EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 990
Offentligt

Til: Folketingets Europaudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalget

Besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2167 vedrørende

gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af lovregulerede erhverv

Kommissionens Generalsekretariat har i brev af 20. juli 2018, ref. SG-Greffe

(2018) D/15049 fremsendt Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende mang-

lende gennemførelse af direktiv 2005/36/EF1 som ændret ved direktiv

2013/55/EU2. Kommissionen ønsker med åbningsskrivelsen at påpege en række

problemer med de meddelte gennemførelsesforanstaltninger og deres overensstem-

melse med bestemmelserne i direktiv 2013/55/EU.

Her følger den danske regerings besvarelse.

De primære gennemførselsforanstaltninger er lov nr. 1871 af 29. december 2015

om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (aner-

kendelsesloven) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af

visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesbekendtgø-

relsen).3

Punkt 2.1 Gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til direktiv 2005/36/EF

2.1.1. Liste over erhverv, som er omfattet af forudgående kontrol af kvalifikatio-

nerne i henhold til artikel 7, stk.4, i direktiv 2005/36/EF

Kommissionen finder ifølge åbningsskrivelsen at hensynet til den offentlige sund-

hed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt begrundet for alle de 97 erhverv, som Dan-

mark har angivet som omfattet af forudgående kontrol.

Artikel 7, stk. 4 omhandler medlemsstaternes ret til undtagelsesvist at foretage

kontrol af tjenesteydernes erhvervsmæssige kvalifikationer inden tjenesteyderen

leverer tjenesteydelsen første gang. Kontrollen må alene omfatte erhverv, som har

konsekvenser for offentlig sundhed og sikkerhed og som ikke er omfattet af auto-

matisk anerkendelse. Formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjene-

21. september 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr. 18/047880-01

1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer

2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012

om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-for-

ordningen«)

3 Både anerkendelsesloven og anerkendelsesbekendtgørelsen er notificeret hos Kommissionen. Sam-

men med anerkendelsesloven er også bemærkningerne til lovforslaget notificeret.

Side 1/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

stemodtagerens sundhed og sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende er-

hvervsmæssige kvalifikationer. Hensynet til offentlig sundhed og sikkerhed er

fastsat i TEUF, artikel 52.

Anerkendelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, og artikel 59, stk. 2:

Artikel 7, stk. 4. Når tjenesteyderen første gang udfører en tjenesteydelse inden for

lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikker-

hed, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i henhold til afsnit III, ka-

pitel III, kan den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten kontrollere tjene-

steyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang

udøver tjenesteydelsen. Den forudgående kontrol kan kun foretages, når formålet

med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller

sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer,

og når den ikke er mere omfattende end nødvendigt med henblik herpå.

Artikel 59, stk. 2. Medlemsstaterne meddeler senest den 18. januar 2016 Kommis-

sionen en liste over erhverv, for hvilke det gælder, at der er behov for en forudgå-

ende kontrol af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4. Medlemsstaterne fo-

relægger Kommissionen en særlig begrundelse for opførelse af disse erhverv på

denne liste.

Kommissionen nævner specifikt følgende danske lovregulerede erhverv, hvor for-

bindelsen til den offentlige sundhed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt begrundet:

1) professionel bruger af sprøjtemidler, 2) dyrehandler, 3) zoologisk konservator,

4) driftsleder på renseanlæg, 5) brøndborer, 6) Støjmålinger og -beregninger4,

7) fører af teleskoplæsser, 8) svejser/stålværksarbejder, 9) stilladsopstiller, 10) kø-

letekniker, 11) elevatortekniker, 12) vand- og sanitetsmester, 13) kloakmester,

14) beskikket bygningssagkyndig og 15) skorstensfejer

Kommissionen opfordrer Danmark til enten at fjerne erhvervene fra listen over

danske erhverv, der i dag er omfattet af artikel 7 eller at give en velunderbygget

begrundelse i overensstemmelse med anvendelsesområdet for offentlig sundhed og

sikkerhed.

Danmark har som led i besvarelsen af Kommissionen åbningsskrivelse genvurde-

ret begrundelsen for forudgående kontrol for de 15 erhverv, som Kommissionen

henviser til:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

1. Professionel brug af sprøjtemidler

Det er afklaret med Kommissionen, spørgsmålet berører erhvervet ”støjmålinger og

-beregninger”

og ikke ”miljøtekniker”, som er angivet i åbningsskrivelsen.

Side 2/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdra-

gelse og professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler5 §§ 25 og 26 lyder:

§ 25.

Personer, der midlertidigt eller lejlighedsvis agter at anvende plantebeskyt-

telsesmidler eller gas erhvervsmæssigt i Danmark til andet formål end skadedyrs-

bekæmpelse, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU- el-

ler EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovre-

gulerede erhverv, kan få tilladelse hertil efter forudgående anmeldelse til Miljøsty-

relsen. For skadedyrsbekæmpere gælder reglerne i §§ 25-27 kun, hvis den pågæl-

dende ikke kan opfylde kravene i § 29.

§ 26.

Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed el-

ler sikkerhed kan Miljøstyrelsen kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifi-

kationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvis anven-

der plantebeskyttelsesmidler eller gas erhvervsmæssigt i Danmark.

Anvendes pesticider (sprøjtemidler) ikke korrekt, kan de true den offentlige sund-

hed og sikkerhed. Pesticider er kemikalier, der bevidst spredes i miljøet i meget

store mængder. Forkert anvendt, kan pesticider bevirke skader på de indre organer,

påvirke forplantningsevnen i negativ retning, skade fostret hos den gravide, føre til

skader på arveanlæggene og/eller generelt påvirke menneskers helbredstilstand ne-

gativt. Det er derfor vigtigt, at alle, der anvender pesticider professionelt, har fuldt

kendskab til de potentielle risici, der er for menneskers sundhed og miljøet, og til

egnede foranstaltninger, der kan mindske disse risici mest muligt.

Brugere af pesticider i Danmark skal anvende midler, der er godkendt specifikt i

Danmark, og som er forsynet med en dansk etiket. Der kan være midler, der lov-

ligt må anvendes i det land, hvor tjenesteyderen har opnået sine erhvervsmæssige

kvalifikationer, men som ikke må anvendes i Danmark. Det kan være, at midlet

ikke har opnået en dansk godkendelse, idet der vurderes at være en uacceptabel ri-

siko for grundvand og behov for begrænsninger i anvendelsen af hensyn til men-

neskers sundhed. Derfor er der krav om, at personer, der har indhentet sine er-

hvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land, skal have en tilladelse fra

de danske miljømyndigheder, inden vedkommende midlertidigt eller lejlighedsvist

anvender pesticider i Danmark.

2. Dyrehandler

Danmark har den 10. august 2018 fjernet dyrehandlererhvervet fra listen over er-

hverv, hvor der er krav om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

5 BEK nr. 1411 af 04/12/2017 om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og

professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Side 3/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for er-

hvervsmæssig handel med dyr6 § 6 lyder:

§ 6.

