EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 855
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

20. juli 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-239/17

Titel og kort sagsresumé

Teglgaard og Fløjstrupgård (sag forelagt af Østre

Landsret)

Sagen vedrører: 1. I en situation, hvor en landbruger

ikke overholder de lovbestemte forvaltningskrav eller

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig

stand i et kalenderår, og der derfor skal ske nedsættel-

se af landbrugerens direkte betalinger, jf. artikel 6, stk.

1, i Rådets forordning nr. 1782/2003 sammenholdt

med artikel 66, stk. 1, i Kommissionens forordning

nr. 796/2004, skal støttenedsættelsen da beregnes på

baggrund af landbrugerens direkte betalinger

a. i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse

finder sted, eller

b. i det (senere) kalenderår, hvor den manglende

overholdelse fastslås/konstateres?

2. Er resultatet det samme i henhold til de efterføl-

gende regler i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning nr.

73/2009 sammenholdt med artikel 70, stk. 4 og stk. 8,

litra a), i Kommissionens forordning nr. 1122/2009?

3. I en situation, hvor en landbruger ikke overholder

de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand i 2007 og

2008, men den manglende overholdelse først fast-

slås/konstateres i 2011, er det da Rådetsforordning

nr. 1782/2003 sammenholdt med Kommissionens

forordning nr. 796/2004, der finder anvendelse ved

fastsættelsen cif støttenedsættelsen, eller er det Rådets

forordning nr. 73/2009 sammenholdt med Kommis-

sionens forordning nr. 1122/2009, der finder anven-

delse?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

Forenede

sager

C-293/17 og

C-294/17

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet

projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L

26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige

miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.

3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have

væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-

jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura

2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden

stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om

et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid

har fundet sted på de samme parcellér, med samme

mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,

betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-

førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter

at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-

området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til

hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-

tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og

derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-

kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-

kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver

en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den

aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har

været genstand for en vurdering med henblik på

fastsættelsen af den lovbestemte ordning?[...]

Generalstaatsanwaltschaft

Sagen vedrører:1)Hvilken betydning har det ved

fortolkningen af de ovennævnte bestemmelser, når

indsatte i den udstedende medlemsstat har mulighed

for at anvende retsmidler vedrørende deres forhold

under frihedsberøvelsen? a)Hvis den fuldbyrdende

judicielle myndighed har dokumentation for, at for-

holdene under frihedsberøvelsen i den udstedende

medlemsstat udviser reelle mangler, der er systemiske

eller generelle, eller som berører visse persongrupper

eller visse centre for frihedsberøvede, skal det da

under hensyntagen til de ovennævnte bestemmelser

udelukkes, at der består en reel risiko for umenneske-

lig eller nedværdigende behandling i tilfælde af, at den

eftersøgte person udleveres, som er til hinder for

lovligheden af udleveringen af den pågældende, når

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

25.07.18

C-220/18

PPU

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Statsministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

der sikres mulighed for anvendelse af sådanne rets-

midler, uden at det er nødvendigt at foretage en yder-

ligere prøvelse af de konkrete forhold under friheds-

berøvelsen? b)Er det i denne forbindelse af betyd-

ning, når Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol med hensyn til denne mulighed for at anvende

retsmidler ikke har fundet nogen holdepunkter for, at

den ikke giver frihedsberøvede personer realistiske

perspektiver med hensyn til forbedring af urimelige

forhold under frihedsberøvelsen? 2)Hvis det første

spørgsmål besvares med, at eksistensen af frihedsbe-

røvede personers mulighed for at anvende sådanne

retsmidler ikke kan udelukke en reel risiko for umen-

neskelig eller nedværdigende behandling af den efter-

søgte person, uden at den fuldbyrdende judicielle

myndighed foretager en yderligere prøvelse af de

konkrete forhold under frihedsberøvelsen i den ud-

stedende medlemsstat: a)Skal de ovennævnte be-

stemmelser da fortolkes således, at den fuldbyrdende

judicielle myndigheds prøvelse af forholdene under

frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat skal

gælde samtlige fængsler eller øvrige afsoningsinstitu-

tioner, i hvilke den eftersøgte person muligvis kan

blive indsat? Gælder dette også for en indsættelse i

bestemte fængsler, der kun er midlertidig, eller som

kun sker med henblik på overgivelse? Eller kan prø-

velsen begrænses til det fængsel, i hvilket den efter-

søgte person ifølge oplysningerne fra myndighederne

i den udstedende medlemsstat sandsynligvis og for

størstedelen af tiden skal indsættes? b) Kræves der

hertil hver gang en omfattende prøvelse af de pågæl-

dende forhold under frihedsberøvelsen, der både

fastslår arealet af den enkelte indsattes personlige rum

og de øvrige forhold under frihedsberøvelsen? Skal

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-

sis, som den fremgår af afgørelsen i sagen Muršić

mod Kroatien (dom af 30.10.2016, nr. 7334/13),

lægges til grund ved vurderingen af de således fastslå-

ede forhold under frihedsberøvelsen? 3)Såfremt det

også ifølge besvarelsen af det andet spørgsmål skal

bekræftes, at den fuldbyrdende judicielle myndigheds

prøvelsesforpligtelse gælder alle de fængsler, der kan

komme i betragtning: a)Er den fuldbyrdende judiciel-

le myndigheds prøvelse af forholdene under friheds-

berøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan komme i

betragtning, da ikke nødvendig, hvis der fra den ud-

stedende medlemsstats side gives en generel garanti

for, at den eftersøgte person ikke vil blive udsat for

nogen risiko for umenneskelig eller nedværdigende

behandling? b)Eller kan den fuldbyrdende judicielle

myndighed i stedet for en prøvelse af forholdene

under frihedsberøvelse i hvert enkelt fængsel, der kan

komme i betragtning, træffe afgørelse om at tillade

udleveringen på den betingelse, at den eftersøgte

person ikke udsættes for en sådan behandling?

4)Såfremt det også ifølge besvarelsen af det tredje

spørgsmål fremgår, at det ikke er tilstrækkeligt at give

garantier og stille betingelser

[…].

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-216/18

PPU

Titel og kort sagsresumé

Minister for Justice and Equality

De præjudicielle spørgsmål: a. Is the Aranyosi and

Caldararu test, which relies upon principles of

mutual trust and mutual recognition, the correct

test to apply where the High Court, as an executing

judicial authority under the Framework Decision,

has found that the common value of the rule of

law set out in Article 2 TEU has been breached in

Poland? b. If the test to be applied is whether the

requested person is at real risk of flagant denial of

justice, does the High Court, as an executive judi-

cial authority, have to revert to the issuing judicial

authority for any necesarry information about the

trial that this requested person will face, where the

High Court has found that there is a systematic

breach of the rule of law in Poland?

Georgsmarienhütte e.a.

Er Europa-Kommissionens afgørelse af 25. no-

vember 2014 (Commission Decision of 25.11.2014

on the aid scheme SA.33995 (2013/C) (ex

2013/NN) [implemented by Germany for the

support of renewable electricity and of energy-

intensive users], C(2014)8786 final) i strid med

Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, idet Kommissionen kvalificerer be-

grænsningen af EEG-afgiften som statsstøtte i

henhold til artikel 107 TEUF?

Confédération paysanne e.a.

1) Udgør organismer fremstillet ved hjælp af muta-

genese genetisk modificerede organismer som

omhandlet i artikel 2 i direktiv [2001/18/EF] af 12.

marts 2001, selv om de i henhold til artikel 3 i og

bilag I B til direktivet er undtaget fra de forpligtel-

ser, der er fastsat i relation til udsætning og mar-

kedsføring af genetisk modificerede organismer?

