EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt

Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenterne

EU-note

Kontaktperson:

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

21. december 2017

Julia Ballaschk (3655)

EU-Domstolens store domme i 2017

Indhold

Grundlæggende rettigheder for EU-borgere ............................................. 2

(a) Databeskyttelse ....................................................................................... 2

Tele2 Sverige: Forbud mod generel og uddifferentieret logning ............... 2

EU/Canada PNR-aftale: Betingelser for videregivelse af

personoplysninger til tredjelande .............................................................. 3

(b) Ligebehandling ........................................................................................ 4

Achbita og Bougnanoui: Arbejdsgivere må forbyde hovedtørklæde på

arbejdspladsen, så længe, de forbyder alle religiøse symboler ................ 4

II.

Unionsborgerskab / Opholdsret ................................................................ 5

Chavez-Vilchez og flere: Tredjelandsborgere, der har et barn med en

unionsborger, kan under visse betingelser få ophold i EU........................ 5

Lounes: Unionsborgerrettigheder for personer med dobbelt

statsborgerskab ......................................................................................... 6

III.

Indre Marked......................................................................................... 7

Asociación Profesional Elite Taxi (Uber-dom): Chaufførtjenesten Uber er

en transportvirksomhed ............................................................................. 7

1/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

IV.

Handelspolitik ....................................................................................... 8

Singapore-frihandelsaftale: Ny generation af frihandelsaftaler er blandede

aftaler ........................................................................................................ 8

Immigrations- og visumspolitik ............................................................. 9

X og X: Medlemslandene er ikke forpligtede til at udstede humanitære

visa til personer, der vil rejse ind i EU for at søge om asyl ....................... 9

Slovakiet og Ungarn mod Rådet: Medlemslandene er forpligtet til at

udvise solidaritet i EU’s flygtningepolitik

................................................. 10

Grundlæggende rettigheder for EU-borgere

(a) Databeskyttelse

Tele2 Sverige: Forbud mod generel og uddifferentieret logning

(21. december 2016, forenede sager C-203/15, C-698/15)

Dommen, som EU-Domstolen afsagde på sin sidste mødedag i 2016, har

store konsekvenser for politiets adgang til logningsdata i medlemslandene.

Dommen omhandlede to sager om logningslovgivning i Sverige og i Storbri-

tannien, hvor hhv. en telekommunikationsudbyder og en borgerretsgruppe

havde klaget over national lovgivning, der påbød telekommunikationsvirksom-

heder at lagre al metadata fra alle abonnenter i 6 måneder og gøre dem til-

gængelige for politiet og sikkerhedstjenester.

Domstolen fastslog, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet eller terro-

risme er ikke begrundelse nok til at indføre en generel regel om logning, da

logning er et alvorligt indgreb i borgernes ret til privatliv. Logningsregler skal

leve op til specifikke krav, hvor den nationale lovgivning skal definere:



De personkategorier, hvor der er sandsynlighed for, at de er involveret

i grov kriminalitet, og hvis data kan blive lagret og/eller



Den tidsperiode, hvor data kan blive lagret og/eller



Det geografiske område, hvorfra data kan blive lagret.

Hvad betyder dommen for Danmark?

Danmark har gennemført national lovgivning, der regulerer lagring af data og

logning, som på flere områder minder om den svenske lovgivning. Danmark er

medlem af en arbejdsgruppe på EU-niveau, der drøfter, hvordan nationale

logningsregler kan tilpasses, eller om der skal arbejdes på fælles EU-regler

om målrettet logning.

Metadata

er information om

andre data og indeholder

bl.a. information om geo-

grafisk placering eller op-

kalderens telefonnummer,

men ikke selve indholdet af

kommunikationen. Ind-

holdsdata kaldes for

con-

tent data.

2/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Flere informationer:



EU-note 15 om dommen



Netzpolitik.org: Fortrolig note fra Rådets Juridiske Tjeneste om natio-

nal logningslovgivning efter dommen

EU/Canada PNR-aftale: Betingelser for videregivelse af personoplysnin-

ger til tredjelande

(26. juli 2017, udtalelse 1/15)

EU og Canada havde forhandlet en aftale om udveksling af PNR-oplysninger.

Europa-Parlamentet forelagde udkastet til PNR-aftalen for EU-Domstolen for

at høre, om aftalen var baseret på den korrekte lovhjemmel, og om den var

forenelig med grundlæggende rettigheder.

Vedrørende spørgsmålet om lovhjemlen fastslog EU-Domstolen, at det var

korrekt at vælge to traktatsbestemmelser: artikel 87 TEUF om politisamar-

bejde, da aftalens formål er at beskytte den offentlige sikkerhed, og artikel 16

TEUF om databeskyttelse, da aftalens andet formål er at beskytte personop-

lysninger.

Vedrørende spørgsmålet om grundlæggende rettigheder opblødte EU-Dom-

stolen til en vis grad sin hårde linje fra Tele2-dommen. Domstolen gjorde gæl-

dende, at PNR-data kun viser nogle aspekter af en persons privatliv og ikke

berører rettens essens. I modsætning til afgørelsen i Tele2-dommen aner-

kendte Domstolen, at kampen mod terrorisme retfærdiggør den systematiske

indsamling af store datamængder. Samtidig fastlagde Domstolen nogle betin-

gelser for videregivelse af PNR-data:



Følsomme oplysninger, såsom oplysninger om helbred, religion eller

politiske overbevisninger, må ikke videregives.



PNR-data må kun opbevares, indtil passageren har fået tilladelse til

indrejse til Canada.



Hvis PNR-data skal opbevares under personens ophold, kræver det

en forudgående undersøgelse af et uafhængigt organ.



Det samme gælder for PNR-data, der skal opbevares efter en passa-

ger har forladt landet.

Hvad betyder dommen i praksis

Da Domstolen vurderede, at PNR-aftalen skulle baseres på artikel 87 TEUF,

er den omfattet af retsforbeholdet. Danmark er derfor ikke en del af aftalen, og

det formodes, at det samme vil gælde for kommende PNR-aftaler med tredje-

lande.

PNR-data

er data om fly-

passagerer og indeholder

bl.a. navn, rejsedatoer og

–

forløb og betalingkortoplys-

ninger.

3/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Domstolens kriterier for PNR-aftalen giver lovgiveren en klarere fornemmelse

af, hvilke kriterier aftaler med tredjelande om persondataudveksling skal op-

fylde for at være i overensstemmelse

med EU’s grundlæggende rettigheder.

Flere informationer



EU-Domstolen: Udtalelse 1/15



Europa-Parlamentet: Policy Briefing

(b) Ligebehandling

Achbita og Bougnanoui: Arbejdsgivere må forbyde hovedtørklæde på ar-

bejdspladsen, så længe de forbyder alle religiøse symboler

(14. marts 2017, sag C-157/15 og C-188/15)

I 2017 tog EU-Domstolen for første gang stilling til et forbud mod muslimske

tørklæder på arbejdspladsen fra et EU-retligt synspunkt. Afgørelsen blev truf-

fet ud fra to sager fra Belgien og Frankrig.

I den belgiske sag blev en kvinde fyret, fordi hun insisterede på at bære det

muslimske tørklæde på arbejdspladsen, selv om virksomheden havde en in-

tern regel om, at man ikke måtte bære synlige symboler på politiske, religiøse

eller filosofiske overbevisninger, fordi man skal virke neutral i kontakten med

kunderne. I sagen fra Frankrig havde en af virksomhedens kunder klaget over

en ansat, der havde muslimsk tørklæde på. Da den ansatte nægtede at tage

hovedtørklædet af, blev hun fyret.

EU-Domstolen fastslog, at interne regler, der

generelt

forbyder at vise religi-

øse, politiske eller filosofiske symboler, ikke udgør direkte forskelsbehandling,

hvor en person bliver behandlet ringere på grund af f.eks. religion. Selv om

disse regler i praksis kunne udgøre indirekte forskelsbehandling, hvor en neu-

tral bestemmelse eller betingelse stiller personer ringere på grund af f.eks. de-

res alder eller religion, kunne arbejdsgiverens politik om neutralitet være et

objektivt begrundet legitimt mål.

