Den 16. september 2018
MFVM 637
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produkti-
on af plastikkugler, der anvendes til rensning af atomaffald i henhold til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komite-
sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af plastikkugler, der anven-
des til rensning af atomaffald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den norske virksomhed Microbeads AS tilladelse
til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12
år fra ”solnedgangsdatoen” d. 22. november 2017.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-
komiteen den 27.-28. september 2018. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konse-
kvenser. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de
tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den
konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Det
er desuden vurderet, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre
arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede maksimale koncentration i
arbejdsmiljøet er lavere end Arbejdstilsynets grænseværdi. Herudover fremgår der af Kommissio-
nens forslag til beslutning om godkendelse vilkår om, at ansøgeren skal gennemføre overvågning af
arbejdstagernes udsættelse for EDC, og at resultaterne herfra anvendes til at evaluere om risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er effektive. Ansøgeren skal desuden indføre
tekniske forbedringer, der øger sikkerheden i forhold til arbejdernes udsættelse og udslip til miljøet.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af 1,2-
dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af plastikkugler, der anvendes til
rensning af atomaffald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH).