EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 737
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 15. maj 2018

kl. 14.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Christian Juhl (EL)

og Holger K. Nielsen

udenrigsminister Anders Samuelsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel) den 22. maj 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 650 (kommenteret dagsorden)

1. Forhandlingsdirektiver vedrørende New Zealand og Australien:

a) New Zealand

–

Vedtagelse

KOM (2017) 0469

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 40 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)

Se punkt 1 b).

b) Australien

–

Vedtagelse

KOM (2017) 0472

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 37 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at vedtage to forslag til rådsbeslutninger snarest mu-

ligt. Direktiverne lægger op til, at de to frihandelsaftaler alene kommer til at indeholde han-

delselementer. Investeringsbeskyttelse forudses således ikke at indgå. Udvalget gav i ok-

tober sidste år opbakning til regeringens forhandlingsoplæg om indledning af forhandlinger

med Australien og New Zealand om en frihandelsaftale. Hvis Rådet som forventet beslutter

at give grønt lys den 22. maj, vil regeringen arbejde for, at aftalerne bliver ambitiøse, om-

fattende og bæredygtige.

Holger K. Nielsen

lagde til grund for Socialistisk Folkepartis holdning til aftalerne med Au-

stralien og New Zealand, at handels- og investeringsdelene fornuftigt nok var adskilt. Hav-

de Kommissionen planer om en separat investeringsbeskyttelsesaftale med de to lande?

890

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Og hvad var ministerens kommentar til høringssvaret fra Det Økologiske Råd, der hævde-

de, at hvis kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal have en reel værdi, skal de

være bindende og have samme status som andre kapitler i aftalen?

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var aktuelle planer om en tvistbilæggelsesaftale,

men at det kunne blive tilfældet.

Peter Hummelgaard Thomsen

ville også gerne kende regeringens holdning til at gøre

kapitalerne om miljøhensyn, bæredygtighed etc. mere bindende. Målet med den næste

handelsaftale måtte være at gøre den endnu bedre end CETA-aftalen, der satte nye guld-

standarder.

Udenrigsministeren

svarede, at man selvfølgelig ønskede at gå så langt som muligt og

sætte endnu bedre standarder end guldstandarden. Det gjaldt også bæredygtigheds-

spørgsmålet. Der er tale om bindende mål, men de håndhæves uden sanktioner. Det var

så langt, man havde kunnet komme.

Rådskonklusioner vedrørende forhandling og indgåelse af EU’s handelsaftaler



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes også vedtaget rådskonklusioner om forhand-

ling og indgåelse af EU’s handelsaftaler.

Kommissionen foreslog i 2017 en ny aftalearkitek-

tur, hvor EU’s fremtidige handelsaftaler som

udgangspunkt splittes op i en handelsdel og

en investeringsdel, der forhandles og indgås separat. Det sker efter EU-Domstolens udta-

lelse om Singaporeaftalen, som gav en større afklaring af kompetencefordelingen i han-

delsaftaler.

Jeg redegjorde i efteråret for denne tilgang i forbindelse med forelæggelsen af forhand-

lingsdirektiver for frihandelsaftaler med Australien, New Zealand og Chile. Kommissionen

har siden da desuden fremlagt udkast til vedtagelse og underskrivelse af henholdsvis en

handelsaftale og en investeringsaftale med Singapore.

Handelsaftaler, der falder under EU-enekompetence, vil i henhold til traktaten skulle vedta-

ges i Rådet med kvalificeret flertal og godkendes af Europa-Parlamentet. Investeringsafta-

ler er blandede aftaler og skal vedtages i Rådet, godkendes i Europa-Parlamentet og ratifi-

ceres nationalt.

Rådskonklusionerne fremhæver, at EU’s handelspolitik skal være robust,

effektiv og troværdig samt understøtte det regelbaserede multilaterale system. Den skal

endvidere bl.a. fremme EU’s

værdier og standarder samt sikre regeringernes ret til fortsat

at regulere i offentlighedens interesse.

Rådskonklusionerne noterer sig Kommissionens forslag om opsplitning af fremtidige han-

delsaftaler og understreger Rådets mulighed for fra gang til gang at forholde sig til denne

891

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

model. Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, støtter regeringen Kommissionens

forslag.

3. WTO



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (17)

–

bilag 287 (udvalgsmødereferat side 419, senest

behandlet i EUU 8/12-17)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Der ventes endvidere en drøftelse af WTO med fokus på de udfor-

dringer, organisationen står over for. Især i WTO ser vi tydeligt udfordringerne for multilate-

ralt samarbejde. USA’s kritik af WTO og i særdeleshed dets appelorgan stikker umiddelbart

i øjnene. Men det var ikke kun USA’s skyld, at der ved MC11 i Buenos Aires hverken blev

opnået enighed om resultatpakke eller en ministererklæring. Også lande som Kina, Indien

og Sydafrika har et medansvar for at løse de fundamentale uenigheder, som truer WTO.

På positivsiden er det dog værd at notere, at der har været stort engagement i de sonde-

ringer vedrørende mulige plurilaterale forhandlinger, som måske kan blive vejen frem for

nye WTO-aftaler. Det vil sige forhandlinger i grupper af WTO-medlemmer, der går sammen

om at forhandle aftaler, som ikke realistisk kan forhandles i den samlede WTO-kreds, men

som står åbne for alle.

Fra dansk side støtter vi naturligvis, at EU fortsat konstruktivt kan være med til at finde løs-

ninger på de aktuelle udfordringer.

Holger K. Nielsen

huskede, hvordan al handelspolitik tidligere handlede om WTO. I dag

satser langt de fleste lande på bilaterale aftaler. Overvejede den danske regering, hvordan

man kunne komme tilbage i det multilaterale spor? Nok er der mange skurke i WTO-regi,

men multilateral samhandel er vigtig for ikke at tabe de svageste lande.

Udenrigsministeren

henviste til, at han i sin forelæggelse havde nævnt de plurilaterale

aftaler, som man kan indgå som et signal om, at det er den rigtige vej at gå for ikke at ende

i protektionisme og udelukkende bilaterale aftaler.

892

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

4. EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale, EU-Singapore-frihandelsaftale og EU-

Singapore investeringsbeskyttelse:

a) EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0193 og KOM (2018) 0192

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 163, senest

behandlet i EUU 3/11-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 189, behandlet i EUU

4/11-16)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat side 359, FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/11-12)

b) EU-Singapore-frihandelsaftale og investeringsbeskyttelsesaftale

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0194, KOM (2018) 0195, KOM (2018) 0197 og KOM

(2018) 0196

Rådsmøde 3618

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat side 363, behandlet i EUU

23/11-12)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes også en drøftelse af Kommissionens forslag

om at indgå og underskrive frihandelsaftalen med Japan. Der er flere tungtvejende grunde

til, at regeringen fuldt ud støtter frihandelsaftalen.

For det første er der tale om EU’s hidtil vigtigste

frihandelsaftale med verdens tredjestørste

økonomi. Aftalen vil omfatte 600 millioner mennesker i EU og Japan og 30 pct. af verdens

BNP. Dertil kommer, at aftalen er et vigtigt politisk signal i en tid, hvor protektionistiske rø-

ster er i fremmarch.

EU og Japan ventes at underskrive aftalen i forbindelse med det kommende EU-Japan-

topmøde

–

formentlig i juli

–

hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende den. Der stiles

efter, at frihandelsaftalen med Japan kan træde i kraft i første halvår af 2019.

Det hører med til billedet, at EU og Japan er nået til enighed om en politisk rammeaftale

–

”strategic

partnership agreement”. Regeringen støtter også, at denne aftale underskrives

og indgås.

Der vil under samme dagsordenspunkt også være en drøftelse af Kommissionens forslag

om at indgå og underskrive henholdsvis en frihandels- og en investeringsbeskyttelsesaftale

med Singapore.

893

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Aftalerne har været længe undervejs, da forhandlingerne blev afsluttet allerede i 2014. In-

vesteringsdelen blev imidlertid genåbnet efter EU-Domstolens udtalelse, og der foreligger

nu et udkast, som afspejler EU’s nye tilgang til aftalearkitekturen, som jeg omtalte tidligere.