I den franske sag anførte arbejdsgiveren, at et kundekrav er et "regulært og

afgørende erhvervsmæssigt krav" og dermed undtaget fra forbuddet mod indi-

rekte forskelsbehandling. Her fastslog Domstolen, at et kundekrav er et sub-

jektivt hensyn og falder dermed ikke under undtagelsen.

Kort sagt: Et generelt forbud mod alle religiøse eller filosofiske symboler på en

arbejdsplads er forenelig med EU-retten, når der skal opnås et legitimt mål

som f.eks. objektivitet. Et kundeønske om at forbyde nogle symboler er ikke

foreneligt med EU-retten.

4/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Hvad betyder dommen for Danmark?

EU-Domstolens dom ændrer ikke på den danske praksis: Et generelt forbud

mod hovedbeklædning er ikke direkte diskriminerende, men et vilkårligt forbud

om at bære tørklæde er indirekte diskrimination og skal derfor vurderes i den

enkelte sag.

Flere informationer:



EU-Domstolen:

C-157/15

C-188/15



Verfassungsblog.de: Protection with Hesitation: on the recent CJEU

Decisions on Religious Headscarves at Work

II.

Unionsborgerskab / Opholdsret

Chavez-Vilchez og flere: Tredjelandsborgere, der har et barn med en uni-

onsborger, kan under visse betingelser få ophold i EU

(10. maj 2017, sag C-133/15)

Personer, der ikke kommer fra EU, kan under nogle omstændigheder få ret til

ophold via EU’s ret til fri bevægelighed for unionsborgere.

Denne ret kan dog

som udgangspunkt kun anvendes, hvis tredjelandsborgeren er familiemedlem

til en EU-borger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved enten at flytte

til en anden medlemsstat eller flytte tilbage til sit hjemland fra en anden EU-

medlemsstat. Men hvilke rettigheder har en tredjelandsborger, der er forælder

til en EU-borger, som aldrig er flyttet til en anden medlemsstat? EU-Domsto-

len har efter flere berømte domme på området nu præciseret yderligere, hvilke

kriterier der gælder, og har især lagt vægt på barnets tarv.

De foreliggende sager handlede om flere forældrepar, hvor en partner kom fra

Holland og den anden fra et tredjeland uden for EU. Tredjelandsborgeren var

ene- eller hovedforsørger til mindreårige børn, der var unionsborgere.

EU-Domstolen fastslog, at det afgørende var at afklare, hvilken forælder der

faktisk tager sig af barnet. Hvis der består et afhængighedsforhold mellem

barnet og forælderen fra tredjelandet, skal forælderen have ret til ophold, selv

om der er en forælder fra et EU-land, der er i stand eller villig til at tage sig af

barnet. Udlændingemyndigheder skal foretage en konkret vurdering af hver

enkel sag og skal tage hensyn til barnets tarv og samtlige omstændigheder i

sagen, herunder barnets alder og graden af den følelsesmæssig tilknytning til

både den forælder, der er unionsborger, og den forælder, der er tredjelands-

borger.

Zambrano-dommen

fra

2011 var den første dom,

der vedrørte børn, som var

unionsborgere, men hvis

forældre var tredjelands-

borgere, der opholdt sig

ulovligt i EU. I

Zambrano

fastslog Domstolen, at ud-

visningen af forældrene vil

resultere i, at børnene var

tvunget til at forlade EU og

dermed miste kernen af

deres rettigheder som uni-

onsborgere. Forældrene fik

dermed en afledt ret til op-

hold.

5/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Hvad betyder sagen for Danmark?

Dommen ændrer den gældende retspraksis, og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har meddelt, at Udlændingestyrelsen vil undersøge, om sager om

familiesammenføring, der er afgjort efter Zambrano-dommen i 2011, skal gen-

optages.

Flere informationer



EU-Domstolen: C-133/15



Udlændinge- og Integrationsministeriet: Orientering om behandling af

konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en

mindreårig dansk statsborger

Lounes: Unionsborgerrettigheder for personer med dobbelt statsborger-

skab

(14. november 2017, sag C-165/16)

Senere i år tog EU-Domstolen igen stilling i en sag vedrørende en afledt op-

holdsret for familiemedlemmer til unionsborgere. I den foreliggende sag hand-

lede striden dog om, hvorvidt man stadig kunne nyde unionsborgerrettigheder,

selv om man havde skiftet statsborgerskab og nu var statsborger i to EU-

lande, man havde boet i.

Sagen handlede om en spansk kvinde, der var flyttet til Storbritannien og der-

efter havde erhvervet britisk statsborgerskab og var blevet gift med en tredje-

landsborger. Da hendes mand skulle udvises, påstod hun, at han var beskyt-

tet af hendes rettigheder som unionsborger via retten til fri bevægelighed.

Storbritannien påstod, at hun qua sit britiske statsborgerskab var omfattet af

de britiske regler og ikke EU-reglerne.

EU-Domstolen fastslog, at hun ikke direkte kunne benytte sig af unionsborger-

nes ret til fri bevægelighed, da hun nu var en britisk borger i UK. Men hun

kunne påberåbe sig EU-traktatens rettigheder som unionsborger, da hun kun

fik britisk statsborgerskab,

fordi

hun havde udøvet sin ret til fri bevægelighed.

Derfor kunne hun ikke behandles ringere end andre unionsborgere, der ikke

havde erhvervet et andet statsborgerskab.

Hvad betyder dommen i praksis?

Dommen betyder, at personer med dobbelt statsborgerskab kan påberåbe sig

EU-rettigheder mod de medlemsstater, som de har statsborgerskab i. Men

dommen rejser flere spørgsmål. For det første: Gælder dommen kun for uni-

onsborgere, der har fået et andet statsborgerskab efter de er flyttet til et andet

EU-land? For det andet: Gælder alle rettigheder i unionsborgerskabsdirektivet

automatisk og analog for alle, der er omfattet af Lounes-dommen? Og for det

6/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

tredje: Hvad sker der efter Brexit med de unionsborgere, der også har britisk

statsborgerskab?

Flere informationer



EU-Domstolen: Sag C-165/16



EU Law Analysis Blog: Dual citizens and EU citizenship

III.

Indre Marked

Asociación Profesional Elite Taxi (Uber-dom): Chaufførtjenesten Uber er

en transportvirksomhed

(20. december 2017, C-434/15)

Det synes at være en tradition for Domstolen at komme med nogle af de mest

opsigtsvækkende domme lige før juleferien. Uber-dommen er den foreløbige

afslutning på den årelange strid mellem europæiske taxaselskaber og den

amerikanske chaufførtjeneste Uber, der formidler ikke-professionelle chauffø-

rer til kunder via en smartphoneapplikation.

I den foreliggende sag havde et taxaselskab fra Barcelona klaget over Uber

og hævdet, at Uber udgjorde unfair konkurrence, da de ikke skulle leve op til

de samme strikse krav som almindelige taxaselskaber i Barcelona. Uber på-

stod, at de ikke skulle underlægges nationale betingelser til transportvirksom-

heder, da de var en informationssamfundstjeneste og dermed omfattet af EU-

rettens frie bevægelighed for tjenesteydelser. Transportvirksomheder er und-

taget fra anvendelsesområdet for den frie udveksling af tjenesteydelser.

EU-Domstolen afgjorde, at Ubers formidlingstjeneste

–

Ubers smartphoneap-

plikation

–

er uløseligt forbundet med en transportydelse. Derfor skal den om-

fattes

af begrebet ”tjenesteydelse på transportområdet” i EU-retlig

forstand.

Dermed falder tjenesten uden for EU’s kompetence og medlemslandene kan

selv fastsætte betingelserne for levering af tjenesteydelsen.

Hvad betyder dommen i praksis?

