EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt

Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge og Integrationsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

23. februar 2018

Kontaktperson:

Christine Sidenius

Lokal nr: 3356

Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for

politisamarbejde,

migration og grænsekontrol

Interoperabilitet mellem EU-databaser med information om migration, græn-

sekontrol, kriminalitet og terrorisme er seneste skud på stammen over EU-

tiltag, der skal effektivisere kampen mod illegal indvandring, grov grænse-

overskridende kriminalitet og terrorisme.

Denne EU-note ser nærmere på Kommissionens forslag om interoperabilitet

og på, hvad der skal til for at opnå optimal udnyttelse af

EU’s mange databa-

ser på området for retlige og indre anliggender. Endelig ser noten på Dan-

marks stilling, da forslagene er delvist omfattet af retsforbeholdet.

Hvad er Interoperabilitet?

Interoperabilitet

er en betegnelse for muligheden for målrettet at udtrække

data fra databaser, der ikke ellers er forbundet. Til forskel fra samkøring af re-

gistre, hvor data forbindes automatisk via søgninger mellem databaserne, be-

tyder interoperabilitet mellem databaser, at man fra et samlet punkt søger ef-

ter information om eksempelvis en person i flere forskellige databaser samti-

dig og modtager et eller flere svar fra databaserne, hvis der er et såkaldt hit.

Kommissionen har fremsat to forslag om interoperabilitet mellem databaser vedrørende græn-

ser og visum

KOM(2017)793

og vedrørende politisamarbejdet, asyl og migration

KOM(2017)794

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Interoperabilitet betyder ikke samkøring af databaser, og der indsamles ikke

nye data i forbindelse med søgninger i de opkoblede databaser. Interoperabili-

tet medfører heller ikke automatisk deling af data indhentet i de forskellige da-

tabaser.

Interoperabilitet betyder ifølge forslagene, at en søgning på eksempelvis en

person, som kontrolleres

ved EU’s ydre grænser

og i den forbindelse viser et

pas, kan gøres med udgangspunkt i en enkelt søgeportal, der så sender søg-

ningen til samtlige opkoblede databaser og derefter i et resultat oplister hvorvidt

og hvor personens oplysninger er registreret.

Selve søgningen sker ved, at en politibetjent, en grænsebetjent eller en anden

relevant myndighedsperson sender en søgning afsted til de opkoblede databa-

ser, som vedkommende qua sin funktion har adgang til at søge i.

Den information, der umiddelbart formidles som svar på søgningen i databa-

serne vil, alt afhængig af hvilke autorisation den søgende myndighed har, give

et svar på den information de søgte databaser indeholder om pågældende per-

son.

Er den søgende person en retshåndhævende myndighed, vil resultatet udeluk-

kende være, om der er et såkaldt hit eller ej. Den søgende myndighedsperson

vil ikke få direkte adgang til de informationer, de forskellige databaser måtte

indeholde. Hvis der er et hit, vil myndighedspersonen kunne tage vedkom-

mende til side til yderligere kontrol. Først herefter vil betjenten kunne tilgå den

eller de relevante databaser via de nationale portaler, som er koblet til de en-

kelte databaser for at få be-, eller afkræftet, at de oplysninger, personen opgi-

ver, er korrekte, eller om der er et eller flere forhold, der gør, at personen skal

afvises ved grænsen eller eksempelvis skal tilbageholdes.

Hvilke EU-databaser bliver koblet til systemet?

I det følgende gennemgås de eksisterende databaser og de databaser, som er

ved at blive etableret, som EU ønsker at skabe interoperabilitet i mellem. For

alle databaser på nær SIS vil den information, der søges på, udelukkende ved-

røre tredjelandsborgere.

EU har allerede etableret

eu-Lisa,

som er et system, der står for den tekniske

drift og vedligeholdelse.

De berørte eksisterende databaser er:

SIS II

- Schengeninformationssystemet indeholder oplysninger om:



Kriminelle, herunder om de ønskes udleveret,



Tredjelandsborgere, herunder om de er uønskede i Schengenlandene,

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol



Savnede personer,

Personer, der er eftersøgt i forbindelse med vidneafgivelse eller rets-

forfølgelse,

Personer, som politiet ønsker at lave "diskret overvågning" af.

Derudover indeholder SIS II information om forsvundne genstande som våben,

dokumenter, pengesedler og motorkøretøjer. SIS kan tilgås af politimyndighe-

der, grænsepoliti og Europol.

VIS

–

Visuminformationssystemet, der indeholder information om alle visum-

ansøgninger, visumudstedelser, afslag på visumansøgninger etc. VIS kan til-

gås af grænsepoliti. Grænsemyndigheder og Europol kan også søge i VIS, når

de søger efter specifikke personer i forbindelse med terrormistanke.