Kan mutageneseteknikker, bl.a. de nye teknikker til

målrettet mutagenese, som implementerer gentek-

nologiske metoder, nærmere bestemt betragtes som

en af de teknikker, der angives i bilag I A, hvortil

direktivets artikel 2 henviser? Skal artikel 2 og 3 i

samt bilag I A og I B til direktiv 2001/18 af 12.

marts 2001 følgelig fortolkes således, at de undta-

ger alle genetisk modificerede organismer og frø,

som er fremstillet vedhjælp af mutagenese, fra

foranstaltningerne vedrørende forsigtighed, vurde-

ring af virkningerne og sporbarhed, eller kun orga-

nismer, som er fremstillet ved hjælp af de konven-

tionelle metoder til tilfældig mutagenese ved hjælp

af ioniserende strålinger eller udsættelse for kemi-

ske mutagene agenser, som fandtes før vedtagelsen

af de nævnte bestemmelser? 2) Udgør sorter frem-

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

25.07.18

C-135/16

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

C-528/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

stillet ved hjælp af mutagenese genetisk modifice-

rede sorter som omhandlet i artikel 4 i direktiv

2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsli-

ste over landbrugsplantearter, som ikke er undtaget

fra de forpligtelser, der fastsættes i dette direktiv?

Eller er direktivets anvendelsesområde derimod

identisk med det, der fremgår af artikel 2 og 3 i

samt bilag I B til direktivet af 12. marts 2001, og

undtager det ligeledes sorter fremstillet ved hjælp af

mutagenese fra de i direktivet af 13. juni 2002

fastsatte forpligtelser med hensyn til opførelse af

genetisk modificerede sorter i den fælles sortsliste

over landbrugsplantearter? 3) Udgør artikel 2 og 3 i

samt bilag I B til direktiv 2001/18/EF af 12. marts

2001 om udsætning i miljøet af genetisk modifice-

rede organismer, da de undtager mutagenese fra

anvendelsesområdet for de forpligtelser, der er

fastsat i direktivet, en foranstaltning til en fuld

harmonisering, som er til hinder for, at medlems-

staterne lader organismer fremstillet ved hjælp af

mutagenese være omfattet af alle eller en del af de i

direktivet fastsatte forpligtelser eller enhver anden

forpligtelse, eller rådede medlemsstaterne over et

skøn ved fastlæggelsen af de regler, der skulle gælde

for organismer fremstillet ved hjælp af mutagenese,

da artiklerne skulle gennemføres? 4) Kan der på

baggrund af det forsigtighedsprincip, der sikres ved

artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, rejses tvivl om gyldigheden

af artikel 2 og 3 i samt bilag I A og I B til direktiv

2001/18/EF af 12. marts 2001, for så vidt som

genetisk modificerede organismer fremstillet ved

hjælp af mutagenese ifølge disse bestemmelser ikke

er omfattet af foranstaltninger vedrørende forsig-

tighed, vurdering af virkningerne og sporbarhed,

når henses til udviklingen inden for genteknologi-

ske metoder, fremkomsten af nye plantesorter, der

er fremstillet ved hjælp af sådanne teknikker, den

nuværende videnskabelige usikkerhed om deres

virkninger og de deraf følgende potentielle risici for

miljøet og for menneskers og dyrs sundhed?

C-585/16

Alheto

Grundet antallet af forelagte spørgsmål i sagen, er

nedenstående kun et uddrag.

Sagen vedrører: 1. Følger det af artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, sammenholdt med arti-

kel 10, stk. 2, i direktiv 2013/32 og artikel 78, stk.

2, litra a), TEUF, at: A) den tillader, at ansøgningen

om international beskyttelse indgivet af en statsløs

af palæstinensisk oprindelse, som er registreret som

flygtning af De Forenede Nationers Hjælpeorgani-

sation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten

(UNRWA), og som før indgivelsen af ansøgningen

var bosat i dennes aktivitetsområde (Gazastriben),

behandles som en ansøgning i henhold til artikel 1,

afsnit A, i Genèvekonventionen om flygtninges

retsstilling af 1951 i stedet for som en ansøgning

om international beskyttelse i henhold til denne

Udenrigsministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

konventions artikel 1, afsnit D, andet punktum,

under forudsætning af, at ansvaret for at behandle

ansøgningen er overtaget af andre end familiære

eller humanitære grunde, og behandlingen af an-

søgningen er reguleret ved direktiv 2011/95? B)

den tillader, at en sådan ansøgning ikke kontrolle-

res med hensyn til betingelserne i artikel 12, stk. 1,

litra a), i direktiv 2011/95, og Den Europæiske

Unions Domstols fortolkning af denne bestemmel-

se dermed ikke finder anvendelse? 2. Skal artikel

12, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/95 sammenholdt

med samme direktivs artikel 5 fortolkes således, at

den er til hinder for nationale bestemmelser som

den i hovedsagen omhandlede i artikel 12, stk. 1,

nr. 4, i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl-

og flygtningelov, herefter »ZUB«), som i den gæl-

dende affattelse ikke indeholder nogen udtrykkelig

bestemmelse om ipso facto-beskyttelse for palæsti-

nensiske flygtninge og ikke indeholder den betin-

gelse, at beskyttelsen af en eller anden grund er

bortfaldet, samt således, at artikel 12, stk. 1, litra a),

i direktiv 2011/95 er tilstrækkelig præcis og ubetin-

get og derfor har direkte virkning, således at den

også finder anvendelse, uden at den person, som

søger international beskyttelse udtrykkeligt har

påberåbt sig den, hvis ansøgningen som sådan skal

behandles i henhold til flygtningekonventionens

artikel 1, afsnit D, andet punktum?

[...]

C-632/16

Dyson

Kan en nøje overholdelse af støvsugerforordningen

(uden at supplere etiketten i forordningens bilag II

med oplysninger om de testbetingelser, der har ført

til en indplacering i en energieffektivitetsklasse i

henhold til bilag I) anses for en vildledende undla-

delse som omhandlet i artikel 7 i direktivet om

urimelig markedspraksis?

1) Udgør en ydelse som den personlige bistand i

henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede en »ydelse ved sygdom« som omhandlet i

artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004? 2) Så-

fremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Foreligger der en restriktion for unionsborgeres ret

til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes

område i henhold til artikel 20 TEUF og 21 TEUF,

når tilkendelsen af en ydelse som personlig bistand

i henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede i udlandet ikke [org. s. 15] er reguleret særskilt

og betingelserne for tilkendelsen af ydelsen fortol-

kes således, at den personlige bistand ikke tilkendes

i en anden medlemsstat, hvor den pågældende

person følger et treårigt studium, der afsluttes med

en kompetencegivende eksamen?– Har det betyd-

ning for bedømmelsen af sagen, at en person i

Finland kan tilkendes en ydelse som den personlige

bistand i en anden kommune end bopælskommu-

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

C-679/16

Børne- og Social-

ministeriet

Justitsministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

nen, f.eks. hvis den pågældende studerer i en anden

finsk kommune?– Er de rettigheder, der følger af

artikel 19 i FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap, henset til EU-retten af

betydning for bedømmelsen af sagen? 3. Såfremt

Domstolen ved besvarelsen af det andet præjudici-

elle spørgsmål fastslår, at fortolkningen af den

nationale lovgivning, således som den har fundet

sted i den foreliggende sag, udgør en restriktion for

den frie bevægelighed: Kan en sådan restriktion

alligevel være begrundet i tvingende almene hen-

syn, der følger af kommunens forpligtelse til at føre

tilsyn med tilrådighedsstillelsen af den personlige

bistand, kommunens mulighed for at vælge pas-

sende betingelser for tilrådighedsstillelsen af bi-

standen og opretholdelsen af sammenhængen i og

effektiviteten af ordningen for personlig bistand i

henhold til loven om tjenesteydelser til handicap-

pede?

C-29/17

Novartis Farma

Er bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, med

senere ændringer, og nærmere bestemt artikel 5 og

6, også henset til anden betragtning til direktivet, til

hinder for anvendelsen af en national lov (den flere

gange anførte artikel 1, stk. 4a, i lovdekret [nr.

536/96]), som

–

gennem optagelse af et lægemiddel

på listen over lægemidler med tilskud fra den nati-

onale sundhedstjeneste

–

med henblik på at opfyl-

de formålet om kontrol med udgifterne tilskynder

til dets anvendelse uden for det terapeutiske indika-

tionsområde, hvortil lægemidlet generelt er god-

kendt, uafhængigt af enhver hensyntagen til den

enkelte patients terapeutiske behov, selv om der på

markedet findes og er adgang til godkendte læge-

midler til den terapeutiske indikation? Finder artikel

3, nr. 1), i direktiv 2001/83/EF (magistrelle læge-

midler) anvendelse i situationer, hvor tilberednin-

gen af lægemidlet, selv om den sker på et apotek

efter lægerecept til en enkelt patient, finder sted i

serie og på en identisk og gentagen måde, uden at

der tages højde for den enkelte patients specifikke

behov, med udlevering af produktet til hospitalet

og ikke til patienten (henset til, at lægemidlet er

klassificeret udelukkende til brug på hospitaler),

således at lægemidlet også anvendes inden for en

anden facilitet end den, hvor det er blevet pakket?

Er bestemmelserne i forordning (EF) nr.

726/2004, med senere ændringer, og navnlig artikel

3, 25 og 26 samt dens bilag, som tildeler Det Euro-

pæiske Lægemiddelagentur (EMA) enekompeten-

cen til at vurdere kvalitet, sikkerhed og virkning

vedrørende lægemidler, for hvilke den terapeutiske

indikation er behandling af kræftsygdomme, dels

som et led i proceduren til udstedelsen af markeds-

føringstilladelsen (obligatorisk centraliseret proce-

dure), dels med henblik på kontrol med og koordi-

nering af opgaver om lægemiddelovervågning efter

markedsføring af lægemidlet, til hinder for anven-

Lægemiddelstyrelsen

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

delsen af en national lov, som giver den nationale

tilsynsmyndighed (AIFA) kompetence til at træffe

beslutninger med hensyn til lægemidlers sikkerhed i

forbindelse med »off-labelbrugen « heraf, hvis

godkendelse henhører under Europa-

Kommissionens enekompetence på baggrund af

tekniske og videnskabelige vurderinger foretaget af

EMA? Er bestemmelserne i direktiv 89/105/EØF,

med senere ændringer, og navnlig artikel 1, stk. 3,

til hinder for anvendelsen af en national lov, ifølge

hvilken en medlemsstat som et led i medlemssta-

tens egne beslutninger på området for refusion af

sundhedsudgifter afholdt af de sikrede kan fastsæt-

te tilskud til et lægemiddel, der anvendes uden for

de terapeutiske indikationsområder, som er angivet

i den markedsføringstilladelse, som Europa-

Kommissionen eller et europæisk specialagentur

har udstedt på baggrund af en centraliseret vurde-

ring, uden at de i artikel 3 og 5 i direktiv

2001/83/EF fastsatte krav er opfyldt?

C-56/17

Fathi

1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med

12. betragtning til og artikel 17 i forordningen, at

en medlemsstat kan vedtage en afgørelse, som

udgør en behandling af en til den indgivet ansøg-

ning om international beskyttelse som omhandlet i

forordningens artikel 2, litra d), uden at der udtryk-

keligt er truffet afgørelse om denne medlemsstats

ansvar i henhold til forordningens kriterier, når der

i den konkrete sag ikke er holdepunkter for en

afvigelse i henhold til forordningens artikel 17? 2.

Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1,

andet punktum, i forordning nr. 604/2013, sam-

menholdt med 54. betragtning til direktiv

2013/32/EU, at der under de i hovedsagen fore-

liggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke

sker en afvigelse som omhandlet i forordningens

artikel 17, stk. 1, skal træffes en afgørelse om en

ansøgning om international beskyttelse i henhold til

forordningens artikel 2, litra b), hvorved medlems-

staten forpligter sig til at behandle ansøgningen

efter forordningens kriterier, og som støttes på, at

forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren?

3. Skal artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU

fortolkes således, at retten i en klageprocedure til

prøvelse af en afgørelse om afslag på international

beskyttelse i henhold til 51. betragtning til direkti-

vet skal bedømme, om bestemmelserne i forord-

ning (EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansø-

geren, når medlemsstaten ikke udtrykkeligt har

truffet afgørelse om sit ansvar for at behandle

ansøgningen om international beskyttelse efter

forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.

betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at

–

når der ikke er holdepunkter for at anvende

artikel 17 i forordning nr. 604/2013, og ansøgnin-

gen om international beskyttelse på grundlag af

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den med-

lemsstat, hvor den er indgivet

–

den pågældendes

retsstilling også er omfattet af forordningens an-

vendelsesområde i tilfælde, hvor medlemsstaten

ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit ansvar

i henhold til forordningens kriterier? 4. Følger det

af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,

at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under

de i hovedsagen foreliggende omstændigheder, når

ansøgeren ikke har afgivet erklæringer og fremlagt

dokumenter vedrørende alle religionsbegrebets

komponenter som omhandlet i denne bestemmel-

se, som er af grundlæggende betydning for den

pågældendes tilhørsforhold til en bestemt religion?

5. Følger det af artikel 10, stk. 2, i direktiv

2011/95/EU, at der foreligger forfølgelsesgrunde

baseret på religion som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under om-

stændighederne i hovedsagen gør gældende, at han

er blevet forfulgt på grund af sit religiøse tilhørs-

forhold, men han ikke har afgivet erklæringer eller

fremlagt beviser vedrørende omstændigheder, som

er karakteristiske for en persons tilhørsforhold til

en bestemt religion, og som for forfølgeren ville

være en grund til at antage, at den pågældende

tilhører denne religion

–

herunder omstændighe-

der, som har forbindelse til foretagelsen eller und-

ladelsen af religiøse handlinger eller til religiøse

udtalelser

–

eller vedrørende adfærdsformer for

enkeltpersoner eller samfund, som er baseret på en

religiøs overbevisning eller er foreskrevet i henhold

til denne? 6. Følger det af en fortolkning af artikel

9, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/95/EU, sammen-

holdt med artikel 18 og 19 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder og

religionsbegrebet som omhandlet i direktivets

artikel 10, stk. 1, litra b), under de i hovedsagen

foreliggende omstændigheder, at: a) begrebet »reli-

gion« som omhandlet i EU-retten ikke omfatter

handlinger, som efter medlemsstaternes nationale

ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger,

som i ansøgerens oprindelsesstat anses for krimi-

nelle, udgøre forfølgelseshandlinger? b) Skal be-

grænsninger, som er indført for at beskytte andres

rettigheder og friheder og den offentlige orden i

ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med for-

buddet mod proselytisme og forbuddet mod hand-

linger, som er i strid med den religion, som love og

regler i dette land er baseret på, anses for lovlige?

Udgør de nævnte forbud som sådan forfølgelses-

handlinger som omhandlet i de nævnte bestemmel-

ser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sank-

tioneres med dødsstraf, selv om lovene ikke ud-

trykkeligt er rettet mod en bestemt religion? 7.

Følger det af en fortolkning af artikel 4, stk. 2, i

direktiv 2011/95/EU, sammenholdt med bestem-

melsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og

artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurde-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

ringen af kendsgerningerne og omstændighederne

under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-

der kan ske kun på grundlag af de af ansøgeren

afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men

det dog er tilladt at forlange dokumentation for de

manglende komponenter, som er omfattet af reli-

gionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel

10, stk. 1, litra b), når:– ansøgningen om internati-

onal beskyttelse uden disse oplysninger måtte anses

for grundløs i henhold til artikel 32, sammenholdt

med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv

2013/32/EU, og

–

den kompetente myndighed

ifølge national ret skal fastslå alle relevante om-

stændigheder for behandlingen af ansøgningen om

international beskyttelse, og retten i tilfælde af

anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den pågæl-

dende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?

C-103/17

Messer France

1) Når en medlemsstat efter ikrafttrædelsen af

direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 i første

omgang ikke har vedtaget nogen bestemmelser

med henblik på indførelse af en punktafgift af

elforbruget, men har opretholdt en indirekte afgift

af dette forbrug indført på et tidligere tidspunkt, og

lokale skatter:

–

skal den pågældende afgifts forene-

lighed med direktiv 92/12/EØF af 25. februar

1992 og direktivet af 27. oktober 2003 da vurderes

på grundlag af de i artikel 3, stk. 2, i direktivet af

25. februar 1992 opstillede krav om en »anden

form for indirekte beskatning«, nemlig forfølgelse

af et eller flere særlige formål og overholdelse af

visse beskatningsregler, der finder anvendelse på

punktafgiften eller momsen?

–

eller er det kun

muligt at opretholde en »anden form for indirekte

beskatning«, når der findes en harmoniseret punkt-

afgift, og kan det pågældende bidrag i dette tilfælde

betragtes som en sådan punktafgift, hvis forenelig-

hed med disse to direktiver så skulle bedømmes på

grundlag af alle de i de nævnte direktiver opstillede

harmoniseringsregler? 2) Skal et bidrag beregnet på

grundlag af det offentlige elforbrug, der allokeres

dels til finansiering af de udgifter, der er forbundet

med produktion af elektricitet fra vedvarende ener-

gikilder og kraft-varme-produktion, dels til gen-

nemførelse af en geografisk takstudligning og en

nedsættelse af elpriserne for fattige husstande,

anses for at forfølge særlige formål i henhold til

artikel 3, stk. 2, i direktivet af 25. februar 1992, der

er gengivet i artikel 1, stk. 2, i direktivet af 16. de-

cember 2008? 3) Såfremt kun nogle af de formål,

der forfølges, kan betegnes som særlige i henhold

til disse bestemmelser, har bidragyderne så alligevel

krav på en fuldstændig tilbagebetaling af det omtvi-

stede bidrag eller kun på en delvis tilbagebetaling

afhængigt af, hvor stor en del af de samlede udgif-

ter, som bidraget finansierer, der udgøres af udgif-

ter, der ikke svarer til særlige formål? 4) Såfremt det

på baggrund af besvarelsen af de foregående

Energistyrelsen

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

spørgsmål antages, at bidragsordningen til den

offentlige elektricitetsforsyning er helt eller delvist

uforenelig med afgiftsreglerne for elektricitet i EU-

retten, skal artikel 18, stk. 10, andet afsnit, i direkti-

vet af 27. oktober 2003 da fortolkes således, at

overholdelse af de minimumstakster, der er fastsat i

nævnte direktiv, frem til den 1. januar 2009 var den

eneste forpligtelse, der påhvilede Frankrig?

C-107/17

Aviabaltika

1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv 2002/47/EF

fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges en

forpligtelse til at indføre bestemmelser om, at fi-

nansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i de tilba-

geværende aktiver efter sikkerhedshaverens insol-

vens (en bank under likvidation)? Er medlemssta-

terne med andre ord forpligtet til at indføre be-

stemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank) de

facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin fordring,

for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed (penge

på en konto i banken og en ret til at gøre krav på

disse penge), selv om fyldestgørelsesgrunden op-

stod efter indledningen af likvidationen af sikker-

hedshaveren (banken)? 2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5,

i direktiv 2002/47/EF systematisk fortolkes såle-

des, at sikkerhedsstilleren får ret til at kræve, at

sikkerhedshaveren (banken) primært opnår fyldest-

gørelse af sine fordringer, for hvilke der er stillet

finansiel sikkerhed (penge på en konto i banken og

en ret til at gøre krav på disse penge), ved brug af

den finansielle sikkerhedsstillelse og følgelig, såle-

des at sikkerhedshaveren pålægges en forpligtelse

til at opfylde dette krav på trods af indledningen af

likvidation af sikkerhedshaveren? 3) Hvis det andet

spørgsmål skal besvares benægtende, og sikker-

hedsstilleren dækker sikkerhedshaverens fordring,

for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed, ved

brug af sikkerhedsstillerens andre aktiver, skal

bestemmelserne i direktiv 2002/47/EF, navnlig

artikel 4 og 8, fortolkes således, at sikkerhedsstille-

ren også burde have været omfattet af en undtagel-

se fra ligebehandling af sikkerhedshaverens (ban-

ken) kreditorer ved likvidation, og således, at sik-

kerhedsstilleren skulle have forrang for andre kre-

ditorer ved likvidation med henblik på inddrivelse

af den finansielle sikkerhedsstillelse?

Teva UK e.a.

Hvilke kriterier skal anvendes for at afgøre, om

»produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i

kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i forordning nr.

469/2009?

Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-

lar Forklift Europe

1) a) Giver artikel 5 i direktiv 2008/95/EF og

artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af

26. februar 2009 om EF-varemærker (kodificeret

udgave) varemærkeindehaveren ret til at modsætte

sig, at tredjemand uden mærkevareindehaverens

Finansministeriet

Finanstilsynet

Dom

25.07.18

C-121/17

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Dom

25.07.18

C-129/17

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

samtykke fjerner alle på varerne påsatte tegn, der er

identisk med varemærkerne (debranding), når der

er tale om varer, som aldrig før er blevet bragt i

omsætning i Det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde såsom varer, der er anbragt i toldop-

lag, og når tredjemands fjernelse af tegnene sker

med henblik på at bringe disse varer i omsætning i

eller indføre dem til det Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde? b) Har det betydning

for besvarelsen af spørgsmålet i litra a), om varer-

ne, når de indføres eller bringes i handelen i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er

påført et tegn med eget særpræg, som er anbragt af

tredjemanden (rebranding)? 2) Har det betydning

for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt

varerne, når de er indført eller bragt i omsætning,

af en gennemsnitsforbruger på grund af deres

udseende eller model stadig vil blive identificeret

med varer hidrørende fra varemærkeindehaveren?

C-163/17

Jawo

Er en asylansøger kun forsvundet som omhandlet i

artikel 29, stk. 2, andet punktum, i forordning (EU)

nr. 604/2013 1 , hvis han målrettet og bevidst

unddrager sig pågribelse af de for gennemførelsen

af overførslen ansvarlige nationale myndigheder

med henblik på at forpurre eller vanskeliggøre

overførslen, eller er det tilstrækkeligt, at han i en

længere periode ikke længere opholder sig i den

bolig, som han har fået anvist, og myndigheden

ikke er informeret om hans opholdssted, og en

planlagt overførsel derfor ikke kan gennemføres?

Kan den pågældende påberåbe sig korrekt anven-

delse af bestemmelsen og i en sag til prøvelse af

afgørelsen om overførsel gøre gældende, at fristen

for overførsel på seks måneder er udløbet, idet han

ikke har været forsvundet? Sker der en forlængelse

af fristen i henhold til artikel 29, stk. 1, første af-

snit, i forordning (EU) nr. 604/2013 alene derved,

at den overførende medlemsstat før fristens udløb

informerer den ansvarlige medlemsstat om, at den

pågældende er forsvundet, og samtidig fastsætter

en konkret frist på højst 18 måneder, inden for

hvilken overførslen vil blive gennemført, eller kan

en forlængelse kun ske ved, at de involverede med-

lemsstater ved aftale fastsætter en forlænget frist?

Er overførsel af asylansøgeren til den ansvarlige

medlemsstat ulovlig, hvis han i tilfælde af, at han

tilkendes international beskyttelse i den pågældende

stat, for så vidt angår de forventelige levevilkår ville

være i alvorlig risiko for at blive underkastet en

behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der? Er denne problematik omfattet af EU-rettens

anvendelsesområde? Ud fra hvilke EU-retlige stan-

darder skal levevilkårene for den, der har fået til-

kendt international beskyttelse, bedømmes?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-164/17

Grace et Sweetman

Sagen vedrører: Når (a) en beskyttet lokalitet har

som sit væsentligste formål at være levested for en

bestemt art (b) beskaffenheden af det levested, som

er gunstigt for denne art, betyder, at den del af

lokaliteten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre

sig med tiden, og (c) der som en del af et foreslået

byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for

lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-

valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-

kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet

for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-

liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses

eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i

byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-

sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-

vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?

Levola Hengelo

Sagen vedrører: 1. (a) Er EU-retten til hinder for,

at smagen af et levnedsmiddel

–

som ophavsman-

dens egen intellektuelle frembringelse

–

beskyttes

ophavsretligt? Særligt spørges: (b) Er det til hinder

for en ophavsretlig beskyttelse, at udtrykket »litte-

rære og kunstneriske værker« som omhandlet i

Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1, ganske vist

omfatter »enhver frembringelse på det litterære,

videnskabelige og kunstneriske område, uanset

udtryksmåden eller udtryksformen« men at de i

bestemmelsen nævnte eksempler kun vedrører

frembringelser, der kan opfattes med øjet og/eller

hørelsen? (c) Er et levnedsmiddels (mulige) ustabi-

litet og/eller en smagsoplevelses subjektive karak-

ter til hinder for, at smagen af et levnedsmiddel kan

beskyttes ophavsretligt? (d) Er det i artikel 2-5 i

direktiv 2001/29/EF regulerede system af eneret-

tigheder og begrænsninger til hinder for en ophavs-

retlig beskyttelse af smagen af et levnedsmiddel? 2.