Det forventes, at dommen vil danne præcedens for, hvordan Uber vil få lov til

at drive sin virksomhed på det europæiske marked, men det er uklart, hvad

dommen vil betyde for nogle andre lignende tjenester

–

såsom GoMore i Dan-

mark.

Flere informationer



EU-Domstolen: Sag C-434/15



Politico.eu: Uber is a transportation company

7/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

IV.

Handelspolitik

Singapore-frihandelsaftale: Ny generation af frihandelsaftaler er blan-

dede aftaler

(16. maj 2017, udtalelse 2/15)

Singaporeaftalen var den første handelsaftale, der ikke kun handler om told

og afgifter, men også om intellektuelle ejendomsrettigheder, investeringer, of-

fentlige udbud og konkurrence. Kommissionen mente, at disse aftaler falder

under EU’s enekompetence og

derfor kunne ratificeres uden medlemslandene

og dermed de

nationale parlamenter. EU’s Ministerråd mente derimod,

disse nye handelsaftaler er blandede aftaler og derfor skal ratificeres af EU og

medlemslandene i fællesskab.

EU-Domstolen gennemgik alle områder, der var reguleret i frihandelsaftalen,

og fastslog, at navnlig to områder var områder med delt kompetence:



Ordningen med en tvistbilæggelse mellem investorer og stater



Porteføljeinvesteringer. Det er investeringer, der ikke er direkte inve-

steringer, og som foretages uden at ville opnå indflydelse på en virk-

somheds drift og kontrollen med den.

De øvrige elementer falder under EU’s enekompetence –

herunder også sø-

transport, som den danske regering havde argumenteret for er et område med

delt kompetence.

Hvad betyder dommen i praksis?

Fremtidige frihandelsaftaler, der indeholder f.eks. både en investorbeskyttel-

sesmekanisme og toldbestemmelser, vil være blandede aftaler og skal derfor

ratificeres nationalt. Som frihandelsaftalen med Canada, CETA, viser, kan det

være en langvarig proces. Derfor overvejer Kommissionen nu at opdele fri-

handelsaftaler i en del med EU-enekompetence, der kan vedtages og ratifice-

res med det samme, og en investordel, der så ratificeres nationalt.

Flere informationer



EU-Domstolen: Afgørelse 2/15



European Law Blog: Opinion 2/15 and the future og mixity and ISDS

8/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Immigrations- og visumspolitik

X og X: Medlemslandene er ikke forpligtede til at udstede humanitære

visa til personer, der vil rejse ind i EU for at søge om asyl

(7. marts 2017, sag C-638/16)

X og X er et gift par med tre børn. Alle stammer fra Syrien. Ægteparret rejste

til Libanon for at ansøge om et humanitært visum på den belgiske ambas-

sade. I deres ansøgning angav de, at de ville rejse til Belgien for at søge om

asyl. De henviste til visumskodekset, der fastsætter, at et visum med begræn-

set territorial gyldighed skal udstedes under ekstraordinære omstændigheder,

herunder når en medlemsstat vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til inter-

nationale forpligtelser.

Sagen var politisk meget omstridt, og 14 medlemslande

–

herunder Danmark

–

afgav indlæg. Medlemsstaterne (og Kommissionen) fremførte, at Dublinsy-

stemet ville kollapse, hvis Domstolen åbnede en mulighed for humanitære

visa. Menneskerettighedsorganisationer støttede sig derimod op ad general-

advokatens Mengozzis udtalelse. Han sagde, at medlemslandene var forplig-

tet til at udstede humanitære visa, hvor det var kendt, at et afslag vil udsætte

personer for tortur eller umenneskelig behandling. Et afslag vil dermed være i

strid med EU’s charter

om grundlæggende rettigheder.

EU-Domstolen valgte en tekstnær fortolkning af visumskodekset og fastslog,

at det ikke giver ret til at søge om visum for at søge om asyl, da det kun regu-

lerer procedurer for at søge om visum, der giver ret til

begrænset

ophold i et

medlemsland. Domstolen fandt derfor, at sagen var uden for EU-rettens an-

vendelsesområde. Derfor kunne de grundlæggende rettigheder i EU’s charter

heller ikke finde anvendelse.

