EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 18
Offentligt

Til Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

1. marts 2018

Kontaktperson:

EU-specialkonsulent

Christine Sidenius

(3356)

EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

Sammenfatning

Ifølge Europol-forordningen skal der løbende udarbejdes flerårige

rammeprogrammer for Europol. De flerårige rammeprogrammer udar-

bejdes af Europols bestyrelse i konsultation med Europa-Parlamentet

og i fremtiden også med JPSG, Den Fællesparlamentariske følge-

gruppe til Europol, JPSG.

Denne note se nærmere på det nye udkast til et flerårigt rammepro-

gram for perioden 2019-2021. Noten ser også nærmere på relationen

til Europols erklærede prioriteter i kriminalitetsbekæmpelse og på ud-

kast til arbejdsprogrammet for 2019.

Indledning

Den 1. maj 2017 trådte den nye europolforordning i kraft, og med den får Euro-

pol en række nye opgaver. I forordningen er det overordnede formål med Eu-

ropol nu beskrevet således: ”Europol skal koordinere, organisere og implemen-

tere undersøgende og operationelle fælles aktioner

med medlemslandene”.

EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

En vigtig del af Europols mandat er at formulere flerårige rammeprogrammer,

der dels fastlægger prioriteringerne for Europols arbejde over flere år, og dels

udstikker retningslinjer for agenturets udvikling. Vedtagelsen af det flerårige

rammeprogram sker efter konsultation af Europa-Parlamentet og Den Fæl-

leseuropæiske Følgegruppe til Europol, JPSG.

Europol er et af de EU agenturer, der har det største budget med knap 115

mio. euro årligt. Endvidere er Europol et centralt agentur i EU-samarbejdet,

der står for den overordnede koordination af medlemslandenes indsats mod

grov grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Europol er det agentur,

der i praksis, og under respekt for de begrænsninger, der ligger i agenturets

mandat, giver mest direkte operationel støtte til medlemslandene. Det er

også et af de EU-agenturer, der trods sin relativt unge alder, ifølge Eurostat

er det mest synlige agentur i den europæiske offentlighed.

Danmark deltager i Europol-samarbejdet, på grundlag af en aftale indgået mel-

lem Europol og Danmark, og har adgang til de samme data, som alle andre

EU-medlemslande via særligt udpegede medarbejdere. Danmark har observa-

tørstatus i Europols bestyrelse og deltager ikke i beslutninger, der træffes ved

afstemninger i bestyrelsen.

JPSG, Den Fællesparlamen-

tariske Følgegruppe til Euro-

pol, er med den nye Europol-

forordning bl.a. udpeget til at

blive konsulteret om den fler-

årige programmering til Euro-

pol. Danmarks position i

JPSG, som fuld medlem eller

observatør, er under afklaring,

da Danmark på den ene side

er medlemsland, men på den

anden side har en særaftale

med Europol pga. retsforbe-

holdet.

Hvad indeholder Europols flerårige rammeprogram?

Det flerårige programs primære funktion er at:



Opstille

mål,

forventede resultater og indikatorer for, hvor effektivt må-

lene er gennemført.



Planlægge

brug af ressourcer, herunder det flerårige budget og an-

sættelser



Udvikle

strategien for relationer med tredjelande og internationale or-

ganisationer.

Målet:

Målsætning for Europol er fremadrettet at fokusere på levering af data og ope-

rationel støtte til medlemslandene. Ifølge programmet handler det om at kon-

solidere de operationelle tjenester, som Europol har udviklet ekspertise og

kompetence på, og for alvor at levere i forhold til kriminalitetsbekæmpelse i og

med medlemslandene. Programmet har to prioriteringer:



At levere en betydelig indsats i håndteringen af information om krimi-

nalitet i EU

At levere maksimal operationel støtte til medlemslandenes kriminali-

tetsbekæmpelse

For at nå disse mål er det ifølge udkastet nødvendigt med en styrkelse af sær-

EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

ligt redskaber til at udveksle og stille information til rådighed, effektiv og umid-

delbar informationsudveksling og strategisk at styrke samarbejdet med tredje-

lande og andre partnere, herunder den private sektor.

Planlægningen:

Programmet har en målsætning om at Europol skal udvikle og gennemføre en

omfattende portefølje at tjenester og ydelser.