Såfremt spørgsmål 1(a) besvares benægtende: (a)

Hvilke krav gælder der, for at smagen af et lev-

nedsmiddel kan beskyttes ophavsretligt? (b) Beror

den ophavsretlige beskyttelse af en smag kun på

smagen som sådan eller (også) på opskriften på

levnedsmidlet? (c) Hvad skal en part, som i en sag

om krænkelse af ophavsret hævder at have skabt en

ophavsretlig beskyttet smag af et levnedsmiddel,

gøre gældende for at få medhold? Er det tilstrække-

ligt, at parten under sagen fremlægger levnedsmid-

let for retten, for at denne ved at smage og lugte

kan danne sig sin egen mening med hensyn til, om

levnedsmidlet opfylder kravene til ophavsretlig

beskyttelse? Eller skal parten (alene eller også) give

en beskrivelse af de kreative valg vedrørende

smagssammensætningen og/eller opskriften, som

er grundlaget for, at smagen kan betragtes som

ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse?

(d) Hvorledes skal retten i en sag om krænkelse af

en ophavsret fastslå, om smagen af den sagsøgte

parts levnedsmiddel ligner sagsøgerens levneds-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

25.07.18

C-310/17

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

middel i en sådan grad, at der er tale om en op-

havsretskrænkelse? Har det herved (også) betyd-

ning, at totalindtrykket af begge smage stemmer

overens?

C-338/17

Guigo

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 151 og 153 TEUF

samt artikel 3, 4, 11 og 12 i direktiv 2008/94 for-

tolkes således, at de ikke er til hinder for en natio-

nal bestemmelse som artikel 4, stk. 1, i Zakon za

Garantiranite vzemania na rabotnitsite i sluzhitelite

pri nesastoyatelnost na rabotodatelia (lov om ar-

bejdstagernes sikrede krav i tilfælde af arbejdsgive-

rens insolvens), hvorefter personer, hvis ansættel-

sesforhold ophørte før den fastsatte periode på tre

måneder før registreringen af afgørelsen om at

indlede insolvensbehandling af arbejdsgiverens bo,

ikke er omfattet af beskyttelsen af arbejdsrelaterede

tilgodehavender? 2. Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende: Skal princippet om med-

lemsstaternes procesautonomi under hensyntagen

til ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og

proportionalitetsprincippet i forbindelse med den

sociale målsætning i artikel 151 og 153 TEUF og

direktiv 2008/94 fortolkes således, at de ikke er til

hinder for en national foranstaltning som artikel 25

i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde

af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at

anmelde og få dækket sikrede krav bortfalder efter

udløbet af en frist på to måneder fra tidspunktet

for registreringen af afgørelsen om at indlede in-

solvensbehandlingen, når medlemsstatens nationale

ret indeholder en bestemmelse som artikel 358, stk.

1, nr. 3, i Kodeks na truda (arbejdsloven), hvorefter

fristen for at anmelde arbejdsrelaterede tilgodeha-

vender er på tre år fra det tidspunkt, hvor kravet

skulle have været betalt, og betalinger foretaget

efter udløbet af denne frist ikke anses for at være

sket uden retsgrundlag? 3. Skal artikel 20 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hin-

der for at foretage en sådan sondring for det første

mellem arbejdstagere med tilgodehavender, hvis

ansættelsesforhold ophørte før den fastsatte perio-

de på tre måneder før registreringen af afgørelsen

om at indlede insolvensbehandling af arbejdsgive-

rens bo, og arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold

ophørte inden for den fastsatte periode på tre

måneder, samt for det andet mellem disse arbejds-

tagere og arbejdstagere, som i henhold til arbejds-

lovens artikel 358, stk. 1, nr. 3, ved ophøret af

deres ansættelsesforhold har en ret til beskyttelse af

deres tilgodehavender i en periode på tre år, som

begynder på det tidspunkt, hvor tilgodehavendet

skulle have været betalt? 4. Skal artikel 4, sammen-

holdt med artikel 3 i direktiv 2008/84 og med

proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de

ikke er til hinder for en bestemmelse som artikel 25

i lov om arbejdstagernes garanterede krav i tilfælde

Beskæftigelsesministeriet

Dom

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

af arbejdsgiverens insolvens, hvorefter retten til at

anmelde og få dækket sikrede krav udløber auto-

matisk og uden mulighed for en individuel vurde-

ring af de relevante omstændigheder ved udløbet af

en frist på to måneder fra tidspunktet for registre-

ringen af afgørelsen om at indlede insolvensbe-

handling?

C-416/17

Europa-Kommissionen mod Den Franske

Republik

Påstande:— Det fastslås, at Den Franske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ækviva-

lensprincippet og effektivitetsprincippet og i hen-

hold til artikel 49, artikel 63 og artikel 267, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde ved at opretholde virkningerne af de be-

stemmelser, der har til formål at afskaffe økono-

misk dobbeltbeskatning af udbytte, som tillader et

moderselskab at modregne den skattegodtgørelse,

som er tilknyttet udbytte udloddet af datterselska-

ber, hvis det hidrører fra et datterselskab etableret i

Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet

skal betale, når det til sine aktionærer videreudlod-

der dette udbytte, men som ikke giver en tilsvaren-

de modregningsadgang, hvis udbyttet stammer fra

et datterselskab, der er etableret i en anden med-

lemsstat, eftersom denne lovgivning i dette tilfælde

ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning af

udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der

ifølge Conseil d’États retspraksis er givet medhold i

anmodningerne om tilbagebetaling af forskudsskat

opkrævet i strid med EU-retten som omhandlet i

Domstolens dom i sag C-310/09 Accor (1) med

følgende tre begrænsninger:

—

Adgangen til tilba-

gebetaling af uretmæssigt opkrævet forskudsskat er

begrænset af afslaget på at medregne den beskat-

ning, som datterdatterselskaber etableret uden for

Frankrig, er udsat for.

—

Adgangen til tilbagebeta-

ling af uretmæssigt opkrævet forskudsskater be-

grænset af de uforholdsmæssige beviskrav.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkræ-

vet forskudsskater begrænset af skattegodtgørel-

sens begrænsning til en tredjedel af det i Frankrig

videreudloddede udbyttebeløb, som stammer fra et

datterselskab etableret uden for Frankrig, og samti-

dig med at Conseil d’État, som forvaltningsdom-

stol, der træffer afgørelse i sidste instans, har opstil-

let disse begrænsninger uden at spørge Domstolen

om disse begrænsninger er forenelige med EU-

retten.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen

anden EU-retlig bestemmelse fortolkes således, at

en meddelelse, hvormed den, der ansøger om eller

som er indehaver af en markedsføringstilladelse til

et generisk lægemiddel som omhandlet i artikel 10 i

Skatteministeriet

25.07.18

C-423/17

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at de

dele af produktresumeet for referencelægemidlet,

som henviser til indikationer eller doseringsformer,

der er beskyttet af tredjemands patent, ikke er

anført i produktresumeet og på indlægssedlen, skal

betragtes som en ansøgning om begrænsning af

markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere

gælder for de patenterede indikationer eller dose-

ringsformer? 2. Såfremt det første spørgsmål be-

svares benægtende, er artikel 11 og artikel 21, stk.

3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-retlig

bestemmelse til hinder for, at den kompetente

myndighed i forbindelse med en i henhold til arti-

kel 6, jf. artikel 10, i direktiv 2001/83 meddelt

tilladelse offentliggør produktresumeet og indlægs-

sedlen inklusive de dele, der henviser til indikatio-

ner eller doseringsformer, der er beskyttet af tred-

jemands patent, såfremt ansøgeren om eller inde-

haveren af en markedsføringstilladelse har meddelt

myndigheden, at de dele af produktresumeet for

referencelægemidlet, der henviser til indikationer

eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-

mands patent, ikke er anført i produktresumeet og

på indlægssedlen? 3. Har det betydning for besva-

relsen af spørgsmål 2, at den kompetente myndig-

hed kræver, at markedsføringstilladelsens indehaver

på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det

pågældende lægemiddels pakning, skal optage en

henvisning til myndighedens websted, hvor pro-

duktresumeet er offentliggjort inklusive de dele, der

henviser til indikationer eller doseringsformer, der

er beskyttet af tredjemands patent, når disse dele i

henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke er

anført på indlægssedlen?

