EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 970
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 20. juni 2018

kl. 11.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.

Nielsen (SF).

Finansminister Kristian Jensen og skatteminister Karsten Lauritzen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3630 (almindelige anliggender

–

artikel 50) den 26. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 760 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) den 29. juni 2018



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3630

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 724 (udvalgsmødereferat side 857, senest

behandlet i almindelige anliggender 9/5-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 608 (udvalgsmødereferat side 764, senest

behandlet på DER 21/3-18)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1126

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

FO/L

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 760 (kommenteret dagsorden)

1. Udvidelsen inkl. stabiliserings- og associeringsprocessen (Kommissionens

udvidelsespakke 2018)



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2018) 0450

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (12)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 548 FO,

forhandlingsoplæg vedr. Albanien, Kosovo og Serbien forelagt 7/12-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 406 FO,

forhandlingsoplæg vedr. Serbien, Montenegro og Makedonien forelagt

30/11-11)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

a) Albanien

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

b) Makedonien

Se punkt 1a.

c) Kosovo

Se punkt 1 a.

d) Bosnien/Hercegovina

Se punkt 1 a.

e) Serbien

Se punkt 1 a.

f) Montenegro

1131

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Se punkt 1 a.

g) Tyrkiet

EUU alm. del (17)

–

bilag 53 (notat om suspension henholdsvis afbrydelse af

EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet samt genoptagelse heraf)

1132

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (udkast til

kommenteret dagsorden)



Status

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Det Europæiske Råd 28-29/6-18

–

bilag 3 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 28-29/6-18

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 725 (udvalgsmødereferat side 858, senest

behandlet i EUU 9/5-18)

Punktet blev forelagt af finansministeren på vegne af udenrigsministeren.

Finansministeren:

På rådsmødet vil udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske

Råd den 28.-29. juni blive præsenteret og drøftet. Der er lagt op til en ganske tung dags-

orden med fokus på migration, den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, handels- og

udenrigspolitiske spørgsmål samt en første drøftelse af Kommissionens forslag til den

næste flerårige finansielle ramme.

Som man også kan se på det første konklusionsudkast, er dagsordenen meget bred. Men

det er forventningen, at forholdet mellem EU og USA og migrationsdrøftelsen kommer til

at stå i centrum for selve drøftelserne på mødet.

Jeg tror godt, man kan forvente, at stats- og regeringscheferne vil have en længere drøf-

telse af forholdet til USA i lyset af den seneste udvikling. Særligt af handelsrelationerne

mellem USA og EU, men også af de bredere perspektiver efter G7. På handelspolitikken

støtter regeringen Kommissionens linje over for USA. Det er væsentligt, at EU sender et

fast, men afbalanceret signal om, at den amerikanske regerings ageren i strid med WTO

ikke er i orden. Samtidig lægger vi vægt på, at konflikten ikke eskaleres.

Det transatlantiske forhold er vigtigt for Danmark og for EU. Vi deler grundlæggende inte-

resser og værdier. Det skal vi holde fast i, og det er afgørende, at vi i fællesskab skal løse

en række globale udfordringer. Men når det er sagt, skal vi i EU selvfølgelig varetage vo-

res egne interesser.

Jeg regner også med, at der på mødet i Det Europæiske Råd kommer en bredere drøf-

telse af migration. Det er stadig svært at finde fælles fodslag for den fælles asylpolitik; der

er mange ideer på bordet, og emnet er genstand for en betydelig mødeaktivitet blandt

europæiske ledere i disse dage. Der har siden sidste år været arbejdet på at finde en

løsning på revisionen af Dublinforordningen og forslaget om en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme for asylansøgere. Men det tyder i øjeblikket ikke på, at det vil være mu-

ligt opnå konsensus på topmødet i juni.

1142

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Som det ser ud nu, vil drøftelsen komme til at omhandle alle dele af EU’s migrationspoli-

tikker, herunder interne aspekter som det europæiske asylsystem og håndtering af se-

kundære bevægelser. Og eksterne aspekter som styrkelse af eksterne grænser, tilbage-

sendelse og samarbejde med tredjelande om eftersøgnings- og redningsaktioner. Rege-

ringen spiller aktivt ind i disse diskussioner.

Sikkerhed og forsvar bliver også et emne på topmødet. Emnet blev senest drøftet i de-

cember 2017. Som udkastet til konklusioner også afspejler, er der tale om en bred dags-

orden. Jeg forventer bl.a., at der i lyset af EU-NATO-topmødet den 11.-12. juli vil være

fokus på fremdriften i EU-NATO-samarbejdet. Derudover forventer jeg, at man vil komme

ind på det aktuelle arbejde med at forberede en såkaldt civil compact til efteråret, der skal

udgøre en politisk ramme for en styrkelse af EU’s civile CSDP-missioner.

Endelig vil

Kommissionen præsentere en meddelelse om fremdriften i EU’s arbejde med at styrke

modstandskraften mod kemiske, biologiske og nukleare våben samt hybride trusler, her-

under cyber og påvirkningskampagner.

Stats- og regeringscheferne vil også have en første formel drøftelse af Kommissionens

forslag til den flerårige finansielle ramme, kendt som MFF’en. Der er lagt op til, at det

mest af alt bliver en drøftelse af tidsperspektivet og processen mere generelt - og altså

ikke så meget om substansen. Det er helt naturligt al den stund, at medlemslandene sta-

dig er i gang med at analysere de tusindvis af siders underliggende sektorlovgivning, som

Kommissionen har fremsat igennem de seneste 3-4 uger.

I forhold til EU’s eksterne relationer

vil der forventeligt være en drøftelse af forholdet til

Rusland efter bl.a. Salisburysagen. Der kan også komme en drøftelse af forlængelsen af

de økonomiske sanktioner mod Rusland, hvor vi jo desværre ikke har set fremskridt i

gennemførelsen af Minskaftalen.

Stats- og regeringscheferne vil desuden i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske

Råd følge op på en række emner, som man tidligere har drøftet. Det gælder f.eks. det

digitale Europa, digital beskatning, forskning og innovation og det europæiske semester.

Det kan heller ikke udelukkes, at rådskonklusionerne på udvidelsesdagsordenen

–

som

jeg netop har forelagt

–

bliver omtalt i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd.

Til sidst vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan komme flere punkter på dagsordenen frem

mod mødet. Det gælder bl.a. aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål.

Der ventes derudover et topmøde om Brexit i artikel 50 format

–

dvs. mellem de 27 med-

lemslande. Den del af topmødet vil blive forelagt separat.

I marginen af topmødet vil der også være et eurotopmøde, hvor Danmark og de øvrige

ikkeeurolande denne gang er inviteret til at deltage. Her lægges op til en drøftelse om

videreudviklingen af ØMU’en og bankunionen.

1143

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen mente, at det var muligt at finde en fælles

løsning på migrationsspørgsmålet, eller om det ville ende med, at kansler Merkel gik

sammen om en løsning med en gruppe af andre lande.