Frihandelsaftalen har interessant potentiale for danske eksporterhverv, og investeringsafta-

len følger de principper, som vi kender fra ICS-systemet i CETA med bl.a. fast udpegede

dommere til at afgøre investeringsbeskyttelsestvister og en tydelig markering af parternes

ret til at regulere.

Regeringen vil derfor tilslutte sig, at aftalerne undertegnes snarest muligt.

Christian Juhl

fandt det tankevækkende, at en så vigtig handelsaftale blev behandlet så

flygtigt. Ikke mange danskere kender til den eller har diskuteret den, og i mange lande

kommer de aldrig nogensinde til at diskutere den. Hvad mente ministeren om, at der ikke

var en mere demokratisk debat om aftalen, på trods af at ISDS-delen ikke var med? Bragte

man ikke aftalen til debat i befolkningen, fordi den kun var for specialister? Christian Juhl

havde forstået det sådan, at Japan ikke havde ratificeret ILO-aftale nr. 105 og 111, og at

ETUC og den japanske udgave af LO havde protesteret mod det, idet ratificeringen skal

ske, før man indgår handelsaftalen. Var det korrekt, og hvad mente ministeren om det?

Aftalen indeholdt en negativliste, som der var kritik af, fordi på den står alt det, man ikke

kan behandle. Hvad med at indføre en positivliste med områder, man kan arbejde med, så

man kan være tryg ved, at aftalen ikke bare breder sig til flere områder? Som han forstod

det, kunne man nemlig nu bare tage nye områder ind.

Om miljø- og fødevarestandarderne sagde han, at Japan bruger mange flere pesticider,

end man gør i EU og i Danmark, og dermed var med til at underminere forsigtighedsprin-

cippet. Han var i øvrigt chokeret over at læse, at Japan er det land i verden, der har flest

godkendte gmo’er til brug for dyrefoder og fødevarer. Der er dermed stor risiko for import af

gmo-produkter til Danmark. Hvad ville ministeren gøre ved det?

Udenrigsministeren

var af den holdning, at der var havde været tilstrækkelig debat om

aftalen. Den havde flere gange været igennem udvalget på åbne møder, og der havde væ-

ret dialog med ngo’er og erhvervsorganisationer.

Det havde også været den tidligere rege-

rings måde at håndtere det på. Ingen havde altså været forhindret i at deltage i en åben

debat. Han havde ingen kommentarer til, hvordan det måtte forholde sig i andre lande. Fra

regeringens side havde man fokuseret på den danske proces og forsøgt at være så inklu-

derende som muligt. Det gjaldt også diskussionen om en positiv- eller negativliste, hvor

regeringen havde argumenteret, at negativlisten er den rigtige vej frem: Man highligter nog-

le elementer og sætter rammerne derudfra. Det mente også den tidligere regering var en

god måde.

Om den japanske brug af pesticider

og gmo’er sagde ministeren, at det ikke ændrede ved

de europæiske og danske standarder. Forhåbentlig kunne det være med til at lægge et

pres den anden vej rundt, så man får endnu bedre og mere miljøvenlige metoder set fra

dansk hold.

894

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Jan E. Jørgensen

henviste til Christian Juhls kommentar om, at regeringen skulle være

ansvarlig for en undertrykkelse af den folkelige debat om aftalen. Som EU-ordfører havde

han ikke oplevet at få henvendelser om de frihandelsaftaler, som var blevet drøftet i udval-

get

–

kun Greenpeace havde henvendt sig en enkelt gang. Han havde altså ikke oplevet

en bred folkelig protest, men oplevede ministeren en skepsis i befolkningen?

Christian Juhl

havde ikke sagt, at der var nogle, der undertrykte debatten, men man kan

diskutere aftalerne i udvalget, eller man kan inspirere til en diskussion. Det er en stor og

vigtig aftale om handel med indvirkning på befolkningens hverdag. Selv havde han været

ude til 12-15 møder om TTIP-aftalen, som der var stor interesse for, og det var et godt ek-

sempel på, at lysten til at diskutere den slags er til stede, hvis folk får adgang til det. Det er

vel også en del af politikeres opgave at inspirere til samfundsmæssig debat. Der er forskel

på den indflydelse, man måtte have i forbindelse med henholdsvis tre behandlinger i salen

og en orientering i Europaudvalget. Man behøvede vel ikke vælge den lavest mulige de-

mokratiske model, men kunne vælge at bringe sagen til tre formelle behandlinger i salen.