Hvad betyder dommen i praksis?

Dommen fastslår, at det er medlemslandene selv, der bestemmer, om de vil

udstede humanitære visa med henblik på senere ansøgning om asyl. Det be-

tyder, at ansøgningsprocessen falder uden for EU-rettens og dermed charte-

rets anvendelsesområde. Menneskerettighedsorganisationer har argumente-

ret, at dommen i praksis lukker ned for alle legale muligheder for at komme til

Europa for at søge om asyl.

Flere informationer



EU-Domstolen: Sag C-638/16



EU Law Blog: CJEU Case C-638/16

9/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Slovakiet og Ungarn mod Rådet: Medlemslandene er forpligtet til at ud-

vise solidaritet i EU’s

flygtningepolitik

(6. september 2017, forenede sager C-643 og C-647/15)

Som svar på flygtningekrisen i sommeren 2015 vedtog EU’s Ministerråd en af-

gørelse om omfordeling af 120.000 personer fra Grækenland og Italien til de

øvrige medlemsstater. Afgørelsen blev vedtaget på grundlag af artikel 78, stk.

3 TEUF, som fastsætter, at Rådet kan vedtage midlertidige foranstaltninger,

når en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig til-

strømning af migranter. Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet og Rumænien stemte

imod afgørelsen i Rådet.

Slovakiet og Ungarn krævede, at afgørelsen blev annulleret, bl.a. fordi de

mente, at Rådet havde valgt det forkerte retsgrundlag. De mente, at beslutnin-

gen skulle vedtages efter en lovgivningsprocedure, hvor bl.a. de nationale par-

lamenter skal høres, og hvor Rådets forhandlinger skal være offentlige. EU-

Domstolen gav derimod Rådet medhold og bekræftede, at vedtagelsen var en

midlertidig foranstaltning, der kun havde til formål at ændre lovgivning i et af-

grænset tidsrum.

Indholdsmæssig slog Domstolen fast, at solidaritetsprincippet ikke er baseret

på frivillighed, men kan have bindende retsvirkning, når det er konkretiseret i

specifikke lovgivende foranstaltninger. Domstolen reagerede derudover meget

stærkt på Polens intervention i sagen. Polen fremførte, at medlemslande, der

”faktisk var etnisk homogene”,

ikke skulle modtage migranter. Domstolen fast-

slog, at Polens argumenter var i strid med

solidaritetsprincippet og med EU’s

grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod diskrimination på grund af

etnisk oprindelse.

Hvad betyder dommen i praksis?

Fra et proceduremæssigt perspektiv betyder dommen, at midlertidige foran-

staltninger skal have en klart defineret tidsramme og et klart begrænset an-

vendelsesområde. Fremtidige foranstaltninger, der går videre end afgørelsen

fra 2015, kunne blive udfordret ved EU-Domstolen.

Indholdsmæssigt giver Domstolens brede fortolkning af solidaritetsprincippet

EU mange lovgivningsmuligheder for at tackle flygtningekrisen. Domstolens

reaktion på Polens intervention viser desuden at et indrejseforbud for musli-

mer ville være i strid med EU-retten,

da EU’s grundlæggende rettigheder for-

byder diskrimination på grund af religion.

Solidaritetsprincippet

i arti-

kel 80 TEUF slår fast, at

immigrationspolitikken er

underlagt princippet om so-

lidaritet og rimelig ansvars-

fordeling mellem medlems-

staterne.

Proceduren i artikel 78, stk.

3 TEUF fastsætter, at Rå-

det træffer afgørelse efter

forslag fra Kommissionen

med kvalificeret flertal. For-

handlingerne er lukket.

10/11

EU-note - 2017-18 - E 12: EU-Domstolens store domme i 2017

Flere informationer



EU-Domstolen: Sag C-643/15 og C-647/15



EU Immigration and Asylum Law and Policy: Solidarity is not a Value

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

11/11