Den 16. september 2018
MFVM 634
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) 834/2007 om økolo-
gisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økolo-
gisk produktion, mærkning og kontrol (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om, at det præciseres, at det er muligt at tilsætte vitaminer, mi-
neraler etc. til økologiske fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, såfremt det er et krav i den
horisontale lovgivning for, at produktet kan markedsføres som fødevarer bestemt til spædbørn og
småbørn. Desuden gives mulighed for at de stoffer, som må tilsættes fødevarer bestemt til særlige
grupper, også kan anvendes til økologiske fødevarer til fødevarer bestemt til særlige grupper. Kom-
missionen foreslår samtidigt at forlænge adgangen til at fodre økologiske svin og fjerkræ med 5 %
ikke-økologisk proteinfoder frem til 31. december 2020. Desuden foreslår Kommissionen at forlænge
muligheden for at indsætte op til 18 uger gamle ikke-økologiske kyllinger (hønniker) til æglægning
indtil 31. december 2020. På begge områder er der løbende sket forlængelse siden det oprindelige
udløb d. 31. december 2014. Samtidigt gives der adgang til at fodre visse økologiske rejearter med
kolesterol. Fedtstoffet kolesterol har vist sig at være essentielt for rejernes overlevelse. Positivlisten
for gødningsstoffer, der kan bruges i økologisk produktion opdateres, blandt andet optages kalk fra
sukker produktion fra sukkerrør. Positivlisten for bekæmpelsesmidler opdateres, blandt andet opta-
ges natron og pilebark. Herudover opdateres positivlisten for tilsætningsstoffer til økologisk vin og
positivlisten for desinfektionsmidler til økologiske bistader. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Komitéen for Økologisk
Produktion den 26. september 2018. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man
lægger afgørende vægt på, at det fortsat er muligt at markedsføre fødevarer bestemt til spædbørn og
småbørn som økologiske med de allerede tilladte tilsætninger, og arbejder for, at forlængelsen af
muligheden for at indsætte ikke-økologiske hønniker og for at bruge ikke-økologisk proteinfoder
bliver så restriktiv som muligt.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) 834/2007 om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol.