EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 759
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. juni 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-5/16

Titel og kort sagsresumé

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union

Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand

om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om

oprettelse og anvendelse af en permanent markeds-

stabiliserende kvotereserve i forbindelse med Unio-

nens ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF.

Regeringen har interveneret til støtte for Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-

gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af

udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af

artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)

om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-

rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-

se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en

minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til

deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-

mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat

i forhold til institutternes medlemmer?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

21.06.18

C-480/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Finanstilsynet

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

C-543/16

A-1/17

C-419/17 P

C-230/17

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublik-

ken Tyskland

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken

Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 5, stk. 5 og 7, sammenholdt med bilag II og III

til Rådets direktiv 91/676/EØF (1) af 12. december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsa-

get af nitrater, der stammer fra landbruget, idet den

ikke traf supplerende foranstaltninger eller skærpede

foranstaltninger, så snart det viste sig, at foranstalt-

ningerne i handlingsprogrammet til gennemførelse af

direktivets målsætninger ikke var tilstrækkelige, og

den ikke har revideret handlingsprogrammet for at

bringe det i overensstemmelse med de bindende krav

i bilag II og III.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Anmodning om udtalelse vedr. ICS-

investeringsdomstolssystem fremsat af Kongeri-

get Belgien

Spørgsmål: Er den samlede økonomi- og handelsafta-

le mellem Canada på den ene side og Den Europæi-

ske Union og dens medlemsstater på den anden side,

der blev undertegnet i Bruxelles den 30. oktober

2016, med hensyn til kapitel 8 (»Investering«), afde-

ling F (»Bilæggelse af investeringstvister mellem inve-

storer og stater«), forenelig med traktaterne, herunder

de grundlæggende rettigheder?

Deza mod ECHA (appel)

Appel af dom i T-115/15, der vedrørte: Afgørelse

truffet af den administrerende direktør for Det Euro-

pæiske Kemikalieagentur den 12. december 2014 med

referencen ED/108/2014, som ajourfører og supple-

rer den nuværende bestemmelse vedrørende stoffet

DEHP på listen over stoffer, der eventuelt skal opta-

ges i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 (1),

annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-

115/15

Deha Altiner og Ravn (sag forelagt af Østre

Landsret)

Er artikel 21 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde, jf opholdsdirektivet analogt, til hin-

der for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstats-

borger, som er familiemedlem til en unionsborger,

som er statsborger i denne medlemsstat, og som er

vendt tilbage til medlemsstaten efter at have udøvet

sin ret til fri bevægelighed, en afledt opholdsret, hvis

familiemedlemmet ikke indrejser eller indgiver ansøg-

ning om opholdsret i naturlig forlængelse af unions-

borgerens tilbagevenden?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

21.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

26.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

26.06.18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændingestyrelsen

Dom

27.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-191/17

Titel og kort sagsresumé

ING-DiBa Direktbank Austria

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF om

betalingstjenester i det indre marked (betalingstje-

nestedirektivet) fortolkes således, at også en onli-

neopsparingskonto, på hvilken den enkelte kunde

(med dagligt forfald og uden bankens særlige med-

virken) via telebanking kan foretage indbetalinger

og hævninger på en referencekonto (en girokonto i

Østrig) i den pågældendes navner omfattet af be-

grebet »betalingskonto« [artikel 4, nr. 14)] og derfor

falder ind under direktivets anvendelsesområde?

HX mod Rådet

Påstande:

—

Sagen i sin helhed fremmes til reali-

tetsbehandling, og der gives dom efter påstanden,

ligesom alle deri anførte anbringender anses for

velbegrundede og tages til følge.

—

Sagen påken-

des efter den fremskyndede procedure.

—

Det

fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres

delvist, idet den del af retsakterne, der skal annulle-

res, kan udskilles fra helheden, og dermed annulle-

res følgende:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850

af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse

2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien, for så vidt som den vedrører sag-

søgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning

(EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syri-

en, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sandd

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.

december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af

direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering

af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet

(herefter »postdirektivet«), fortolkes således, at det

heraf følger, at nationale love og administrative

forskrifter skal fastsætte, at befordringspligtige

virksomheder i deres interne regnskabssystemer

skal udarbejde adskilte opgørelser for hver af de

enkelte tjenester og produkter, som er omfattet af

befordringspligten, for at kunne sondre klart mel-

lem på den ene side tjenester og produkter, der er

omfattet af befordringspligten, og på den anden

side tjenester og produkter, som ikke er det, eller

følger det kun af denne bestemmelse, at der regn-

skabsmæssigt skal sondres mellem tjenester og

Interessent

Finanstilsynet

Processkridt

Dato

19.06.18

T-408/16

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

19.06.18

C-256/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

20.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

produkter, som er omfattet af befordringspligten,

og tjenester og produkter, som ikke er det? 2. Skal

artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fortolkes således, at

hver enkelt tjeneste, som er omfattet af befor-

dringspligten, skal være omkostningsorienteret? 3.

Er det i artikel 12, andet led, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.

februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked

for posttjenester i Fællesskabet, fastsatte krav om,

at priserne skal være omkostningsorienterede og

tilskynde til en effektiv opfyldelse af befordrings-

pligten, til hinder for, at der på ubestemt tid an-

vendes en fast afkastsats, som de befordringspligti-

ge virksomheders omkostninger forhøjes med

henset til takstmargenen?

C-681/16

Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Operations

Support Group

1. Kan indehaveren af et supplerende beskyttelses-

certifikat, som er blevet tildelt ham gældende for

Forbundsrepublikken Tyskland (herefter »BRD«),

under påberåbelse af reglerne i den særlige ordning

forhindre indførsel af produkter fra tiltrædelsessta-

terne Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien, Slovakiet, Ru-

mænien, Bulgarien og Kroatien (bilag IV til tiltræ-

delsesakt 2003, EUT 2003, L 236, s. 797, med

ændringer i henhold til EUT 2004, L 126, s. 4, for

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Un-

garn, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik; del I,

bilag V, nr. 1), i tiltrædelsesakt 2005, EUT 2005, L

157, s. 268, for Rumænien og Bulgarien; bilag IV til

tiltrædelsesakt 2011, EUT 2012, L 112, s. 60, for

Kroatien) til BRD, når der blev ansøgt om det

supplerende beskyttelsescertifikat i BRD på et

tidspunkt, hvor der allerede eksisterede regler i

tiltrædelsesstaterne for at opnå et tilsvarende sup-

plerende beskyttelsescertifikat, men indehaveren af

det beskyttelsescertifikat, der var tildelt gældende

for BRD, ikke havde ansøgt om et sådant supple-

rende beskyttelsescertifikat i den pågældende til-

trædelsesstat, eller det ikke kunne tildeles ham,

fordi det grundpatent, der kræves for tildeling af

beskyttelsescertifikatet, manglede i tiltrædelsessta-

ten? 2. Gør det en forskel for besvarelsen af det

første spørgsmål, hvis det kun var på tidspunktet

for ansøgningen om det grundpatent, der blev

Patent- og Varemærkesty-

relsen

Dom

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

tildelt gældende for BRD, at der ikke kunne opnås

en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af et grundpa-

tent i tiltrædelsesstaten, mens en sådan beskyttelse

godt kunne opnås i tidsrummet indtil offentliggø-

relsen af den ansøgning, som ligger til grund for

det tildelte grundpatent, der gælder for BRD? 3.

Kan indehaveren af et supplerende beskyttelsescer-

tifikat, som er tildelt ham gældende for Forbunds-

republikken Tyskland (BRD), under påberåbelse af

reglerne i den særlige ordning forhindre indførsel af

produkter fra tiltrædelsesstaterne Den Tjekkiske

Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Po-

len, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og

Kroatien til BRD, når indførslen af produkterne

sker efter udløbet af det supplerende beskyttelses-

certifikats gyldighedsperiode, der var fastsat i den

oprindelige tildelingsafgørelse, men før udløbet af

beskyttelsescertifikatets seks måneder forlængede

gyldighedsperiode, som blev tildelt ham på grund-

lag af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004? 4.