Nikolaj Villumsen

havde forstået på statsministeren, at Danmark og Østrig var på banen

med et forslag om at lave lejre for asylansøgere, men det var uklart, om det var for afviste

asylansøgere, og hvor disse lejre i øvrigt skulle ligge. Albanien var blevet nævnt; det var

bekymrende. Han undrede sig over, at der var bred enighed i EU om at give penge til

libyske militser. På en rejse med Udlændinge- og Integrationsudvalget havde italienske

eksperter på området oplyst, at de militser, der fik EU-støtte, var de samme som dem, der

stod for driften af slavecentre og menneskesmugling. Det kunne de så holde lidt igen med

ved hjælp af EU-støtte. Det virkede ikke som en klog tilgang.

Kunne ministeren i øvrigt redegøre for det forslag, der skulle være stillet af Merkel, om, at

lande, der vil lave en fordeling, skal gøre det

–

i stedet for at vente på, at alle lande er

enige. Og så vil man lade de lande, der står udenfor, bidrage økonomisk. Ville man fra

dansk side bakke op om det?

Finansministeren

svarede, at Danmark i kraft af retsforbeholdet ikke har en stemme i

debatten og heller ikke bliver påvirket af, hvad der måtte blive vedtaget. EU stod over for

udfordringen med at sikre, at der føres kontrol med, hvem der rejser ud af Nordafrika.

Den mest optimale løsning ville være at føre kontrol i Nordafrika med, hvem der kan

komme til Europa og få asyl, men den løsning ville kræve enighed om fordeling mellem

landene og en vis mandskabsmæssig opbakning til at kunne gennemføre det. Derfor stod

landene nu med et valg mellem ikkeoptimale løsninger. Ministeren var orienteret om, at

Jean-Claude Juncker prøvede at samle en kreds af frontstatslande for migrationsstrøm-

me og bl.a. også Tyskland for at finde afklaring forud for mødet. Han kendte ikke til, hvilke

planer der var på bordet. Danmark er kun med, når det handler om Schengen og græn-

sekontrol, men ikke en tvungen omfordelingsmekanisme. Danmark deltager på mellem-

statslig basis i spørgsmålet, og derfor havde Danmark ikke samme indsigt i alle initiativer.

Ministeren henviste i øvrigt til udlændinge- og integrationsministeren for uddybende svar.

1144

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Det Europæiske Råd 22-23/3-18

–

bilag 14 (konklusioner fra mødet i DER

22/3-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Fremskridtsrapport vedr. forhandlinger om EU’s kommende flerårige finansielle

ramme (MFF)



Godkendelse

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018)

0328, KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 3 om, hvilke områder inden for ministerens

ressort, som ministeren i mindst grad giver den ofte omtalte merværdi for det

europæiske samarbejde, fra finansministeren

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 725 (udvalgsmødereferat side 860, senest

behandlet i EUU 9/5-18)

Finansministeren:

På rådsmødet forventes der endvidere godkendt en fremskridtsrap-

port for forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Der forventes ingen drøftelse

af fremskridtsrapporten, da der reelt endnu ikke er meget at rapportere om.

Det er et stort og kompliceret forslag, Kommissionen har fremsat. Ud over selve hoved-

forslaget har Kommissionen over de seneste 3-4 uger fremsat forslag til de mere end 60

underliggende sektorretsakter, som understøtter de mere end 30 udgiftsprogrammer,

som skal udmønte MFF-aftalen i konkret politik. I øjeblikket er medlemslandene først og

fremmest optaget af at få afklaret teknikken og det nærmere indhold i forslagene.

Udvalget har foreløbig modtaget grund- og nærhedsnotater på det samlede forslag og vil

løbende modtage tilsvarende på de enkelte sektorområder fra de respektive ressortan-

svarlige ministre. Jeg er helt bevidst om, at der er stor opmærksomhed om Kommissio-

nens forslag og konsekvenserne for Danmark.

Sagen forberedes som bekendt i Rådet for Almindelige Anliggender, hvorfor udenrigsmi-

nisteren løbende vil holde udvalget orienteret. Jeg vil dog gerne i dag benytte lejligheden

til at invitere udvalget til en nærmere teknisk briefing om MFF-forslaget i Finansministeriet

til efteråret, når vi har fået forslaget afklaret teknisk, og vi så småt begynder at tage fat på

de reelle forhandlinger. Samme invitation vil også blive givet til medlemmer af Finansud-

valget.

1145

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Jeg vil også på et senere tidspunkt, når vi nærmer os de afsluttende forhandlinger, ind-

hente et forhandlingsmandat her i udvalget.

Rasmus Nordqvist

havde flere gange tidligere spurgt til den danske holdning. Var det

f.eks. fornuftigt at arbejde for en fordobling af ERAMUS+? Regeringens svar havde hver

gang lydt, at budgettet ikke må overstige 1 pct. af BNI. Hvornår man ville nå frem til en

diskussion om indholdet og ikke bare den økonomiske ramme? På et nyligt afholdt

COSAC-møde havde han konstateret, at landene stod i hver sit hjørne, og at det var

svært at få dem til at mødes om indholdet. Det interessante i Kommissionens udspil var

de eksterne instrumenter, som man samlede under migrationsbekæmpelse. Hvornår

skulle man diskutere det politiske indhold af det? Tog man det alvorligt, ville man måske

også opnå forståelse fra andre lande.

Nikolaj Villumsen

ville gerne deltage i en teknisk briefing. Både ramme og indhold er

vigtigt for at finde de steder, der kan spares

–

landbrugsstøtte, militæroprustning etc. Og

det var også har, man skulle have diskussionen om retsstatsprincipper. Han opfordrede til

at give hinanden håndslag på at nedlægge veto over for en finansiel ramme, der ikke

lægger op til, at kassen smækkes i, hvis retsstatsprincipperne brydes. Ungarn og Polen

truede med ikke at ville godkende et budget med de konsekvenser. Der lå en potentielt

stor konflikt i det.

Finansministeren

svarede, at man ville komme tilbage til MFF’en flere

gange inden en

endelig beslutning om ca. 2 år. Kommissionen havde ønsket at lukke den inden udgan-

gen af sin periode, men det kom ikke til at ske, at en tiltrædende kommission og det frem-

tidige Europa-Parlament ville acceptere en ramme, de ikke har indflydelse på. Den dan-

ske diskussion var centreret både om størrelsen og indholdet af budgettet. Det var kom-

munikeret klart ud, hvad Danmark gerne ville med budgettet: det, der handler om fremti-

den, dvs. forskning, infrastruktur, energi, men også fælles grænsekontrol. Man havde

også foretaget en vurdering af, hvad der skulle pilles ud, hvis man skulle holde sig inden

for rammen. Det blev i Bruxelles kaldt for den danske vandfaldsmodel og udgjorde en

grafisk fremstilling af en nedtrapning af budgetudkastet til at få frigjort 50 mia. euro til over

en periode at købe sig ind på nye områder. Det gør man bl.a. ved, at man nominelt fast-

låser budgettet i stedet for at øge det så meget, som der var lagt op til. Dernæst fjernede

man det, som Storbritannien hidtil havde stået til at modtage, og som de ikke skulle mod-

tage i den kommende MMF. Man fortsatte den nedadgående tendens for landbrugsstøt-

ten og gør det samme for strukturfondsmidler som hidtil. Ministeren fandt det underligt, at

Danmark betaler meget ind til EU for så at modtage strukturfondsmidler den anden vej

rundt. Man burde se på en grænse for, hvor meget der skal gives i strukturfondsmidler til

de velhavende dele af Europa, så midlerne kommer til at udgøre en solidaritetsfond. Det

må nødvendigvis have en konsekvens for en række projekter i Danmark, der er med-

sponsoreret af EU-strukturfondsmidler.

Om landbrugsstøtten sagde ministeren, at han for nylig havde haft et møde med budget-

kommissær Oettinger, hvor de gennemgik de danske prioriteter for indhold og størrelse.

Kommissæren havde spurgt, om ministeren virkelig ville have, at han skulle overbringe

1146

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

en hilsen til Landbrug & Fødevarer om, at regeringen gik ind for at skære ned i land-

brugsstøtten. Dertil var svaret:

”Ja

tak”. Det kom bag på kommissæren, men det var en

del af

dansk politik at fortsætte med at reformere. Man havde nu omlagt EU’s landbrugs-

støtte, så den var langt mindre skadelig for udviklingslande, og så man dermed har den

mest markedskonforme måde at støtte landbruget på. Den forstyrrer mindst muligt mar-

kedskræfter og udviklingslande. Støtten burde dog være endnu lavere. Danmark havde

både præsenteret, hvordan man kommer ned i størrelse og prioriteterne for indholdet:

energi, forskning, infrastruktur og fælles grænseværn.

Formanden

var usikker på, at udvalget havde modtaget vandfaldsmodellen. Hvis ikke,

kunne den så sendes?

Finansministeren

bekræftede dette.

5. Det europæiske semester 2018



Vedtagelse

KOM (2018) 0401-403 og 0405-0427

KOM (2018) 0404 og KOM (2018) 0400

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (17)

–

bilag 613 (Danmarks nationale reformprogram 2018)

EUU alm. del (17)

–

bilag 614 (Danmarks konvergensprogram 2018)

KOM (2018) 0120

–

bilag 2 (notat Kommissionens landerapporter 2018)

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat økofin side 31)

EUU alm. del (17)

–

bilag 541 (referat af samråd 15/3-18 om Danmarks

reformprogram og konvergensprogram)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)



Status

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1147

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

7. Rule of law/Polen



Status

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3629

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (17) - svar på spm. 214 om redegørelse for de forskelle, der

måtte være, mellem på den ene side de tidligere gældende regler for

højesteretsdommere i Polen i form af afgrænsede ansættelsesperioder og

på den anden side de nugældende regler, der efter sigende medfører

såkaldt ”tvangspensionering” af dommere, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (17)

–

bilag 725 (udvalgsmødereferat side 865, senest

behandlet i EUU 9/5-18)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1148

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1150

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3626 (økonomi og finans) den 22. juni 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 760 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

sagde, at der var tre sager, han ikke ville nævne: konvergensrappor-

ter, idet der ikke optages nye lande i euroen, og to finansielle sager, der ikke var på

dagsordenen for Økofin, men som snart ville blive vedtaget på teknisk niveau grundet

bred enighed. Forslaget om quick fixes var til forhandlingsoplæg, mens de øvrige sager

var til udvalgets orientering. Ministeren henviste desuden til samlenotatet.

1. Forslag om styrket administrativt momssamarbejde



Generel indstilling

KOM (2017) 0706, KOM (2017) 0567

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

På sidste Økofin var der ikke enstemmighed om forslaget om at styr-

ke det administrative samarbejde mellem EU-landenes myndigheder på momsområdet.

Forslaget skal sikre en bedre koordineret indsats mod grænseoverskridende momssvig.

De fleste lande støttede forslaget, men der blev rejst ønsker om tekniske forbedringer, og

efter en mindre justering af forslaget ventes der nu enighed på dette Økofin.

Forslaget indebærer bl.a., at et EU-land kan pålægges at foretage kontrol af en national

virksomhed, hvis landet får en anmodning fra to andre EU-lande, hvor virksomheden er

momspligtig. Der var lagt op til forskellige grader af inddragelse af de anmodende landes

embedsmænd i sådanne kontroller.

Mulighederne for deltagelse af de anmodende landes embedsmænd er nu blevet gjort lidt

bedre, så disse embedsmænd som hovedregel altid kan deltage i kontrollen. Kun hvis

nationale regler forhindrer deltagelse, kan inddragelsen af de anmodende landes em-

bedsmænd blive begrænset og få mere karakter af konsultation. Denne balance ventes

nu at sikre enstemmighed.

1151

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

2. Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det ende-

lige momssystem



Generel indstilling

KOM (2017) 0568 og KOM (2017) 0569

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Finansministeren:

Kommissionen har stillet et forslag, som introducerer grundlæggende

elementer i det endelige momssystem og samtidig sikrer nogle konkrete praktiske forbed-

ringer i det nuværende momssystem

–

såkaldte quick fixes.

Kommissionen foreslår et endeligt momssystem, hvor den nuværende hovedregel om

forbrugslandsbeskatning skal gælde helt generelt, og hvor leverandøren altid er beta-

lingspligtig for moms. Det gælder allerede i langt de fleste tilfælde, men ikke for grænse-

overskridende handel mellem virksomheder.

Det endelige momssystem kræver i princippet, at alle virksomheder skal momsregistreres

i alle de lande, de eksporterer til. En del af systemet vil således være, at virksomhederne

kan afregne momsen ét sted (såkaldt one stop-shop). Det er en betydelig administrativ

lettelse. Det endelige system skal sikre bedre mod svig. Vi støtter det endelige momssy-

stem, der skal sikre, at alle salg i Danmark pålægges dansk moms.

Det aktuelle forslag indfører nogle hovedprincipper om det endelige momssystem i EU's

momsregler, men den praktiske gennemførelse af det endelige system afventer enighed

om et separat forslag på et senere tidspunkt.

Hovedindholdet i det aktuelle forslag er fire konkrete quick fixes, der bl.a. skal præcisere,

hvilke transaktioner der momsfritages i forskellige særlige situationer i det nuværende

momssystem for at undgå uklarhed og risiko for fejl og svig. Disse fire quick fixes er alle

tidligere efterspurgt af Rådet, og der er bred enighed om dem i det foreliggende forslag.

Mange lande ønsker imidlertid et femte quick fix, som sikrer fortsat mulighed for, at f.eks.

finansielle virksomheder kan få momsfritagelse på køb af administrative ydelser, der er

udliciteret til andre virksomheder, når der dannes en såkaldt selvstændig gruppe mellem

f.eks. en bank og en it-virksomhed. Dette quick fix undgår den indskrænkning i nogle lan-

des praksis, som følger af nylige EU-domme.

Regeringen støtter størstedelen af det samlede kompromisforslag, herunder de fire op-

rindeligt foreslåede quick fixes.