De tre

hovedkriminalitetsområder

for arbejdet vil være

grov, organiseret kri-

minalitet, cyberkriminalitet og terrorbekæmpelse

–

herudover vil der være et

særligt fokus på assisteret ulovlig indvandring, menneskesmugling.

På disse prioriterede områder vil Europol særlig støtte medlemslandene i deres

indsatser og stille kapacitet til rådighed. Det kan eksempelvis være ved at etab-

lere et ”situationscenter”,

hvis der opstår en krise, eller etablere en task force,

der hurtigt kan udrede eller understøtte transnationale efterretningsdrevne ope-

rationer. Efterretningsdrevet politiarbejde kan eksempelvis være bekæmpelse

af mafiavirksomhed, hvor Europol står for dataindsamling og bearbejdning af

data, der leveres til de nationale politimyndigheder. Endvidere vil storstilede

fælles operationer være en kompetence, som Europol kan stille til rådighed.

Europol tilbyder også kompetencer i bekæmpelse af cyberkriminalitet som er i

rivende udvikling, og som kræver meget hurtig og kompetent indgriben, for at

begrænse eller helt undgå skader

–

både i sager om svindel med midler, bør-

nepornografi eller angreb på sårbar infrastruktur.

Endelig tilbyder Europol kompetencer til at udvikle og varetage kvalitativ analy-

tisk støtte i eksempelvis terrorbekæmpelse, der kræver taktisk, strategisk såvel

som operationel ekspertise. Dette er bl.a. resultatet af, at Europol har kapacitet

til at behandle bigdata og derigennem udrede kompleks og specifik information

hurtigt og effektivt.

Udviklingen:

I programmet lægges der bl.a. op til at Europol skal styrkes og udvikles organi-

satorisk gennem mere effektiv ledelse og sikring af et mere positivt omdømme.

Bag denne målsætning ligger fra Europols side et ønske om at sikre effektivitet

i samarbejdet med og støtte til medlemslandene og om at Europol fortsat an-

vender sine ressourcer ansvarligt.

En central fornyelse i samarbejdet mellem Europol og medlemslandene om-

handler udvikling af praktisk samarbejde med tredjelande og private aktører.

Selv om den nye forordning eksplicit forbyder udveksling af persondata med

tredjelande og private aktører, giver samarbejdet med tredjelande Europol mu-

lighed for at udveksle data uden indgåelse af egentlige aftaler. Kommissionen

EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

har til gengæld fastsat konkrete krav til behandling af data, som også gælder i

forhold til samarbejde med tredjelande, for at sikre, at den data, der udveksles

har høj kvalitet og respekterer grundlæggende rettigheder for dataobjekterne,

dvs. borgerne.

For at sikre en mere

effektiv informationsudveksling

har Europol overordnet

sat sig for at skabe et integreret datahåndteringssystem. Grundlæggende for

dette nye system er, at behandlingen af data i højere grad vil være defineret af,

hvordan og hvilke data der skal bearbejdes, og i mindre grad af hvilke data der

indsamles i forhold til en specifik sag.

Interoperabilitet mellem EU’s databaser

for politisamarbejde og asyl, migra-

tion og grænsekontrol vil betyde, at det i højere grad er håndteringen og be-

handling af indgående data, der skal være omdrejningspunktet for Europols

dataindsamling. Det skal så til gengæld betyde, at medlemslandenes adgang

til og brug af behandlet data skal være så direkte og ubesværet som muligt.

Dette vil ifølge Europol betyde hurtig og effektiv dataudveksling, hvor det ideelt

set kun er de absolut nødvendige data, der formidles til de søgende instanser i

medlemslandene.

Den

eksterne dimension

af Europols aktiviteter skal ses i lyset af den nye

forordning, hvor Europols mandat til at etablere samarbejde med tredjepart,

som enten er tredjelandes myndigheder, internationale organisationer og aktø-

rer samt private organisationer og personer.

Målet er i første omgang at optimere partnerskabsnetværket, bl.a. gennem de

forbindelsesofficerer der identificeres, når Europol etablerer strategiske og ope-

rationelle partnerskaber med tredjelande.

