EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 31
Offentligt

Finansudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

26. juni 2018

Kontaktperson:

Martin Jørgensen (3622)

Samråd om det europæiske semester

Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger til Danmark for

2018-2019 omfatter kun en enkelt anbefaling om at øge konkurrencen

i den indenlandsk orienterede servicesektor.

På baggrund af det danske konvergensprogram 2018 vurderer Kom-

missionen, at Danmark vil overholde reglerne under stabilitets- og

vækstpagten om underskud, bruttogæld og det mellemfristede budget-

mål i 2018-2019.

Der er dog ifølge Kommissionen behov for tiltag, der i højere grad ind-

drager marginaliserede og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet.

Produktivitetsvæksten er desuden faldende bl.a. på baggrund af svag

konkurrence i dele af den hjemmemarkedsorienterede servicesektor.

Endelig påpeger Kommissionen, at de markante boligprisstigninger

kan udgøre en fare for realøkonomien og banksektoren.

Indledning

Det går overordnet godt med den europæiske økonomi. Kommissionen opfor-

drer derfor medlemslandene til at udnytte de forbedrede økonomiske om-

stændigheder til at få gennemført strukturreformer, bl.a. for at skabe bedre

1/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

rammer for erhvervslivet og for investeringer samt for at forberede arbejds-

styrken på fremtiden. Der bør også tages hensyn til de langsigtede udfordrin-

ger i kraft af den demografiske udvikling, migration og klimaforandringer. En-

delig omfatter Kommissionens forslag til henstillinger også et særligt hensyn

til sociale udfordringer med udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale

rettigheder

Prioriteter for det europæiske semester 2018

Den overordnede ramme for de landespecifikke henstillinger bygger på de

økonomiske-politiske prioriteter for EU i 2018, som Kommissionen fastlagde i

den såkaldte vækstanalyse fra november 2017. For euroområdet er der end-

videre særlige anbefalinger til den økonomiske politik, som blev vedtaget i

marts. Hertil kommer Kommissionens vurdering af de enkelte medlemslande i

landerapporterne

fra marts, medlemslandenes egne nationale reformpro-

grammer samt de stabilitets- eller konvergensprogrammer, som Kommissio-

nen modtog i april.

På EU-topmødet den 22. marts 2018

tilsluttede EU’s stats-

og regeringschefer

sig de overordnede prioriteter for det europæiske semester i 2018, hvor med-

lemslandene skal:



fremme investeringer

fortsætte med strukturreformer

sikre en ansvarlig finanspolitik.

Det overordnede mål for Kommissionens henstillinger for 2018-2019 er, at til-

skynde medlemslandene til at udnytte den aktuelle gunstige økonomiske situ-

ation til at styrke deres økonomier yderligere.

EU-landene skal derfor prioritere reformer, som:



øger deres vækstpotentiale og gør den mere inklusiv

skaber et bedre institutionelt miljø og erhvervsmiljø

fjerner investeringsflaskehalse

forbedrer ressourceeffektiviteten

støtter oprettelsen af kvalitetsjob

mindsker uligheder

tackler udfordringer med hensyn til færdigheder

Den sociale søjles tre dimensioner (lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige ar-

bejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion) vurderes ud fra en såkaldt social resultattavle

med 12 overordnede indikatorer.

EU-note nr. 20

fra den 14. marts 2018 for en beskrivelse af landerapporten for Danmark.

2/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester



sikrer effektive, robuste og tilgængelige sundhedsydelser

forbedrer de sociale sikkerhedsnet.

Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger blev godkendt af Rå-

det for økonomiske og finansielle anliggender den 22. juni 2018. De arbejds-

markeds- og socialpolitiske elementer blev godkendt af Rådet for beskæfti-

gelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik den 21. juni 2018. Den for-

melle vedtagelse af anbefalingerne sker dog først på et senere tidspunkt.

Hvis Rådet i processen vælger at ændre i Kommissionens udkast til henstillin-

ger, skal det begrundes

Henstilling til Danmark

Kommissionen foreslår en enkelt henstilling til Danmark for perioden 2018 til

2019, hvor det anbefales, at:

Øge konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod

hjemmemarkedet, f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i fi-

nanssektoren.

Anbefalingen om at styrke konkurrencen i servicesektoren har også tidligere

været at finde blandt henstillingerne til Danmark, men denne gang nævnes

forsyningstjenester og finanssektoren specifikt (se bilag II). Danmark befinder

sig i den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

og vil

ifølge Kommissionens vurdering overholde stabilitets- og vækstpagtens be-

stemmelser i 2018 og 2019.

Offentlige finanser

I det danske konvergensprogram regnes der med et offentligt underskud på

0,7 pct. af BNP i 2018 samt en opfyldelse af den mellemfristede budgetmål-

sætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP i hele program-

perioden frem til 2025. Kommissionen vurderer, at den strukturelle saldo vil

udvise et overskud på 0,3 pct. af BNP i 2018 og 0,9 pct. af BNP i 2019. Den

Det følger af det såkaldte ”comply or explain”-princip

i artikel 2-ab, stk. 2 i forordning 1466/97

om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økono-

miske politikker.

I den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal medlemslandene primært fokusere

på overholdelse eller bevægelse hen imod den såkaldte mellemfristede budgetmålsætning

(MTO), som er udtrykt som et strukturelt mål for den offentlige budgetstilling, der for Danmarks

vedkommende er på - 0,5 pct. af BNP. I den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten er

medlemslandene under den såkaldte procedure for uforholdsmæssigt store underskud (bud-

getunderskud der overstiger 3 pct. af BNP eller offentlig bruttogæld på over 60 pct. af BNP) og

skal som navnet antyder sikre en tilbagevenden til overholdelse af underskuds- eller gældskri-

teriet.

3/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

offentlige bruttogæld vil ifølge konvergensprogrammet falde til 35,6 pct. af

BNP i 2018 og herefter yderligere falde til 34,2 pct. af BNP i 2020. Den for-

ventes at ligge lige under 40 pct. i 2025. Kommissionen vurderer, at de

makroøkonomiske antagelser bag fremskrivningerne er realistiske.

Arbejdsmarkedet

Ifølge Kommissionen er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft en vigtig forud-

sætning for en holdbar vækst. Reformer der kan øge optagelsen og gennem-

førelsen på erhvervsuddannelserne, og tiltag der kan forbedre de digitale fær-

digheder, vil ifølge Kommissionen formodentligt øge udbuddet af faglærte.

Kommissionen anbefaler samtidig foranstaltninger, der i højere grad inddrager

marginaliserede og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet (unge med et

lavt uddannelsesniveau, personer med nedsat arbejdsevne eller handicap og

personer med indvandrerbaggrund). Der er fortsat en udfordring med integra-

tion af børn med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet.

Produktivitet

Kommissionen vurderer, at selvom Danmark har et højt produktivitetsniveau,

har produktivitetsvæksten været nedadgående i en længere periode. Det gæl-

der specielt for de dele af servicesektoren, som er rettet mod hjemmemarke-

det. Kommissionen påpeger, at bl.a. realkreditinstitutterne ikke er udsat for

udenlandsk konkurrence. Kommissionen nævner også detailhandelen, finans-

sektoren, distribution af forsyningstjenester, transportsektoren og engroshan-

delen med medicinalvarer som eksempler på hjemmemarkedsorienterede

dele af servicesektoren med svag konkurrence. Det hæmmer ifølge Kommis-

sionen fortsat produktiviteten, investeringerne og jobskabelsen.

Boligpriser

De fortsat stigende boligpriser i særligt de større byområder og stor gæld i

husholdningerne vækker bekymring hos Kommissionen

. Husholdningernes

gæld ligger ifølge Kommissionens skøn over et ansvarligt niveau. Hertil kom-

mer, at andelen af realkreditlån med meget høj gældsfaktor (gæld i forhold til

indkomst) er steget kraftigt siden 2013, især i og omkring København.

Kommissionen anerkender, at den danske regering har gennemført tiltag for

at begrænse risikabel låntagning (med virkning fra 2018 og 2020) og vedtaget

Det såkaldte europæiske udvalg for systemiske risici (ESRB) har i november 2016 advaret otte

EU-lande, herunder Danmark, om sårbarheden i boligsektoren på grund af stigende boligpri-

ser og stor gæld i husholdningerne (pressemeddelelse). Advarsel til Danmark

(ESRB/2016/07).

4/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

en reform af ejendomsskatterne (med virkning fra 2021) for at udligne de regi-

onale ubalancer i boligpriserne. Kommissionen mener dog, at kombinationen

af høje lån i forhold til indkomsten, stor gæld med høj rentefølsomhed og po-

tentielt overvurderede boligpriser øger risikoen ved et boligprisfald, som vil

kunne skade realøkonomien og banksektoren.