Når ministeren også mente, at det er en vigtig aftale, hvorfor så ikke handle derefter?

Christian Juhl gentog sit spørgsmål om positiv- og negativliste: Er der ikke en væsentlig

forskel på at operere med den ene eller anden liste, fordi der med en negativliste bliver

taget nye områder ind med tiden? Han måtte i øvrigt understrege, at der var tale om en

handelsaftale, så der kan risikere at komme japanske gmo-varer ind i Europa.

Han ville også gerne have svar på, om det ikke gjorde indtryk på ministeren, at ratificerin-

gen af de to hovedkonventioner ikke var på plads, som påpeget af det japanske og euro-

pæiske LO.

Peter Hummelgaard Thomsen

var enig i Jan E. Jørgensens konstatering af, at der ikke

nødvendigvis er bred opbakning blandt danskere til at diskutere disse tekniske emner. Det

kan skyldes, at der ikke er et behov for debat, da tilslutningen til frihandelsaftaler er stor og

opfattelsen er, at den vækst, som frihandel skaber, bliver fordelt på en retfærdig måde.

Han opfordrede ministeren til at fremme debatten, dels for at undgå mytedannelser om,

hvad aftalerne indeholder, dels for at udtømme de parlamentariske processer. Når regerin-

gen vurderer, hvilke sager der skal bringes i salen, er udgangspunktet jo flere, jo bedre.

Det er ikke altid hjælpsomt, at man snævrer det ind, ligesom man gjorde med CETA-

aftalen, hvor man ikke fik mandat, og hvor der først var behandling af aftalen, da der skulle

ratificeres. Det kunne man lære af nu, hvor man talte om en aftale med Australien og New

Zealand: jo mere man på demokratisk vis kan inddrage Folketinget, jo bedre.

Jan E. Jørgensen

ønskede også at fremme debatten, for EU bliver debatteret alt for lidt.

Der er nærmest omvendt proportionalitet mellem vigtigheden af problemer og mængden af

debat: Noget af det vigtigste i Danmark var åbenbart ulve og burkaer, selv om handelsafta-

len ville have langt større og positiv indflydelse.

895

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Formanden

påpegede, at udvalget løbende talte om, at nogle mandater ligger meget langt

tilbage i tiden. Det pågældende mandat var fra 2012. Derfor opfordrede formanden til at

finde en måde at gribe det an på, så der ikke opstår en opfattelse af, at mandaterne bliver

sneget ind ad bagdøren. Meget kan jo ske på 6 år. Problemet kan kun løses i samarbejde

mellem Folketinget, regeringen og udvalget.

Udenrigsministeren

kunne godt have ønsket sig mere debat og havde taget aftalen op på

konferencer, til møder etc. Aftalen var ikke perfekt, men god og kunne være med til at ska-

be arbejdspladser, nye skatteindtægter etc. Når man forhandler den slags aftaler, funderer

man dem som udgangspunkt på de internationale miljø-

og klimakonventioner samt ILO’s

kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder. Det blev unødigt polemisk at indikere, at

nogle ønskede at beskytte arbejdstagere og andre ikke. Alle ønskede det. Det er det muli-

ges kunst at gøre guldstandarden endnu bedre. Aftalen er et eksempel på en sag, der nød

bred opbakning i Folketinget, og som trækker i den rigtige retning og kan være med til at

fremtidssikre velfærdssamfundet.

Både på EU-niveau og i Danmark prøvede man at engagere borgerne så meget som mu-

ligt, og ngo’erne var med til at skabe lokalt ejerskab i forhold til

bæredygtighed, så man kan

opnå varige fremskridt og resultater.