Regeringen støtter imidlertid ikke det femte quick fix. Det kan få betydelige, negative kon-

sekvenser for det danske provenu fra lønsumsafgiften. Danmark har hidtil fortolket reg-

lerne sådan, at momsfritagelsen for selvstændige grupper ikke gælder grænseoverskri-

dende, men kun nationalt. Det betyder f.eks., at finansielle virksomheder i selvstændige

1152

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

grupper betaler moms af ydelser, som udliciteres til andre EU-lande. De betaler ikke

moms af ydelser, som udliciteres i Danmark

–

til gengæld betaler man lønsumsafgift. Hvis

man indfører en momsfritagelsesordning, som er grænseoverskridende, vil danske finan-

sielle virksomheder opnå fritagelse for både moms og lønsumsafgiften, hvis man udlicite-

rer ydelser til et andet EU-land. Forslaget er kommet relativt sent ind i forhandlingerne og

er ikke grundigt vurderet.

Forhandlingssituationen er udfordrende, fordi kun Danmark og Sverige synes at være

stærkt skeptiske over for dette quick fix, mens mange EU-lande støtter det eller accepte-

rer det. Enkelte lande støtter vores skepsis over for denne momsfritagelse i større eller

mindre grad, men de vil muligvis alligevel støtte det samlede forslag. Kommissionen er

principielt imod dette quick fix og har juridisk mulighed for at trække hele forslaget tilbage,

men Kommissionen vil muligvis acceptere det. Det er uklart, om der på Økofin vil være et

stort pres for, at alle accepterer momsfritagelsen. Det er et skatteforslag, så det skal ved-

tages med enstemmighed.

Regeringens position er, at vi ikke kan støtte det samlede forslag, inklusive momsfritagel-

sen, med mindre momsfritagelsen inkluderes i en form, som ikke har nævneværdige ne-

gative provenuvirkninger i Danmark. Vi håber naturligvis, at Sverige og evt. andre vil dele

modstanden mod et forslag, som indeholder denne momsfritagelse, men som ikke inde-

holder løsninger på de problemer, som den rejser for nogle af os.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om at det var korrekt forstået, at regeringen støttede moms-

fritagelse, hvis det var begrænset til det, som EU-Domstolens afgørelse pegede på? Eller

hvor lå regeringens grænse?

Holger K. Nielsen

forstod den danske skepsis over for det femte quick fix, for der var

specielle danske forhold med lønsumsmodeller osv., der gjorde sig gældende. Men hav-

de andre lande tilsvarende specifikke indvendinger?

Finansministeren

gjorde det klart, at Danmark kunne acceptere de fire quick fixes, men

ikke det femte. Til gengæld havde man fra dansk side lagt op til, at hvis det foreslåede

omfang for det femte quick fix blev ændret, så det faldt inden for rammen af, hvad der

kunne håndteres uden provenumæssige tab for Danmark, kunne man leve med det. Det

fordrede dog en massiv tilpasning. Det var primært Danmark og Sverige, som det ville

komme til at have konsekvenser for på grund af landenes lønsumsmodel. Det betød, at

Danmark og Sverige ville stå relativt alene i en afvisning af quick fix-pakken, for en lang

række lande havde givet udtryk for, at de ikke havde brug for det femte quick fix, men det

ramte dem heller ikke.

Holger K. Nielsen

præciserede, at han gerne ville vide, om der var andre lande, der

havde særskilte interesser på andre områder, som de argumenterede for.

Finansministeren

svarede, at alle landene var enige om de fire quick fixes. En række

lande havde bemærket, at forslaget om det femte quick fix var kommet meget sent fra

1153

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Frankrig, men de havde ikke rejst det som et problem. Der var altså ikke andre lande, der

hejste flaget ud over Danmark og Sverige, der så måtte tage kampen op.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det. Enhedslisten og Det Radikale Venstre havde

på forhånd skriftligt meddelt deres støtte til forhandlingsoplægget.

3. Forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0586

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark)

EU-note (15)

–

E 16 (note af 10/12-15)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 326, senest

behandlet i EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Økofin vil drøfte en fremskridtsrapport om status over de tekniske

forhandlinger om forslaget om en fælles indskydergarantiordning i bankunionen, den så-

kaldte EDIS.

Forslaget indebærer en fælles sektorfinansieret indskydergarantifond for hele bankunio-

nen. Fonden skal opbygges gradvis og give sikkerhed for dækkede indskud i alle delta-

gerlandes kreditinstitutter. Institutterne skal betale risikobaserede bidrag til den fælles

fond, så institutter med højere risiko for træk på EDIS betaler tilsvarende højere bidrag og

omvendt. Formålet med EDIS er generelt at styrke finansiel og økonomisk stabilitet i eu-

roområdet og i EU som helhed.

Kommissionen har i lyset af landenes meget delte meninger om forslaget lagt op til muli-

ge kompromiser, herunder at EDIS til en start indebærer en mindre grad af risikodeling

end oprindelig foreslået, samt at gradvis mere risikodeling betinges af en ny gennemgang

af institutternes robusthed og fremskridt med at reducere risici i banksektoren.

Forslaget drøftes på teknisk niveau, men de politiske drøftelser afventer en beslutning

om, hvorvidt der er sket nok fremskridt med risikoreduktion. Vi vil tage statusrapporten

om de tekniske drøftelser til efterretning.

1154

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

4. Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene



Vedtagelse

KOM (2018) 0401-403 og 405-0427

KOM (2018) 0404 og KOM (2018) 0400

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

EUU alm. del (17)

–

bilag 613 (Danmarks nationale reformprogram 2018)

EUU alm. del (17)

–

bilag 614 (Danmarks konvergensprogram 2018)

KOM (2018) 0120

–

bilag 2 (Notat om Kommissionens landerapporter 2018)

EUU alm. del (17)

–

bilag 541 (fortroligt referat af samråd 15/3-18 om

Danmarks reformprogram og konvergensprogram)

Finansministeren:

Økofin skal godkende de nye årlige landeanbefalinger til EU-landene

på baggrund af udkast fra Kommissionen.

Anbefalingerne udpeger for hvert land de mest presserende økonomiske udfordringer.

Flere anbefalinger fokuserer på efterlevelse af de finanspolitiske regler, mens andre foku-

serer på fremme af investeringer og forbedring af erhvervsklima og produktivitet. Der er

også fokus på at øge beskæftigelsen og inkludere marginaliserede grupper på arbejds-

markedet.

Danmark modtager i år en anbefaling om at fremme konkurrencen i den indenlandsk ori-

enterede servicesektor, herunder f.eks. i forsyningssektoren og den finansielle sektor.

Anbefalingen ligger i forlængelse af foregående års anbefalinger og stemmer generelt

godt overens med regeringens dagsorden.

Regeringen kan støtte pakken med landeanbefalinger, og der ventes generel støtte til

anbefalingerne blandt EU-landene.

Jeg vil redegøre nærmere for indholdet af de godkendte anbefalinger på det fælles sam-

råd med Finansudvalget den 27. juni.

