
cfu/l, hvor der er risiko
for aerosoltåger i
drivhuse
-
Intestinale nematoder
(æg fra indvoldsorm) ≤1
I henhold til
Rådets direktiv
91/271/EØF
(Bilag 1, tabel
1)
-
-
æg/l til vanding af
græsarealer eller
foderafgrøder
(Bilag 1, tabel
1)
Ifølge forslaget vil operatører af rensningsanlæg være forpligtede til at udføre
rutinemæssig overvågning af vandkvaliteten, hvis de leverer renset
spildevand til landbruget. Vandkvaliteten skal være i overensstemmelse med
mindstekravene fastsat i ovenstående tabel. Den konkrete frekvens for, hvor
ofte der skal føres tilsyn med vandkvaliteten, er fastsat i et bilag til
forordningen og varierer ligeledes for hver enkelt kategori af afgrøder.
5
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse bl.a.
mindstekravene til vandkvalitet og tilsyn, hvis der sker tekniske eller videnskabelige fremskridt.
6
Genvundet vand vil blive betragtet som værende i overensstemmelse med kravene i tabel 2,
hvis målingerne opfylder alle følgende kriterier:
De anførte værdier for E. coli, Legionella spp og intestinale nematoder er opfyldt i 90
pct. eller mere af prøverne. Ingen af værdierne i prøverne må overskride den
maksimale afvigelsestærskel på 1 logaritmeenhed for den anførte værdi for E. coli og
Legionella og 100 pct. af den anførte værdi for intestinale nematoder.
De anførte værdier for BOD5, TSS og turbiditet i klasse A er opfyldt i 90 pct. eller mere
af prøverne. Ingen af værdierne i prøverne må overskride den maksimale
afvigelsestærskel på 100 pct. af den anførte værdi.
7
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.
3/5
 EU-note - 2017-18 - E 32: EU-note af 29/6-18 om mindstekrav til spildevand til kunstvanding i landbruget
1919410_0004.png
Endelig stiller forslaget krav om, at operatører af rensningsanlæg skal
foretage risikovurderinger, som omfatter både miljørisici og risici for
menneskers og dyrs sundhed. De skal i den forbindelse udarbejde en
risikostyringsplan for genbrug af vand baseret på en række vigtige
risikostyringsopgaver, som er fastlagt i et bilag II til forordningen.
Overholder forslaget nærhedsprincippet?
EU-landenes nationale parlamenter har frem til den 13. september 2018 til at
vurdere, om forslaget er i overensstemmelse med EU’s nærhedsprincip.
Ifølge EU-traktatens artikel 5 skal Kommissionen, når den fremlægger et
lovforslag,
begrunde, hvorfor den mener, at det overholder EU’s
nærhedsprincip. Det indebærer, at Kommissionen både skal forklare, hvorfor
de påtænkte mål med lovgivningsforslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan nås
af EU-landene selv, og redegøre for, at EU bedre kan nå disse mål gennem
fælles regler.
Kommissionen vurderer, at det fremlagte forslag er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Det begrunder Kommissionen først og fremmest med
behovet for at skabe lige konkurrencevilkår på det indre marked, men også
med risikoen for, at uensartede krav vil kunne bruges af EU-lande til at
begrænse importen af fødevarer fra EU-lande, der mistænkes for at have
lavere standarder som det var tilfældet i forbindelse med udbruddet af E. coli i
2011, som ramte 16 lande i Europa og Nordamerika.
Regeringen vurderer ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, men begrunder ikke sin vurdering nærmere.
Videre behandling af forslaget
Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter
EU’s almindelige lovgivningsprocedure
8
.
Det er svært at give et sikkert bud på, hvornår forslaget kan vedtages endeligt
i EU. Både Rådet og Europa-Parlamentet har lige påbegyndt deres
behandling. I Europa-Parlamentet behandles sagen i dets Udvalg for Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvor det italienske medlem af S&D-
gruppen, Simona Bonafé, er udpeget som parlamentets ordfører.
Forslaget har retsgrundlag i EU’s miljøpolitik i TEUF art. 192, stk. 1, hvilket betyder, at forslaget
skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige
lovgivningsprocedure. Medlemsstaterne kan desuden opretholde eller indføre strengere
beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, som er forenelige med EU-traktaterne.
8
4/5
 EU-note - 2017-18 - E 32: EU-note af 29/6-18 om mindstekrav til spildevand til kunstvanding i landbruget
1919410_0005.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for
medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af
Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
5/5