Henstillinger til EU-landene på det finanspolitiske område

Foruden Danmark befinder 24 medlemslande sig i den såkaldte forebyggende

del af stabilitets- og vækstpagten

. Heraf har 15 fået henstillinger om struktu-

relle budgetforbedringer med henblik på at leve op til deres mellemfristede

budgetmålsætninger

For Rumænien og Ungarns vedkommende er der tale om en såkaldt signifi-

kant afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning, hvilket kræver en

særskilt tilpasning mod landenes respektive mål for struktursaldoen.

Danmark, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Litauen, Luxembourg,

Malta, Nederlandene og Sverige har allerede opnået deres mellemfristede

budgetmålsætninger.

Spanien er nu eneste land under den korrigerende del af stabilitets- og vækst-

pagten, og Spaniens finanspolitiske henstilling går derfor på, at bringe det of-

fentlige budgetunderskud under pagtens kriterie på 3 pct. af BNP.

Kommissionen har undersøgt, om Belgien og Italien lever op til gældskriteriet i

stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen kommer frem til, at Italien efter alt

at dømme lever op til gældskriteriet på nuværende tidspunkt. For Belgiens

vedkommende er dokumentationen ikke tilstrækkelig til at konstatere, om lan-

det har levet op til gældskriteriet eller ej. Kommissionen vil derfor foretage en

ny undersøgelse af begge lande næste år på baggrund af data for 2018.

Kommissionen opfordrer generelt overskudslande med et finanspolitisk råde-

rum til at gøre deres økonomier mere robuste og støtte vækst. For lande med

stor gæld opfordrer Kommissionen til at der genopbygges finanspolitiske stød-

puder.

Proceduren mod Frankrig i forbindelse med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud er

netop blevet ophævet på rådsmødet for økonomi og finans den 22. juni 2018.

Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Polen, Portugal, Slovenien, Slova-

kiet, Storbritannien, Østrig, Rumænien og Ungarn.

5/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

Den finanspolitiske kurs var stort set neutral i 2017, og burde ifølge Kommissi-

onen forblive uændret i 2018. De landespecifikke henstillingers finanspolitiske

anbefalinger forventes at resultere i en finanspolitiske kurs i euroområdet i

2019, der også vil være stort set neutral.

Kommissionen vurderer endvidere, at 11 medlemslande

har makroøkonomi-

ske ubalancer, der skal tages hånd om. Heraf har tre medlemslande såkaldte

uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det drejer sig om Kroa-

tien, Italien og Cypern. Kommissionen vurderer, at der ikke er grundlag for at

iværksætte næste skridt i proceduren

, men de 11 lande med makroøkonomi-

ske ubalancer vil være underlagt en specifik overvågning.

En oversigt over landespecifikke henstillinger på de øvrige områder kan ses i

bilag I. Som det fremgår, står Danmark ikke alene med udfordringen omkring

konkurrencen i servicesektoren. Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Kroatien,

Ungarn, Italien og Luxembourg har også fået en henstilling på dette område.

Det største antal af henstillinger falder i kategorierne finanspolitik og finanspo-

litisk styring, kvalifikationer og livslang læring, de offentlige finansers bære-

dygtighed på langt sigt og uddannelse.

Kommissionen nævner også vigtigheden af at bekæmpe aggressiv skatte-

planlægning. Skattesystemet udnyttes ifølge Kommissionen fortsat i en række

medlemslande af multinationale selskaber til aggressiv skatteplanlægning.

Der er dog ikke nogle medlemslande, der har modtaget specifikke henstillin-

ger om aggressiv skatteplanlægning, men det nævnes i de indledende be-

tragtninger for Cypern, Malta, Ungarn, Belgien, Irland, Luxembourg og Neder-

landene.

Næste skridt

Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger blev som nævnt god-

kendt på rådsmødet for økonomiske og finansielle anliggender den 22. juni,

hvorefter EU’s stats-

og regeringschefer forventes at tilslutte sig henstillin-

gerne på mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni.

De landespecifikke henstillinger bliver dog først formelt vedtaget på rådsmø-

det for økonomiske og finansielle anliggender den 13. juli 2018.

Spanien, Tyskland, Irland, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Bulgarien, Cypern, Kroatien, Italien

og Portugal.

På linje med proceduren for uforholdsmæssige store offentlige underskud under stabilitets- og

vækstpagten er der også indført en procedure for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske

ubalancer.

