Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1808363_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1215 (MOF alm. del) stillet den 27.
september 2017 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 1215
”Kan
ministeren garantere, at der ikke på nogen områder sker en sænkelse af beskyttelsesniveauet i
Danmark ved vedtagelsen af EU-Kommissionens forslag om regulering af afsmitning af stoffet
bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer med lak og overfladebehandlingsmidler til fødevarer samt
ændring af reguleringen af stoffet i fødevarekontaktmaterialer af plast, jf. MOF alm. del
bilag 643?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Kommissionen
har i september måned i år vedtaget en sænkelse af grænseværdien for afsmitning af
bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer af plast fra 600 til 50 mikrogram/kg fødevare. Samtidigt er
den nye grænseværdi også blevet indført for lakker og andre overfladebelægninger på alle
fødevarekontaktmaterialer.
Kommissionen har endvidere udvidet deres forbud mod anvendelsen af bisphenol A til fremstilling af
sutteflasker til spædbørn til også at omfatte alle kopper og flasker af plast, der er særligt designet til
små børn op til 3 år, eksempelvis vippekopper. Derudover har Kommissionen også indført et forbud
mod afsmitningen af bisphenol A fra lakker og andre overfladebelægninger på
fødevarekontaktmaterialer til fødevarer særligt rettet mod spæd- og småbørn op til 3 år, eksempelvis
færdiglavet babymad.
Det danske forbud mod anvendelsen af bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer er særligt rettet til
fødevarer til spæd- og småbørn op til 3 år, uden at definere hvilke produkter dette dækker. EU-
forbuddet definerer hvilke produkter, der er omfattet. Formuleringen i det danske forbud er derfor
mere åben og omfavner alle tænkelige og utænkelige anvendelser af stoffet, hvor det europæiske
forbud alene forbyder de anvendelser, som er kendte i dag. Fødevarestyrelsen vurderer, at definitionen
af hvilke produkter, der er omfattet af EU's forbud, dækker de relevante produkter. Desuden betyder
de skærpede krav til afsmitning fra plast, lak og andre overfladebelægninger generelt, at alle borgere
udsættes for mindre bisphenol A - også børn under 3 år. Det europæiske forbud vil dermed føre til at
beskyttelsesniveauet for alle borgere hæves.”
Esben Lunde Larsen
/
Emilie Svensdatter Mehlsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk