Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 904
Offentligt
1928064_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
17. august 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-483/17
Titel og kort sagsresumé
Tarola
Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-
medlemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed
i tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har
arbejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskon-
trakt) i en periode på to uger, hvorefter han bliver ufor-
skyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin status som
arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik
på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk.
1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til
at modtage sociale ydelser eller social sikring på samme
grundlag som statsborgere bosiddende i værtsmedlemssta-
ten?
C&D Foods Acquisition (forelagt af Vestre Landsret)
1) Skal artikel 168 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-
des, at et holdingselskab under omstændigheder som de i
hovedsagen foreliggende er berettiget til fuldt fradrag for
momsen af indgående ydelser i forbindelse med due dili-
gence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gen-
nemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holding-
selskabet leverer momspligtige administrations- og IT-
ydelser?
2) Har det betydning for besvarelsen af det foregående
spørgsmål, at prisen for de momspligtige administrations-
og IT-ydelser, som holdingselskabet leverer i forbindelse
med sin økonomiske virksomhed, er fastsat som svarende
til holdingselskabets lønudgifter med tillæg af en "mark-up"
på 10 pct.?
3) Kan der uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Proces-
skridt
Mundtlig
forhandling
Dato
06.09.18
C-502/17
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Kammeradvokaten
GA
06.09.18
1
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse
1928064_0002.png
bestå en fradragsret for de i hovedsagen omhandlede råd-
givningsomkostninger som generalomkostninger, og i givet
fald under hvilke betingelser?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-57/16 P
Titel og kort sagsresumé
ClientEarth mod Europa- Kommissionen (appel)
Påstande: i. Ophævelse af dom afsagt af Retten den 13. no-
vember 2015, hvorved Retten—frifandt Europa-
Kommissionen i de af appellanten anlagte søgsmål—pålagde
appellanten at bære sine egne omkostninger og betale de om-
kostninger, som var afholdt af Kommissionen. ii. Kommissio-
nen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de om-
kostninger, som eventuelt er afholdt af intervenerende parter.
NKBM
1) Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98,
som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), hen-
set til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes såle-
des, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuld-
stændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om
ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter be-
tragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse
bestemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til
personer, som er omfattet af statens dominerende indflydelse,
men ikke for andre oplysningspligtige personer, og påvirkes
fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013 hvad
angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger, og
navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i medfør
af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i forhold til
den, som foreskrives i den nævnte forordnings ensartede be-
stemmelser om offentliggørelse af data? 2) Skal forordning nr.
575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om offentliggørelse
af oplysninger om bankers forretningsaktivitet, og navnlig
artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i forordningen, fortol-
kes således, at disse bestemmelser er til hinder for en med-
lemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som er eller var om-
fattet af offentligretlige organers dominerende indflydelse, har
pligt til at offentliggøre oplysninger om kontrakter indgået om
levering af tjenesteydelser fra konsulenter, advokater og op-
havsmænd samt andre tjenesteydelser af intellektuel art, og især
oplysninger om transaktionstypen, kontraktparten (i tilfælde af
juridisk person: virksomhedsbetegnelse eller selskabsnavn,
hjemsted og forretningsadresse), kontraktværdi, beløb af de
enkelte betalinger for disse tjenesteydelser, dato for indgåelse
af kontrakt, transaktionsforholdets varighed og lignende data,
der følger af bilag til kontrakterne
idet alle disse oplysninger
er blevet registreret i løbet af den periode, hvor banken var
omfattet af den nævnte dominerende indflydelse
uden nogen
form for undtagelse fra denne pligt og uden mulighed for en
afvejning mellem offentlighedens interesse i at opnå aktindsigt
og bankens interesse i, at forretningsoplysninger hemmelighol-
des, såfremt der ikke er tale om en situation med grænseover-
Interessent
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Proces-
skridt
Dom
Dato
04.09.18
C-215/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Finansministeriet
GA
05.09.18
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse
1928064_0003.png
skridende elementer?
C-385/17
Hein
1. Skal artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grund-
læggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF
af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at de er til
hinder for en national lovbestemt ordning, hvorefter det i
kollektive overenskomster kan vedtages, at indtjeningsredukti-
oner, der indtræffer i beregningsperioden på grund af tvungen
nedsat arbejdstid, har indflydelse på beregningen af feriepenge
med den følge, at arbejdstageren for varigheden af den årlige
mindsteferie på fire uger får mindre i feriepenge
henholdsvis
en mindre feriegodtgørelse efter ansættelsens ophør
end han
ville have fået, såfremt den gennemsnitlige indtjening, som han
ville have haft i beregningsperioden uden sådanne reduktioner,
var blevet lagt til grund for beregningen af feriepengene? I
bekræftende fald: Hvilken procentsats af arbejdstagerens gen-
nemsnitlige arbejdsindtjening uden reduktioner må en efter
den nationale lovgivning tilladt overenskomstmæssig nedsæt-
telse af feriepengene på grund af tvungen nedsat arbejdstid i
beregningsperioden højst udgøre, for at det kan antages, at
denne nationale ordning fortolkes i overensstemmelse med
EU-retten? 2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:
Er det efter det almindelige EU-retlige retssikkerhedsprincip
og forbuddet mod tilbagevirkende kraft muligt, at den fortolk-
ning, som Domstolen ved præjudiciel afgørelse i den forelig-
gende sag vil give af artikel 31 i Den Europæiske Unions char-
ter om grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-
delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, gives en tidsmæssigt
begrænset virkning for alle berørte, fordi den øverste nationale
domstol forinden har fastslået, at de nationale ved lov og over-
enskomst fastsatte bestemmelser ikke kan fortolkes i overens-
stemmelse med EU-retten? Såfremt Domstolen afviser dette,
er det foreneligt med EU-retten, hvis de nationale retter på
grundlag af national ret anerkender, at arbejdsgiverne som
følge af, at de stolede på, at den øverste nationale domstols
praksis fortsat ville være gældende, har en beskyttelsesværdig
berettiget forventning til denne praksis, eller er det kun Den
Europæiske Unions Domstol, der kan fastslå, at der foreligger
en sådan beskyttelsesværdig berettiget forventning?
Alpenrind e.a.
1) Gælder den bindende virkning af dokumenter, hvorom der
er fastsat bestemmelse i artikel 5 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009
om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger som
omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009
også i en sag ved en ret som omhandlet i artikel 267 TEUF? 2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a) Gælder den
nævnte bindende virkning også, såfremt der forud er gennem-
ført en procedure for Den Administrative Kommission for
Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der hverken har
ført til enighed eller til tilbagetrækning af de omtvistede doku-
menter? b) Gælder den nævnte bindende virkning også, selv
om et »A 1«- dokument først udstedes, efter at værtsmedlems-
staten formelt har fastslået, at dennes lovgivning om tvungen
Justitsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
05.09.18
C-527/16
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
06.09.18
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse
1928064_0004.png
forsikring finder anvendelse? Gælder den bindende virkning i
disse tilfælde også med tilbagevirkende kraft? 3) Såfremt der
under visse betingelser foreligger en begrænset bindende virk-
ning af dokumenter som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i for-
ordning (EF) nr. 987/2009: Er det i strid med forbuddet mod
afløsning i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004,
såfremt afløsningen ikke sker i form af udstationering gennem
den samme arbejdsgiver, men gennem en anden arbejdsgiver?
Har det i denne forbindelse nogen betydning, a) om denne
arbejdsgiver har hjemsted i den samme medlemsstat som den
første arbejdsgiver, eller b) om der eksisterer personalemæssige
og/eller organisatoriske forbindelser mellem den første og den
anden udsendende arbejdsgiver?
C-4/17 P
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (appel)
Påstande:— Den appellerede dom ophæves.
Den omtviste-
de afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter
på i alt 2 123 199,04 EUR, som Den Tjekkiske Republik har
afholdt.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-
gerne.
Grenville Hampshire
1) Kræver artikel 8 i direktiv 80/987/EØF 1 (nu erstattet af
artikel 8 i direktiv 2008/94/EF 2), at medlemsstaterne sikrer,
at hver enkelt arbejdstager modtager mindst 50% af værdien af
den optjente ret til ydelser i forbindelse med alderdom i tilfæl-
de af arbejdsgivers insolvens (alene med undtagelse af mis-
brugstilfælde, som direktivets artikel 10, litra a), finder anven-
delse på)? 2) Med forbehold af de nationale domstoles kon-
klusioner vedrørende sagens faktiske omstændigheder, er det
subsidiært da tilstrækkeligt i henhold til artikel 8 i direktiv
80/987/EØF, at en medlemsstat har et beskyttelsessystem,
hvor arbejdstagere normalt modtager mere end 50% af værdi-
en af deres optjente ret til ydelser i forbindelse med alder-
dommen, men hvor enkelte arbejdstagere modtager mindre
end 50% som følge af:
i) et økonomisk loft for det erstatningsbeløb, der betales til
arbejdstagere (navnlig arbejdstagere, der ikke har nået den
normale pensionsalder i deres pensionsordning på tidspunktet
for arbejdsgiverens insolvens), og/eller
ii) regler, der begrænser de årlige stigninger i den erstatning,
der udbetales til arbejdstagere eller den årlige revaluering af
deres rettigheder forud for pensionsalderen?