6/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

Bilag I: Oversigt over områder dækket af de landespe-

cifikke henstillinger for 2018-2019

7/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

Bilag II: Landespecifikke henstillinger til Danmark 2011-

2017 og Kommissionens forslag for 2018

2018:

(Kommissionens forslag, godkendt af Rådet)

1. Øge konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjem-

memarkedet, f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i finanssektoren.

2017:

1. Skabe konkurrence i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemme-

markedet.

2016:

1. Overholde den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig

finanspolitisk tilpasning på 0,25 % af BNP i retning af den mellemfristede bud-

getmålsætning i 2017.

2. Øge produktiviteten og investeringerne i den private sektor ved at styrke

konkurrencen i den danske servicesektor, navnlig ved at lette markedsadgan-

gen i detailbranchen og i bygge- og anlægsbranchen. Tilskynde til øget sam-

arbejde mellem virksomheder og universiteter.

2015:

1. Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016.

2. Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod

hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe

restriktionerne for placering af butikker og træffe yderligere foranstaltninger til

at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisati-

onsordningerne i bygge- og anlægsbranchen

2014:

1. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med

at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling

samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele

konvergensprogrammets løbetid.

2. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden

for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre ud-

dannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og ef-

fektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til ar-

bejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktik-

pladser.

8/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

3. Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivnings-

mæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske ser-

vicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet

af Produktivitetskommissionen.

2013:

1. gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlagt for at sikre korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre

budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en tilstrækkelig fi-

nanspolitisk indsats for at forblive på den mellemfristede målsætning

2. tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer

på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund,

langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af er-

hvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge

antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddan-

nelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet

3. fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence i servicesekto-

ren, herunder i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektivi-

teten af de offentlige tjenesteydelser.

2012:

1. gennemføre budgetstrategien som planlagt for at sikre korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 og nå den gennemsnitlige

årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet i Rådets henstillinger i

henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Derefter sikre en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at

gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsæt-

ning, herunder nå benchmarket for udgifter

2. tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at

gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at

målrette ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjobordningen)

mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesegnethe-

den for personer med indvandrerbaggrund

3. uden forsinkelse at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at for-

bedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet, nedbringe frafalds-

procenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge an-

tallet af praktikpladser

9/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

4. fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især

lokale tjenesteydelser, detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderli-

gere at åbne kommunernes og regionernes indkøb af tjenesteydelser op for

konkurrence og sikre, at sanktionerne for overtrædelse af konkurrencelovgiv-

ningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning

5. overveje yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke

stabiliteten på boligmarkedet og i det finansielle system på mellemlang sigt,

herunder ved at tage hensyn til resultaterne af Erhvervs- og Vækstministeriets

igangværende undersøgelse af fordelingen af formue og gæld på tværs af

husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssystemet og det

kommunale ejendomsskattesystem op til revision.

2011:

1. Gennemføre finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i 2011, 2012 og

2013 og sikre årlig finanspolitisk indsats på 0,5 % af BNP i perioden 2011-

2013 som planlagt og korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest

i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren i forbin-

delse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter, sikre, som planlagt,

en hensigtsmæssig tilpasning mod den mellemfristede målsætning. Frem-

skynde reduktionen af det offentlige underskud, hvis de økonomiske betingel-

ser viser sig at blive bedre end forventet i øjeblikket. Styrke udgiftsstyringen

ved at vedtage bindende flerårige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat,

som er i overensstemmelse med de overordnede mellemsigtede almindelige

budgetmål.

2. Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med

henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved

at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at

gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette til-

skudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.

3. Fremskynde gennemførelsen af reformer for at forbedre kvaliteten i uddan-

nelsessystemet. Nedbringe frafaldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige

uddannelsessektor, og forøge antallet af lærepladser.

4. Tage skridt til at fjerne hindringer for konkurrencen, især i borgernær ser-

vice og detailsektoren, ved at revidere planlægningslovgivningen og åbne for

indkøb i kommuner og regioner.

5. Samtidig med at den igangværende stabilisering af ejendomsmarkedet ef-

ter den seneste priskorrektion understøttes, overveje en præventiv indsats for

10/11

EU-note - 2017-18 - E 31: EU-note om det europæiske semester

at styrke den mellemsigtede stabilitet på boligmarkedet og det finansielle sy-

stem, herunder en gennemgang af realkreditsystemets og ejendomsskattesy-

stemets funktion.

11/11