C-452/17

ZAKO

Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets

direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om

samordning af medlemsstaternes lovgivning om

selvstændige handelsagenter fortolkes således, at

den kræver, at en handelsagent skal hverve og

besøge kunder eller leverandører uden for agentur-

giverens virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i

direktiv 86/653/EØF fortolkes således, at den

kræver, at en handelsagent ikke må udføre andre

opgaver end dem, der er knyttet til formidling af

salg eller køb af varer for agenturgiveren og for-

midling og afslutning af sådanne forretninger i

agenturgiverens navn og for dennes regning? 3°)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal

artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortolkes

således, at den kræver, at en handelsagent ikke må

udføre andre opgaver

–

om end blot sekundært

–

end dem, der er knyttet til formidling af salg eller

køb af varer for agenturgiveren og formidling og

afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens

navn og for dennes regning?

Justitsministeriet

25.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-588/17

Kongeriget Spanien mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i den foreliggende

appel, og Rettens dom af 20. juli 2017, som er

afsagt i sag T-143/15, Kongeriget Spanien mod

Europa-Kommissionen (ECLI:EU:T:2017:534),

ophæves delvist for så vidt angår den finansielle

korrektion, som er pålagt Kongeriget Spanien, om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter,

som medlemsstaterne har afholdt inden for ram-

merne af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(EUT af 23.1.2015, s. 62-205/75), som henhører

under begrebet naturbetingede ulemper og begre-

bet miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i den

selvstyrende region Castilla y Leóns program for

udvikling af landdistrikter, for så vidt angår det

beløb på 1 793 798,22 EUR, der svarer til den del

af støtten, som er ydet til områder med naturbetin-

gede ulemper.— I den nye dom, der afsiges, annul-

leres Kommissionens gennemførelsesafgørelse af

18. januar 2015, for så vidt angår den finansielle

korrektion, som er pålagt Kongeriget Spanien, om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter,

som medlemsstaterne har afholdt inden for ram-

merne af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(EUT af 23.1.2015, s. 62-205/75), som hen hører

under begrebet naturbetingede ulemper og begre-

bet miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i den

selvstyrende region Castilla y Leóns program for

udvikling af landdistrikter, for så vidt angår det

beløb på 1 793 798,22 EUR, der svarer til den del

af støtten, som er ydet til områder med naturbetin-

gede ulemper.

Escobedo Cortés

1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget

til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for

en retspraksis, hvorefter et vilkår i en låneaftale, der

fastsætter en morarentesats, som indebærer en

strafrente på mere end 2% af den ordinære, årlige

rente, der er fastsat i aftalen, udgør en uforholds-

mæssigt stor godtgørelse, der pålægges den forbru-

ger, som har opfyldt sine betalingsforpligtelser for

sent, og dermed er urimeligt? 2) Er artikel 3 hvad

angår [punkt 1, litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk.

1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv

93/13 til hinder for en retspraksis, som ved vurde-

ringen af, at et vilkår i en låneaftale, hvorved fast-

sættes morarenter, er urimeligt, fastsætter genstan-

den for kontrollen heraf til at være den yderligere

omkostning, som denne rentetype medfører i for-

hold til de ordinære renter, da de udgør »en ufor-

holdsmæssig stor godtgørelse, der er pålagt en

forbruger, som ikke har overholdt sine forpligtel-

ser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret erklæres

Miljø- og Fødevaremini-

steriet

Dom

25.07.18

Forenede

sager

C-96/16

C-94/17

Justitsministeriet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-561/16

urimeligt, er, at strafrenterne ophæves fuldstændigt,

hvorfor alene de ordinære renter fortsat påløber,

indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Såfremt det andet

spørgsmål besvares bekræftende, skal konstaterin-

gen af, at et vilkår, hvorved morarentesatsen fast-

sættes, er ugyldigt, fordi det er urimeligt, have

andre virkninger, for at disse bliver forenelige med

direktiv 93/13, som f.eks. den fuldstændige ophæ-

velse af, at både ordinære renter og morarenter

påløber, når låntager har tilsidesat sin betalingsfor-

pligtelse i forhold til afdrag inden for de i kontrak-

ten fastsatte frister, eller at de lovbestemte renter

påløber?

Saras Energía

1) Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en

national ordning for energibesparelsesforpligtelser,

der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en

national energisparefond, der er oprettet i henhold

til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27, forenelig

med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9? 2) Er en

national lovgivning, der fastsætter en mulighed for

at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved

akkreditering af de opnåede besparelser som et

alternativ til bidragene til den nationale energispa-

refond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20,

stk. 6, i direktiv 2012/27? 3) Såfremt det foregåen-

de spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om

den nævnte alternative mulighed for at opfylde

energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med

direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når

denne regels faktiske eksistens afhænger af, at

regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere be-

stemmelser herom? Er den pågældende lovgivning

desuden forenelig med de to nævnte direktivbe-

stemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere

bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?

4) Er en national ordning, der alene anser energile-

verandører i detailleddet for parter, der er bundet

af energibesparelsesforpligtelserne, og ikke energi-

distributørerne, forenelig med direktivets artikel 7,

stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående spørgsmål

besvares bekræftende, er det da foreneligt med det

nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at energileve-

randører i detailleddet udpeges som forpligtede

parter, uden at det begrundes, hvorfor energidistri-

butørerne ikke anses for forpligtede parter?

VTB Bank (Austria)

1. Finder afledte EU-retlige bestemmelser (navnlig

f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af

26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber, om ændring af direktiv

2002/87/EF og om ophævelse af direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF, EUT L 176/338 af

27.6.2013) anvendelse på myndighedens pålæggelse

Energistyrelsen

Dom

07.08.18

C-52/17

Finanstilsynet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-59/17

af renter i henhold til en medlemsstats lovbestem-

melse, hvorefter et kreditinstitut i tilfælde af over-

skridelse af grænsen for store eksponeringer i hen-

hold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om [org. s. 2] tilsynsmæssige krav til kreditin-

stitutter og investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012 skal pålægges renter

på to procent af overskridelsen af grænsen for

store eksponeringer, beregnet pr. år, i 30 dage? 2.

Er EU-retten (navnlig artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, [udela-

des], som ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af

30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse

som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwe-

sengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet

ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges

(udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395,

stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestem-

melsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt? 3. Skal arti-

kel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks

forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17)

(SSM-rammeforordningen) fortolkes således, at der

foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«,

allerede når en virksomhed afgiver en indberetning

til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en

»formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyn-

digheden i en parallel sag om lignende overtrædel-

ser i tidligere perioder allerede har vedtaget en

afgørelse?

SCI Château du Grand Bois

1. Bemyndiger bestemmelserne i artikel 76, 78 og

81 i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008

de medarbejdere, der gennemfører en kontrol på

stedet, til at trænge ind på en landbrugsbedrifts

arealer uden at have opnået landbrugerens samtyk-

ke? 2. I tilfælde af, at dette første spørgsmål besva-

res bekræftende, skal der da sondres mellem, om

de pågældende arealer er indhegnede eller ej? 3. I

tilfælde af, at dette første spørgsmål besvares be-

kræftende, er bestemmelserne i artikel 76, 78 og 81

i gennemførelsesforordningen af 27. juni 2008 da

forenelige med princippet om boligens ukrænke-

lighed, som sikret ved artikel 8 i den europæiske

menneskerettighedskonvention?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.08.18

Forenede

sager

C-61/17,

C-62/17

Bichat m.fl

1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-

delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,

i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-

Moderniseringsstyrelsen

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-72/17

rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)

kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er

sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,

eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller

de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser

til at give instrukser) også tilstrækkelig? 2) Såfremt

det første spørgsmål besvares således, at der ikke

kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapital-

andele og stemmerettigheder: Foreligger der også

en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som

omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv

98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-

mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der

gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren

til en økonomisk nødvendighed? 3) Såfremt det

andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det et

krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit,

sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra

b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv

98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også

skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og

andre årsager, der ligger til grund for de beslutnin-

ger, som virksomheden med bestemmende indfly-

delse har truffet, og som har medført, at arbejdsgi-

veren påtænker kollektive afskedigelser? 4) Er det

foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammenholdt med

[artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i), samt

[artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at arbejdsta-

gere, der ad rettens vej gør gældende, at deres opsi-

gelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse er

ugyldig, med henvisning til, at den opsigende ar-

bejdsgiver ikke har gennemført høringsproceduren

med arbejdstagernes repræsentanter korrekt, på-

lægges en oplysningspligt og bevisbyrde, der går

videre end at oplyse om holdepunkter for en be-

stemmende indflydelse? 5) Såfremt det fjerde

spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere

oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i

henhold til de nævnte bestemmelser pålægges ar-

bejdstagerne i det foreliggende tilfælde?

