NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Dato
J. nr.
21. september 2018
2018-3954
Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åb-
ningsskrivelse nr. 2018/2221 vedrørende tidsbegrænset parkering
for lastbiler på motorvejsrastepladser
Kommissionen har i brev af 19. juli 2018 sendt åbningsskrivelse nr. 2018/2221
til Danmark. Det er Kommissionens opfattelse, at Danmarks parkeringstidsbe-
grænsning på højst 25 timer krænker friheden til at udveksle tjenesteydelser på
transportområdet, jf. artikel 1, 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1072/2009.
Danmark skal som svar på Kommissionens åbningsskrivelse meddele, at Dan-
mark ikke anerkender, at den tidsbegrænsede parkering krænker friheden til at
udveksle tjenesteydelser på transportområdet, jf. artikel 1, 8 og 9 i forordning
(EF) nr. 1072/2009, hverken direkte eller indirekte.
Danmark henviser i den forbindelse til,
at
det er medlemsstatens prærogativ at
fastsætte parkeringsregler,
at
den danske regel om tidsbegrænset parkering
ikke er diskriminerende og er begrundet i legitime formål af almen interesse, og
at
parkeringsreglen er proportional. I det følgende uddybes disse forhold.
Ikke-diskriminerende
Den tidsbegrænsede parkering er en generel og objektiv regel, der gælder både
danske og udenlandske lastbiler, og reglen er derfor ikke udtryk for forskelsbe-
handling.
I de undersøgelser, som er foretaget af kapacitetsudnyttelsen af parkeringsfaci-
liteterne på de statslige rastepladser, er der ikke skelet til de parkerendes nati-
onalitet. Parkeringsreglen er besluttet indført for at adressere en konkret ud-
fordring. Empiriske undersøgelser peger således på, at der eksisterer en kapaci-
tetsudfordring på de danske motorvejsrastepladser, der er tæt knyttet til lastbi-
lers langtidsparkering.
Legitimt formål
Kommissionen anfører, at den tidsbegrænsede parkering ikke har et legitimt
formål, og at beslutningen ikke forekommer at være underbygget af nogen offi-
ciel undersøgelse. Dette er ikke korrekt.
Den danske statslige vejmyndighed, Vejdirektoratet, har forud for indførelsen
af 25 timers-reglen gennemført en række aktiviteter og undersøgelser knyttet til