EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 904
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. august 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-483/17

Titel og kort sagsresumé

Tarola

Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-

medlemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed

i tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har

arbejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskon-

trakt) i en periode på to uger, hvorefter han bliver ufor-

skyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin status som

arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk.

1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til

at modtage sociale ydelser eller social sikring på samme

grundlag som statsborgere bosiddende i værtsmedlemssta-

ten?

C&D Foods Acquisition (forelagt af Vestre Landsret)

1) Skal artikel 168 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at et holdingselskab under omstændigheder som de i

hovedsagen foreliggende er berettiget til fuldt fradrag for

momsen af indgående ydelser i forbindelse med due dili-

gence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gen-

nemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holding-

selskabet leverer momspligtige administrations- og IT-

ydelser?

2) Har det betydning for besvarelsen af det foregående

spørgsmål, at prisen for de momspligtige administrations-

og IT-ydelser, som holdingselskabet leverer i forbindelse

med sin økonomiske virksomhed, er fastsat som svarende

til holdingselskabets lønudgifter med tillæg af en "mark-up"

på 10 pct.?

3) Kan der uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

06.09.18

C-502/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

bestå en fradragsret for de i hovedsagen omhandlede råd-

givningsomkostninger som generalomkostninger, og i givet

fald under hvilke betingelser?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-57/16 P

Titel og kort sagsresumé

ClientEarth mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande: i. Ophævelse af dom afsagt af Retten den 13. no-

vember 2015, hvorved Retten—frifandt Europa-

Kommissionen i de af appellanten anlagte søgsmål—pålagde

appellanten at bære sine egne omkostninger og betale de om-

kostninger, som var afholdt af Kommissionen. ii. Kommissio-

nen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de om-

kostninger, som eventuelt er afholdt af intervenerende parter.

NKBM

1) Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98,

som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), hen-

set til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes såle-

des, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuld-

stændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om

ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter be-

tragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse

bestemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til

personer, som er omfattet af statens dominerende indflydelse,

men ikke for andre oplysningspligtige personer, og påvirkes

fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013 hvad

angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger, og

navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i medfør

af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i forhold til

den, som foreskrives i den nævnte forordnings ensartede be-

stemmelser om offentliggørelse af data? 2) Skal forordning nr.

575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om offentliggørelse

af oplysninger om bankers forretningsaktivitet, og navnlig

artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i forordningen, fortol-

kes således, at disse bestemmelser er til hinder for en med-

lemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som er eller var om-

fattet af offentligretlige organers dominerende indflydelse, har

pligt til at offentliggøre oplysninger om kontrakter indgået om

levering af tjenesteydelser fra konsulenter, advokater og op-

havsmænd samt andre tjenesteydelser af intellektuel art, og især

oplysninger om transaktionstypen, kontraktparten (i tilfælde af

juridisk person: virksomhedsbetegnelse eller selskabsnavn,

hjemsted og forretningsadresse), kontraktværdi, beløb af de

enkelte betalinger for disse tjenesteydelser, dato for indgåelse

af kontrakt, transaktionsforholdets varighed og lignende data,

der følger af bilag til kontrakterne

–

idet alle disse oplysninger

er blevet registreret i løbet af den periode, hvor banken var

omfattet af den nævnte dominerende indflydelse

–

uden nogen

form for undtagelse fra denne pligt og uden mulighed for en

afvejning mellem offentlighedens interesse i at opnå aktindsigt

og bankens interesse i, at forretningsoplysninger hemmelighol-

des, såfremt der ikke er tale om en situation med grænseover-

Interessent

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

04.09.18

C-215/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Finansministeriet

05.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

skridende elementer?

C-385/17

Hein

1. Skal artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at de er til

hinder for en national lovbestemt ordning, hvorefter det i

kollektive overenskomster kan vedtages, at indtjeningsredukti-

oner, der indtræffer i beregningsperioden på grund af tvungen

nedsat arbejdstid, har indflydelse på beregningen af feriepenge

med den følge, at arbejdstageren for varigheden af den årlige

mindsteferie på fire uger får mindre i feriepenge

–

henholdsvis

en mindre feriegodtgørelse efter ansættelsens ophør

–

end han

ville have fået, såfremt den gennemsnitlige indtjening, som han

ville have haft i beregningsperioden uden sådanne reduktioner,

var blevet lagt til grund for beregningen af feriepengene? I

bekræftende fald: Hvilken procentsats af arbejdstagerens gen-

nemsnitlige arbejdsindtjening uden reduktioner må en efter

den nationale lovgivning tilladt overenskomstmæssig nedsæt-

telse af feriepengene på grund af tvungen nedsat arbejdstid i

beregningsperioden højst udgøre, for at det kan antages, at

denne nationale ordning fortolkes i overensstemmelse med

EU-retten? 2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Er det efter det almindelige EU-retlige retssikkerhedsprincip