Gør det i Kroatiens tilfælde en forskel for besvarel-

sen af det tredje spørgsmål, at den særlige ordning

som følge af Kroatiens tiltrædelse i 2013 først

trådte i kraft den 26. januar 2007, efter ikrafttrædel-

sen af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemid-

ler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning

(EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004

–

modsætning til de øvrige medlemsstater, der var

tiltrådt før den 26. januar 2007, nemlig Den Tjekki-

ske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn,

Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgari-

en?

Forenede

sager

C-

61/17, C-

62/17 og

C-72/17

Bichat m.fl

1) Skal en virksomhed med bestemmende indfly-

delse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit,

i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ved-

rørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16)

kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er

sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder,

eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller

de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser

til at give instrukser) også tilstrækkelig?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at

der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem

kapitalandele og stemmerettigheder: Foreligger der

også en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som

omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv

98/59/EF, såfremt virksomheden med bestem-

mende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der

gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren

til en økonomisk nødvendighed?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræf-

tende: Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4,

Moderniseringsstyrelsen

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

andet afsnit, sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3,

litra a) og litra b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i

direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentan-

ter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomi-

ske og andre årsager, der ligger til grund for de

beslutninger, som virksomheden med bestemmen-

de indflydelse har truffet, og som har medført, at

arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

4) Er det foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammen-

holdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i),

samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at ar-

bejdstagere, der ad rettens vej gør gældende, at

deres opsigelse i forbindelse med en kollektiv af-

skedigelse er ugyldig, med henvisning til, at den

opsigende arbejdsgiver ikke har gennemført hø-

ringsproceduren med arbejdstagernes repræsentan-

ter korrekt, pålægges en oplysningspligt og bevis-

byrde, der går videre end at oplyse om holdepunk-

ter for en bestemmende indflydelse?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræf-

tende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæs-

sige forpligtelser må der i henhold til de nævnte

bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det forelig-

gende tilfælde?

Forenede

sager

C-391/16,

C-77/17,

C-78/17

M. m.fl.

C-391/16, M vedrører: Er artikel 14, stk. 4 og 6,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU 1 af 13. december 2011 om fastsæt-

telse af standarder for anerkendelse af tredjelands-

statsborgere eller statsløse som personer med in-

ternational beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er berettiget til

subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan

beskyttelse ugyldig med den begrundelse, at den er

i strid med artikel 18 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, artikel 78,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og EU-rettens grundsætninger

fastlagt i artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Euro-

pæiske Union

C-77/17, X vedrører: Er artikel 14, stk. 5, i direktiv

2011/95/EU forenelig med artikel 18 i chartret om

grundlæggende rettigheder og artikel 78, stk. 1, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde? Og i denne forbindelse:

A. Skal artikel 14, stk. 5, i direktiv 2011/95/EU

fortolkes således, at der herved skabes en ny be-

stemmelse om udelukkelse fra flygtningestatus som

omhandlet i samme direktivs artikel 13 og følgelig i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A?

B. Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende, skal

artikel 14, stk. 5, da fortolkes således, at bestem-

melsen er forenelig med chartrets artikel 18 og

artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at

afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

21.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

Genèvekonventionen, hvis bestemmelse om ude-

lukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret udtøm-

mende og skal fortolkes snævert?

[…]

C-78/17, X vedrører:

Er artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/95/EU forene-

lig med artikel 18 i chartret om grundlæggende

rettigheder og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde?Og i denne

forbindelse: A. Skal artikel 14, stk. 4, i direktiv

2011/95/EU fortolkes således, at der herved ska-

bes en ny bestemmelse om udelukkelse fra flygt-

ningestatus som omhandlet i samme direktivs

artikel 13 og følgelig i Genèvekonventionens artikel

1, afsnit A? B. Såfremt spørgsmål A besvares be-

kræftende, skal artikel 14, stk. 4, da fortolkes såle-

des, at bestemmelsen er forenelig med chartrets

artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig

kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstem-

melse med Genèvekonventionen, hvis bestemmel-

se om udelukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret

udtømmende og skal fortolkes snævert?