Eurodac

–

Database, der indeholder fingeraftryk af alle asylansøgere, som re-

gistreres i de enkelte medlemslande i EU og i de øvrige deltagende lande ved

anmeldelse af asylansøgningen. Derudover indeholder databasen fingeraftryk

af alle andre personer, der registreres af de nationale myndigheder under ulov-

ligt ophold i EU.

Databasen indeholder desuden oplysninger om anerkendelse eller afvisning af

asylansøgninger, og om, hvorvidt der tidligere har været indgivet ansøgning fra

samme person.

Nationale politimyndigheder, der søger efter personer i forbindelse med terror-

mistanke, kan søge i Eurodac efter et hit no hit-system uden direkte adgang til

Eurodac-databasen.

Dertil kommer to eksisterende, uafhængige databaser, som også vil blive koblet

på systemet for interoperabilitet:

Europols EIS (Europols Informations System) og Interpols SLTD (Stolen and

Lost Documents).

Nye databaser, der forventes at blive koblet til systemet efter vedtagelse, er:

ETIAS

–

Det Europæiske Rejse Informations og Autorisations System er tænkt

som et instrument, der skal etablere den europæiske pendant til det amerikan-

ske ESTA-system, hvori alle tredjelandsborgere skal registreres ved indrejse.

Det europæiske ETIAS-system vil registrere alle rejsende fra tredjelande, der

er visumundtaget, som rejser ind i EU med pas eller lignende rejsedokumenter.

I forslaget er interoperabilitet allerede forudset, og en onlineansøgning i syste-

met vil umiddelbart skulle screenes med henblik på at bestemme om oplysnin-

gerne skal tjekkes i de opkoblede databaser.

ETIAS-systemet vil også etablere en watch-liste, hvor dømte og mistænkte for

grov kriminalitet, illegal indvandring samt sikkerheds- og sundhedstrusler vil

være registreret. Når en betjent således vil søge i de opkoblede databaser, her

ETIAS-, og EES-forslagene

begge er en videreudvikling af

Schengenreglerne, vil Danmark

efter vedtagelsen af forslagene

skulle bekræfte dansk deltagelse.

Det vil være en forudsætning for,

at Danmark vil kunne få adgang til

information hentet fra disse syste-

mer.

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

ETIAS, vil et hit på denne liste betyde, at betjenten vil blive gjort opmærksom

på, at den kontrollerede persons oplysninger giver et hit på watch-listen i

ETIAS.

EES

–

Entry-Exit system

–

De intelligente grænser er et system, der skal etab-

lere en fuldstændig elektronisk registrering af alle tredjelandsborgere, der rejser

ind eller ud af EU i forbindelse med ophold op til 3 måneder. Systemet, der

endnu ikke er endeligt

vedtaget, skal etableres ved EU’s ydre landegrænser, i

lufthavne og havne, hvor tredjelandsborgere rejser ind og ud af EU. Det er tan-

ken, at systemet skal kunne tilgås af grænsepoliti og politimyndigheder.

ECRIS-TCN -

Det europæiske kriminalregister er et register over europæiske

borgeres kriminalhistorie, som bruges til at registrere straffe for EU-borgere i et

decentralt register. ECRIS-TCN er en tilføjelse til det eksisterende ECRIS. Med

udvidelsen vil også tredjelandsborgere og statsløse, der dømmes i EU, blive

registreret.

Selve opkoblingen til en eller flere databaser er illustreret i figur 1:

European

Portal

Det eksisterende

ECRIS

er vedta-

get af Rådet ved en rammeafgø-

relse, og Danmark er derfor om-

fattet af samarbejdet om registe-

ret.

Det nye forslag, som tilføjer infor-

mation om tredjelandsborgere

(TCN), har form af en forordning,

og Danmark vil på grund af rets-

forbeholdet ikke deltage i vedta-

LEA hit flagging

gelsen af forslaget og vil ikke

kunne få adgang til disse informa-

ECRIS-

TCN

Common Identity Repository

Interpol

Systems

Europol

Data

SIS

Multiple

Identity

Detector

EES

ETIAS

VIS

Eurodac

tioner.

Shared BMS

Kilde: EU-Kommissionen KOM(2017)794

LEA: Retshåndhævende myndigheders adgang til hit not hit-information

BMS: System for lagring af matchende biometriske data

MID: En fælles fleridentitetsdetektor

Da databaserne forbliver fysisk adskilte, kan adgangen til søgning reguleres,

alt efter hvilken autorisation den søgende myndighed har til den pågældende

database. Således vil tredjelande, der deltager i Schengensamarbejdet (Norge,

Schweiz m.fl.) kunne søge de databaser via den fælles søgeportal, som de qua

deres deltagelse har adgang til.