1155

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

5. Implementering af stabilitets- og vækstpagten



Vedtagelse

KOM (2018) 0433, KOM (2018) 0429, KOM (2018) 0428, KOM (2018)

0431, KOM (2018) 0432 og KOM (2018) 0430

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 50)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 333,

senest behandlet i EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Økofin skal behandle forslag under stabilitets- og vækstpagten om

Ungarn, Rumænien og Frankrig.

Kommissionen vurderer, at Ungarn ikke har efterlevet MTO-reglerne, dvs. reglerne om

opnåelse af landets mellemfristede mål for struktursaldoen. Det foreslås derfor, at Ungarn

tildeles en MTO-henstilling med et krav om en strukturel forbedring på 1 pct. af BNP i

2018.

Rumænien fik en MTO-henstilling i juni 2017, som efterfølgende blev revideret i decem-

ber 2017. Rumænien vurderes ikke at have levet op til denne henstilling. Kommissionen

foreslår derfor en beslutning om utilstrækkelig opfølgning og foreslår også en ny revideret

MTO-henstilling om en strukturel tilpasning på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019.

Frankrig fik en henstilling for overskridelse af 3-procentgrænsen for det faktiske under-

skud i 2009. Fristen er efterfølgende forlænget tre gange

–

senest i 2015. Frankrig har nu

bragt underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP, og Kommissionen foreslår derfor, at

henstillingen ophæves.

Der ventes bred opbakning til Kommissionens forslag på Økofin. Regeringen støtter også

forslagene.

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018



Drøftelse

KOM (2018) 0370

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af økofin 12/7-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1156

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

7. Forslag om paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0343

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

EU-note (16)

–

E 39 (note af 28/9-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Forslag om grænseoverskridende distribution af investeringsfonde



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0092 og KOM (2018) 0110

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 70)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Eventuelt

Finansministeren:

Jeg vil nu orientere udvalget om de igangværende drøftelser om at

styrke bankunionen i den udvidede eurogruppe, hvor Danmark og de andre lande uden

for euroen også deltager. Vi har møde torsdag aften, og der ventes bred støtte til et første

trin i styrkelsen af bankunionen med henblik på en beslutning på det udvidede eurotop-

møde den 28.-29. juni.

Drøftelserne sigter på at lande en aftale med en balance mellem dels tiltag til risikodeling,

hvor deltagerne i bankunionen forsikrer sig mod risici i fællesskab, dels tiltag til risikore-

duktion, som reducerer risikoen for nye finansielle kriser i det hele taget.

Et konkret risikodelingstiltag er forslaget om en fælles indskydergarantiordning, EDIS. Det

er aftalt, at der først indledes politiske drøftelser om EDIS, når der er enighed om, at der

er sket tilstrækkelig reduktion af risici i banksektoren.

Der skal også etableres en fælles offentlig bagstopper for bankunionens fælles sektorfi-

nansierede afviklingsfond (SRF). Bagstopperen skal

–

som en sidste udvej

–

kunne yde

midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer i et nødli-

dende institut (såkaldt bail-in) samt sektorens egne midler i afviklingsfonden ikke er nok til

at håndtere en bankkrise.

Eventuelle offentlige lån via bagstopperen skal naturligvis tilbagebetales. Bankunionens

grundprincip er, at det er bankerne og deres ejere, der betaler regningen for bankkriser,

ikke skatteborgerne.

1157

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Konkrete risikoreduktionstiltag skal styrke den finansielle regulering og kreditinstitutters

robusthed, så sandsynligheden for nye kriser reduceres. Et centralt tiltag er f.eks. den

bankpakke, vi blev enige om på sidste Økofin.

Nogle lande lægger relativt stor vægt på risikoreduktion, herunder fortsat opbygning af

buffere og håndtering af udfordringer i banksektoren, mens andre lande lægger stor vægt

på risikodeling, herunder snarlig forhandling om indførelse af en fælles indskydergaranti.

Det tegner nu til, at vi kan opnå enighed om et kompromis om første trin i styrkelsen af

bankunionen forud for topmødet.

Det ventede kompromis indebærer enighed om en række indikatorer for risikoreduktion,

så vi kan måle den løbende styrkelse af robustheden i den finansielle sektor, herunder

opbygning af kapital og nedskrivningsegnede passiver samt nedbringelse af dårlige akti-

ver såsom misligholdte lån. Den europæiske banksektor er blevet markant styrket efter

krisen, men formålet er at opnå stadig større sikkerhed for, at sektoren selv kan bære

omkostningerne ved bankkriser.

Kompromiset indebærer også, at Rådet skal nå enighed med Europa-Parlamentet om en

endelig bankpakke på basis af vores aftale på sidste Økofin, der indebærer en markant

reduktion af risici i sektoren.

Kompromiset ventes også at indebære principbeslutning om, at bagstopperen for afvik-

lingsfonden skal baseres på eurolandenes fælles lånefond (ESM). En endelig beslutning

vil dog afvente en større reform af ESM (låneinstrumenter m.v.).

Da kun eurolande deltager i ESM, skal der findes en løsning, så ikkeeurolande kan delta-

ge i bagstopperen på lige vilkår med eurolandene. Den ventede løsning er, at deltagende

ikkeeurolande

hver især etablerer kreditlinjer til afviklingsfonden parallelt med ESM’s kre-

ditlinje.

Det største udestående spørgsmål i forhold til det ventede kompromis er, om der træffes

beslutning om tidspunkt for at starte politiske drøftelser om EDIS.

Regeringen støtter det ventede kompromis om første trin i styrkelsen af bankunionen.

Regeringen lægger vægt på, at bankunionen formelt og i praksis forbliver åben, så ikke-

eurolande kan deltage på lige vilkår. Vi er meget tilfredse med, at det er tilfældet. Og re-

geringen støtter et balanceret samspil mellem risikodeling og risikoreduktion, som yderli-

gere kan styrke bankunionen (der er kommet godt fra start).

11. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1158

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 760 (kommenteret dagsorden)

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019



Politisk enighed



SEK (2018) 0250

Rådsmøde 3626

–

bilag 1 (samlenotat side 79)

Finansministeren:

EU’s budget for 2019 forelægges

til forhandlingsoplæg.

EU’s budget

for 2019 er det sjette og derfor næstsidste årlige budget i den flerårige finansielle ramme

for 2014-2020, som fastlægger lofterne for de årlige budgetter.

Kommissionens forslag til EU’s budget for næste år indeholder et forpligtelsesniveau på

165,6 mia. euro svarende

til 1,00 pct. af EU’s BNI og et betalingsniveau på 148,7 mia.

euro,

hvilket svarer til 0,90 pct. af EU’s BNI.

Det foreslåede udgiftsniveau er udtryk for en stigning på henholdsvis 3,1 pct. i forpligtel-

ser og 2,7 pct. i betalinger i forhold til 2018.

Det danske bidrag til EU i 2019 er på nuværende tidspunkt teknisk skønnet til at blive på

21,9 mia. kr. Der må forventes ændringer til dette skøn frem mod den endelige budgetaf-

tale for 2019, som normalt indgås mellem Rådet og Europa-Parlamentet i november.

Kommissionens forslag drøftes på nuværende tidspunkt i Rådet budgetudvalg. En stor

gruppe af Danmarks ligesindede lande argumenterer for, at EU’s budget skal understøtte

finansiel holdbarhed og sikre tilstrækkelige margener, så der er plads til at håndtere ufor-

udsete udgifter, der måtte opstå i løbet af budgetåret.

Danmarks ligesindede har desuden argumenteret for, at der er behov for en skarp priori-

tering af EU’s udgifter –

sådan som man også gør i de nationale budgetter.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at de udgiftslofter, der er fastfast i den flerårige

finansielle ramme, overholdes.

Regeringen lægger inden for disse rammer vægt på, at EU’s budget er retvisende og af-

spejler det faktiske udgiftsbehov. I denne behovsvurdering skal der ske en skarp priorite-

ring af EU’s udgifter på samme måde, som vi gør i de nationale budgetter.

For så vidt angår forpligtelsesniveauet, lægger regeringen vægt på, at der budgetteres på

en måde, der understøtter den budgetmæssige holdbarhed. Det betyder for det første, at

der skal sikres en tilstrækkelig margen under udgiftsloftet til, at der kan tages højde for

uforudsete udgifter. Kommissionen foreslår en i mine øjne utilstrækkelig margen på 1,1

mia. euro.

1159

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

For det andet er der nødt til at være en vis sammenhæng mellem forpligtelses- og beta-

lingsniveauet, så vi undgår, at ubetalte regninger skubbes til senere år. Kommissionens

forslag medfører en stigende forskel på forpligtelses- og betalingsniveauet, således at der

sker en ophobning af tilsagn på knap 17 mia. euro.

Det er regeringens holdning, at en så snæver margen og en tilsvarende ophobning af

forpligtelsesniveauet ikke er i overensstemmelse med ønsket om budgetmæssig holdbar-

hed. Vi vil derfor i forhandlingerne arbejde aktivt for at sænke forpligtelsesniveauet.

På betalingssiden er det centralt, at der budgetteres retvisende og på en måde, der ikke

medfører voldsomme bidragsstigninger for medlemsstaterne. Her må der prioriteres

skarpere, sådan som vi også gør nationalt.

I forhold til de enkelte budgetkategorier er regeringens holdning følgende:

Angående budgetkategori 1a, vækstpolitikker, arbejdes der fra dansk side for, at

udgifterne til vækstpolitikker prioriteres. Det gælder særlig forskning, energi, uddannelse,

innovation og grænseoverskridende transportinvesteringer.

Angående budgetkategori 1 b, samhørighedspolitik, arbejder regeringen sammen med

andre ligesindede lande for, at udgiftsniveauet er retvisende og realistisk. Der bør ikke

afsættes urealistisk høje bevillinger, som det har været tilfældet i de seneste år.

Med hensyn til budgetkategori 2, landbrugspolitik, arbejdes der for, at der afsættes

retvisende bevillinger. Det skal ses i lyset af, at hovedparten af udgifterne til

landbrugspolitikken har karakter af direkte støtte til landmænd, hvor niveauet er fastlagt i

forordningen herom.

For så vidt angår budgetkategori 3, sikkerhed og borgerskab, lægger regeringen vægt på,

at migrations-

og flygtningerelaterede udgifter prioriteres, herunder særlig EU’s

grænseoverskridende indsats og administration af migrantankomster.

For budgetkategori 4, globale EU, lægger regeringen vægt

på, at EU’s humanitære

bistand, eksterne migrationstiltag og civile krisestyringsindsatser prioriteres. Regeringen

finder det i den forbindelse positivt, at Kommissionen lægger op til en betydelig

opjustering af de humanitære hjælp i forslaget til 2019-budgettet.

Med hensyn til budgetkategori 5, administration, vægtes en stram og budgetansvarlig

linje. Regeringen arbejder på den baggrund for en reduktion i administrationsudgifterne.

Det er min forventning, at Rådets holdning til EU’s 2019-budget

overordnet set vil komme

til at afspejle Danmarks prioriteter og dermed udgøre et godt grundlag for den videre

forhandling om EU’s budget med Europa-Parlamentet.

Det er derfor også min

forventning, at Danmark kan tilslutte sig Rådets holdning.

1160

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Kenneth Kristensen Berth

støttede den overordnede linje om budgettilbageholdenhed

og besparelsespotentiale. Der var dog mange elementer i forslaget, der trak i den forkerte

retning. Der blev overordnet brugt flere penge, og når alt kom til alt, handlede det om,

hvad regeringen kunne gå med til. Der var ingen røde linjer. Visse steder kunne Dansk

Folkeparti godt støtte linjen, men ikke det bagvedliggende: f.eks. politikken på udlændin-

ge- og asylområdet. Regeringen mente, at der skulle gå flere penge til migranthåndtering

m.m., og det ville have været fint, hvis politikken bag det ønske svarede overens med

Dansk Folkepartis

–

altså en, der var lægger vægt på hjemsendelser og et Europa, der er

lukket for migranter. Konklusionen var altså, at overskrifterne var fornuftige, men samlet

set kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at finansieringen af Tyrkietfaciliteten hørte under

”globale

Europa”,

hvor der var en stor stigning under førtiltrædelsesstøtte. Samtidig reducerede

man den normale førtiltrædelsesstøtte med 253 mio. euro. Var det samlede beløb til Tyr-

kiet i 2019 større eller mindre end i 2018? Hvad angik kategori 1b, samhørighedspolitik,

ville det være interessant at vide, om man havde talt om at afsætte flere ressourcer til

særligt udsatte regioner ved at se det som solidaritetsarbejde. Her ville man gerne nedju-

stere betalingsniveauet allerede i 2019 for budgetkategorien. Skyldtes det, at regeringen

forsøgte at spille ind med at fokusere midler, eller hvad lå bag den del af forhandlingsop-

lægget?

Holger K. Nielsen

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget. Han ville gerne

vide, hvad begrundelsen var for den kraftige stigning i humanitær

hjælp under ”globale

Europa”. Han kunne forstå, at der både var tale om Tyrkiet og Syrien. Handlede det om,

at EU ville i gang med en mere markant indsats i Syrien på de humanitære område? Og

hvad havde EU i så fald i tankerne?

Peter Hummelgaard Thomsen

havde i en række sammenhænge efterlyst, at EU øger

bistanden på det humanitære område. Det var positivt at gøre det her i budgettet, uanset

at det var forpligtelser til Tyrkietfaciliteten. Han så gerne, at der var endnu flere ressour-

cer til det humanitære. Den diskussion var særlig vigtig i forhold til den flerårige finansielle

ramme. Det skulle ministeren tage med. Der var ikke bare brug for en form for Marschall-

hjælp, hvis man vil forhindre og bekæmpe årsagerne til den irregulære migration

–

man

var nødt til at gøre endnu mere. Men samlet set var det positivt, og han bakkede op om

forhandlingsoplægget. De større diskussioner kunne man tage i forbindelse med den fler-

årige finansielle ramme.

Finansministeren

takkede Kenneth Kristensen Berth for støtten til den overordnede linje.

