Den 2. juli 2018
MFVM 583
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af chromtrioxid som proceskemikalie til industriel våbenproduktion i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chromtrioxid som proceskemikalie til overfladebehandling i forbindelse med industriel våbenpro-
duktion til henholdsvis militær og civil anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver virksomhederne FN Herstal S.A.
fra Belgien, Manroy Engineering Ltd. fra Storbritannien og Browning Viana Fábrica de Armas e
Artigos de Desporto, S.A. fra Portugal tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i
REACH,
fortsat at anvende stoffet i en periode på henholdsvis 12 år og 7 år fra ”solnedgangsdatoen”
den 21. september 2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 11.-12. juli
2018. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke at
påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ønsker gene-
relt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demon-
streres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en
specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren har desuden demonstre-
ret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger generelt set er tilstrækkelige til at sikre ar-
bejdstagere, idet der dog stilles krav om særlige beskyttelsesforanstaltninger på en af virksomheder-
ne som betingelse for godkendelsen. Det bemærkes dog, at der er beregnet en forhøjet risiko for den
generelle befolkning, der udsættes for stoffet via miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget, idet man arbejder for skærpede krav med henblik på beskyttelse af den generelle befolk-
ning, der udsættes for stoffet via miljøet.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid som proceskemikalie til overfladebehandling i industriel våbenproduktion til henholds-
vis militær og civil anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH).