Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge og Integrationsudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
23. februar 2018
Kontaktperson:
Christine Sidenius
Lokal nr: 3356
Interoperabilitet mellem EU’s databaser på området for
politisamarbejde,
migration og grænsekontrol
1
Interoperabilitet mellem EU-databaser med information om migration, græn-
sekontrol, kriminalitet og terrorisme er seneste skud på stammen over EU-
tiltag, der skal effektivisere kampen mod illegal indvandring, grov grænse-
overskridende kriminalitet og terrorisme.
Denne EU-note ser nærmere på Kommissionens forslag om interoperabilitet
og på, hvad der skal til for at opnå optimal udnyttelse af
EU’s mange databa-
ser på området for retlige og indre anliggender. Endelig ser noten på Dan-
marks stilling, da forslagene er delvist omfattet af retsforbeholdet.
Hvad er Interoperabilitet?
Interoperabilitet
er en betegnelse for muligheden for målrettet at udtrække
data fra databaser, der ikke ellers er forbundet. Til forskel fra samkøring af re-
gistre, hvor data forbindes automatisk via søgninger mellem databaserne, be-
tyder interoperabilitet mellem databaser, at man fra et samlet punkt søger ef-
ter information om eksempelvis en person i flere forskellige databaser samti-
dig og modtager et eller flere svar fra databaserne, hvis der er et såkaldt hit.
1
Kommissionen har fremsat to forslag om interoperabilitet mellem databaser vedrørende græn-
ser og visum
KOM(2017)793
og vedrørende politisamarbejdet, asyl og migration
KOM(2017)794