[…]

C-1/17

Petronas Lubricants

1) Kan en arbejdsgiver, der har bopæl på en med-

lemsstats område, og som (i medfør af artikel 19 i

forordning nr. 44/2001) er blevet sagsøgt af en

tidligere ansat ved retterne i den medlemsstat, på

hvis område arbejdsgiveren har bopæl, i overens-

stemmelse med forordningens artikel 20, stk. 2,

fremsætte et modkrav mod arbejdstageren ved den

ret, der behandler hovedkravet? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, har den ret,

der behandler hovedkravet, da fortsat kompetence

i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr.

44/2001, selv om det af arbejdsgiveren fremsatte

modkrav vedrører et tilgodehavende, som oprinde-

ligt ikke tilhørte arbejdsgiveren, men en anden

person (der på samme tid er arbejdsgiver for sam-

me arbejdstager i en parallel ansættelsesaftale), og

modkravet er baseret på en aftale om overdragelse

af tilgodehavendet, der blev indgået mellem ar-

bejdsgiveren og den oprindelige ejer af tilgodeha-

vendet på et senere tidspunkt end arbejdstagerens

fremsættelse af hovedkravet?

Er Rådets direktiv 79/7/EØF til hinder for, at der

i national ret opstilles et krav om, at en person, der

har skiftet køn

–

ud over at opfylde de fysiske,

sociale og psykologiske kriterier for anerkendelse af

et kønsskifte

–

også skal være ugift for at være

berettiget til arbejdsophørspension fra staten.

Diallo

Beskæftigelsesministeriet

Dom

21.06.18

C-451/16

Beskæftigelsesministeriet

Dom

26.06.18

C-246/17

Udlændinge- og

Dom

27.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

1) Skal artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til

at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område fortolkes således, at den kræver, at en

afgørelse om tildeling af opholdsret skal træffes og

meddeles inden for en frist på seks måneder, eller

at afgørelsen træffes inden for denne frist, men

meddeles på et senere tidspunkt? Såfremt en sådan

afgørelse kan meddeles på et senere tidspunkt,

inden for hvilken frist skal denne meddelelse da

ske? 2) Skal artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers

ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-

ternes område, sammenholdt med dette direktivs

artikel 5, artikel 5, stk. 4, i direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring

og artikel 7, 20, 21 og 41 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes og

anvendes således, at den afgørelse, der træffes på

dette grundlag, blot skal træffes inden for den frist

på seks måneder, der er fastsat i denne artikel, og at

der således ikke er givet en frist for meddelelsen af

denne afgørelse og heller ikke på nogen måde er

fastsat bestemmelse om, hvilken betydning det har

for retten til ophold, at denne meddelelse først sker

efter udløbet af denne frist? 3) Er effektivitetsprin-

cippet med henblik på at sikre effektiviteten af

retten til ophold for et familiemedlem til en uni-

onsborger til hinder for, at den nationale myndig-

hed, efter at en afgørelse om opholdsret er blevet

annulleret, på ny får en frist på fulde seks måneder,

som den er tillagt ved artikel 10, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-

lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende, hvilken frist råder den nati-

onale myndighed da over, efter at dens afgørelse

om afslag på tildeling af opholdsret er blevet annul-

leret?

[…]

C-209/16

GFKL Financial Services AG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom af 4. februar 2016 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-287/11 ophæves,

for så vidt som Europa- Kommissionen frifindes.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 26. januar

2011 K(2011) 275 endelig i sag statsstøtte C

7/2010

–

KStG, Sanierungsklausel annulleres i

medfør af artikel 61 i statutten for Den Europæiske

Unions Domstol.

—

Europa-Kommissionen til-

pligtes at betale omkostningerne for Retten og for

Domstolen.

GFKL Financial Services AG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Integrationsministeriet

Energistyrelsen

Dom

28.06.18

C-219/16

Energistyrelsen

Dom

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

Påstande:

—

Punkt 3 i den appellerede doms

domskonklusion, hvorefter Europa-Kommissionen

i øvrigt frifindes, og den hertil hørende afgørelse

om sagens omkostninger i punkt 4, ophæves.

—

Punkt 2 i den appellerede doms domskonklusion,

hvorefter de beløb, som Ludwig-Bölkow-

Systemtechnik GmbH skal betale som faste godt-

gørelser, nedsættes til et beløb, der svarer til 10 %

af de forskud, der skal tilbagebetales, ændres såle-

des, at Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH ikke

skylder noget beløb som fast godtgørelse.