Personer fra i de § 1 nævnte lande kan midlertidigt eller lejlighedsvis forestå

driften af en dyrehandel uden at skulle indhente tilladelse efter § 3. Stk. 2. Inden

aktiviteten påbegyndes, skal personen indgive skriftlig anmeldelse til Fødevaresty-

relsen. Stk. 3. Anmeldelsen gælder for et år og skal fornyes for hvert efterfølgende

år, tjenesteyderen agter midlertidigt eller lejlighedsvist at forestå driften af en dy-

rehandel.

Personer fra EU/EØS-lande kan midlertidigt eller lejlighedsvist drive dyrehandel

efter de skriftligt har sendt en anmeldelse om det til Fødevarestyrelsen. Anmeldel-

sen skal bl.a. indeholde bevis for tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer,

men der er ikke krav om, at der skal ske en forudgående kontrol af kvalifikatio-

nerne, inden aktiviteten påbegyndes, jf. bekendtgørelse nr. 1264/2015 om anerken-

deles af erhvervsmæssig handel med dyr, § 6, stk. 2.

Der er derfor en fejl, at Danmark i EU-databasen over lovregulerede erhverv i EU

har angivet, at der er forudgående kontrol af uddannelse for dyrehandler efter arti-

kel 7, stk. 4. Danmark har rettet EU-databasen i henhold til dette.

3. Zoologisk konservator

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter7 § 10 lyder:

§ 10.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU- el-

ler EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovre-

gulerede erhverv, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark at ud-

byde tjenesteydelser i form af erhvervsmæssig konservering af dyr af arter omfat-

tet af § 1, stk. 1, er undtaget fra kravet om opnåelse af autorisation.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer skal forudgående underrette Styrelsen for

Vand- og Naturforvaltning med henblik på eventuel kontrol af de erhvervsmæssige

kvalifikationer, jf. kapitel 5.

Danmark fjerner zoologisk konservator fra listen over erhverv, hvor der er krav

om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.

Begrundelsen er, at ministeriet har haft kontakter til konservatormiljøet, som oply-

ser, at sundhed og sikkerhed ikke vurderes problematisk for offentligheden. På den

baggrund vurderes det ikke at være proportionalt, at opretholde kravet om forud-

gående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer for alle, der vil levere tjene-

steydelser som zoologisk konservator.

Danmark vil derfor snarest foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr.

843 af 27. juni 2016 om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

6 BEK nr. 1264 af 17/11/2015 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for er-

hvervsmæssig handel med dyr.

7 BEK nr. 843 af 27/06/2016 om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter.

Side 4/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

4. Driftsleder på renseanlæg

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spilde-

vand8 § 9 lyder:

§ 9.

Personer, der er omfattet af § 7, og som agter midlertidig eller lejlighedsvist

at virke som driftsleder på renseanlæg, er undtaget fra uddannelseskravet i § 1,

stk. 2.

Stk. 2.

Med henblik på at undgå alvorlig skade for grundejeren eller den offentlige

sundhed eller sikkerhed skal ovennævnte personer, inden erhvervsudøvelsen påbe-

gyndes første gang, underrette Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning herom ved

indgivelse af en skriftlig anmeldelse med henblik på eventuel kontrol af de er-

hvervsmæssige kvalifikationer.

Drift af et renseanlæg er forbundet med betydelige sundhedsmæssige og sikker-

hedsmæssige risici, hvis driften ikke håndteres professionelt og under veluddannet

ledelse. Urenset spildevand indeholder bl.a. bakterier, vira og parasitæg. Kontakt

med utilstrækkeligt renset spildevand indebærer derfor risiko for infektion og

overførsel af sygdomme for befolkningen.

Utilstrækkelig rensning og forkert håndtering af spildevandet på renseanlægget

kan medføre forurening af vandmiljøet og alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæs-

sige problemer for brede dele af befolkningen, hvis de kommer i kontakt med det

forurenede vand i miljøet, f.eks. gennem badevand. Det er derfor vigtigt, at drifts-

ledere på renseanlæg er i stand til at tage beslutninger baseret på kvalificeret og

udannet baggrund, og at tjenesteyderen ved hvordan man skal handle korrekt i for-

hold til dansk lovgivning.

5. Brøndborer

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land9 § 7 har

følgende ordlyd:

§ 7.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlemsland,

jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kva-

lifikationer, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist at udøve erhvervet som

brøndborer med ledelses- eller øvrige brøndboreraktiviteter i Danmark, er undta-

get fra pligten til at være i besiddelse af et A- eller et B-bevis.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

8 BEK nr. 916 af 27/06/2016 om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand.

9 BEK nr. 915 af 27/06/2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på land.

Side 5/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer skal forudgående underrette Styrelsen for

Vand- og Naturforvaltning med henblik på eventuel kontrol af erhvervsmæssige

kvalifikationer, jf. § 11.

At arbejde med brøndboring er forbundet med betydelig risici for den offentlige

sundhed og sikkerhed, hvis ikke det håndteres på en fagligt hensigtsmæssig og

professionel måde. Konsekvensen af ukorrekt eller utilstrækkelig håndtering af

maskiner og udstyr, der anvendes ved brøndboring, kan medføre alvorlige sikker-

heds- og sundhedsmæssige problemer for personer i de omkringliggende områder,

samt for den person der udfører arbejdet.

Uhensigtsmæssig udførelse af opgaverne kan skade grundvandet og drikkevandet

og dermed også folkesundheden, samt andre legitime anvendelser af grundvand.

Det er derfor af afgørende betydning at brøndboreren har solidt kendskab til bl.a.

borested, udførelsen af boringen samt indretning af boringen, således at boringen

har en kvalitet, der sikre at den er tæt og miljøskadelige eller sundhedsrelaterede

stoffer dermed ikke kan trænge ind. Desuden kan uhensigtsmæssig udførelse af

boringer efterlade åbninger i terrænet, som også kan være en direkte risiko for sik-

kerhed og sundhed, hvis skadelige stoffer siver ned i de nærliggende grundvands-

magasiner.

I Danmark anvendes grundvand ofte urenset til drikkevandsformål. Forurening af

drikkevand kan således udgøre en alvorlig sundhedsmæssig trussel mod offentlig-

hedens sundhed og sikkerhed.

6. Støjmålinger og beregninger

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger10 § 15 lyder:

§ 15.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlems-

land, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist at udføre støjmå-

linger i Danmark, jf. bilag 4, er undtaget fra kravet om certificering, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed

eller sikkerhed skal ovennævnte personer inden erhvervsudøvelsen påbegyndes

første gang underrette certificeringsorganet, jf. § 6, med henblik på eventuel kon-

trol af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 4.2.1 og 4.2.2.

Det er sundhedsskadeligt at være udsat for forskellige typer af støj, og manglende

faglige kvalifikationer, som fører til fejlbehæftede vurderinger af støjbelastningen,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

BEK nr 974 af 27/06/2018 om

kvalitetskrav til miljømålinger

Side 6/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

kan være årsag til alvorlige påvirkninger af den generelle sundhedstilstand, idet

vurderingerne lægges til grund for de beslutninger, som træffes af myndighederne.

De sundhedsskadelige påvirkninger fra støj er anerkendt af WHO. Desuden indi-

kerer oplysninger om en kommende WHO-rapport, at der er en voksende bekym-

ring for støjens sundhedsskadelige påvirkninger. Forskning udført af Kræftens

Bekæmpelse bekræfter en øget forekomst af sygdomme ved øget eksponering af

vejtrafikstøj, blandt andet blodpropper, diabetes og kræft. WHO har i 2011 estime-

ret, at mindst 1 mio. sunde år tabes årligt i Vesteuropa pga. trafikrelateret støj.

Søvnforstyrrelser og støjgene, der overvejende skyldes vejtrafikstøj, udgør hoved-

parten af årsagerne.

7. Fører af teleskoplæsser

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

En teleskoplæsser kan foretage flere samtidige operationer med kørsel, løft og

krøjning og kan derfor potentielt være farlig når den kører og arbejder i nærheden

af andre personer. Teleskoplæsseren kan således forårsage stor skade, specielt på

andre end føreren.

Kravene om kompetencer og kvalifikationer gælder for teleskoplæssere med et

større udskud af teleskoparmen end 1,5 meter, som anvendes til løft af byrder på

gafler, til personløft eller til løft af frithængende byrder og ofte i stor højde.

Teleskoplæssere er et meget anvendt teknisk hjælpemiddel, specielt inden for

bygge- og anlæg, hvor de i stor udstrækning anvendes til at løfte og transportere

byrder i højden på offentlige arealer og veje. Teleskoplæssere anvendes bl.a. også

til af og pålæsning af lastbiler, hvilket også ofte foregår i det offentlige rum på ga-

der, parkeringspladser m.v.

Mange teleskoplæssere har krøjefuntion og mulighed for særlige køremåder, fx

krabbekørsel. Endvidere er udsynet i teleskoplæssere ofte begrænset. Dette medfø-

rer forhøjet risiko for påkørsel af personer, der befinder sig på arbejdsstedet eller i

nærheden på offentlige arealer, der grænser op mod arbejdsstedet.

Teleskoplæsserens gafler, hvorpå byrden er placeret, kan ofte skydes 20 m eller

mere frem, og gaflerne kan tilsvarende ofte løftes 20 m eller mere i højden. Dette

medfører en risiko for, at der tabes byrder ned over personer, der befinder sig på

arbejdsstedet og i nærheden på offentlige arealer, der grænser op mod arbejdsste-

det.

Mange teleskoplæssere er forsynet med støtteben, som skal slås ud, inden byrden

løftes, for at sikre den nødvendige stabilitet. Hvis ikke dette gøres korrekt, fx hvis

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

ikke jordbundsforholdene er egnede, kan teleskoplæsseren vælte eller tippe for-

over under anvendelsen til fare for personer, der befinder sig i nærheden på offent-

lige arealer, der grænser op mod arbejdsstedet.

Uforsvarlig brug af det tekniske hjælpemiddel kan som følge af ovenstående risici

have fatale konsekvenser for føreren samt personer, der befinder sig på arbejdsste-

det og i nærheden på offentlige arealer, der grænser op mod arbejdsstedet.

Den forudgående kontrol med kvalifikationerne for førere af teleskoplæssere sikrer

et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i forbindelse med arbejdet med teleskoplæs-

ser, som ikke på samme måde vil kunne opnås ved det generelle tilsyn med opfyl-

delse af arbejdsgiverens forpligtelse til at sikre tilstrækkelige kvalifikationer hos

de personer, som udfører arbejdet. Dette skyldes bl.a., at opgaver med teleskop-

læsser udføres på arbejdssteder hvor der befinder sig personer i nærheden på of-

fentlige arealer, der grænser op mod arbejdsstedet. Forhåndskontrollen sikrer bl.a.

at førere af teleskoplæssere har de nødvendige kvalifikationer, herunder kendskab

til sikkerhedsanordninger samt forsvarlig afsætning og optag af byrder osv. inden

arbejdet påbegyndes.

Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har således be-

tydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at undgå alvorlig

skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.

8. Svejser/stålværksarbejder

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Kræftdirektivet (2004/37/EF) indeholder en generel forpligtelse for arbejdsgiveren

til at sørge for oplæring ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Uddannelses-

kravet er indført, fordi mange virksomheder ikke besidder den nødvendige viden

og kompetencer til at sikre et tilstrækkeligt højt instruktionsniveau i forhold til de

alvorlige helbredseffekter, som bl.a. strube- og lungekræft, og fordi eksponeringen

fra kræftfremkaldende stoffer og materialer skal holdes på et så lavt niveau som

muligt.

Med uddannelseskravet sikres det, at arbejdsgiveren er i stand til at løfte instrukti-

onspligten på et område, hvor helbredseffekterne i form af luftvejslidelser som

bronkitis, KOL samt strube- og lungekræft er velkendte og alvorlige, og hvor risi-

koen kan berøre en stor gruppe arbejdstagere og ikke altid bare de ansatte, som ud-

fører svejsearbejdet.

Svejsearbejde og arbejde på stålværker er forbundet med væsentlige risici, herun-

der kræftrisikoen, som DK ser med stor alvor på, både for de ansatte, der konkret

arbejder med svejsning m.v. og udsættes for de farlige stoffer og materialer og for

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

personer, der arbejder ved siden af arbejdsprocesserne samt borgere, der færdes i

området omkring, som kan udsættes for kræfteksponeringen fra svejserøgen.

Den forudgående kontrol sikrer et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i forbin-

delse med svejsearbejde, som ikke vurderes alene at kunne opnås ved det generelle

tilsyn med opfyldelse af arbejdsgiverens forpligtelse til at sikre tilstrækkelige kva-

lifikationer hos de personer, som beskæftiges ved svejsning. Dette skyldes bl.a., at

svejseopgaver oftest udføres på skiftende arbejdssteder og herunder ved bygge-og

anlægsopgaver, hvor mange beskæftiges ved forskellige arbejdsprocesser og at

svejseopgaver oftest ikke udføres kontinuerligt i hele arbejdstiden, hvorfor det kan

være vanskeligt for arbejdsgiveren at føre løbende tilsyn med, at sikkerhedsforan-

staltningerne overholdes. Forhåndskontrollen sikrer, at de kvalifikationer, herun-

der kendskab til forholdsregler, der skal iagttages, når andre beskæftigede kan ud-

sættes for eksponering ved svejsning, er sikret opfyldt inden arbejdet påbegyndes.

Svejserarbejdet foregår ofte på byggepladser og i forbindelse med reparationsar-

bejde i det offentlige rum, hvor forbipasserende kan komme i nærheden af det ud-

førte arbejde.

Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har således be-

tydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at undgå alvorlig

skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.

9. Stilladsopstiller

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Stilladser anvendes specielt ved bygge- og anlægsarbejde, hvor de normalt opstil-

les på offentlige arealer og hvor mange personer færdes. Stilladser på offentlige

arealer, fx ved beboelsesejendomme, udgør både en risiko ved opstilling, ændring

og nedtagning af, samt når de anvendes til at arbejde fra, hvis de ikke er opstillede

forsvarligt og fx kan vælte.

Ved stilladsarbejde håndteres mange tunge enkeltdele i højden både under opstil-

ling, ændring og nedtagning af stilladser, som kan falde ned på arealer, hvor der

færdes personer. Når stilladserne er opstillet, kan der desuden være risiko for, at

stilladset eller dele af dette falder ned, hvor personer færdes, hvis stilladset ikke er

samlet korrekt.

Med uddannelseskravet sikres det, at arbejdsgiveren er i stand til at løfte instrukti-

onspligten på et område, hvor der jævnligt sker alvorlige ulykker, og hvor risikoen

ikke kun berører en stor gruppe arbejdstagere men især de forbipasserende.

Den forudgående kontrol sikrer et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i forbin-

delse med opstilling og nedtagning af stilladser, som ikke vurderes alene at kunne

Side 9/22

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

opnås ved det generelle tilsyn med opfyldelse af arbejdsgiverens forpligtelse til at

sikre tilstrækkelige kvalifikationer hos de personer, som beskæftiges ved dette ar-

bejde.

Ulykker der ofte sker i forbindelse med stilladsarbejde er ofte alvorlige, idet fald

eller tab af tunge stilladsdele kan ramme forbipasserende, eller i forbindelse med

at hele stilladset falder ned på fortove eller offentlige veje.

Det er derfor afgørende, at de personer, der opstiller, ændrer og nedtager stilladser,

kan varetage dette arbejde på kvalificeret vis. Det gælder både i forhold til, at sikre

at stilladsmontørerne arbejder sikkert, så de eller materiellet ikke kan falde ned på

færdselsarealer, og i forhold til samlingen af stilladset, så der ikke senere kan falde

stilladsdele ned på personer, der færdes i nærheden af stilladset, og så der ikke er

risiko for, at hele stilladset kan vælte, fx når det blæser.

Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har således be-

tydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at undgå alvorlig

skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.

10. Køletekniker

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Køleanlæg og arbejdet med køleanlæg er forbundet med væsentlige risici, hvis

ikke det varetages på faglig og kvalificeret vis. Konsekvenserne af forkert eller

mangelfuld montering, vedligeholdelse eller eftersyn af køleanlæg kan være udslip

af farligt kølemiddel, fx ammoniak eller kultveilte, som kan medføre hhv. forgift-

ning og hurtig død samt dødsfald pga. iltmangel. Konsekvenserne vedrører ikke

alene ansatte, men også andre personer m.v. i umiddelbar nærhed. Derudover er

der risiko for spredning via ventilationsanlæg o.l. og dermed alvorlige konsekven-

ser for mange mennesker.

Køleanlæg findes bl.a. i det offentlige rum i fx supermarkeder, busser og tog. Et

eventuelt udslip af farlige kølemidler sådanne steder vil derfor kunne medføre for-

giftning og død for et større antal tilfældige borgere. Uddannelseskravet og den

forudgående kontrol af kvalifikationer har således betydning for den offentlige sik-

kerhed og sundhed og medvirker til at undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres

sikkerhed og sundhed.

11. Elevatortekniker

Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

Elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner transporterer personer op/ned, og det

er forbundet med væsentlige risici for disse personer, hvis en elevator ikke virker

Side 10/22

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

som den skal. Arbejde med eftersyns- vedligeholdelses- og reparationsarbejde på

elevatorer kræver derfor uddannelse som såkaldt elevatortekniker. Uddannelsen

som elevatortekniker er et supplement til en relevant erhvervsmæssig uddannelse

(fx elektriker).

Elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner er installeret og anvendes mange of-

fentlige steder, af ansatte men i højre grad af andre personer. Konsekvenserne,

hvis elevatorer, rulletrapper eller lignende maskiner ikke virker korrekt, kan være

faldulykker (fx hvis elevatorstol styrter ned med personer i), klemningsulykker (fx

hvis elevatorstoldøre ikke fungerer korrekt), utilsigtet indespærring, eller risiko for

elektrisk stød.

Utilstrækkelige kvalifikationer hos den person, som skal arbejde med elevatorer,

kan resultere i, at alvorlige mangler og risici bliver overset, og at en alvorlig

ulykke dermed kan ske. Som eksempel kan nævnes slidte kabler, som i værste fald

kan knække og foranledige, at elevatoren falder ned. En anden risikofaktor er, hvis

det elektriske styresystem ikke fungerer, som det skal, hvilket kan resultere i, at

dørene ikke kan åbnes, og folk spærres inde.

Konsekvenserne vedrører ikke alene ansatte, men i højere grad den almindelige of-

fentlighed, som bruger elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner, da disse ty-

per af maskiner oftest findes på offentlige institutioner, såsom hospitaler, luft-

havne, togstationer og lignende.

Hvis maskinerne ikke bliver eftersynet, vedligeholdt eller reparteret af kvalificeret

personer kan det resultere i alvorlige ulykker. Det er derfor vigtigt, at de ansatte,

som udfører arbejdet forstår de alvorlige konsekvenser af, hvis arbejdet ikke udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har således be-

tydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at undgå alvorlig

skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.

12. Vand- og sanitetsmester samt 13. kloakmester

Danmark fastholder erhvervene til forudgående kontrol af tjenesteyders erhvervs-

mæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

De danske regler om anerkendelse af arbejdstageres udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer fremgår af bekendtgørelse nr. 57 af 13. januar 2016 om udøvelse af

erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund

af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Efter den seneste ændring af bekendtgørelsen er de gældende regler i overensstem-

melse med direktivets artikel 7, stk. 4, da sætningen ”Kontrollen

udføres ikke, hvis

anmelderen opfylder kravene som angivet i § 15”,

indgår i bekendtgørelsens § 6,

Side 11/22

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

stk. 3. Derfor udfører Sikkerhedsstyrelsen allerede i dag ikke kontrol af anmelde-

rens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, når anmelderen dokumenterer

at have udøvet virksomhed i et EU-land, inden for det europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med, jf. bekendtgørel-

sens § 15.

Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med den seneste ændring af bekendtgørelsen

også ændret registreringen i EU-Kommissionens database REGPROF. Sikkerheds-

styrelsen har ved registreringen angivet, at der foretages forudgående kontrol af

alle ansøgninger uanset om anmelderen har de nødvendige erhvervsmæssige kvali-

fikationer eller ej. Dette er ikke tilfældet, og Sikkerhedsstyrelsen har derfor ændret

registreringen i databasen og derudover tilføjet nedenstående begrundelse for at

fastholde gældende regler, som vurderes at være i overensstemmelse med anerken-

delsesdirektivs artikel 7, stk. 4, om offentlig sundhed og sikkerhed.

