Den 16. september 2018
MFVM 639
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til kommissionsforordning om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stof-
fer og blandinger (komitesag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med
henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling (komitesag). Forordningen imple-
menterer FN’s Globalt Harmoniserede System for klassificering
og mærkning af kemikalier (GHS).
Formålet med forslaget er at tilpasse forordningen i overensstemmelse med de senest indførte æn-
dringer til GHS, som blev vedtaget i henholdsvis december 2014 (6. reviderede version) og december
2016 (7. reviderede version). Forslaget vedrører kriterier og terminologi for klassificering og mærk-
ning af kemikalier og indfører en ny fareklasse og en ny farekategori, hvad angår specifikke fysisk-
kemiske egenskaber. Definitionerne af en række eksisterende fareklasser er blevet opdaterede og
præciserede, så de fremstår ensartede på tværs af fareklasserne. Forslaget forventes ikke at have
væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komitéen den 27.-28. september 2018.
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, da det forventes at påvirke beskyttelsesniveauet i
positiv retning i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag I-VI til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med hen-
blik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige
udvikling. Forordningen implementerer FN’s Glo-
balt Harmoniserede System for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS). Formålet med forsla-
get er at tilpasse forordningen i overensstemmelse med de senest indførte ændringer til GHS.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og
ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006
(herefter CLP-forordningen).