—

Eu-

ropa-Kommissionen tilpligtes at betale såvel appel-

lanternes omkostninger som

–

i tilknytning til

punkt 4 i den anfægtede domskonklusion

–

om-

kostningerne i sag T-53/14 i første instans.

C-652/16

Ahmedbekova

1. Følger det af artikel 78, stk. 1 og 2, litra a), d) og

f), i traktaten om den Europæiske Unions funkti-

onsmåde samt af tolvte betragtning til og artikel 1 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer

for tildeling og fratagelse af international beskyttel-

se (omarbejdning), at den begrundelse for en afvis-

ning af ansøgninger om international beskyttelse,

der er hjemlet i dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra

e), udgør en bestemmelse med direkte virkning,

som medlemsstaterne ikke må undlade at anvende,

f.eks. idet de anvender gunstigere bestemmelser i

national ret, hvorefter den første ansøgning om

international beskyttelse, som krævet i medfør af

direktivets artikel 10, stk. 2, først skal vurderes ud

fra, om ansøgeren kan anerkendes som flygtning,

og dernæst ud fra, om den pågældende kan ind-

rømmes subsidiær beskyttelse? 2. Følger det af

artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32, sam-

menholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 3, og

artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en forælder på vegne af en

ledsaget mindreårig, under omstændigheder som

dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises, så-

fremt ansøgningen begrundes med, at barnet er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A? 3. Følger

det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32,

sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 1,

og artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til

direktivet, at en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet på vegne af en voksen person,

under omstændigheder som dem, der foreligger i

hovedsagen, kan afvises, såfremt ansøgningen i

proceduren for den kompetente administrative

myndighed alene begrundes med, at ansøgeren er

familiemedlem til den person, der har ansøgt om

international beskyttelse med den begrundelse, at

den pågældende er flygtning som omhandlet i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A, og ansø-

geren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-

gen ikke har ret til at udøve erhvervsmæssig be-

skæftigelse?4. Kræves det i henhold til artikel 4, stk.

4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse

af standarder for anerkendelse af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse som personer med internati-

onal beskyttelse, for en ensartet status for flygtnin-

ge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttel-

se (omarbejdning), sammenholdt med 36. betragt-

ning til dette direktiv, at vurderingen af, hvorvidt

der foreligger en velbegrundet frygt for forfølgelse

eller en reel risiko for at lide alvorlig overlast alene

skal ske på grundlag af kendsgerninger og omstæn-

digheder, der vedrører ansøgeren?5. Tillader artikel

4 i direktiv 2011/95, sammenholdt med 36. be-

tragtning hertil, og artikel 31, stk. 1, i direktiv

2013/32 en national retspraksis i en medlemsstat,

hvorefter: a) den kompetente myndighed er for-

pligtet til at behandle ansøgninger om international

beskyttelse indgivet af medlemmer af samme fami-

lie under ét, når disse ansøgninger begrundes med

de samme kendsgerninger, i det konkrete tilfælde

med den påstand, at blot et af familiemedlemmerne

er flygtning, b) den kompetente myndighed er

forpligtet til at udsætte proceduren vedrørende

ansøgningerne om international beskyttelse, som er

indgivet af de familiemedlemmer, der personligt

ikke opfylder betingelserne for en sådan beskyttel-

se, indtil proceduren vedrørende ansøgningen

indgivet af det familiemedlem, hvilken ansøgning

er indgivet med den begrundelse, at den pågælden-

de er flygtning som omhandlet i Genèvekonventi-

onens artikel 1, afsnit A, er afsluttet, og er denne

retspraksis også tilladt ud fra betragtninger om

barnets tarv, opretholdelse af familiens enhed og

respekt for retten til familie- og privatliv samt

retten til at forblive i medlemsstaten, indtil behand-

lingen af ansøgningen er afsluttet, nærmere beteg-

net på grundlag af artikel 7, 18 og 47 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, 12. og 60. betragtning til og artikel 9 i direktiv

2013/32, 16., 18. og 36. betragtning til og artikel 23

i direktiv 2011/95, og 9., 11. og 35. betragtning til

samt artikel 6 og 12 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om

fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansø-

gere om international beskyttelse? 6. Følger det af

16., 18. og 36. betragtning til og artikel 3 i direktiv

2011/95, sammenholdt med 24. betragtning til og

artikel 2, litra d) og j), artikel 13 og artikel 23, stk. 1

og 2, i samme direktiv, at en national bestemmelse

som den i hovedsagen omhandlede artikel 8, stk. 9,

i Zakon za ubezhishteto i bezhantsite (asyl- og

flygtningeloven), på grundlag af hvilken også fami-

liemedlemmer til en udlænding, der er blevet tildelt

flygtningestatus, anses for flygtninge, såfremt dette

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

er foreneligt med deres personlige status, og der

ikke i henhold til den nationale lovgivning forelig-

ger grunde til at udelukke tildeling af flygtningesta-

tus, er lovlig? 7. Følger det af ordningen vedrøren-

de grundene til forfølgelse i artikel 10 i direktiv

2011/95, at et sagsanlæg ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol mod den pågældendes

hjemland, medfører, at denne tilhører en bestemt

social gruppe som omhandlet i samme direktivs

artikel 10, stk. 1, litra d), eller at sagsanlægget skal

anses for at være en politisk anskuelse som om-

handlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra e)? 8.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten er forpligtet til at foretage en materiel prø-

velse af nye grunde til international beskyttelse, der

gøres gældende under retsforhandlingerne, men

som ikke var anført under sagen til prøvelse af

afgørelsen om afslag på international beskyttelse? 9.

Følger det af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at

retten under retssagen til prøvelse af afgørelsen om

afslaget på international beskyttelse er forpligtet til

at undersøge, om ansøgningen om international

beskyttelse kan antages til behandling på grundlag

af dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra e), såfremt

ansøgningen i den anfægtede afgørelse, som krævet

i medfør af direktivets artikel 10, stk. 2, først blev

vurderet ud fra, om ansøgeren kan anerkendes som

flygtning, og dernæst ud fra, om den pågældende

kan indrømmes subsidiær beskyttelse?

C-57/17

Checa Honrado

Kan en godtgørelse, som en virksomhed i henhold

til loven skylder en arbejdstager som følge af ar-

bejdsforholdets ophør på grund af ændring af et

væsentligt element i ansættelsesaftalen, sådan som

det er tilfældet med en geografisk flytning, der

tvinger arbejdstageren til at skifte bopæl, fortolkes

således, at den udgør en »fratrædelsesgodtgørelse

ved ansættelsesforholds ophør« som omhandlet i

artikel 3, første afsnit, i [direktiv 2008/94]?

Sindicatul Familia Constanța e.a.

Sagen vedrører: Fortolkning af en række bestem-

melser i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Den forelæggende ret ønsker oplyst hvorvidt direk-

tivet finder anvendelse på plejeforældres aktivitet.

Såfremt direktivet finder anvendelse ønsker den

forelæggende ret oplyst hvorvidt artikel 5 om for-

pligtelsen til at gennemføre foranstaltninger til at

sikre den ugentlige hviletid kan fraviges samt hvor-

dan arbejdstid skal kvalificeres i forhold til pleje-

forældres aktivitet. Yderligere anmodes EU-

Domstolen om en fortolkning af art. 7 om retten til

årlig ferie herunder af begrebet ”finansiel godtgø-

relse” i direktivets art. 7, stk i forhold til om begre-

bet omfatter enhver form for kompensation, her-

under en erstatning for skade som følge af den

manglende mulighed for at afholde ferie, eller om

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

28.06.18

C-147/17

Børne- og Social-

ministeriet

Beskæftigelsesministeriet

28.06.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

det udelukkende refererer til den godtgørelse, som

en arbejdstager modtager i form af løntilgodeha-

vender i ferieperioden eller efter arbejdsforholdets

ophør, såfremt ferien ikke er afholdt. Endelig øn-

sker den forelæggende ret oplyst om art. 7, stk. 1 er

til hinder for bestemmelser såsom artikel 122, stk.