Med henblik på at undgå alvorlig skade for den offentlige sundhed kan Sikker-

hedsstyrelsen, jf. direktivet, kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikati-

oner, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvist udøver er-

hverv som fagligt ansvarlig i Danmark inden for vand- og afløbsområdet.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol af de fagligt ansvarlige personer inden for vand- og

afløbsområdet skal sikre, at anmelderen ikke forårsager tilfælde af brud på instal-

lationer eller sammenkobling af rent vand (drikkevand) med urent vand (spilde-

vand og kloakvand). Et brud på en installation kan medføre oversvømmelser af

store beboelsesområder og dermed er den offentlige sundhed i fare. I forbindelse

med oversvømmelser risikerer mange personer at komme i kontakt med vandet og

blive smittet med bakterier, som kan være livsfarlige.

Kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer skal således være med til at sikre

opretholdelse af vandkvaliteten af det danske drikkevand samt forhindre udledning

af spildevand og kloakvand i søer, åer og lignende.

Derudover er det af afgørende betydning, at de fagligt ansvarlige personer har de

fornødne kompetencer til at udføre arbejdet korrekt i forhold til de klimatiske for-

hold i Danmark. På grund af vores klima er det vigtigt, at arbejdet udføres således,

at der i installationen ikke opstår frostsprængninger, dampeksplosioner eller lig-

nende.

Kontrollen er således med til at sikre opretholdelse af niveauet for offentlig sund-

hed samt sikre, at den offentlige sundhed ikke bringes i fare.

14. Beskikket bygningssagkyndig

Danmark vil fjerne beskikket bygningssagkyndig fra listen over erhverv, hvor der

er krav om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer. Ændringerne for-

ventes at kunne træde i kraft den 1. januar 2019.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Reglerne om beskikkede bygningssagkyndige fremgår af bekendtgørelse nr. 1426

af 30. november 2016 om beskikkelse af bygningssagkyndige og udarbejdelse af

tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen. Bekendtgørelsens §§ 5-7, ved-

rører personer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der midlertidigt

og lejlighedsvist ønsker at udøve erhvervet som bygningssagkyndig i Danmark.

Det anerkendes, at de krav i §§ 5-7, der vedrører forudgående godkendelse for per-

soner med udenlandske kvalifikationer, ikke har en direkte indvirkning på den of-

fentlige sundhed og derfor ikke kan fastholdes. Dette omfatter blandt andet krav til

erhvervsmæssige kvalifikationer, forsikringsforhold og sprogkundskaber. Derfor

vil der ske en ændring af ovennævnte bekendtgørelse, så disse krav fjernes.

15.

Skorstensfejer

Danmark har fjernet skorstensfejer fra listen over erhverv, hvor der er krav om for-

udgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.

Bekendtgørelse nr. 541 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fy-

ringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen) af 1. juli 2017 implementerer rele-

vante dele af anerkendelsesdirektivet med bestemmelser om bl.a. ansøgningspro-

ceduren for personer fra EU-lande eller EØS-lande, der ønsker varigt at udøve er-

hvervet (etablering) som skorstensfejer. Skorstensfejerbekendtgørelsen fastsætter

imidlertid ikke krav til forudgående kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer for

tjenesteydere, der agter midlertidigt og lejlighedsvis at udøve det lovregulerede er-

hverv.

Kommissionens bemærkninger må antages at være udledt af oplysningerne fra

REGPROF databasen, der tidligere er indberettet om skorstensfejererhvervet. Det

fremgår her, at erhvervet er omfattet af en forudgående kontrol. Der er imidlertid

tale om en fejl i oplysningerne i REGPROF databasen, da der som nævnt ikke er

fastsat krav om forudgående kontrol af midlertidige eller lejlighedsvise tjeneste-

yderes kvalifikationer i skorstensfejerbekendtgørelsen.

Danmark har rettet oplysningerne i REGPROF databasen, så erhvervet er fjernet

fra listen over lovregulerede erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivets

artikel 7, stk. 4, om forudgående kontrol.

Pkt. 2.1.2. Proportionalitetsvurdering i henhold til artikel 59 i direktiv 2005/36/EF

I Kommissionens åbningsskrivelse anmodes de danske myndigheder om at op-

fylde deres forpligtelse i medfør af artikel 59 i direktiv 2005/36/EF ved at færdig-

gøre registreringen af proportionalitetsvurderinger af lovregulererede erhverv i

Danmark i Kommissionens database REGPROF.

En proportionalitetsvurdering har til hensigt at påvise, at reguleringen af et erhverv

er proportionel med formålet, nødvendig og ikke-diskriminerende. Kommissionen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

har noteret sig, at Danmark stadig mangler at indlæse proportionalitetsvurderinger

for 11 % af de angivne erhverv.

Danmark vil senest 20. september 2018 have fremsendt resultaterne af proportio-

nalitetsvurderingerne for de manglede 11 % erhverv til Kommissionen via databa-

sen for lovregulerede erhverv.

Registrering af erhvervet som driftsansvarlig person for elektriske anlæg

Gennemgangen af erhvervene har vist, at Danmark mangler registrering af erhver-

vet som driftsansvarlig person for elektriske anlæg. De danske regler er gennem-

ført i bekendtgørelse nr. 598 af 30. maj 2018 om udøvelse af erhverv som driftsan-

svarlig person på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Efter den seneste ændring af bekendtgørelsen er de gældende regler i overensstem-

melse med direktivets artikel 7, stk. 4, da sætningen

”Kontrollen udføres ikke, hvis

anmelderen opfylder kravene som angivet i § 15”,

indgår i bekendtgørelsens § 17,

stk. 4. Derfor udfører Sikkerhedsstyrelsen allerede i dag ikke kontrol af anmelde-

rens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, når anmelderen dokumenterer

at have udøvet virksomhed i et EU-land, inden for det europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med, jf. bekendtgørel-

sens § 15, som gennemfører direktivbestemmelser om automatisk anerkendelse på

grund af erhvervserfaring.

Sikkerhedsstyrelsen har nu færdiggjort den tidligere påbegyndte registreringen i

REGPROF, så registreringen stemmer overens med gældende regler og praksis.

Samtidig har Sikkerhedsstyrelsen tilføjet en begrundelse for kontrollen. Begrun-

delsen vurderes at være i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel

7, stk. 4, om offentlig sundhed og sikkerhed.

