Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 933
Offentligt
1934302_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 274
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. marts 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
274 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 274:
J.nr. 18/02094
”Ministeren
bedes redegøre for reglerne for efterlønnere, der tager længerevarende
ophold i udlandet. Er det korrekt, at der er forskel på, om vedkommende
opholder sig i et EU land, eller i lande udenfor EU, og vil ministeren begrunde
hvorfor?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at efterlønsordningen er en dansk tilbagetrækningsordning, hvor
retten til efterløn er betinget af et langvarigt medlemskab af en dansk a-kasse og
indbetaling af et særskilt efterlønsbidrag. Som udgangspunkt er der krav om 30 års
medlemskab og betaling af efterlønsbidrag.
Under visse betingelser kan forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller
Schweiz sidestilles med medlemskab af en a-kasse med op til halvdelen af den
nødvendige periode. Det er i den forbindelse en betingelse, at efterlønsbidragene
for perioden efterbetales. Jeg bemærker, at dette følger af danske regler og ikke
EU-regler.
Derudover er det blandt andet også en betingelse for ret til efterløn, at man opfyl-
der kravet for ret til dagpenge ved ledighed. Det indebærer, at man skal opfylde et
indkomstkrav på 228.348 kr. eller et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden
for de seneste 3 år.
Med andre ord skal man have en langvarig og aktuel tilknytning til det danske ar-
bejdsmarked for at kunne få ret til efterløn.
Når man er overgået til efterløn er det korrekt, at der er forskel på, om en efter-
lønsmodtager tager længerevarende ophold i lande
inden for
eller
uden for
EØS-
området, Færøerne, Grønland og Schweiz. EØS-området er EU-landene samt Nor-
ge, Island og Liechtenstein.
En efterlønsmodtager kan højst få udbetalt efterløn i sammenlagt 3 måneder inden
for et kalenderår under ophold i lande
uden for
EU/EØS-området og Schweiz. Hvis
opholdet er umiddelbart op til et årsskifte, kan efterlønnen dog udbetales for en
længere periode, dog højst 6 måneder. Det er en betingelse, at efterlønsmodtageren
bevarer sin faste bopæl inden for EØS-området, Færøerne, Grønland og Schweiz.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 933: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 489 om efterlønsmodtagere godt må lave frivilligt ulønnet arbejde i EU/EØS, men ikke i et tredjeland, fra beskæftigelsesministeren
En efterlønsmodtager kan derimod tage ophold i lande
inden for
EØS-området, Fæ-
røerne, Grønland og Schweiz i hele efterlønsperioden, uden at det har betydning for
efterlønnen.
Indtil den 1. juli 2000 gav efterlønsreglerne ikke mulighed for at modtage efterløn
under længerevarende ophold uden for Danmark. Det vil sige, at en efterlønsmod-
tager ikke kunne opholde i udlandet i mere end 3 måneder pr. kalenderår, herunder
i lande, som var omfattet af EØS-området. Ophold på Færøerne og i Grønland var
også omfattet af begrænsningen.
Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 blev begrænsningen ophævet i forhold til lande,
som var omfattet af EØS-området. Ændringerne skete på grundlag af en henven-
delse fra EU-Kommissionen.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget gav man tilsagn om at ville under-
søge mulighederne for en ændring af bopælskravet for Færøerne og Grønland. Det-
te skete ved lov nr. 278 af 25. april 2001, som trådte i kraft den 1. juni 2001.
Efterlønsordningen er nu direkte omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og er eksportabel til
lande inden for EØS-området og Schweiz. Forordningen trådte i kraft den 1. maj
2010.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2