EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 870
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. juli 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Processkridt

Dato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-96/16

C-94/17

Titel og kort sagsresumé

Escobedo Cortés

1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget

til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for

en retspraksis, hvorefter et vilkår i en låneaftale, der

fastsætter en morarentesats, som indebærer en

strafrente på mere end 2% af den ordinære, årlige

rente, der er fastsat i aftalen, udgør en uforholds-

mæssigt stor godtgørelse, der pålægges den forbru-

ger, som har opfyldt sine betalingsforpligtelser for

sent, og dermed er urimeligt? 2) Er artikel 3 hvad

angår [punkt 1, litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk.

1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv

93/13 til hinder for en retspraksis, som ved vurde-

ringen af, at et vilkår i en låneaftale, hvorved fast-

sættes morarenter, er urimeligt, fastsætter genstan-

den for kontrollen heraf til at være den yderligere

omkostning, som denne rentetype medfører i for-

hold til de ordinære renter, da de udgør »en ufor-

holdsmæssig stor godtgørelse, der er pålagt en

forbruger, som ikke har overholdt sine forpligtel-

ser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret erklæres

urimeligt, er, at strafrenterne ophæves fuldstændigt,

Interessent

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

C-561/16

hvorfor alene de ordinære renter fortsat påløber,

indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Såfremt det andet

spørgsmål besvares bekræftende, skal konstaterin-

gen af, at et vilkår, hvorved morarentesatsen fast-

sættes, er ugyldigt, fordi det er urimeligt, have

andre virkninger, for at disse bliver forenelige med

direktiv 93/13, som f.eks. den fuldstændige ophæ-

velse af, at både ordinære renter og morarenter

påløber, når låntager har tilsidesat sin betalingsfor-

pligtelse i forhold til afdrag inden for de i kontrak-

ten fastsatte frister, eller at de lovbestemte renter

påløber?

Saras Energía

1) Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en

national ordning for energibesparelsesforpligtelser,

der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en

national energisparefond, der er oprettet i henhold

til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27, forenelig

med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9? 2) Er en

national lovgivning, der fastsætter en mulighed for

at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved

akkreditering af de opnåede besparelser som et

alternativ til bidragene til den nationale energispa-

refond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20,

stk. 6, i direktiv 2012/27? 3) Såfremt det foregåen-

de spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om

den nævnte alternative mulighed for at opfylde

energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med

direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når

denne regels faktiske eksistens afhænger af, at

regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere be-

stemmelser herom? Er den pågældende lovgivning

desuden forenelig med de to nævnte direktivbe-

stemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere

bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?

4) Er en national ordning, der alene anser energile-

verandører i detailleddet for parter, der er bundet

af energibesparelsesforpligtelserne, og ikke energi-

distributørerne, forenelig med direktivets artikel 7,

stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående spørgsmål

besvares bekræftende, er det da foreneligt med det

nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at energileve-

randører i detailleddet udpeges som forpligtede

parter, uden at det begrundes, hvorfor energidistri-

butørerne ikke anses for forpligtede parter?

VTB Bank (Austria)

1. Finder afledte EU-retlige bestemmelser (navnlig

f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af

26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber, om ændring af direktiv

2002/87/EF og om ophævelse af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF, EUT L 176/338 af

27.6.2013) anvendelse på myndighedens pålæggelse

af renter i henhold til en medlemsstats lovbestem-

Energistyrelsen

Dom

07.08.18

C-52/17

Finanstilsynet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

C-59/17

melse, hvorefter et kreditinstitut i tilfælde af over-

skridelse af grænsen for store eksponeringer i hen-

hold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om [org. s. 2] tilsynsmæssige krav til kreditin-

stitutter og investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012 skal pålægges renter

på to procent af overskridelsen af grænsen for

store eksponeringer, beregnet pr. år, i 30 dage? 2.

Er EU-retten (navnlig artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, [udela-

des], som ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af

30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse

som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwe-

sengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet

ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges

(udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395,

stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestem-

melsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt? 3. Skal arti-

kel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks

forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)

(SSM-rammeforordningen) fortolkes således, at der

foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«,

allerede når en virksomhed afgiver en indberetning

til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en

»formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyn-

digheden i en parallel sag om lignende overtrædel-

ser i tidligere perioder allerede har vedtaget en

afgørelse?