og forbuddet mod tilbagevirkende kraft muligt, at den fortolk-

ning, som Domstolen ved præjudiciel afgørelse i den forelig-

gende sag vil give af artikel 31 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, gives en tidsmæssigt

begrænset virkning for alle berørte, fordi den øverste nationale

domstol forinden har fastslået, at de nationale ved lov og over-

enskomst fastsatte bestemmelser ikke kan fortolkes i overens-

stemmelse med EU-retten? Såfremt Domstolen afviser dette,

er det foreneligt med EU-retten, hvis de nationale retter på

grundlag af national ret anerkender, at arbejdsgiverne som

følge af, at de stolede på, at den øverste nationale domstols

praksis fortsat ville være gældende, har en beskyttelsesværdig

berettiget forventning til denne praksis, eller er det kun Den

Europæiske Unions Domstol, der kan fastslå, at der foreligger

en sådan beskyttelsesværdig berettiget forventning?

Alpenrind e.a.

1) Gælder den bindende virkning af dokumenter, hvorom der

er fastsat bestemmelse i artikel 5 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger som

omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009

også i en sag ved en ret som omhandlet i artikel 267 TEUF? 2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a) Gælder den

nævnte bindende virkning også, såfremt der forud er gennem-

ført en procedure for Den Administrative Kommission for

Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der hverken har

ført til enighed eller til tilbagetrækning af de omtvistede doku-

menter? b) Gælder den nævnte bindende virkning også, selv

om et »A 1«- dokument først udstedes, efter at værtsmedlems-

staten formelt har fastslået, at dennes lovgivning om tvungen

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

05.09.18

C-527/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

forsikring finder anvendelse? Gælder den bindende virkning i

disse tilfælde også med tilbagevirkende kraft? 3) Såfremt der

under visse betingelser foreligger en begrænset bindende virk-

ning af dokumenter som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i for-

ordning (EF) nr. 987/2009: Er det i strid med forbuddet mod

afløsning i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004,

såfremt afløsningen ikke sker i form af udstationering gennem

den samme arbejdsgiver, men gennem en anden arbejdsgiver?

Har det i denne forbindelse nogen betydning, a) om denne

arbejdsgiver har hjemsted i den samme medlemsstat som den

første arbejdsgiver, eller b) om der eksisterer personalemæssige

og/eller organisatoriske forbindelser mellem den første og den

anden udsendende arbejdsgiver?

C-4/17 P

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (appel)

Påstande:— Den appellerede dom ophæves.

—

Den omtviste-

de afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter

på i alt 2 123 199,04 EUR, som Den Tjekkiske Republik har

afholdt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Grenville Hampshire

1) Kræver artikel 8 i direktiv 80/987/EØF 1 (nu erstattet af

artikel 8 i direktiv 2008/94/EF 2), at medlemsstaterne sikrer,

at hver enkelt arbejdstager modtager mindst 50% af værdien af

den optjente ret til ydelser i forbindelse med alderdom i tilfæl-

de af arbejdsgivers insolvens (alene med undtagelse af mis-

brugstilfælde, som direktivets artikel 10, litra a), finder anven-

delse på)? 2) Med forbehold af de nationale domstoles kon-

klusioner vedrørende sagens faktiske omstændigheder, er det

subsidiært da tilstrækkeligt i henhold til artikel 8 i direktiv

80/987/EØF, at en medlemsstat har et beskyttelsessystem,

hvor arbejdstagere normalt modtager mere end 50% af værdi-

en af deres optjente ret til ydelser i forbindelse med alder-

dommen, men hvor enkelte arbejdstagere modtager mindre

end 50% som følge af:

i) et økonomisk loft for det erstatningsbeløb, der betales til

arbejdstagere (navnlig arbejdstagere, der ikke har nået den

normale pensionsalder i deres pensionsordning på tidspunktet

for arbejdsgiverens insolvens), og/eller

ii) regler, der begrænser de årlige stigninger i den erstatning,

der udbetales til arbejdstagere eller den årlige revaluering af

deres rettigheder forud for pensionsalderen?