3) Har artikel 8 i direktiv 80/987/EØF direkte virkning under
omstændighederne i den foreliggende sag?
Touring Tours und Travel (C-412/17)
1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 22 og 23 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schen-
gengrænsekodeks) til hinder for en national ordning i en med-
lemsstat, som forpligter busselskaber, der kører i rutekørsel
over en indre grænse i Schengen-området, til at kontrollere de
dokumenter, der tillader passagererne at passere grænsen, før
de passerer en indre grænse, for at modvirke, at udlændinge
uden pas og opholdstilladelse befordres ind på Forbundsrepu-
blikken Tysklands område? Navnlig: a) Udgør den generelle
lovbestemte forpligtelse eller den administrative forpligtelse,
der er pålagt konkrete transportvirksomheder til ikke at befor-
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
06.09.18
C-17/17
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
06.09.18
Forenede
sager
C-412/17
og
C-474/17
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
06.09.18
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse
1928064_0005.png
dre udlændinge uden det nødvendige pas eller den nødvendige
opholdstilladelse ind på Forbundsrepublikkens område, som
kun kan opfyldes af transportvirksomhederne ved en kontrol
af samtlige passagerers grænsepassagepapirer før passagen over
den indre grænse, en personkontrol ved de indre grænser i den
forstand, hvori udtrykket er anvendt i Schengengrænsekodek-
sens artikel 22, eller kan den sidestilles hermed? b) Skal pålæg-
gelsen af de i det første spørgsmål anførte forpligtelser be-
dømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 23,
litra a), selv om transportvirksomhederne ikke udøver nogen
»politimæssige beføjelser« i denne bestemmelses forstand og
heller ikke har nogen formel beføjelse til at udøve offentlig
myndighed ved, at staten har pålagt dem at foretage kontrol? c)
Såfremt det første spørgsmål, litra b) besvares bekræftende:
Ligger der i den kontrol, som transportvirksomhederne er
pålagt, under hensyntagen til kriterierne i Schengengrænseko-
deksens artikel 23, litra a), andet punktum, en ulovlig foran-
staltning med tilsvarende virkning som ind- og udrejsekontrol?
d) Skal pålæggelsen af de i det første spørgsmål anførte forplig-
telser, for så vidt den vedrører busselskaber, der kører i rute-
kørsel, bedømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens
artikel 23, litra b), ifølge hvilken den omstændighed, at der ikke
foretages grænsekontrol ved de indre grænser, ikke berører
transportvirksomheders beføjelse til at foretage sikkerhedskon-
trol af personer i havne eller lufthavne? Følger det heraf, at det
også uden for havne og lufthavne er ulovligt at foretage kon-
trol i det første spørgsmåls forstand, hvis den ikke udgør no-
gen sikkerhedskontrol og ikke også angår personer, der rejser
inden for en medlemsstats område? 2. Tillader Schengengræn-
sekodeksens artikel 22 og 23 nationale ordninger, ifølge hvilke
der med henblik på overholdelse af en forpligtelse kan udste-
des forbud og trussel om tvangsbøder mod et busselskab, når
der som følge af den undladte kontrol også er blevet befordret
udlændinge uden pas og opholdstilladelse ind på Forbundsre-
publikken Tysklands område?
Sociedad de Transportes (C-474/17)
Domstolen oplyser, at begrundelsen er den samme og de præ-
judicielle spørgsmål er de samme som begrundelsen og de
præjudicielle spørgsmål i sag C-412/17, Touring Tours.
Sag C-412/17 vedrører: 1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt
artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-
ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) til hinder for en
national ordning i en medlemsstat, som forpligter busselska-
ber, der kører i rutekørsel over en indre grænse i Schengen-
området, til at kontrollere de dokumenter, der tillader passage-
rerne at passere grænsen, før de passerer en indre grænse, for
at modvirke, at udlændinge uden pas og opholdstilladelse
befordres ind på Forbundsrepublikken Tysklands område?
Navnlig: a) Udgør den generelle lovbestemte forpligtelse eller
den administrative forpligtelse, der er pålagt konkrete trans-
portvirksomheder til ikke at befordre udlændinge uden det
nødvendige pas eller den nødvendige opholdstilladelse ind på
Forbundsrepublikkens område, som kun kan opfyldes af
transportvirksomhederne ved en kontrol af samtlige passage-
rers grænsepassagepapirer før passagen over den indre grænse,
en personkontrol ved de indre grænser i den forstand, hvori
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 904: Liste over judicielle aktiviteter pr. 17/8-18 i sager af dansk interesse
1928064_0006.png
udtrykket er anvendt i Schengengrænsekodeksens artikel 22,
eller kan den sidestilles hermed?
[…]
6