Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 805
Offentligt
1920451_0001.png
Den 29. juni 2018
MFVM 579
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af Diglym som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af
teflon i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet Dis(2-methoxyethyl)ether (Diglym) som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af te-
flon i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komité-
sag). Forslaget giver den italienske virksomhed Maflon S.p.A. tilladelse til efter optag på godkendel-
seslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra ”solnedgangsdatoen”
den 22. august 2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 11.-12. juli 2018.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke at på-
virke beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ønsker generelt
at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres
sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik
anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren har desuden demonstreret, at de
foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den gene-
relle befolkning via miljøet, og den beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er lavere
end Arbejdstilsynets grænseværdi. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af Dis(2-
methoxyethyl)ether (Diglym) som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 805: Notat om komitésag om anvendelsen af Diglym som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon (REACH)
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 11.-12. juli 2018.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Maflon S.p.A. fra Italien om fortsat anven-
delse af op til 20 tons om året af Diglym:
1.
Til anvendelse som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon.
Maflon S.p.A. fremsendte den 11. februar 2016 ansøgning om godkendelse af Diglym til ovennævnte
anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det
Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vur-
dering, SEAC, som den 8. marts 2017 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er skadeligt for
forplantningsevnen. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndterings-foranstaltninger
og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er tilstrækkelige i forhold til at kontrollere
risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af
overholdelse af disse samt gennemførsel af målinger af arbejdstageres udsættelse for stoffet.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 805: Notat om komitésag om anvendelsen af Diglym som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon (REACH)
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 22. august 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risikohånd-
teringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en
forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren implementerer et overvågningssprogram omfattende
årlige målinger af arbejdstagernes inhalation af stoffet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige
samfundsøkonomiske
konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet som
proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon i en årlig mængde på ca. 20 tons, hvor det er
dokumenteret, at der ikke findes alternativer for ansøgeren, som er økonomiske gennemførlige. På
baggrund af ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de
beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for
arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socioøkonomiske komité,
SEAC, har desuden konkluderet, at de socioøkonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC
har på baggrund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslå-
et, at godkendelsen gives for en periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt. Herudover fremgår i
Kommissionens forslag til beslutning om godkendelse vilkår om, at ansøgeren skal udvikle og imple-
mentere overvågning af arbejdstagernes udsættelse for Diglym, og at resultaterne herfra anvendes til
at evaluere om risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er effektive, samt i fornødent
omfang implementere tiltag til yderligere begrænsning af arbejdstageres udsættelse for stoffet.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget.
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 805: Notat om komitésag om anvendelsen af Diglym som proceskemikalie i industriel overfladebehandling af teflon (REACH)
1920451_0004.png
LO støtter ikke lange overgangsperioder og savner dokumentation for nødvendigheden af de langvari-
ge tilladelser til produktion efter solnedgangsdatoen. LO frygter, at der med en frist på 12 år er alt for
ringe motivation til at søge gennemført substitution. Endvidere anfører LO, at der savnes overvejelser
af de økonomiske omkostninger for arbejdstagerne i form af indtægtstab ved sygdom og tidlig exit fra
arbejdsmarkedet for ikke at tale om omkostningerne for familier, som måtte miste en forsørger. Der-
udover fremføres, at der henvises til såkaldte socioøkonomiske fordele, som skulle opveje risici for
sundhed og miljø, men at der ikke fremgår dokumentation for antagelserne, eller hvordan man i øvrigt
er nået frem til denne konklusion, herunder hvilke fordele der skulle være for de ansatte ved at arbejde
med kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer. Samlet set anfører LO, at Danmark princi-
pielt bør stille krav om korte overgangsperioder og afvise overgangsperioder over 4 år og afvise at læg-
ge uklare såkaldte socioøkonomiske overvejelser til grund for tilladelser.
Hertil bemærkes, for så vidt angår de økonomiske omkostninger, at SEAC har lavet en grundig afvej-
ning, som ligger til grund for Kommissionens forslag til godkendelse, herunder fristen for fornyet vur-
dering, jf. den fælles udtalelse fra RAC og SEAC, som er offentliggjort på ECHA’s hjemmeside. Med
hensyn til fristen for fornyet vurdering er den fastsat under hensyntagen til en række faktorer, inkl.
risici for arbejdstagere og analysen af alternativer, jf. artikel 60, stk. 8 i REACH.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren skal overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gæl-
dende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i
arbejdsmiljøet (kortvarigt op til 0,5 mg/m
3
) væsentligt lavere end Arbejdstilsynets grænseværdi for
arbejdsmiljøet (på 27 mg/m
3
). Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4