Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 857
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat: Forslag om at etablere en europæisk fredsfacilitet
HR (2018) 94
Notatet oversendes til Folketingets Europa og Udenrigsudvalg til orientering.
Nyt notat.
Den 26. juli 2018
1. Resumé
EU’s udenrigsrepræsentant har med støtte fra Kommissionen den 13. juni 2018 fremsendt forslag til beslutning
om etablering af en europæisk fredsfacilitet. Facilitetens overordnede formål er at
styrke EU’s evne til at fremme
fred, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden for tre
følgende områder: 1) fællesomkostninger ifm,
EU’s militæroperationer,
2) støtte til partneres militære
fredsstøttende operationer samt 3) kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande. Faciliteten skal med
andre ord bygge videre på Athena-mekanismen og den Afrikanske Fredsfacilitet (APF) og samtænke støtte, der
i dag delvist finansieres gennem disse instrumenter.
Med forslaget lægger EU’s udenrigsrepræsentant op til at
skabe et instrument, der går på tværs af tematiske og geografiske områder. Ligesom det er tilfældet for Athena-
mekanismen og APF i dag, lægges der op til, at fredsfaciliteten skal finansieres uden for
EU’s generelle
budget.
Forslaget er blevet fremlagt parallelt med
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for
perioden 2021-2027 og dækker samme periode. I forslaget lægges der op til, at fredsfaciliteten får et samlet
udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-priser) for hele budgetperioden. Kommissionen foreslår, at faciliteten
finansieres af deltagende medlemslande ud fra en fordelingsnøgle baseret på landenes BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positiv til en styrket koordination
og samtænkning af EU’s eksterne
indsatser og
støtter en styrkelse af kapaciteten i EU’s partnerlande til selv at kunne løse egne konflikter.
Forslaget lægger samtidig op til, at Danmark, grundet forsvarsforbeholdet, ikke kan deltage i faciliteten og
dermed heller ikke vil være bundet til årlige bidrag til fredsfaciliteten. Af forslaget fremgår, at Danmark
muligvis frivilligt vil kunne bidrage til specifikke indsatser. Dette vil dog bero på en juridisk vurdering af det
endelige forslag.
2. Baggrund
EU’s udenrigsrepræsentant har med støtte fra Kommissionen
den 13. juni 2018 fremsendt
forslag til beslutning om etablering af en europæisk fredsfacilitet. Forslaget er oversendt til
Rådet den 5. juli 2018 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel
28, stk. 1, 41, stk. 2, 42, stk. 4 og 30, stk 1. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.
Der har siden lanceringen af EU’s Globale Strategi i juni 2016 pågået et omfattende arbejde
med at styrke EU som global aktør. Det er i denne kontekst, at fredsfaciliteten skal bidrage til at
styrke EU’s evne til at forebygge konflikter, opbygge fred og bidrage til international sikkerhed.
Der lægges i forslaget op til, at fredsfaciliteten skal erstatte og samtænke aktuelle indsatser, der
pt. finansieres via Athena-mekanismen, den Afrikanske Fredsfacilitet (APF) samt indsatser
vedrørende kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling (Capacity Building for Security and
Development, CBSD). Med forslaget lægges der op til at gøre sig fri af de begrænsninger, der
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 857: Notat om en europæiske fredsfacilitet
1925715_0002.png
skyldes at de nuværende instrumenter har egne budgetter og procedurer, og derved skabe et
mere fleksibelt instrument, der går på tværs af tematiske og geografiske prioriteter.
De nuværende instrumenter:
Athena-mekanismen er en mekanisme uden for budgettet, der finansierer fællesomkostningerne
til EU’s militære operationer
og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
(CSDP). Fredsfaciliteten skal muliggøre finansiering af militære CSDP-operationer og -
missioner eller aktiviteter gennem på forhånd akkumulerede midler gennem
medlemsstatsbidrag frem for gennem ad hoc bidrag. Danmark er som følge af
forsvarsforbeholdet ikke omfattet af Athena-mekanismen.
Den Afrikanske Fredsfacilitet understøtter fred, sikkerhed og politisk stabilitet på det afrikanske
kontinent baseret på princippet om afrikansk ejerskab. Støtten falder inden for tre søjler,
henholdsvis afrikansk-ledede fredsoperationer (AMISOM, G5 m.fl.), institutionel
kapacitetsopbygning (AU og regionale aktører) og kriseforebyggelse. Faciliteten har kanaliseret
2,7 mia. EUR i støtte siden 2004.
APF’en
bliver for nærværende finansieret via Den
Europæiske Udviklingsfond (European Development Fund, EDF), som ligger uden for EU's
generelle budget. EU-landene bidrager til EDF’en
på basis af en specifik fordelingsnøgle, hvor
Danmarks bidrag udgør ca. 2 pct. af det samlede bidrag. I tillæg hertil har Danmark specifikt
bidraget til AMISOM via øremærkede udviklingsmidler
gennem APF’en, ligesom der aktuelt
arbejdes på at kanalisere dansk støtte til G5 Sahel fællesstyrken via APF.
Herudover lægges der op til, at fredsfaciliteten skal supplere aktuelle indsatser til
kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling, CBSD. EU vedtog i december 2017 et
ændringsforslag til Instrumentet, der bidrager til Stabilitet og Fred (Instrument contributing to
Stability and Peace, IcSP) inden for EU's budget, der gjorde det muligt for EU at levere
indsatser til kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling, CBSD. Disse indsatser kan støtte
partnerlandes militære aktørers udførelse af aktiviteter, der fremmer en overordnet målsætning
om bæredygtig udvikling. Disse indsatser ventes i det kommende flerårige fællesbudget for EU
videreført under det nye Instrument for Naboskab, Udvikling og Internationalt Samarbejde
(NDICI).
3. Formål og indhold
Forslaget om oprettelsen af en Europæisk Fredsfacilitet er blevet fremlagt af EU's
udenrigsrepræsentant og skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til
EU’s
flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027 og dækker samme periode. Der lægges op til,
at fredsfaciliteten skal finansieres uden for EU’s generelle
budget, jf. TEU artikel 41, stk 2.,
hvoraf det fremgår, at
EU’s
generelle budget ikke kan finansiere udgifter til operationer, der har
indvirkning på militær eller forsvarsområdet.
I forslaget lægges der op til, at fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro
(2018-priser) over hele budgetperioden. Der lægges op til en finansiering af faciliteten uden for
EU’s generelle budget med fordelingsnøgle baseret på medlemslandenes
BNI, på linje med
hovedparten af EU-budgettet. Den samlede økonomiske ramme forventes at blive fastlagt ifm.
forhandlingerne af MFF for 2021-2027, mens indholdet forhandles i det relevante sektorspor.
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 857: Notat om en europæiske fredsfacilitet
1925715_0003.png
Formålet med fredsfaciliteten er
at styrke EU’s
evne til at fremme fred, forebygge konflikter og
bidrage til international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden for tre
områder:
1) EU’s militæroperationer: Fredsfaciliteten skal etablere en permanent fond, der
understøtter lanceringen af nye operationer og styrker effektiviteten og
forudsigeligheden i eksisterende indsatser. Forslaget lægger herudover op til at udvide
omfanget af fællesudgifter ved militære operationer, der hidtil har været finansieret af
Athena-mekanismen. Faciliteten vil
muliggøre, at EU’s militære operationer inden for
rammen af deres mandat kan kombinere bidrag til sikkerhed, træning, bidrag af udstyr
og direkte militær assistance med det formål at levere en samtænkt indsats i EU’s
partnerlande.
2) Støtte til partneres militære fredsstøttende operationer - det være sig tredjelande,
regionale eller internationale organisationer. Sådanne indsatser er p.t. finansieret i
rammen af EU’s Afrikanske Fredsfacilitet (APF).
Der er lagt op til, at indsatser
gennemført under fredsfaciliteten ikke vil være geografisk begrænset til Afrika, som
tilfældet er for APF.
3) Kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande: Fredsfaciliteten vil hermed som et
supplement til nuværende CBSD-indsatser give mulighed for at finansiere
kapacitetsopbygning af partnerlandes militære aktører på en måde, der ikke kun har et
udviklingsformål, men som direkte understøtter EU’s målsætninger under den Fælles
Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP).
Ved at samle finansieringen af ovennævnte indsatsområder i én facilitet er det muligt at
finansiere EU’s eksterne FUSP-aktioner
med militære eller forsvarsmæssige implikationer
gennem ét samlet instrument. Samtidig er fredsfaciliteten ikke underlagt de geografiske og
tematiske begrænsninger, som de nuværende instrumenter hver især er. Der lægges op til at
støtte partnere gennem flerårige samtænkte støttepakker i form af handlingsprogrammer
(”action programmes),
der går på tværs af de tre ovennævnte områder, og som kan tilpasses
som følge af ændrede behov og prioriteter over fredsfacilitetens syvårige periode. Dertil vil
faciliteten også kunne støtte ad hoc-indsatser.
Beslutningsmekanisme
Der lægges op til at etablere en Europæisk Fredsfacilitetskomité med repræsentanter fra EU’s
medlemsstater og under EU’s udenrigsrepræsentants formandskab. Komitéen vil træffe de
væsentlige beslutninger angående administration af fredsfaciliteten, herunder
budgetgodkendelse og regnskab. Komitéen træffer beslutninger ved enstemmighed, når det
angår militære operationer, med kvalificeret flertal, når der er tale om andre typer aktiviteter og
med simpelt flertal, når der er tale om beslutninger vedrørende regler om procedurer. I tilfælde,
hvor Komitéen ikke kan træffe beslutning, kan beslutninger henlægges til Rådet gennem den
Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske komité (PSC). Det fremgår af forslaget, at den Europæiske
Fredsfacilitetskomité alene består af deltagende EU-medlemsstater. I forslaget lægges der op til,
at når komitéen drøfter finansiering af en given indsats, som enten kan være et af de nævnte
handlingsprogrammer eller ad hoc-bistandsforanstaltninger, da vil komitéen være sammensat
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 857: Notat om en europæiske fredsfacilitet
ved et medlem fra hver bidragsydende medlemsstat. Herudover vil frivillige bidragsydere og
tredjelande inviteres til at deltage i komitémøderne, når deres finansielle bidrag drøftes, idet de
dog ikke har ret til at stemme eller være til stede under afstemninger.
I forslaget lægges op til, at Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i faciliteten
på linje med øvrige medlemsstater, og dermed heller ikke vil være bundet af årlige bidrag til
fredsfaciliteten. Af forslaget fremgår, at Danmark muligvis frivilligt vil kunne bidrage til
specifikke indsatser. Dette vil dog bero på en juridisk vurdering af det endelige forslag.
4. Europaparlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Det er gældende generelt for retsakter under den Fælles
Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Det er vurderingen, at parlamentet løbende vil blive holdt
orienteret om forslaget, jf. TEU artikel 36, der beskriver hvorledes den højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal konsultere parlamentet
vedrørende centrale beslutninger inden for FUSP-området.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der lægges i det fremsatte forslag op til, at fredsfaciliteten finansieres via bidrag fra EU’s
medlemsstater baseret på en fordelingsnøgle baseret på de enkelte landes BNI, og at
fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-priser). I forslaget fremføres
det, at Danmark i medfør af forsvarsforbeholdet ikke er forpligtet til at yde årlige bidrag til
fredsfaciliteten. Af forslaget fremgår, at Danmark muligvis frivilligt vil kunne bidrage til
specifikke indsatser. Såfremt Danmark har mulighed for og vælger at deltage i faciliteten, vil det
få statsfinansielle konsekvenser. Størrelsesordenen vil afhænge af forhandlingerne om den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske, miljømæssige eller
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, i hvilket omfang der vil være opbakning
fra alle medlemslande til at skabe en fredsfacilitet, der går på tværs af de tre områder beskrevet i
forslaget, og som ligger uden for EU’s generelle budget. Det forventes dog, at flere
medlemslande i tråd med deres generelle position i forhandlingerne om det kommende flerårige
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 857: Notat om en europæiske fredsfacilitet
finansielle ramme (MFF), vil lægge vægt på, at samtlige udgifter, hvor det juridisk er muligt,
teknisk bør placeres og holdes inden for EU’s flerårige finansielle ramme.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser
om særskilte initiativer i relation til MFF’en
ikke
foregriber forhandlingerne herom, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er
at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positivt til en styrket koordination og samtænkning af
EU’s eksterne indsatser, og til indsatser, der støtter en styrkelse af kapaciteten i EU’s
partnerlande til selv at kunne løse egne konflikter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.