Han var ked af, at de så alligevel var uenige. Når man går fra

MMF’en, der kræver en-

stemmighed, til de årlige budgetter, er man ovre i flertalsafgørelser. Det betyder, at Dan-

mark ikke kan kræve at få det, som Danmark gerne vil have det. Derfor skulle man finde

frem til en forhandlingsposition, som gør, at Danmark blev taget alvorligt og fik indflydelse

–

og ikke en position, hvor andre lande får opfattelsen af, at det vil tage for lang tid at flyt-

te Danmark og derfra bare kører videre uden. Man prøvede at holde fast i kredsen af de

budgetansvarlige lande

–

Danmark, Sverige, Holland, Østrig og række ud til andre lande

1161

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

for at se, om de ville være med

–

også lande, som Danmark ikke har haft et tæt forhold til

tidligere.

Over for Rasmus Nordqvist bekræftede ministeren, at der ville gå flere ressourcer til ka-

tegorien ”globale EU”. Førtiltrædelsessummen skulle

rumme en del af finansieringen af

EU’s flygtningefacilitet

i Tyrkiet. Den anden del skulle finansieres via den humanitære

bistand. Flygtningefaciliteten var nu på 1,45 mia. euro, og deraf ville de 850 mio. euro

finansieret via førtiltrædelsesstøtten og de ca. 600 mio. euro via den humanitære bistand,

fordi det netop er en støtte til at håndtere en flygtningesituation i et nærområde. Det ud-

gjorde også et svar til Holger K. Nielsen på, hvorfor den humanitære bistand voksede så

kraftigt nu. Det var bl.a. for at kunne håndtere betalingen af Tyrkietfaciliteten fremover.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at der netop også var sat flere penge

af til det, man kaldte for udviklingsarbejde. I budgetkategori

4 ”globale EU” under udvik-

lingsarbejde var en stigning på 182 mio. euro i forpligtelser, og det var for at kunne gøre

mere for den langsigtede udvikling. Man forsøgte at lave en mere glidende overgang fra

den humanitære hjælp til den langsigtede udviklingsbistand, og derfor var kategorierne

ikke så opdelte, som de traditionelt set havde været. Ministeren var enig i, at det vigtigste

var at nå frem til en udviklingsplan: Den eneste kraft, der er stærk nok til at holde unge

hjemme i skrøbelige samfund, er, at de kan finde et håb om, at samfundet kan udvikle sig

i en positiv retning. For 30-40 år siden vidste de meget mindre om, hvad gik glip af, men

nu kunne alle følge med i vilkårene i Vesteuropa og andre steder. EU og Danmark bidrog

til den positive udvikling gennem handels- og udviklingspolitik, og ministeren ville ikke

afvise, at det kunne være en god idé at gøre det i en mere struktureret og samlet form.

Mange havde også tidligere foreslået Marshallplan for Afrika. Den overordnede idé var

dog, at den virkelige hjælp er at skabe en udvikling, der giver arbejde til de unge de

kommende generationer i Afrika. Hvis ikke, vil de bevæge sig, og der er stor sandsynlig-

hed for, at det bliver mod Europa.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det betød, at den flotte stigning i førtiltrædelsesstøtte og

humanitær hjælp dækkede over det, der skulle gå til Tyrkietfaciliteten.

Finansministeren

sagde, at det dækkede over, at der var lagt op til at reducere førtiltræ-

delsesstøtten til Tyrkiet, fordi landet bevægede sig væk fra EU. Så var der Tyrkietfacilite-

ten, der gik til at huse syriske flygtninge i Tyrkiet. Den blev så finansieret via førtiltrædel-

sesstøtten. Det forholdt sig altså sådan, at man først reducerede beløbet i en kategori,

hvorefter man lagde noget oveni for at have råd til at finansiere noget andet. Sagt med

andre ord udgjorde den humanitære hjælp nu også penge til restfinansieringen af Tyrkiet-

faciliteten.

Holger K. Nielsen

bemærkede, at kurven for førtiltrædelsesbistand steg kraftigt. Hvad

var så det? Ville det sige, at Syrien ikke var dækket ind under en stigning i den humani-

tære støtte?

1162

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Finansministeren

gentog, at der var lagt op til at reducere førtiltrædelsesstøtten for Tyr-

kiet. Det betød, at den samlede ramme faldt. Derefter øgede man den igen for at have

råd til at betale en del af Tyrkietfaciliteten via førtiltrædelsesstøtten. Så man kunne sige,

at der var et minus og et plus, der gjorde, at der ud af førtiltrædelsesstøtten ville være et

bidrag til Tyrkietfaciliteten. Udover stigningen var der også en reduktion på den almindeli-

ge førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, fordi landet bevægede sig væk. Resten blev finansieret

via humanitær hjælp-rammen. Der ville derudover også være penge til at hjælpe i Syrien,

Libanon og Jordan. En fjerdedel af Libanons befolkning udgjorde nu af flygtninge ifølge

en den seneste opgørelse, ministeren havde set. Derfor var der behov for, at der også

var midler til dem fra den humanitære hjælp.

Holger K. Nielsen

syntes, det var noget rod. Tilsyneladende finansierede man Tyrkietaf-

talen via førtiltrædelsesstøtten, som man havde skåret ned på. Hvorfor gjorde man det?

Man kunne da lave en konkret nedskæring på førtiltrædelsesstøtten og så udvide for hu-

manitær hjælpe yderligere. Hvad var meningen?

Finansministeren

svarede, at den almindelige tiltrædelsesstøtte, der bliver givet til pro-

jekter i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger, reducerede man. Derudover var der

midler, der egnede sig bedst i kategorien førtiltrædelsesstøtte, der lå i Tyrkietfaciliteten.

Tidligere var Tyrkietfaciliteten finansieret nationalt

af landene ud over EU’s budget. Man

havde så valgt at sige, at den

skulle finansieres inden for EU’s budget, fordi

der var tale

om en EU-aftale. Derefter havde man set det samlede beløb på 1,45 mia. euro og vurde-

ret, hvad der hørte bedst hjemme i de forskellige kategorier: førtiltrædelse, humanitær

hjælp etc. Det, der gjorde det kompliceret, var, at førtiltrædelsesstøtten både er forbundet

med et fald i budgettet og med en efterfølgende stigning. Udvalgets medlemmer kunne

modtage et skriftligt svar, hvis de ønskede det.

NOT

Formanden

mente ikke, at det ville skade med et skriftligt svar.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det betød, at penge til førtiltrædelelsesstøtten

–

dvs.

pengene til Tyrkietfaciliteten

–

gik til regimet i Tyrkiet, og det, der blev taget til det humani-

tære gik til det humanitære? Eller hvordan havde man delt det op? Stigningen i humani-

tær hjælp gik direkte til Tyrkietfaciliteten? Hvis de øgede støtte til indsatsen i Syrien blev

taget fra den humanitære indsats, hvor kom de penge så fra? Var der yderligere penge til

det humanitære ud over Tyrkietfaciliteten?