For at undgå alvorlige fejl i forbindelse med driften af elektriske anlæg kan Sik-

kerhedsstyrelsen, jf. direktivet, kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifi-

kationer, inden den pågældende første gang midlertidigt og lejlighedsvist udøver

erhverv som driftsansvarlig person for et elektrisk anlæg i Danmark. Den driftsan-

svarlige har ansvaret for at virksomheden udfører arbejdet korrekt, og er således

ikke kun ansvarlig for egne udførte opgaver.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol skal sikre, at anmelderen udfører sit erhverv i over-

ensstemmelse med gældende regler. Kontrollen skal være med til at sikre, at drif-

ten af elektriske anlæg (højspændings- og lavspændingsanlæg) udføres korrekt, så

der ikke opstår fare for el-ulykker eller brand. Særligt risikoen for brand kan med-

føre stor fare for den offentlige sundhed. Kontrollen er således med til at sikre op-

retholdelse af niveauet for offentlig sundhed samt sikre, at den offentlige sundhed

ikke bringes i fare.

Punkt 2.2 Det europæiske erhvervspas

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Kommissionen gør i åbningsskrivelsen opmærksom på, at de ikke kan finde nogen

henvisning til muligheden for at påklage en manglende afgørelse truffet af de

kompetente myndigheder, inden for den tidsfrist, der er fastlagt i artikel 4c, stk. 1,

i anerkendelsesdirektivet.

Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til at fremsende oplysninger om

de gældende danske regler, der giver erhvervsudøvere mulighed for at påklage en

manglende eller en forsinket afgørelse om udstedelse af det europæiske erhverv-

spas inden for den tidsfrist, der er fastlagt i anerkendelsesdirektivet. Det er tale om

afgørelser truffet af de kompetente myndigheder efter dansk ret, hvor Danmark er

hjemlandet.

Af anerkendelsesdirektivets artikel 4c, stk. 2, fremgår følgende:

”Afgørelser truffet af den kompetente

myndighed i hjemlandet eller manglende af-

gørelse inden for perioden på tre uger, som omhandlet i stk. 1, kan påklages efter

national ret.”

Procedure, herunder tidsfrister for behandling af europæisk erhvervspas for mid-

lertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet af for-

håndskontrol i værtsmedlemslandet jf. direktivets artikel 4c, stk. 1er fastsat i § 11 i

bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og

erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i

lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og er-

hvervsmæssige kvalifikationer i Danmark. Bekendtgørelses § 11, stk. 1 fastsætter,

at ”den

kompetente myndighed kontrollerer inden for 3 uger ansøgningen og bila-

gene i IMI-dossieret og udsteder det europæiske erhvervspas for midlertidig og

lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet af forhåndskontrol i

værtslandet.”

Ansøgere af det europæiske erhvervspas, som har modtaget afgørelse efter udløbet

af den 3 ugers frist eller som ikke har modtaget en afgørelse om det europæiske er-

hvervspas inden for det fastsatte tidsfrist har ulovbestemte adgang til at påklage

den forsinkede eller manglende afgørelse til en højere administrativ myndighed.

Det betyder navnligt, at ansøgeren kan klage over den kompetente myndigheds af-

gørelse til departementet i det ansvarlige ressortministerium, som den kompetente

myndighed hører under.

I Danmark er forvaltningen desuden underlagt domstolskontrol. Den almindelige

regel om domstolskontrol af forvaltningen findes i grundlovens § 63, stk. 1, 1.

pkt., hvorefter ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øv-

righedsmyndighedens grænser.” Det følger bl.a. af bestemmelsen, at

domstolene

har adgang til at foretage en konkret prøvelse af afgørelser, som forvaltningen har

truffet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Domstolene kan efter bestemmelsen bl.a. foretage en konkret prøvelse af, om det

fornødne retsgrundlag for en afgørelse er til stede, om den relevante myndighed

har handlet inden for sin kompetence, og om afgørelsen er truffet under iagttagelse

af de relevante formelle forskrifter. Domstolene kan endvidere foretage prøvelse i

tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed har undladt rettidigt at træffe afgørelse på

trods af, at myndigheden er forpligtet dertil.

Af bemærkningerne til anerkendelseslovens § 8 fremgår bl.a., at der henvises til de

specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 6 og 7. Af de specielle bemærkninger

til §§ 6 og 7 fremgår, at

”Endvidere

kan afgørelser om ansøgning om erhvervspas

påklages efter det almindelige rekurssystem, der gælder for det pågældende om-

råde”.

Klager over afgørelser om udstedelse af europæisk erhvervspas - eller man-

gel på samme inden for tidsfristen - sker således efter de regler, der gælder for det

pågældende erhverv.

På nuværende tidspunkt udstedes det europæiske erhvervspas til 1) sygeplejersker

med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, 2) farmaceuter, 3) fysiotera-

peuter, 4) bjergførere (ej reguleret i Danmark) og 5) ejendomsmæglere.

Danmark har følgende sektorspecifikke lovgivning på området:

Erhvervspas til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje,

farmaceut og fysioterapeuter

Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, farmaceut og

fysioterapeuter er lovregulerede sundhedsfaglige erhverv i Danmark. I Danmark er

der ikke fastsat sektorspecifik lovgivning om muligheden for at klage til en admi-

nistrativ instans over manglende eller forsinket afgørelser om udstedelse af det eu-

ropæiske erhvervspas for så vidt angår erhvervene sygeplejerske med ansvar for

den almene sundheds- og sygepleje, farmaceut og fysioterapeuter.

Adgangen til at klage er imidlertid undergivet dansk rets almindelige ulovbestemte

adgang til at påklage en forvaltningsakt til højere administrativ myndighed, da der

ikke er sket afskæring af klageadgang. Afgørelserne kan ligeledes påklages til

domstolene.

Erhvervspas til ejendomsmæglere

Ejendomsmæglererhvervet er et lovreguleret erhverv i Danmark. Erhvervet er regu-

leret ved lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom (LOFE) og

bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016 om godkendelse og registrering af ejendoms-

mæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.

Klageadgangen på området er reguleret i LOFE § 63, stk. 1, hvoraf det følger, at

afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller bekendtgørelser ud-

stedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen indebærer, at f.eks. afslag på

Side 16/22

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

etablering som ejendomsmægler i Danmark kan påklages til Erhvervsankenævnet.

I det tilfælde der er truffet en afgørelse vil Erhvervsankenævnet, jf. LOFE § 63,

kunne inddrage sagsbehandlingsfejl som et led i bedømmelsen af en afgørelse, der

er indbragt for ankenævnet.

Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om påklage af manglende afgørelse.

En manglende afgørelse anses for en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behand-

lingen af ansøgningen, da sagsbehandlingstiden vil være overskredet.

I det tilfælde der

ikke

er truffet afgørelse i en sag, gælder en adgang til at påklage

faktisk forvaltningsvirksomhed og procesledende beslutninger, herunder mang-

lende afgørelse i en sag, til en overordnet myndighed

–

i dette tilfælde til Erhvervs-

ministeriet. Denne mulighed følger af over-underordnelsesforholdet mellem et de-

partement og en styrelse, hvorefter den overordnede myndighed skal føre tilsyn

med, at den underordnede myndigheds virksomhed er i overensstemmelse med lov-

givningen mv.