SCI Château du Grand Bois

1. Bemyndiger bestemmelserne i artikel 76, 78 og

81 i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008

de medarbejdere, der gennemfører en kontrol på

stedet, til at trænge ind på en landbrugsbedrifts

arealer uden at have opnået landbrugerens samtyk-

ke? 2. I tilfælde af, at dette første spørgsmål besva-

res bekræftende, skal der da sondres mellem, om

de pågældende arealer er indhegnede eller ej? 3. I

tilfælde af, at dette første spørgsmål besvares be-

kræftende, er bestemmelserne i artikel 76, 78 og 81

i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008 da

forenelige med princippet om boligens ukrænke-

lighed, som sikret ved artikel 8 i den europæiske

menneskerettighedskonvention?

Bichat m.fl

1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-

delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,

i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-

rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)

kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.08.18

Forenede

sager

C-61/17,

C-62/17

C-72/17

Moderniseringsstyrelsen

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,

eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller

de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser

til at give instrukser) også tilstrækkelig? 2) Såfremt

det første spørgsmål besvares således, at der ikke

kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapital-

andele og stemmerettigheder: Foreligger der også

en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som

omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv

98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-

mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der

gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren

til en økonomisk nødvendighed? 3) Såfremt det

andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det et

krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit,

sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra

b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv

98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også

skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og

andre årsager, der ligger til grund for de beslutnin-

ger, som virksomheden med bestemmende indfly-

delse har truffet, og som har medført, at arbejdsgi-

veren påtænker kollektive afskedigelser? 4) Er det

foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammenholdt med

[artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i), samt

[artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at arbejdsta-

gere, der ad rettens vej gør gældende, at deres opsi-

gelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse er

ugyldig, med henvisning til, at den opsigende ar-

bejdsgiver ikke har gennemført høringsproceduren

med arbejdstagernes repræsentanter korrekt, på-

lægges en oplysningspligt og bevisbyrde, der går

videre end at oplyse om holdepunkter for en be-

stemmende indflydelse? 5) Såfremt det fjerde

spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere

oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i

henhold til de nævnte bestemmelser pålægges ar-

bejdstagerne i det foreliggende tilfælde?

C-115/17

Clergeau

Skal artikel 49 i charteret om grundlæggende ret-

tigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at

en person dømmes for uberettiget at have opnået

eksportrestitutioner ved at have foretaget handlin-

ger eller givet urigtige meddelelser vedrørende

karakteren af de varer, for hvilke der blev ansøgt

om restitutioner, selv om de varer, som den pågæl-

dende faktisk eksporterede, efter en efterfølgende

ændring af reglerne blev berettigede til disse restitu-

tioner?

Yön

Sagen vedrører: 1. Er standstill-klausulen i artikel 7

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Justitsministeriet

Dom

07.08.18

C-123/17

Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

i Associeringsrådets afgørelse nr. 2/76 blevet er-

stattet fuldstændigt af standstill-klausulen i artikel

13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal

lovligheden af nye restriktioner for den frie bevæ-

gelighed for arbejdstagere, der er blevet indført

mellem afgørelse nr. 2/76’s ikrafttræden og anven-

delsesdatoen for artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,

fortsat vurderes på grundlag af artikel 7 i afgørelse

nr. 2/76? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares således, at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

ikke er blevet erstattet fuldstændigt: Skal Den Eu-

ropæiske Unions Domstols praksis vedrørende

artikel 13 i beslutning nr. 1/80 da i fuldt omfang

overføres på anvendelsen af artikel 7 i beslutning

nr. 2/76, således at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

principielt også omfatter en national ordning, der

er indført med virkning fra den 5. oktober 1980,

ved hvilken ægtefællesammenføring med en tyrkisk

arbejdstager gøres betinget af, at der er udstedt et

nationalt visum? 3. Er indførelsen af en sådan

national ordning begrundet i et tvingende alment

hensyn, navnlig i målet om en effektiv immigrati-

onskontrol og styring af migrationsstrømmene, når

der tages hensyn til særlige omstændigheder i det

enkelte tilfælde ved en billighedsklausul?

C-161/17

Renckhoff

Udgør tilføjelse af et værk, som med tilladelse fra

indehaveren af ophavsretten ligger frit tilgængeligt

for alle internetbrugere på en fremmed internet-

side, til ens egen, offentligt tilgængelige internetside

en tilrådighedsstillelse for almenheden som om-

handlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF,

når værket først kopieres på en server og derfra

uploades på ens egen internetside?

Hochtief

1. Er EU-retten til hinder for en processuel be-

stemmelse i en medlemsstat, hvorefter muligheden

for at gøre et hvilket som helst civilretligt krav

gældende på grundlag af en overtrædelse af en

retsforskrift på området for indgåelse af offentlige

kontrakter betinges af, at klagenævnet for offentli-

ge udbud eller en domstol, som behandler et søgs-

mål til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for

offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet

en overtrædelse af retsforskriften sted? 2. Kan en

bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter mulighe-

den for at gøre et krav om skadeserstatning gæl-

dende betinges af, at klagenævnet for offentlige

udbud eller en domstol, som behandler et søgsmål

til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for

Kulturministeriet

Dom

07.08.18

C-300/17

Erhvervsministeriet

Nævnenes Hus

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet

en overtrædelse af retsforskriften sted, erstattes af

en anden bestemmelse i henhold til EU-retten? Er

det med andre ord muligt for den skadelidte at

godtgøre overtrædelsen af bestemmelsen på anden

vis? 3. Er det inden for rammerne af en sag, som er

anlagt med henblik på at opnå skadeserstatning, i

strid med EU-retten, og navnlig med principperne

om effektivitet og ækvivalens, eller kan det have en

virkning, som er i strid med denne ret eller disse

principper, at en processuel bestemmelse i en med-

lemsstat alene tillader en retslig anfægtelse af en

administrativ afgørelse på grundlag af de retlige

argumenter, der er blevet fremført i sagen ved

klagenævnet for offentlige udbud, selv i det tilfælde

hvor den skadelidte som begrundelse for den påbe-

råbte overtrædelse af retsforskriften alene kan gøre

gældende, at vedkommendes udelukkelse på grund

af en interessekonflikt var ulovlig i henhold til Den

Europæiske Unions Domstols faste praksis, og

dette således medfører udelukkelse fra proceduren

for indgåelse af den offentlige kontrakt af en anden

årsag i overensstemmelse med reglerne for proce-

duren med forhandling, idet der i så fald har fundet

en tilpasning af tilbuddet sted?

C-329/17

Prenninger e.a.

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning

på miljøet, EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1-21 (herefter

»VVM-direktivet«) fortolkes således, at »etablering

af en linjeføring« med henblik på etablering af et

energiøkonomisk ledningsanlæg og i dettes retmæs-

sige driftstid udgør »rydning af skov med henblik

på omlægning til anden arealudnyttelse« som om-

handlet i VVMdirektivets bilag II, nr. 1), litra d)?

Mardi talu

1) Er kravet om at bevare stengrave, som en med-

lemsstat stiller til den, der ansøger om generel

arealbetaling samt betaling for landbrugsmetoder,

der er til gavn for klimaet og miljøet, og hvis mang-

lende overholdelse udløser anvendelse af den i

artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning

nr. 640/2014 fastsatte administrative sanktion i

form af reduktion af betalingerne med 3%, i over-

ensstemmelse med artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt de i bilag II til denne forordning

fastsatte minimumskrav? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Skal den, der

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

07.08.18

C-435/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

ansøger om generel arealbetaling samt betaling for

landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og

miljøet i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), artikel

91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013, opretholde god landbrugs- og miljø-

mæssig stand på hele sin landbrugsbedrift

–

for at

undgå, at en administrativ sanktion finder anven-

delse

–

eller kun på det landbrugsareal, for hvilket

der konkret ansøges om betaling?

C-461/17

Holohan e.a.

Sagen vedrører: »a) Medfører Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-

typer samt vilde dyr og planter, med senere æn-

dringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter,

som er opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt

omfang i en Natura-virkningsvurdering? b) Medfø-

rer [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på

alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter),

som bidrager til og er en del af et beskyttet leve-

sted, skal identificeres og behandles i en Natura-

virkningsvurdering? c) Medfører [habitatdirektivet],

at en Natura-virkningsvurdering udtrykkeligt skal

behandle virkningen af det foreslåede anlægsarbej-

de på beskyttede arter og levesteder inden for det

særlige bevaringsområde, så vel som arter og leve-

steder uden for dets grænser? d) Medfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det

foreslåede anlægsarbejde har en betydelig virkning

på de arter, der er nævnt i en vurdering af virknin-

gen på miljøet, udtrykkeligt skal behandles i vurde-

ringen? e) Udgør en løsning, som bygherren har

overvejet og omtalt i vurderingen af virkningen på

miljøet, og/eller som nogle af de interesserede

parter har argumenteret for, og/eller som blev

taget i betragtning af den kompetente myndighed,

et af de »væsentligste alternativer« som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december om

vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, med senere ændringer, selv

om den blev forkastet af bygherren på et tidligt

tidspunkt?f) Medfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet, med senere ændringer,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

at en vurdering af virkningen på miljøet bør inde-

holde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert

alternativs virkning på miljøet til at give mulighed

for sammenligning af de forskellige alternativers

miljømæssige ønskværdighed, og/eller at vurderin-

gen af virkningen på miljøet skal indeholde udtryk-

kelige oplysninger om, hvorledes der er taget hen-

syn til alternativernes indvirkning på miljøet? g)

Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, om at grundene til bygherrens

valg skal gives »under hensyn til indvirkningen på

miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-

sentligste alternativer, som bygherren har under-

søgt, hvorved der kræves en analyse af disse løs-

ninger for at tage højde for deres indvirkning på

miljøet?h) Er det foreneligt med opnåelsen af [ha-

bitatdirektivets] målsætninger, at detaljerede oplys-

ninger om anlægsfasen (f.eks. byggepladsens place-

ring og transportveje) først skal fastlægges, efter at

der er givet tilladelse, og har en kompetent myn-

dighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne

forhold bestemmes egenhændigt af bygherren

inden for rammerne af en eventuel tilladelse, hvor

den pågældende beslutning skal meddeles den

kompetente myndighed frem for at blive godkendt

af den kompetente myndighed? i) Medfører [habi-

tatdirektivet], at en kompetent myndighed er for-

pligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detalje-

ringsgrad og tydelighed til at hindre enhver tvivl

om den videnskabelige udtalelses betydning og

virkning, i hvilket omfang den videnskabelige udta-

lelse, som den har fået forelagt, argumenterer for,

at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden

der gives tilladelse? j) Medfører [habitatdirektivet],

at den kompetente myndighed skal begrunde eller

detaljeret begrunde afvisningen af dens inspektørs

konklusion om, at der kræves yderligere oplysnin-

ger eller en videnskabelig undersøgelse, inden der

gives anlægstilladelse? k) Medfører [habitatdirekti-

vet], at en kompetent myndighed som led i udførel-

sen af en vurdering skal begrunde hvert element i

sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?

C-485/17

Verbraucherzentrale Berlin

1. Er en messestand i en hal, som en erhvervsdri-

vende under en messe, der finder sted få dage om

året, benytter til salg af sine produkter, et ubevæge-

ligt detailforretningssted som omhandlet i artikel 2,

nr. 9), litra a), i direktiv 2011/83/EU eller et bevæ-

Forbrugerombuds-

manden

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

geligt detailforretningssted som omhandlet i artikel

2, nr. 9), litra b), i direktiv 2011/83/EU? 2. I tilfæl-

de af, at der er tale om et bevægeligt detailforret-

ningssted: Skal spørgsmålet om, hvorvidt en er-

hvervsdrivende »på sædvanligt grundlag« udøver

sin aktivitet på messestande, besvares ud fra, a)

hvordan den erhvervsdrivende organiserer sin

aktivitet eller b) om forbrugeren må regne med

aftaleindgåelse om de omhandlede varer på den

konkrete messe? 3. I tilfælde af, at det ved besvarel-

sen af det andet spørgsmål er forbrugerens syns-

vinkel, der er afgørende (spørgsmål 2 b): Er det ved

besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forbruge-

ren må regne med aftaleindgåelse om de konkrete

varer på den pågældende messe, afgørende, hvor-

dan messen præsenteres i offentligheden, eller

hvordan messen faktisk præsenterer sig over for

forbrugeren ved afgivelsen af aftaleerklæringen?

C-521/17

SNB-REACT

1) Skal artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtet

til at anerkende organisationer til kollektiv forvalt-

ning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som

varetager varemærkeindehaveres rettigheder, som

personer, der er berettiget til med henblik på at

forsvare varemærkeindehaveres rettigheder i eget

navn at iværksætte retsmidler og med henblik på at

håndhæve varemærkeindehaveres rettigheder i eget

navn at anlægge sager ved domstolene?2) Skal

artikel 12, 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse

retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked

(»Direktivet om elektronisk handel«) fortolkes

således, at også en tjenesteleverandør, hvis tjeneste

består i at registrere IP-adresser og dermed gøre

det muligt at knytte dem anonymt til domæner,

samt at udleje disse IP-adresser, anses for en tjene-

steyder som omhandlet i disse bestemmelser, som

er omfattet af de heri omhandlede undtagelser fra

ansvaret?