3, litra d), i lov nr. 272/2004 i en situation, hvor

denne lov giver arbejdsgiveren mulighed for efter

eget skøn at give tilladelse til, at plejeforælderen

midlertidigt forladerbarnet i løbet af de ferier, som

tildeles plejeforælderen.

C-216/18

PPU

Minister for Justice and Equality

De præjudicielle spørgsmål: a. Is the Aranyosi and

Caldararu test, which relies upon principles of

mutual trust and mutual recognition, the correct

test to apply where the High Court, as an executing

judicial authority under the Framework Decision,

has found that the common value of the rule of

law set out in Article 2 TEU has been breached in

Poland? b. If the test to be applied is whether the

requested person is atreal risk of flagant denial of

justice, does the High Court, as an executive judi-

cial authority, have to revert to the issuing judicial

authority for any necesarry information about the

trial that this requested person will face, where the

High Court has found that there is a systematic

breach of the rule of law in Poland?

flyLAL-Lithuanian Airlines

1) Skal begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er

foregået« i artikel 5, nr. 3), i Bruxelles I-

forordningen under omstændighederne i den fore-

liggende sag, fortolkes således, at det omhandler

stedet for indgåelsen af de sagsøgtes ulovlige aftale,

der er i strid med artikel 82, litra c), i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel

102, litra c), TEUF), eller stedet, hvor de handlin-

ger blev begået, hvorved den økonomiske fordel,

der blev opnået ved denne aftale, blev udnyttet ved

hjælp af underbudspriser (krydssubsidiering), når

de konkurrerer med sagsøgeren på de samme rele-

vante markeder? 2) Kan den skade (indkomsttab),

som sagsøgeren har lidt som følge af de angivne

ulovlige handlinger, som de sagsøgte har foretaget,

anses som skadestilføjelse som omhandlet i artikel

5, nr. 3), i Bruxelles I-forordningen i den forelig-

gende sag? 3) Kan driften af en filial af Air Baltic

Corporation i Republikken Litauen under omstæn-

dighederne i den foreliggende sag anses som drift

af en filial som omhandlet i artikel 5, nr. 5), i Bru-

xelles I-forordningen?

France Télévisions

1) Er den omstændighed, at en virksomhed tilbyder

at vise tv-programmer via streaming eller direkte

over internettet, i sig selv tilstrækkelig til, at denne

skal anses for en virksomhed, som udbyder elek-

troniske kommunikationsnet, der anvendes til

transmission af radio- og tv-udsendelser til offent-

Justitsministeriet

28.06.18

C-27/17

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

05.07.18

C-298/17

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

ligheden i den forstand, hvori dette udtryk anven-

des i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF af 7.

marts 2002? 2) Såfremt det første spørgsmål besva-

res benægtende, kan en medlemsstat da, uden at

tilsidesætte direktivet eller andre EU-retlige regler,

indføre en forpligtelse til transmission af radio-

eller tv-programmer, der samtidig påhviler såvel

virksomheder, som driver elektroniske kommuni-

kationsnet, som virksomheder, der ikke driver

sådanne net, men tilbyder at vise tv-programmer

via streaming eller direkte over internettet? 3) Så-

fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

kan medlemsstaterne da for så vidt angår distribu-

tører af tjenester, der ikke driver elektroniske

kommunikationsnet, undlade at lade must carry-

forpligtelsen være omfattet af samtlige de betingel-

ser, der fremgår af artikel 31, stk. 1, i direktiv

2002/22/EF af7. marts 2002, selv om disse betin-

gelser i henhold til direktivet påhviler netoperatø-

rer? 4) Kan en medlemsstat, der har indført en

must carry-forpligtelse for så vidt angår visse radio-

eller tv-tjenester på visse net, uden at det udgør en

tilsidesættelse af direktivet, pålægge disse tjenester

en forpligtelse til at acceptere, at de transmitteres

på disse net, herunder på et websted, når den om-

handlede tjeneste selv transmitterer sine egne pro-

grammer på internettet? 5) Skal betingelsen i artikel

31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF for så vidt angår

transmission via internettet, hvorefter det kræves,

at et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net, der

er omfattet af must carry-forpligtelsen, anvender

dem som deres primære adgang til radio- og tv-

modtagelse, vurderes under hensyn til samtlige de

brugere, som ser tv-programmerne via streaming

og direkte på internettet, eller alene under hensyn

til brugere af det websted, der er omfattet af must

carry-forpligtelsen?