3) Har artikel 8 i direktiv 80/987/EØF direkte virkning under

omstændighederne i den foreliggende sag?

Touring Tours und Travel (C-412/17)

1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 22 og 23 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen-

gengrænsekodeks) til hinder for en national ordning i en med-

lemsstat, som forpligter busselskaber, der kører i rutekørsel

over en indre grænse i Schengen-området, til at kontrollere de

dokumenter, der tillader passagererne at passere grænsen, før

de passerer en indre grænse, for at modvirke, at udlændinge

uden pas og opholdstilladelse befordres ind på Forbundsrepu-

blikken Tysklands område? Navnlig: a) Udgør den generelle

lovbestemte forpligtelse eller den administrative forpligtelse,

der er pålagt konkrete transportvirksomheder til ikke at befor-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

06.09.18

C-17/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

06.09.18

Forenede

sager

C-412/17

C-474/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

06.09.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

dre udlændinge uden det nødvendige pas eller den nødvendige

opholdstilladelse ind på Forbundsrepublikkens område, som

kun kan opfyldes af transportvirksomhederne ved en kontrol

af samtlige passagerers grænsepassagepapirer før passagen over

den indre grænse, en personkontrol ved de indre grænser i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i Schengengrænsekodek-

sens artikel 22, eller kan den sidestilles hermed? b) Skal pålæg-

gelsen af de i det første spørgsmål anførte forpligtelser be-

dømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 23,

litra a), selv om transportvirksomhederne ikke udøver nogen

»politimæssige beføjelser« i denne bestemmelses forstand og

heller ikke har nogen formel beføjelse til at udøve offentlig

myndighed ved, at staten har pålagt dem at foretage kontrol? c)

Såfremt det første spørgsmål, litra b) besvares bekræftende:

Ligger der i den kontrol, som transportvirksomhederne er

pålagt, under hensyntagen til kriterierne i Schengengrænseko-

deksens artikel 23, litra a), andet punktum, en ulovlig foran-

staltning med tilsvarende virkning som ind- og udrejsekontrol?

d) Skal pålæggelsen af de i det første spørgsmål anførte forplig-

telser, for så vidt den vedrører busselskaber, der kører i rute-

kørsel, bedømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens

artikel 23, litra b), ifølge hvilken den omstændighed, at der ikke

foretages grænsekontrol ved de indre grænser, ikke berører

transportvirksomheders beføjelse til at foretage sikkerhedskon-

trol af personer i havne eller lufthavne? Følger det heraf, at det

også uden for havne og lufthavne er ulovligt at foretage kon-

trol i det første spørgsmåls forstand, hvis den ikke udgør no-

gen sikkerhedskontrol og ikke også angår personer, der rejser

inden for en medlemsstats område? 2. Tillader Schengengræn-

sekodeksens artikel 22 og 23 nationale ordninger, ifølge hvilke

der med henblik på overholdelse af en forpligtelse kan udste-

des forbud og trussel om tvangsbøder mod et busselskab, når

der som følge af den undladte kontrol også er blevet befordret

udlændinge uden pas og opholdstilladelse ind på Forbundsre-

publikken Tysklands område?

Sociedad de Transportes (C-474/17)

Domstolen oplyser, at begrundelsen er den samme og de præ-

judicielle spørgsmål er de samme som begrundelsen og de

præjudicielle spørgsmål i sag C-412/17, Touring Tours.

Sag C-412/17 vedrører: 1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt

artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) til hinder for en

national ordning i en medlemsstat, som forpligter busselska-

ber, der kører i rutekørsel over en indre grænse i Schengen-

området, til at kontrollere de dokumenter, der tillader passage-

rerne at passere grænsen, før de passerer en indre grænse, for

at modvirke, at udlændinge uden pas og opholdstilladelse

befordres ind på Forbundsrepublikken Tysklands område?

Navnlig: a) Udgør den generelle lovbestemte forpligtelse eller

den administrative forpligtelse, der er pålagt konkrete trans-

portvirksomheder til ikke at befordre udlændinge uden det

nødvendige pas eller den nødvendige opholdstilladelse ind på

Forbundsrepublikkens område, som kun kan opfyldes af

transportvirksomhederne ved en kontrol af samtlige passage-

rers grænsepassagepapirer før passagen over den indre grænse,

en personkontrol ved de indre grænser i den forstand, hvori

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse

udtrykket er anvendt i Schengengrænsekodeksens artikel 22,

eller kan den sidestilles hermed?

[…]