USA udpeges som den centrale eksterne samarbejdspartner, men også cen-

trale lande i Mellemøsten og i Nordafrika vil fremadrettet være en prioritet for

Europol. Det gælder for disse partnerskaber, at de i høj grad spiller sammen

med den relation, EU generelt har med det eller de pågældende lande. Således

vil Europols samarbejde med Tyrkiet i høj grad afhænge af, hvordan samarbej-

det mellem EU og Tyrkiet generelt udvikler sig, og ikke mindst på hvilke områ-

der.

Af internationale organisationer er særligt FN, NATO, OSCE og WCO (Ver-

denstoldorganisationen) af interesser. Andre regionale politisamarbejder af re-

levans er Interpol, Ameripol, ASEANAPOL og Afripol.

Også i det internationale samarbejde er kampen mod grov organiseret krimina-

litet, cyberkriminalitet og terrorisme hovedprioriteter. Desuden er der i den eks-

terne strategi også fokus på menneskesmugling.

EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

Den eksterne strategi er vedtaget af Europols bestyrelse, som holdes løbende

orienteret om implementeringen af strategien. Bestyrelsen holdes ligeledes lø-

bende orienteret om samarbejdet med særlige partnere.

Endelig indeholder programmet for 2019-2021 Europols overvejelser om

bud-

gettering af Europols udgifter.

Sammensætningen og udvidelsen af perso-

nalegrupper i Europol udgør den væsentligste del, eller lidt under 80 mio. euro

ud af det samlede budget for 2018 på 122 mio. euro, og dækker udgifter til

personale (870 ansatte i forskellige kategorier) i Europol.

Hvad angår samarbejdet med medlemslandene, vil Europol fortsætte med at

identificere og udvikle en nødvendig og kompetent sammensætning i persona-

let i Europol og dermed bruge tildelte ressourcer optimalt. Prioriteringen af per-

sonaleudgifter, administrative udgifter og udgifter til operationel support fast-

lægges i Europols årlige budget, mens de overordnede prioriteringer af de for-

skellige udgifter fastlægges i den flerårige programmering.

Finansieringsrammen for Europol er en del af den flerårige finansielle ramme

for EU generelt (MFF). Der fastsætter medlemslandene et loft for, hvor meget

budgettet kan udvikle sig over den 5-årige periode Europols årlige budget fast-

sættes herefter. Opstår der særlige situationer, hvor en budgetforøgelse over-

vejes, vil der kunne ske særbevillinger fra EU’s generelle budget.

Fremadrettet

Når Europol skal pege på de mere fremadrettede aktiviteter, flytter fokus ikke.

Det flerårige programmering tænkes sammen med ansættelsesplaner og ge-

nerel budgettering, så der hele tiden sker en balancering af planlagte aktiviteter

og af budgettet.

For perioden 2019-2021 forudser Europol i forlængelse af det overordnede

trusselsbillede og forhold der har betydning for borgernes sikkerhed følgende

prioriteter:



Forebyggelse og handling i forhold til terrorangreb

Nedtagelse af online-terrorpropaganda

Øget pres på menneskesmuglere og traffickingnetværk

Tilrettelæggelse af at give retshåndhævende myndigheder næste ge-

neration af databehandlingsredskaber

Styrkelse af kapaciteten af centraliseret support til efterforskning i net-

kriminalitet og dekryptering

Udvikling af et stærk instrument til identifikation af ofre, til især beskyt-

telse af børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse

EU-note - 2017-18 - E 18: EU-note om Europols flerårige arbejdsprogram 2019-2021

Afslutning

Konsultationen med JPSG og Europa-Parlamentet om det flerårige program

har endnu ikke været afprøvet, og det er derfor ikke muligt på forhånd at vur-

dere betydningen af denne nye konsultation med nationale parlamenter og Eu-

ropol.

Da forordningen blev forhandlet, havde især Europa-Parlamentet et ønske om

en egentlig demokratisk kontrolmekanisme i forhold til Europol og agenturets

operationelle og strategiske aktiviteter.

Resultatet af forhandlingerne blev JPSG, som skal konsulteres i spørgsmål om

programmering og prioritering af indsatsområder. Det vil med konstitueringen

af JPSG vise sig, hvordan konsultationen med Europol vil tage form, og hvor-

dan Europols programmering og aktiviteter vil afspejle denne nye arbejdsme-

tode.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.