Den 5. september 2018
MFVM 621
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af xy-
lo-oligosaccharider som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gen-
nemførelsesretsakt (EU) 2017/2470 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af xylo-oligosaccharider som en
ny fødevare ved opdatering af EU-listen over godkendte novel foods (komitésag). Ifølge Kommissio-
nens forslag godkendes xylo-oligosaccharider til brug i en række fødevarekategorier som bageri- og
mejeriprodukter, frugtsmørepålæg, chokoladeprodukter samt soyadrikke tiltænkt den generelle be-
folkning. Xylo-oligosaccharider er udvundet af majskolber ved enzymatisk hydrolyse og efterfølgen-
de oprensning. Den kompetente ungarske fødevarevurderingsmyndighed offentliggjorde i juli 2016,
som led i godkendelsen af novel food produkter i henhold til forordning (EU) 258/97, en positiv udta-
lelse af sikkerheden af xylo-oligosaccharider til brug i de ansøgte fødevarer og mængder. Der kom
efterfølgende bemærkninger fra en række medlemsstater, hvorfor Kommissionen bad Den Europæi-
ske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse. EFSA konkluderede i sin udtalelse fra juni
2018, at xylo-oligosaccharider er sikkert at anvende til de ansøgte formål og i de ansøgte mængder.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. For-
slaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Foder og Føde-
varer (SCoPAFF) den 17. september 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af
xylo-oligosaccharider som en ny fødevareingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 2015/2283 (novel food forordningen) og om ændring af Kommissionens gennemfø-
relsesretsakt (EU) 2017/2470 (EU-listen over godkendte novel foods).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i novel food forordningen. I henhold til denne artikel
skal der træffes beslutning om tilladelse til markedsføring i komitéprocedure, når der er ansøgt om
godkendelse som ny fødevare. Det fremgår af novel food forordningens artikel 35, stk. 1, at forslag om
godkendelse af en ny fødevare, der er indsendt under artikel 4 i de tidligere novel food regler i forord-