Administration des douanes et droits indirects

et FranceAgriMer

Skal artikel 49 i charteret om grundlæggende ret-

tigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at

en person dømmes for uberettiget at have opnået

eksportrestitutioner ved at have foretaget handlin-

ger eller givet urigtige meddelelser vedrørende

karakteren af de varer, for hvilke der blev ansøgt

om restitutioner, selv om de varer, som den pågæl-

dende faktisk eksporterede, efter en efterfølgende

ændring af reglerne blev berettigede til disse restitu-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Justitsministeriet

Dom

07.08.18

C-115/17

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-123/17

tioner?

Yön

Sagen vedrører: 1. Er standstill-klausulen i artikel 7

i Associeringsrådets afgørelse nr. 2/76 blevet er-

stattet fuldstændigt af standstill-klausulen i artikel

13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal

lovligheden af nye restriktioner for den frie bevæ-

gelighed for arbejdstagere, der er blevet indført

mellem afgørelse nr. 2/76’s ikrafttræden og anven-

delsesdatoen for artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,

fortsat vurderes på grundlag af artikel 7 i afgørelse

nr. 2/76? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares således, at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

ikke er blevet erstattet fuldstændigt: Skal Den Eu-

ropæiske Unions Domstols praksis vedrørende

artikel 13 i beslutning nr. 1/80 da i fuldt omfang

overføres på anvendelsen af artikel 7 i beslutning

nr. 2/76, således at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

principielt også omfatter en national ordning, der

er indført med virkning fra den 5. oktober 1980,

ved hvilken ægtefællesammenføring med en tyrkisk

arbejdstager gøres betinget af, at der er udstedt et

nationalt visum? 3. Er indførelsen af en sådan

national ordning begrundet i et tvingende alment

hensyn, navnlig i målet om en effektiv immigrati-

onskontrol og styring af migrationsstrømmene, når

der tages hensyn til særlige omstændigheder i det

enkelte tilfælde ved en billighedsklausul?

Renckhoff

Udgør tilføjelse af et værk, som med tilladelse fra

indehaveren af ophavsretten ligger frit tilgængeligt

for alle internetbrugere på en fremmed internet-

side, til ens egen, offentligt tilgængelige internetside

en tilrådighedsstillelse for almenheden som om-

handlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF,

når værket først kopieres på en server og derfra

uploades på ens egen internetside?

Hochtief

1. Er EU-retten til hinder for en processuel be-

stemmelse i en medlemsstat, hvorefter muligheden

for at gøre et hvilket som helst civilretligt krav

gældende på grundlag af en overtrædelse af en

retsforskrift på området for indgåelse af offentlige

kontrakter betinges af, at klagenævnet for offentli-

ge udbud eller en domstol, som behandler et søgs-

mål til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for

offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet

en overtrædelse af retsforskriften sted? 2. Kan en

bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter mulighe-

den for at gøre et krav om skadeserstatning gæl-

dende betinges af, at klagenævnet for offentlige

udbud eller en domstol, som behandler et søgsmål

til prøvelse af en afgørelse fra klagenævnet for

Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet

Dom

07.08.18

C-161/17

Kulturministeriet

Dom

07.08.18

C-300/17

Erhvervsministeriet

Nævnenes Hus

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

offentlige udbud, endeligt fastslår, at der har fundet

en overtrædelse af retsforskriften sted, erstattes af

en anden bestemmelse i henhold til EU-retten? Er

det med andre ord muligt for den skadelidte at

godtgøre overtrædelsen af bestemmelsen på anden

vis? 3. Er det inden for rammerne af en sag, som er

anlagt med henblik på at opnå skadeserstatning, i

strid med EU-retten, og navnlig med principperne

om effektivitet og ækvivalens, eller kan det have en

virkning, som er i strid med denne ret eller disse

principper, at en processuel bestemmelse i en med-

lemsstat alene tillader en retslig anfægtelse af en

administrativ afgørelse på grundlag af de retlige

argumenter, der er blevet fremført i sagen ved

klagenævnet for offentlige udbud, selv i det tilfælde

hvor den skadelidte som begrundelse for den påbe-

råbte overtrædelse af retsforskriften alene kan gøre

gældende, at vedkommendes udelukkelse på grund

af en interessekonflikt var ulovlig i henhold til Den

Europæiske Unions Domstols faste praksis, og

dette således medfører udelukkelse fra proceduren

for indgåelse af den offentlige kontrakt af en anden

årsag i overensstemmelse med reglerne for proce-

duren med forhandling, idet der i så fald har fundet

en tilpasning af tilbuddet sted?

C-329/17

Prenninger e.a.

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning

på miljøet, EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1-21 (herefter

»VVM-direktivet«) fortolkes således, at »etablering

af en linjeføring« med henblik på etablering af et

energiøkonomisk ledningsanlæg og i dettes retmæs-

sige driftstid udgør »rydning af skov med henblik

på omlægning til anden arealudnyttelse« som om-

handlet i VVMdirektivets bilag II, nr. 1), litra d)?

C-435/17

Mardi talu

1) Er kravet om at bevare stengrave, som en med-

lemsstat stiller til den, der ansøger om generel

arealbetaling samt betaling for landbrugsmetoder,

der er til gavn for klimaet og miljøet, og hvis mang-

lende overholdelse udløser anvendelse af den i

artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning

nr. 640/2014 fastsatte administrative sanktion i

form af reduktion af betalingerne med 3%, i over-

ensstemmelse med artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt de i bilag II til denne forordning

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

07.08.18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

fastsatte minimumskrav? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Skal den, der

ansøger om generel arealbetaling samt betaling for

landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og

miljøet i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), artikel

91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013, opretholde god landbrugs- og miljø-

mæssig stand på hele sin landbrugsbedrift

–

for at

undgå, at en administrativ sanktion finder anven-

delse

–

eller kun på det landbrugsareal, for hvilket

der konkret ansøges om betaling?

C-461/17

Holohan e.a.

Sagen vedrører: »a) Medfører Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-

typer samt vilde dyr og planter, med senere æn-

dringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter,

som er opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt

omfang i en Natura-virkningsvurdering? b) Medfø-

rer [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på

alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter),

som bidrager til og er en del af et beskyttet leve-

sted, skal identificeres og behandles i en Natura-

virkningsvurdering? c) Medfører [habitatdirektivet],

at en Natura-virkningsvurdering udtrykkeligt skal

behandle virkningen af det foreslåede anlægsarbej-

de på beskyttede arter og levesteder inden for det

særlige bevaringsområde, så vel som arter og leve-

steder uden for dets grænser? d) Medfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det

foreslåede anlægsarbejde har en betydelig virkning

på de arter, der er nævnt i en vurdering af virknin-

gen på miljøet, udtrykkeligt skal behandles i vurde-

ringen? e) Udgør en løsning, som bygherren har

overvejet og omtalt i vurderingen af virkningen på

miljøet, og/eller som nogle af de interesserede

parter har argumenteret for, og/eller som blev

taget i betragtning af den kompetente myndighed,

et af de »væsentligste alternativer« som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december om

vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, med senere ændringer, selv

om den blev forkastet af bygherren på et tidligt

tidspunkt?f) Medfører Europa-Parlamentets og

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet, med senere ændringer,

at en vurdering af virkningen på miljøet bør inde-

holde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert

alternativs virkning på miljøet til at give mulighed

for sammenligning af de forskellige alternativers

miljømæssige ønskværdighed, og/eller at vurderin-

gen af virkningen på miljøet skal indeholde udtryk-

kelige oplysninger om, hvorledes der er taget hen-

syn til alternativernes indvirkning på miljøet? g)

Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, med

senere ændringer, om at grundene til bygherrens

valg skal gives »under hensyn til indvirkningen på

miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-

sentligste alternativer, som bygherren har under-

søgt, hvorved der kræves en analyse af disse løs-

ninger for at tage højde for deres indvirkning på

miljøet?h) Er det foreneligt med opnåelsen af [ha-

bitatdirektivets] målsætninger, at detaljerede oplys-

ninger om anlægsfasen (f.eks. byggepladsens place-

ring og transportveje) først skal fastlægges, efter at

der er givet tilladelse, og har en kompetent myn-

dighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne

forhold bestemmes egenhændigt af bygherren

inden for rammerne af en eventuel tilladelse, hvor

den pågældende beslutning skal meddeles den

kompetente myndighed frem for at blive godkendt

af den kompetente myndighed? i) Medfører [habi-

tatdirektivet], at en kompetent myndighed er for-

pligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detalje-

ringsgrad og tydelighed til at hindre enhver tvivl

om den videnskabelige udtalelses betydning og

virkning, i hvilket omfang den videnskabelige udta-

lelse, som den har fået forelagt, argumenterer for,

at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden

der gives tilladelse? j) Medfører [habitatdirektivet],

at den kompetente myndighed skal begrunde eller

detaljeret begrunde afvisningen af dens inspektørs

konklusion om, at der kræves yderligere oplysnin-

ger eller en videnskabelig undersøgelse, inden der

gives anlægstilladelse? k) Medfører [habitatdirekti-

vet], at en kompetent myndighed som led i udførel-

sen af en vurdering skal begrunde hvert element i

sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?

C-485/17

Verbraucherzentrale Berlin

1. Er en messestand i en hal, som en erhvervsdri-

Forbrugerombuds-

manden

Dom

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

C-521/17

vende under en messe, der finder sted få dage om

året, benytter til salg af sine produkter, et ubevæge-

ligt detailforretningssted som omhandlet i artikel 2,

nr. 9), litra a), i direktiv 2011/83/EU eller et bevæ-

geligt detailforretningssted som omhandlet i artikel

2, nr. 9), litra b), i direktiv 2011/83/EU? 2. I tilfæl-

de af, at der er tale om et bevægeligt detailforret-

ningssted: Skal spørgsmålet om, hvorvidt en er-

hvervsdrivende »på sædvanligt grundlag« udøver

sin aktivitet på messestande, besvares ud fra, a)

hvordan den erhvervsdrivende organiserer sin

aktivitet eller b) om forbrugeren må regne med

aftaleindgåelse om de omhandlede varer på den

konkrete messe? 3. I tilfælde af, at det ved besvarel-

sen af det andet spørgsmål er forbrugerens syns-

vinkel, der er afgørende (spørgsmål 2 b): Er det ved

besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forbruge-

ren må regne med aftaleindgåelse om de konkrete

varer på den pågældende messe, afgørende, hvor-

dan messen præsenteres i offentligheden, eller

hvordan messen faktisk præsenterer sig over for

forbrugeren ved afgivelsen af aftaleerklæringen?

SNB-REACT

1) Skal artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtet

til at anerkende organisationer til kollektiv forvalt-

ning af intellektuelle ejendomsrettigheder, som

varetager varemærkeindehaveres rettigheder, som

personer, der er berettiget til med henblik på at

forsvare varemærkeindehaveres rettigheder i eget

navn at iværksætte retsmidler og med henblik på at

håndhæve varemærkeindehaveres rettigheder i eget

navn at anlægge sager ved domstolene?2) Skal

artikel 12, 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse

retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked

(»Direktivet om elektronisk handel«) fortolkes

således, at også en tjenesteleverandør, hvis tjeneste

består i at registrere IP-adresser og dermed gøre

det muligt at knytte dem anonymt til domæner,

samt at udleje disse IP-adresser, anses for en tjene-

steyder som omhandlet i disse bestemmelser, som

er omfattet af de heri omhandlede undtagelser fra

ansvaret?

Kulturministeriet

Erhvervsstyrelsen

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

07.08.18

C-575/17

Sofina m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu

artikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, fortolkes således, at den

Skatteministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at udbytte,

der udloddes til underskudsgivende ikke-

hjemmehørende selskaber, kildebeskattes, hvor-

imod underskudsgivende hjemmehørende selska-

ber først beskattes af det udbytte, de modtager, i

forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet

fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør

en forskellig behandling, der må betegnes som en

begrænsning af den frie bevægelighed for kapital?

2) Kan den eventuelle begrænsning af den frie

bevægelighed for kapital, der er nævnt i det foregå-

ende spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-

lesskab, nu artikel 63 og 65 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at

være begrundet i behovet for at sikre en effektiv

skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-

ber ikke er underlagt de franske skattemyndighe-

ders kontrol, eller i behovet for at opretholde for-

delingen af beskatningskompetencen mellem med-

lemsstaterne? 3) Såfremt den omtvistede kildebe-

skatning i princippet kan tillades under hensyn til

den frie bevægelighed for kapital:– er disse be-

stemmelser da til hinder for, at der opkræves kilde-

skat af udbytte, som udloddes af et hjemmehøren-

de selskab til et underskudsgivende ikkehjemmehø-

rende selskab fra en anden medlemsstat, når det

sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed uden

at blive overskudsgivende igen, hvorimod et

hjemmehørende selskab, der befinder sig i denne

situation, faktisk ikke beskattes af dette udbytte?–

skal disse bestemmelser da fortolkes således, at når

der foreligger beskatningsregler, hvorefter udbytte

behandles forskelligt, alt efter om det udloddes til

hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal

der foretages en sammenligning af den faktiske

skattebyrde, der påhviler disse i forbindelse med

dette udbytte, således at en begrænsning af den frie

bevægelighed for kapital, som skyldes, at disse

regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra at

fradrage omkostninger, der er direkte forbundet

med selve modtagelsen af udbytte, kan anses for at

være begrundet i de forskellige satser for almindelig

beskatning af udbytte, der udloddes til hjemmehø-

rende, i forbindelse med et efterfølgende regn-

skabsår og for kildebeskatning af udbytte, der ud-

loddes til ikke-hjemmehørende, når denne forskel

kompenserer for det forskellige skattegrundlag for

så vidt angår det betalte skattebeløb?

C-327/18

Justitsministeriet

07.08.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 855: Liste over judicielle aktiviteter pr. 20/7-18 i sager af dansk interesse

PPU

Having regard to:- (a) The giving by the United

Kingdom of notice under Article 50 of the TEU;

(b) The uncertainty as to the arrangements which

will be put in place between the European Union

and the United Kingdom to govern relations after

the departure of the United Kingdom; and (c) The

consequential uncertainty as to the extent to which

the respondent would, in practice, be able to enjoy

rights under the Treaties, the Charter or relevant

legislation, should he be surrendered to the United

Kingdom and remain incarcerated after the depar-

ture of the United Kingdom, (1) Is a requested

Member State required by European Union Law to

decline to surrender to the United Kingdom a

person the subject of a European arrest warrant,

whose surrender would otherwise be required

under the national law of the Member State, (i) in

all cases? (ii) In some cases, having regard to the

particular circumstances of the case? (iii) In no

cases? (2) If the answer to Q.1 is that set out at (ii)

what are the criteria or considerations which a

court in the requested Member State must assess to

determine whether surrender is prohibited? (3) In

the context of Question 2 is the court of the reque-

sted Member State required to postpone the final

decision on the execution of the European arrest

warrant to await greater clarity about the relevant

legal regime which is to be put in place after the

withdrawal of the relevant requesting Member

State from the Union (i) in all cases? (ii) In some

cases, having regard to the particular circumstances

of the case? (iii) In no cases? (4) If the answer to

Question 3 is that set out at (ii) what are the criteria

or considerations which a court in the requested

Member State must assess to determine whether it

is required to postpone the final decision on the

execution of the European arrest warrant?