C-305/17

FENS

1. Skal artikel 30 TEUF fortolkes således, at den er

til hinder for en national bestemmelse såsom § 12,

stk. 9, i Nariadenie vlády Slovenskej republiky č.

317/2007 Z. z., ktor�½m sa ustanovujú pravidlá pre

fungovanie trhu s elektrinou (forordning nr.

317/2007 fra Den Slovakiske Republiks regering

om regler for elektricitetsmarkedets funktion)

[herefter »forordningen«], som indfører en særlig

afgift ved udførsel af elektricitet fra Den Slovakiske

Republiks område uden at sondre mellem, hvorvidt

udførslen af elektricitet fra det slovakiske område

sker til EU-medlemsstaterne eller til tredjelande,

såfremt eksportøren af elektriciteten ikke beviser,

at den udførte elektricitet er blevet indført til Den

Slovakiske Republiks område, dvs. en afgift, som

kun pålægges elektricitet, som er fremstillet på Den

Slovakiske Republiks område og udført herfra? 2.

Udgør en afgift som den i henhold til bestemmel-

sen i [forordningens] § 12, stk. 9 indførte, dvs. en

afgift, som kun pålægges elektricitet, som både er

Energistyrelsen

05.07.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 759: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15. juni 2018

fremstillet i Den Slovakiske Republik og udført fra

Den Slovakiske Republiks område, uden at sondre

mellem udførsel til tredjelande og udførsel til EU-

medlemsstaterne, endvidere en afgift med tilsva-

rende virkning som en told som omhandlet i artikel

28, stk. 1, TEUF? 3. Er en national bestemmelse

såsom [forordningens] § 12, stk. 9, forenelig med

princippet om frie varebevægelser i artikel 28

TEUF?

C-320/17

Marle Participations

Sagen vedrører:

"Afgørelsen af den af selskabet Marle Participati-

ons iværksatte appel, hvorunder selskabet har ned-

lagt påstand om fritagelse for efteropkrævning af

moms på udgifter i forbindelse med erhvervelse af

aktier, udsættes, indtil Den Europæiske Unions

Domstol har truffet afgørelse om spørgsmålet om,

og i givet fald under hvilke betingelser, et holding-

selskabs udlejning af en fast ejendom til et datter-

selskab kan anses for et sådant direkte eller indirek-

te indgreb i administrationen af dette datterselskab,

at det bevirker, at dets erhvervelse og besiddelse af

aktier i dette datterselskab får karakter af økono-

misk virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk

anvendes i direktiv af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem."

Amt Azienda Trasporti e Mobilità e.a.

Sagen vedrører:

»Er artikel 1, stk. 1, 2 og 3, og artikel 2, stk. 1, litra

b), i direktiv 89/665/EØF om samordning af love

og administrative bestemmelser vedrørende anven-

delsen af klageprocedurerne i forbindelse med

indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge og

anlægskontrakter til hinder for en national lovgiv-

ning, der foreskriver, at det alene er de økonomiske

aktører, der har ansøgt om at deltage i en udbuds-

procedure, som kan anfægte betingelserne i denne

udbudsprocedure, ogsåi tilfælde af, at det gøres

gældende, at udbudsbetingelserne principielt gjorde

det meget usandsynligt, at den økonomiske opera-

tør ville blive tildelt kontrakten?«

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

(EU)2016/2113 af3O. november 2016 om afslut-

ning afregnskaberne for medlemsstaternes beta-

lingsorganer vedrørende de udgifter, der fmansieres

af Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret

201 5 i det seneste regnskabsår under ELFUL-

programperioden 2007-201 3 (16. oktober 2014-31.

december 2015), hvorved 5 364 682,12 EUR ikke

tilbagebetales, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Skatteministeriet

SKAT

Dom

05.07.18

C-328/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

05.07.18

T-88/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.07.18