Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 126
FPK
3. juli 2018
URU alm. del
-
svar på spørgsmål 252 fra udvalget den 14. juni 2018
til ministeren for fiskeri og ligestilling.
Spørgsmål
Kan ministeren fortælle mere om, hvorvidt EU-Kommissionen siden 27.
februar 2018 har udstukket nogle officielle og formelle retningslinjer for
dem, der fisker i henhold til aftalen, hvor man kræver, at de stopper med
at fiske i vandene ud for Vestsahara, herunder hvornår blev disse ret-
ningslinjer i så fald udstedt, om de er offentligt tilgængelige, og om
ministeriet har informeret fiskerisektoren og andre relevante myndig-
heder herom?
Svar
Kommissionen har oplyst, at den har anmodet de berørte medlemsstater
om at sikre, at ansøgninger om fiskeritilladelser efter de fiskekategorier i
protokollen, som dækker både marokkansk farvand og farvande ud for
Vestsahara, indeholder information om, at fiskeritilladelser, som er givet i
henhold til den eksisterende protokol ikke gælder for farvande ud for
Vestsahara i henhold til afgørelsen i sag C-266/16 af 27. februar 2018. Det
gælder kategori 3 (”ikke-industrielt fiskeri sydpå”), kategori 4 (”demersalt
fiskeri”) og kategori 5 (tun).
For fiskekategorier, der alene fiskes i marokkansk farvand, er fiskeriet
fortsat.
Det gælder kategori 1 (”ikke-industrielt
fiskeri nordpå: pelagiske
arter”) og kategori 2 (”ikke-industrielt
fiskeri nordpå).