For en fyldestgørende beskrivelse af, hvem der vil få adgang til hvilke databa-

ser, se

faktaark

fra EU-Kommissionen.

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Hvad foreslår Kommissionen?

For at muliggøre interoperabilitet mellem de udvalgte databaser skal der etab-

leres en række tekniske foranstaltninger, der får systemet til at fungere sikkert

og effektivt. De fire tekniske elementer er:



Den europæiske søgeportal

–

med et enkelt adgangs- og søgepunkt

skal den søgende myndighed eller person kun sende sin søgning af

sted én gang, og dermed sendes søgningen til de databaser, den sø-

gende har adgang til.

Den fælles biometriske matchtjeneste

(BMS i figur 1)

–

et redskab,

der ved en søgning skal krydstjekke biometriske data (fingeraftryk og

ansigtsbilleder) og udrede forbindelser mellem information om perso-

nen i opkoblede databaser.

Det fælles identitetsregister

–

et delt lager af biometrisk og biografisk

information om tredjelandsborgere, der kan søges på i de relevante

databaser.

Multiidentitetsdetektor

–

et automatisk advarselssystem, der skal op-

dage flere identiteter knyttet til en person eller omvendt samt falske

identiteter optaget i de relevante databaser.



Derudover foreslås:



Det fælles register til rapportering og statistik

–

søgninger skal re-

gistreres og gøres til genstand for statistik

Det universelle meddelelsesformat

–

der skal udvikles et universelt

format til søgninger og besvarelser, der skal skabe kontinuitet og ens-

artethed i søgninger på tværs af de forskellige databaser

Elektroniske datakvalitetskontrolmekanismer

–

når der udvikles et

system for interoperabilitet mellem forskellige typer af databaser, læg-

ger Kommissionen vægt på, at kvaliteten af de data, der kan søges på,

er af højeste kvalitet.



Hvad vil man med interoperabilitet opnå, som ikke kan opnås i dag?

Strukturen, der danner grundlaget for interoperabilitet, er aftegnet i figur 1. Af

den kan man se, at databaserne forbliver fysisk autonome.

De autoriserede myndigheder søger via Den Europæiske Søgeportal (ESP) i

de to grupper af databaser: 1) EIS, ISDL og SIS, som indeholder data, der pri-

mært er indhentet under politisamarbejdet og 2) EES, ETIAS, VIS, Eurodac og

ECRIS-TCN, der primært er indhentet i relation til grænse-, asyl-, og migrati-

onssamarbejdet.

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Den første gruppe af databaser vil ved hit sende matchende biometrisk infor-

mation til systemet for lagring af biometriske data. SIS vil ved hit desuden sende

information til den fælles identitetsdetektor.

Den anden gruppe af databaser vil ved et hit sende information til systemet for

matchende biometriske data. Samtidig vil et hit kunne ses i fælleslageret for id-

oplysninger og i det fælles identitetsregister.

Resultatet af en søgning via den europæiske søgeportal vil i praksis være et

fuldstændigt billede af, hvilke databaser der indeholder data om vedkommende

og af, hvor der er matchende biometriske data eller identitetsmatch. Herefter

kan myndighedspersonen søge via de nationale kontaktpunkter og få mere

specifik information om, hvad hittet indeholder af information. Det vil sige de

oplysninger, den information om identitet og de biometriske data, der måtte

være registreret på personen.

En myndighedsperson, herunder retshåndhævende myndigheder, med be-

grænset eller delvis autorisation (for

Danmark som følge af vores retsforbehold,

andre lande fordi de er tredjelande, der samarbejder med EU i Schengensam-

arbejdet)

til at søge en eller flere af databaserne, vil ligeledes kunne søge via

den europæiske søgeportal og vil få information om hit eller no hit. Herefter kan

myndighedspersonen søge de nationale kontaktpunkter for at få mere specifik

information om, hvad hittet indeholder af information.

Høringssvar fra EU’s agentur for grundlæggende rettigheder og den

europæiske tilsynsførende for databeskyttelse

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse er blevet hørt særskilt i forbindelse med udarbej-

delsen af forslagene.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har i sin

rapport

peget på, at for-

slaget på den ene side kan have nogle positive effekter på muligheden for at:



identificere eftersøgte og savnede børn,



afsløre identitetssnyd og



begrænse risikoen for at tilbageholdelse eller tilbagesendelse af per-

soner med behov for beskyttelse.

