Den 9. juli 2018
MFVM 590
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: 1-decanol, 6-
benzyladenin, aluminiumsulfat, azadirachtin, bupirimat, carboxin, clethodim,
cycloxydim, dazomet, diclofop, diethofencarb, dithianon, dodin, etridiazol, fe-
nazaquin, fenoxycarb, fluometuron, flutriafol, hexythiazox, hymexazol, indolyl-
butyrsyre, isoxaben, calciumpolysulfid, metaldehyd, oryzalin, paclobutrazol,
pencycuron, sintofen, taufluvalinat, tebufenozid, 1-methylcyclopropen, beta
cyfluthrin, chlorothalonil, chlorotoluron, clomazon, cypermethrin, daminozid,
deltamethrin, dimethenamid-P, diuron, fludioxonil, flufenacet, flurtamon, fost-
hiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb, thiophanat-methyl og tribenu-
ron (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR III og AIR IV for-
nyelsesprogrammerne, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber mellem sep-
tember 2018 og januar 2021. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over god-
kendte aktivstoffer blive forlænget med henholdsvis 1, 2 og 3 år. Forlængelserne er en konsekvens af,
at den igangværende genvurdering ikke er færdiggjort, samt en udskydelse af AIR IV fornyelsespro-
grammet på grund af forsinkelser. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske
godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslaget forventes sat til afstemning i
Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 19.-20. juli 2018. Samlet set påvirker
forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag. Regeringen mener
generelt, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at kunne nå
genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne både for så
vidt angår den faglige revurderingsproces og de administrative procedurer, der er krævet for de
stoffer, hvor revurdering allerede er i gang. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget,
idet man lægger afgørende vægt på, at Kommissionen forpligter sig til at sætte chlorothalonil på
dagsordenen med henblik på ikke-fornyet godkendelse hurtigst muligt, så den midlertidige forlæn-
gelse bliver så kort som muligt under overholdelse af procedurerne, da EU vurderingen er færdig-