Manglende afgørelser fra Erhvervsstyrelsen vil således kunne indbringes for Er-

hvervsministeriet. Ifølge grundlovens § 63 kan Erhvervsministeriets afgørelse ind-

bringes for domstolen.

Erhvervspas til bjergførere

Bjergførererhverv er ikke et lovregulerede erhverv i Danmark. Sager om det euro-

pæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser,

som skal bruges i andre medlemsstater, hvor erhvervet er lovreguleret behandles i

overensstemmelse med direktivets artikel 4a, stk. 6 af Styrelsen for Forskning og

Uddannelse, som er en styrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet og

som varetager opgaver som støttecenter, jf. direktivets artikel 57b.

I Danmark er der ikke fastsat sektorspecifik lovgivning om muligheden for at

klage til en administrativ instans over manglende eller forsinket afgørelse om ud-

stedelse af det europæiske erhvervspas inden for erhverv, som ikke er lovregule-

rede her i landet. Adgangen til at klage er således undergivet ulovbestemte adgang

til at påklage en manglende eller en forsinket afgørelse om udstedelse af erhverv-

spas på området til departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Afgø-

relserne kan desuden påklages til domstolene.

Punkt 2.3 Advarselsordningen i henhold til artikel 56a i direktiv 2005/36/EF

Artikel 56a i direktiv 2005/36/EF omhandler indførelsen af advarselsordningen

hvorefter medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler de kompetente

myndigheder i samtlige øvrige medlemsstater om erhvervsudøvere, hvis udøvelse

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 17/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

af visse lovregulerede erhverv er begrænset, af nationale myndigheder eller dom-

stole. Proceduren for den praktiske anvendelse af advarselsordning er fastsat i

Kommissionens gennemførelsesforordningen11.

Med ordningen er omfattet 1) en række lovregulerede sundhedsfaglige erhverv, 2)

andre lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for patientsikkerhed, 3) dyrlæ-

geerhverv, 4) erhverv med relation til uddannelse af mindreårige, herunder børne-

pasning og førskoleundervisning samt 5) tilfælde, hvor en domstol har fundet, at

en erhvervsudøver til brug for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

har forfalsket dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer.

Kommissionen bemærker i åbningsskrivelsen, at de danske bestemmelser om gen-

nemførelsen af advarselsordningen i henhold til artikel 56a i direktiv 2005/36/EF

(Anerkendelsesdirektivet) (bl.a. § 16, stk. 2, i anerkendelsesloven) hverken næv-

ner, at det er muligt efter national ret at påklage afgørelsen om at udsende eller be-

rigtige en advarsel, eller at advarslen skal være genstand for et nationalt søgsmål.

Kommissionen opfordrer derfor de danske myndigheder til at fuldføre gennemfø-

relsen af artikel 56a, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF i alle enkeltheder.

Bestemmelser i direktivets artikel 56a er gennemført i anerkendelseslovens § 16.

Af specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.,

at en erhvervsudøver

skal underrettes om, at en advarsel om denne er blevet sendt. Erhvervsudøveren

skal også underrettes om, at en advarsel om denne er blevet slettet m.v., jf. gen-

nemførelsesforordningens artikel 28, stk. 2., 2. pkt., samt om eventuelle klagemu-

ligheder.

Danmark er ikke enig i Kommissionens opfattelse af afgørelsesbegrebet i artikel

56a, stk. 6.

Advarslen udsendes udelukkende på baggrund af en bagvedliggende administrativ

afgørelse eller en dom om begrænsning af adgang til udøvelse af et bestemt lovre-

guleret erhverv, jf. direktivets artikel 56a, stk.1 og i tilfælde, der er omfattet af di-

rektivets artikel 56a, stk. 3.

Ved udsendelse af en advarsel sker alene videresendelse af oplysninger jf. direkti-

vets artikel 56a, stk. 2, som indgår i den danske afgørelse om begrænsning af ret-

ten til at udøve et bestemt lovreguleret erhverv her i landet.

Der oplyses om beslutningen om udsendelsen af advarslen i forvaltningsmyndig-

hedens afgørelse om begrænsning af adgang til at udøve et bestemt lovreguleret

erhverv. En forvaltningsmyndigheders afgørelse om begrænsning af adgang til at

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11 I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983:

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983&from=DA

Side 18/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

udøve et bestemt lovreguleret erhverv kan påklages efter de regler, der gælder for

det pågældende erhverv.

I Danmark er forvaltningen desuden underlagt domstolskontrol. Den almindelige

regel om domstolskontrol af forvaltningen findes i grundlovens § 63, stk. 1, 1.

pkt., hvorefter

”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øv-

righedsmyndighedens grænser.”

Fratagelsen af retten til at udøve et bestemt erhverv kan desuden ske ved dom. Ad-

varsel udsendes også i det tilfælde på baggrund af en bagvedliggende domstolsaf-

gørelse om begrænsning af adgang til udøvelse af et bestemt lovreguleret erhverv.

For så vidt angår spørgsmålet om muligheder inden for den danske lovgivning til

at rejse en sag for de danske domstole henvises der til besvarelsen af pkt. 2.2.

Danmark kan derudover oplyse, at en offentlig myndighed kan ifalde erstatnings-

ansvar, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Ud-

gangspunktet efter danske erstatningsretlige principper er, at en offentlig myndig-

hed kan blive ansvarlig, hvis myndigheden har handlet culpøst. Herudover skal der

være årsagssammenhæng mellem kravet (den indtrådte skade) og den culpøse

handling, og der skal foreligge adækvans, det vil sige, at skaden skal være påreg-

nelig for myndigheden.

Om enkelte områder, som er omfattet af advarselssystemet

Dyrlægeerhvervet er reguleret af lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af

11. januar 2017 og bekendtgørelse nr. 1423 af 3. december 2015 om adgang til

udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark for EU- og EØS- statsborgere

samt statsborgere i et land, som EU har indgået aftale med herom. Ifølge kapitel 6

i lov om dyrlæger kan en dyrlæge få frataget sin autorisation eller dele heraf enten

ved Fødevarestyrelsens afgørelse eller ved dom.

Såfremt Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om fratagelse af en dyrlæges autorisa-

tion, eller træffer afgørelse om indskrænkninger i en dyrlæges autorisation, skal

dyrlægen høres forinden, ligesom der i visse tilfælde er krav om forelæggelse for

Det Veterinære Sundhedsråd eller Retslægerådet.

Afgørelsen kan af dyrlægen forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom

skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt dyrlægen. Fødevare-

styrelsen vejleder dyrlægen om retten til domstolsprøvelse. Forlanger dyrlægen en

administrativ afgørelse indbragt for domstolene, har dette opsættende virkning,

medmindre domstolene ved kendelse bestemmer, at dyrlægen ikke under sagens

behandling må udøve sin rettighed. Tilsvarende har en anke af en dom opsættende

virkning, medmindre andet fremgår af dommen, jf. dyrlægelovens § 22.

For så vidt angår lærer i folkeskolen, pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og

1.-3. klasse samt lærer i de gymnasiale uddannelser skal bemærkes,

Side 19/22

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

at folkeskoleloven ikke indeholder regler om fratagelse af retten til at arbejde som

lærer i folkeskolen eller pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse,

og at der derfor heller ikke er anledning til at fastsætte bestemmelser om advarsler

i regi af det reviderede anerkendelsesdirektiv om en sådan fratagelse i folkeskole-

loven. Personer, som begår forbrydelser mod børn og mindreårige, der medfører

forbud mod at arbejde med børn og mindreårige er omfattet af strafferetlige be-

stemmelser på området. De sager behandles af danske domstole.

En række sundhedsfaglige erhverv er reguleret ved lov om autorisation af sund-

hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af

18. august 2017 og bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-

statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

med senere ændringer. Fsva. lovregulerede sundhedsfaglige erhverv orienteres be-

rørte sundhedspersoner om afsendelsen af en advarsel og har mulighed for at på-

klage afgørelsen om forbud mod- eller begrænsning af adgang til udøvelse af et

lovreguleret sundhedsfagligt erhverv til domstolene. Farmaceuter er ikke autorise-

ret og er ikke undergivet tilsyn i Danmark. Derfor er der ingen afgørelse om sank-

tioner, som kan medføre udsendelsen af en advarsel om farmaceuter og dermed in-

gen klageadgang.

I tilfælde af en afgørelse om midlertidig eller varig fratagelse af autorisation som

psykolog vil Psykolognævnet kunne foretage underretning i henhold til anerken-

delsesdirektivets artikel 56a, stk. 1, litra k, hvis betingelserne herfor efter en kon-

kret vurdering er opfyldt. Der findes ikke sektorspecifikke regler, hvorefter en så-

dan afgørelse om underretning kan påklages administrativt.

Sager, hvor en dansk domstol har fundet, at en erhvervsudøver til brug for aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har forfalsket dokumentation for er-

hvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af straffelovens bestemmelser om doku-

mentfalsk og behandles efter de retsregler, der gælder på området. Sager der er af-

gjort af byretten til landsretten kan ankes efter de relevante danske retsregler.

Punkt 2.4 Delvis adgang for visse erhvervsudøvere

Anerkendelsesdirektivet giver mulighed for, at erhvervsudøvere på visse betingel-

ser kan få delvis adgang til at udøve et lovreguleret erhverv.

Kommissionen finder, at anerkendelseslovens § 10, stk. 6, er i strid med anerken-

delsesdirektivets artikel 4f, stk. 6, idet loven anfører, at erhverv (og ikke erhvervs-

udøvere), der er omfattet af den automatiske anerkendelsesordning, er udelukket

fra ordningen om delvis adgang. Kommissionen mener, at denne formulering ude-

lukker grupper af erhvervsudøvere fra delvis adgang og ikke indebærer en vurde-

ring i det enkelte tilfælde.

Den danske regering deler ikke Kommissionens vurdering, da anerkendelsesloven

er udformet med samme formål som direktivet for at sikre, at delvis adgang til at

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 20/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

udøve et lovreguleret erhverv, sker efter en individuel vurdering og dermed ikke

udelukker en gruppe af erhvervsudøvere.

Anerkendelseslovens § 10,

stk. 6:

”Når

den kompetente myndighed har truffet afgørelse om delvis adgang til udø-

velse af et lovreguleret erhverv, skal udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets

titel, og erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin erhvervsmæssige akti-

vitet for tjenestemodtagerne.”

Den afgørelse, som den kompetente myndighed træffer, sker ikke for et helt lovre-

guleret erhverv, men på baggrund af en individuel vurdering, hvilket fremgår af

anerkendelseslovens § 10, hvor der omtales en personlig ansøgning og på den bag-

grund en beslutning om delvis adgang truffet af den kompetente myndighed:

Anerkendelseslovens § 10, stk. 1:

”Har

en person søgt om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, og kan der

ikke gives fuld adgang til udøvelse af erhvervet, træffer den kompetente myndig-

hed, såfremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang til udøvelse af er-

hvervet, hvis følgende betingelser er opfyldt:”

Herefter følger tre betingelser, som skal være opfyldt for, at erhvervsudøveren kan

gives delvis adgang til udøvelse af erhvervet.

Det er den danske regerings vurdering, at der i relation til automatisk anerkendelse

er fuld overensstemmelse mellem formål i direktiv og anerkendelseslov, herunder

som Kommissionen henviser til, at individuelle erhvervsudøvere, der er omfattet

af automatisk anerkendelse, ikke kan omfattes af en afgørelse om delvis adgang

truffet af værtsmedlemsstaten, men at de bevarer deres ret til fuld adgang til de ak-

tiviteter, der er forbeholdt de erhverv, for hvilket anerkendelse sker automatisk.

Det fremgår af anerkendelsesdirektivets artikel 4f, stk. 6:”Denne

artikel finder

ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af automatisk anerkendelse af

deres erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med kapitel II, III og

IIIa i afsnit III.”

Denne bestemmelse er implementeret i dansk ret ved anerkendelseslovens § 10,

stk. 5:

”Stk. 5.

Bestemmelsen, jf. stk. 1-4, finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der

er omfattet af direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af erhvervsmæs-

sige

kvalifikationer.”

Den eneste sproglige forskel er, at der i direktivets artikel 4f, stk. 6, henvises til

kapitlerne om automatisk anerkendelse, mens anerkendelseslovens § 10, stk. 5,

henviser til direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 21/22

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 990: Notat om svar på Kommissionens åbningsskrivelse om anerkendelse af lovregulerede erhverv (nr. 2018/2167)

Af bemærkningerne til anerkendelsesloven § 10, stk. 5, som henviser til direktivets

artikel 4f, stk. 6, fremgår det, at

”Efter bestemmelsen i

stk. 5, jf. direktivets artikel

4 f, stk. 6, finder bestemmelsen om delvis adgang ikke anvendelse på området for

automatisk anerkendelse, hvis erhvervsudøveren er omfattet heraf. Det betyder ek-

sempelvis, at der ikke kan gives delvis adgang til udøvelse af lægeerhvervet, som

hører under området for automatisk anerkendelse på baggrund af minimumuddan-

nelseskrav, hvis den pågældende ansøger opfylder betingelserne for automatisk

anerkendelse. I den situation skal der gives fuld adgang.”

Det fremgår således, at bestemmelsen om delvis adgang ikke finder anvendelse på

området for automatisk anerkendelse, hvis erhvervsudøveren er omfattet heraf. I

den situation, hvor den pågældende ansøger opfylder betingelserne for automatisk

anerkendelse, så skal der gives fuld adgang.

Den danske regering vurderer på ovenstående baggrund, at anerkendelseslovens §

10, stk. 6, ikke er i strid med anerkendelsesdirektivets artikel 4f, stk. 6.

Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse

med det ovenfor anførte.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 22/22