Sofina m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu

artikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, fortolkes således, at den

likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at udbytte,

der udloddes til underskudsgivende ikke-

Kulturministeriet

Erhvervsstyrelsen

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

07.08.18

C-575/17

Skatteministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

hjemmehørende selskaber, kildebeskattes, hvor-

imod underskudsgivende hjemmehørende selska-

ber først beskattes af det udbytte, de modtager, i

forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet

fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør

en forskellig behandling, der må betegnes som en

begrænsning af den frie bevægelighed for kapital?

2) Kan den eventuelle begrænsning af den frie

bevægelighed for kapital, der er nævnt i det foregå-

ende spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-

lesskab, nu artikel 63 og 65 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at

være begrundet i behovet for at sikre en effektiv

skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-

ber ikke er underlagt de franske skattemyndighe-

ders kontrol, eller i behovet for at opretholde for-

delingen af beskatningskompetencen mellem med-

lemsstaterne? 3) Såfremt den omtvistede kildebe-

skatning i princippet kan tillades under hensyn til

den frie bevægelighed for kapital:– er disse be-

stemmelser da til hinder for, at der opkræves kilde-

skat af udbytte, som udloddes af et hjemmehøren-

de selskab til et underskudsgivende ikkehjemmehø-

rende selskab fra en anden medlemsstat, når det

sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed uden

at blive overskudsgivende igen, hvorimod et

hjemmehørende selskab, der befinder sig i denne

situation, faktisk ikke beskattes af dette udbytte?–

skal disse bestemmelser da fortolkes således, at når

der foreligger beskatningsregler, hvorefter udbytte

behandles forskelligt, alt efter om det udloddes til

hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal

der foretages en sammenligning af den faktiske

skattebyrde, der påhviler disse i forbindelse med

dette udbytte, således at en begrænsning af den frie

bevægelighed for kapital, som skyldes, at disse

regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra at

fradrage omkostninger, der er direkte forbundet

med selve modtagelsen af udbytte, kan anses for at

være begrundet i de forskellige satser for almindelig

beskatning af udbytte, der udloddes til hjemmehø-

rende, i forbindelse med et efterfølgende regn-

skabsår og for kildebeskatning af udbytte, der ud-

loddes til ikke-hjemmehørende, når denne forskel

kompenserer for det forskellige skattegrundlag for

så vidt angår det betalte skattebeløb?

C-327/18

PPU

Under henvisning til:(a) Det Forenede Kongeri-

ges meddelelse i henhold til artikel 50 TEU,

(b) usikkerheden med hensyn til de aftaler, der vil

Justitsministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 870: Liste over judicielle aktiviteter pr. 27/7-18 i sager af dansk interesse.

blive indgået mellem Den Europæiske Union og

Det Forenede Kongerige med henblik på at regule-

re forholdene efter Det Forenede Kongeriges

udtræden, og

angår omfanget af den eftersøgte persons rettighe-

der i praksis i henhold til traktaterne, chartret eller

relevant lovgivning, såfremt han måtte blive over-

givet til Det Forenede Kongerige og forblive

fængslet, efter at Det Forenede Kongerige forlader

Den Europæiske Union, Skal den medlemsstat,

som anmodningen rettes til, da i henhold til EU-

retten nægte at foretage en overgivelse til Det For-

enede Kongerige af en person, der er genstand for

en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse i

øvrigt er påkrævet i henhold til medlemsstatens

nationale ret,

(i) i alle tilfælde?

(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige om-

stændigheder, eller

(iii) i ingen tilfælde?

Såfremt svaret på det første spørgsmål er som

beskrevet under (ii), på grundlag af hvilke kriterier

eller betragtninger skal en ret i den medlemsstat,

som anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt

overgivelsen er forbudt? Er det i forbindelse med

det andet spørgsmål et krav, at retten i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til, udsætter den

endelige afgørelse om fuldbyrdelse af den europæi-

ske arrestordre, mens den afventer større klarhed

om den relevante retlige ordning, der skal indføres

efter, at den medlemsstat, som har fremsat anmod-

ningen, udtræder af Unionen,

(i) i alle tilfælde?

(ii) i visse tilfælde, henset til sagens særlige om-

stændigheder, eller

(iii) i ingen tilfælde?

Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er som

beskrevet i (ii), på grundlag af hvilke kriterier eller

betragtninger skal en ret i den medlemsstat, som

anmodningen rettes til, da bedømme, hvorvidt det

er et krav, at den udsætter den endelige afgørelse

om fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?