På den anden side peger agenturet på risikoen for:



ulovlig adgang til og misbrug af personfølsomme data,



risiko for, at forkert og ukorrekt data blandes,



negativ effekt på uledsagede børns situation og



risikoen for diskriminerende ulovlig profilering.

Profilering:

At kunne forudsige

personers adfærd, baseret på en

automatiseret sammenkædning af

personers specifikke data/kende-

tegn og tidligere adfærd.

Brug af automatiseret profilering

er forbudt

ifølge EU’s databeskyt-

telsesdirektiv, hvis det foretages

automatiseret og udelukkende ba-

seres på følsomme karakteristika

som køn, race, etnicitet, tro, reli-

gion eller seksuel orientering.

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) er i sit

hørings-

svar

forsigtig med sin støtte til interoperabilitet.

Selv om EDPS anerkender de potentielle muligheder forbundet med interope-

rabilitet, peger man samtidig på, at interoperabilitet truer såvel databeskyttel-

sesprincipper som princippet om formålsbegrænsning, som er bærende prin-

cipper i EU’s databeskyttelsesregler.

Endvidere peger han på, at forslaget om en database for sammenligning af

biometriske data er problematisk, fordi disse data vurderes som særligt føl-

somme og har særlige specifikationer for beskyttelse. Med mindre forslagene

indeholder meget detaljerede og klare regler for beskyttelse af disse data, vil

forslaget komme i strid med eksisterende databeskyttelsesregler.

Endelig advarer han mod et centraliseret fælleslager for id-oplysninger, da

dette ligeledes rejser særlige problemer i forhold til databeskyttelse. Igen peger

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på, at data indsamlet til et

formål ikke automatisk bør kunne bruges til et andet formål.

Dansk deltagelse i lyset af retsforbehold

Begge forslag omfatter databaser, der udgør en udbygning af Schengen-sam-

arbejdet. Danmark kan få fuld adgang til information via interoperabilitet med

disse databaser, fordi Danmark er med i Schengen, hvilket gør at Danmark kan

tilslutte sig forslagene, når de er vedtaget af de andre EU-lande.

For Eurodac-databasen har Danmark en parallelaftale, der muliggør dansk ad-

gang til data herfra. Da Eurodac blev revideret i 2013, fik retshåndhævende

myndigheder adgang til Eurodac. Denne ændring er en udvidelse af formålet

med Eurodac, hvilket betød at Danmarks parallelaftale skulle suppleres. Det

søgte Danmark om i 2013. Kommissionen vurderede dengang, at forhandlin-

gerne om Danmarks parallelaftale skulle ske samtidig med forhandlingerne

med Norge, Island Lichtenstein og Schweiz (associerede lande til Eurodac)

hvilket kan have har forsinket processen. Regeringen vurderer nu, at en sup-

plerende parallelaftale for Danmark kommer på plads i foråret 2018.

Danmark vil som udgangspunkt kunne søge i samtlige opkoblede systemer

med undtagelse af ECRIS-TEN, som Danmark på grund af retsforbeholdet står

udenfor. Af forslagene om interoperabilitet fremgår det, at dansk deltagelse i

adgangen til fremtidige databaser vil skulle afklares i forbindelse med forslage-

nes vedtagelse.

Samarbejdet om retlige og indre anliggender,

Regeringen marts 2015, side 35

EU-note - 2017-18 - E 17: Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for politisamarbejde, migration og grænsekontrol

Der er uklart ved gennemlæsningen af de to forslag, hvordan Danmarks sær-

lige aftale med Europol vil indvirke på danske muligheder for, at udnytte inter-

operabiliteten mellem Europols database og de øvrige databaser. Som beskre-

vet i forslagene ser det ud som om, at søgningen i EIS, Europols database, vil

ske via ETIAS, hvor Danmark kan søge, men giver det automatisk dansk ad-

gang til søgning i ETIAS? Det spørgsmål bliver ikke besvaret i forslagenes nu-

værende form.

Udover EU-medlemslandene vil der i forhold til de lande, der deltager i Schen-

gensamarbejdet, og de lande, der kun delvis deltager i politisamarbejdet, skulle

udarbejdes procedurer og tekniske løsninger for adgang til at søge i de opkob-

lede databaser via interoperabilitet. For EU-medlemslande i øvrigt vil opkobling

af gældende og nye databaser ske løbende når de vedtages og etableres.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for medlemmer

af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Folketingets Ad-

ministration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder lovgivningsarbejdet

og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde upartisk faglig bistand til

medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketingets Administration er i udgangs-

punktet offentligt tilgængelige.