Christian Juhl

ønskede ikke at være polemisk, men ville gerne have et svar på sit

spørgsmål: Var det ikke rigtigt forstået,

at Japan ikke havde ratificeret ILO’s hovedkonven-

tioner 105 og 111? Og var det forkert, at japansk LO og ETUC havde bedt om en ratifice-

ring af hovedkonventionerne, før aftalen træder i kraft?

NOT

Udenrigsministeren sagde, at han havde forholdt sig til Christian Juhls hentydning til, at

regeringen ikke tog arbejdstagerrettigheder alvorligt. Selvfølgelig gjorde den det. EU og Dan-

mark tog udgangspunkt i konventionerne og i fællesskabets værdier. Han ville vende tilbage

med et skriftligt svar om ratificeringen af konventionerne.

Christian Juhl

sagde, at han så måtte se, om ministeren kunne bekræfte, at Danmark

havde ratificeret de to hovedkonventioner. Når man laver verdens mest omfattende han-

delsaftale, og når man i den forbindelse taler om at skaffe arbejdspladser, er det vigtigt at

lytte til ETUC som Europas største faglige organisation og det japanske LO som en af ver-

dens stærkeste. Arbejdsgiverne og fagforeningerne skal have en meget central placering,

Han havde ikke læst hele den 1000-sider lange aftale, men det vigtigste og mente, at det

er vigtigt at få fakta frem i lyset, så der ikke dannes myter. Det ville ikke være svært for Ja-

pan at ratificere konventionerne, og hvis de blev presset af EU, ville de gøre det omgåen-

de. Han opfordrede til, at man generelt gør, hvad der er muligt for at få en debat, der byg-

ger på fakta.

Udenrigsministeren

havde ikke opfattet det sådan, at han skulle bekræfte, at konventio-

nerne var ratificeret af Danmark, men at han skulle forholde sig til den japanske ratificering.

Han slog fast, at den danske fagbevægelse bakkede op om aftalen. Christian Juhl ville

modtage et skriftligt svar.

896

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Formanden

konkluderede, at Christian Juhl ville modtage et skriftligt svar på sit spørgs-

mål.

5. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Endelig ventes Rådet under eventuelt at udtrykke tilfredshed med, at

EU den 21. april indgik en principaftale med Mexico op opdatering af EU-Mexico-

handelsaftalen.

Til sidst vil jeg

nævne, at der under frokosten vil være en drøftelse af EU’s handelspolitiske

relation til USA, herunder de efter vores mening WTO-stridige toldforhøjelser på stål og

aluminium. EU’s midlertidige undtagelse udløber den 1.

juni. Handelskommissær Malm-

ström er i dialog med handelsminister Ross om en permanent undtagelse, selv om det ikke

just er dialogbefordrende med toldtruslen hængende over hovedet.

EU’s ståleksport er ikke en trussel mod amerikansk sikkerhed, og EU bidrager ikke til glo-

bal overkapacitet. Derfor bør EU ikke omfattes af de amerikanske toldforhøjelser. Men hvis

EU rammes den 1. juni, kan det blive nødvendigt med et modsvar. Vi har således i EU gjort

forberedelserne til, at vi kan reagere afmålt og balanceret, såfremt det bliver nødvendigt.

6. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

897

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 737: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/05-18

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2018

Udg.

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren om EU og Danmark har givet økonomisk

støtte til udstyr til det tyrkiske militær

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål E (samrådsspørgsmål E)

EUU alm. del (17) - svar på spm. 109 om, hvorvidt EU og Danmark har givet

støtte til militært udstyr, som en del af Tyrkiets håndtering af flygtninge fra

Syrien, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (17) - svar på spm. 104 om, hvad ministeren agter at gøre for

at sikre, at danske økonomiske bidrag ikke medvirker til at underminere

menneskerettighederne, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (17) - svar på spm. 103 om den danske finansiering af blandt

andet militærkøretøjer til det tyrkiske militærs patruljering ved grænsen til

Syrien, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (17) - svar på spm. 101 om, hvorvidt ministeren løbende har

været orienteret om og dermed været klar over, at EU’s aftale med Tyrkiet

blandt andet har været med til at finansiere et militariseret grænseværn på

grænsen til Syrien, fra udenrigsministeren

Punktet var udgået.

Mødet sluttede kl. 14.36

898