Finansministeren

svarede, at den humanitære hjælp var på 1,6 mia. euro. Det var ret

meget

–

også selv om noget trækkes fra til Tyrkietfaciliteten. Han var ikke længere ek-

spert i Tyrkietfaciliteten og i, hvilke dele af den der lå under førtiltrædelsesstøtten, men

som han huskede det, gik langt den overvejende del direkte til flygtningehåndteringen i

Tyrkiet. Det var baseret på afleverede regnskaber, så det var ikke noget med, at der var

noget, der blev overladt direkte til den tyrkiske regering.

Rasmus Nordqvist

mente ikke at have fået var på, om stigningen i humanitær hjælp gik

til Tyrkietfaciliten

–

fordi penge til faciliteten ikke længere blev taget fra de nationale mid-

1163

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

ler. Det ville sige, at der reelt set på det humanitære område

–

hvis man ikke tog Tyrkiet-

faciliteten

–

ikke var en stigning i budgettet. Hvad så med de behov, der var i Syrien?

Man fik det til at lyde, som om man hævede budgettet voldsomt, men virkeligheden var,

at pengene gik Tyrkietfaciliteten, som medlemslandene før selv havde betalt for.

Finansministeren

sagde, at det var rigtigt, at stigningen modsvarede det, at EU nu over-

tog Tyrkietfaciliteten. Man skulle huske på, at det betød, at der var nogle midler, der blev

frigjort i landene, der tidligere var gået til Tyrkietfaciliteten. De midler skulle i Danmark

bruges andetsteds inden for den samlede bistandsramme på 0,7 pct. af BNI.

Rasmus Nordqvist

fandt det sørgeligt, at man ikke øgede indsatsen for at afhjælpe de

mange flygtninge på verdensplan. Man burde være mere ærlig om, at en stigning i den

humanitære hjælp skulle gå til Tyrkietfaciliteten. Den var under massivt angreb fra ngo’er

og journalister, der undersøger, hvad penge egentlig går til. Mange går direkte til regimet.

En opgørelse fra Kommissionen viste, at de store beløb gik direkte ned i regeringens

kasse, mens kun mindre beløb gik en

forskellige ngo’er,

der til gengæld gjorde det rigtig

godt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Enhedslisten havde

meddelt sin position forud for mødet.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1164

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

Punkt 5. Kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU

- sagen forventes

sat på dagsorden for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2016) 0825

–

bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 760 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Jeg forelægger denne sag til forhandlingsoplæg. Der er tale om et

forslag, som følger af antiterrordagsordenen

–

og som dermed indgår i det øgede fokus

på at bekæmpe hvidvask og finansiering af terror.

Sagen behandles i regi af Konkurrenceevnerådet, og under normale omstændigheder

ville erhvervsministeren havde forelagt sagen, hvis den var blevet behandlet på et kon-

kurrenceevnerådsmøde, som er det regi, toldsager normalt behandles i.

Jeg vil gerne henvise til det oversendte aktuelle notat om sagen, og jeg vil også fremhæ-

ve et par centrale elementer.

Efter det gældende EU-regler skal der angives og kontrolleres, når personer medtager

penge svarende til mere end 75.000 kr. ind eller ud af EU.

De foreslåede ændringer betyder, at reglerne udvides til også at omfatte andet end

egentlige penge. Det kunne være guld, men også uledsagede penge m.v.

–

hvad det så

end er, men jeg tror, at det er penge, der ikke medbringes af en person, men er i en pak-

ke, der sendes med post eller kurér og fremover vil være dækket af de fælles EU-regler.

De nye regler vil afvige fra de nuværende danske regler, der altid kræver angivelse af

uledsagede penge m.v. med en værdi på over 75.000 kr. med de fælles EU-regler vil an-

givelsen alene skulle afgives for uledsagede penge m.v. over 75.000 kr., som stoppes i

en kontrol. Med en oprustning af kontrollen, dvs. mere målrettet og bedre kontrol udført

på basis af risikoanalyser

–

er det Kommissionens, regeringens og de andre EU-landes

vurdering, at det samlet set giver et bedre og mere effektivt system. Det skyldes, at risi-

koen for opdagelse forventes væsentligt forøget. Samtidig er det ikke en hemmelighed, at

dem, der ønsker at snyde ofte ikke

–

også slet ikke på forhånd

–

udfylder en angivelse og

giver den til myndighederne.

Forudsætningen for denne vurdering er, at der er etableret et bedre samarbejde mellem

toldmyndighederne og hvidvaskningsmyndigheder i EU-landene. Dermed vil viden og

erfaring i et større omfang end i dag også kunne anvendes på tværs af de relevante

myndigheder. Det vil medføre, at risikoanalysen forbedres, og kontrollen på grænsen kan

blive bedre og forhåbentlig mere målrettet, end tilfældet er i dag.

Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et godt forslag, der kan hjælpe til at

sikre, at toldmyndighederne sammen med andre kompetente myndigheder bedre kan

opdage og standse ulovlige penge,

når de krydser ind og ud over EU’s grænser-

og der-

1165

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 970: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-18

36. Europaudvalgsmøde 20/6 2018

for foreslår regeringen, at man tilslutter sig forslaget i den form, der kan skabes størst

muligt kvalificeret flertal for.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvorfor Tyskland stemte imod kompromis-

teksten.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have uddybet regeringens bekymring over delegerede og

implementerende retsakter.

Skatteministeren

ville sende et skriftligt svar til Kenneth Kristensen Berth.

Til Rasmus Nordqvist lød svaret, at ministeren var skepsis over for delegerede retsakter

ligesom man som folketingsmedlem skal være lidt skeptisk over for de bemyndigelser,

man giver ministre. Man kunne altid trække i land, men det kunne vise sig at være svært.

Han kunne ikke sige noget mere konkret om delegerede retsakter på området.

Kenneth Kristensen Berth

var irriteret over, at han ikke kunne få et svar angående

Tyskland. Forslaget virkede fornuftigt, men han var bekymret for, om der var noget, der

ikke fremgik af regeringens samlenotat. Han måtte derfor ty til forsigtighedsprincippet og

meddele, at han ikke bakkede op om forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget, men mente, at regeringen kunne

være mere tydelig i sin måde at udtrykke sin bekymring på. Regeringen kunne vælge at

lægge vægt på det med de delegerede retsakter. Det var tale om et vigtigt kompromisfor-

slag.

Skatteministeren

havde ingen indikationer af, at Tyskland ville stemme imod nu. Ministe-

ren var lidt hæmmet af, at sagen egentlig hørte under erhvervsministerens område, men

var flyttet fra Konkurrenceevnerådets dagsorden til Økofin. Det var heller ikke ham som

minister, der skulle deltage i mødet. Det var et mærkeligt system og ikke tilfredsstillende

for udvalget. Det var dog del af en større diskussion, og ministeren ville selvfølgelig sørge

for, at mandatet blev givet videre til loyal efterfølgelse.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at den danske holdning var at minimere den be-

slutningskompetence, der ligger i de delegerede retsakter. Der var én tilbage.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Enhedslisten og Det

Radikale Venstre havde skriftligt meddelt deres stillingtagen forud for mødet.

Mødet sluttede kl. 14.29

1166