Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 688
Offentligt
1899628_0001.png
Den 21. maj 2018
MFVM 521
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede forordning (EU) …/…
af XXX om supplerende
bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014
for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive
ikkehjemmehørende arter (delegeret retsakt)
K(2018) 2526
Resumé
Kommissionen har fremlagt udkast til delegeret retsakt om supplerende bestemmelser til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af
introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter. Den delegerede retsakt vedrører
risikovurderinger og præciserer, hvilken type bevis, der er acceptabelt med henblik på at vurdere
invasive arters evne til at etablere og sprede sig, og giver en detaljeret beskrivelse af
risikovurderingens elementer, herunder den metodologi, som skal anvendes til risikovurderingerne.
Den delegerede retsakt vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, men de økonomiske fordele ved
brugen af den enkelte art samt andre relevante økonomiske oplysninger bør beskrives
fyldestgørende i de konkrete risikovurderinger. Derved bliver disse oplysninger tilgængelige for den
videre beslutningsproces for komitéen for invasive arter. Den delegerede retsakt vurderes at
have
en
positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i både Danmark og EU, men det er fortsat problematisk,
at retsakten ikke sikrer en formaliseret og konsolideret proces for belysning af socioøkonomiske
konsekvenser ved en listning. Regeringen kan derfor ikke støtte den delegerede retsakt og agter at
gøre indsigelse med ovennævnt begrundelse. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til delegeret retsakt om supplerende bestemmelser til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion
og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter (forordningen om invasive arter).
Den delegerede retsakt er fremlagt af Kommissionen med hjemmel i forordningen om invasive arter,
særlig artikel 5, stk. 3.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 688: Delegeret retsakt om risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter
indtil 2. juli 2018. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Udkastet blev sendt i høring af Kommissionen den 30. april 2018, og skal derfor behandles i Rådet
inden for 2 måneder efter denne dato.
Formål og indhold
Et af denne forordnings centrale elementer er en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er
problematiske på EU-plan (EU-listen). Medlemsstaterne kan anmode om, at invasive arter opføres på
EU-listen, og sådanne anmodninger skal ledsages af en risikovurdering. Forordningens artikel 5, stk. 1,
indeholder alle de elementer, der er nødvendige for at udarbejde en sådan risikovurdering. I
forordningen anerkendes det, at det kan være nyttigt at præcisere elementerne yderligere, herunder
ved at fastlægge en metodologi for risikovurderingen.
I henhold til artikel 5, stk. 3 i EU-forordningen bemyndiges Kommissionen derfor til at vedtage
delegerede retsakter for at præcisere, hvilken type bevis, der er acceptabel i henhold til artikel 4, stk. 3,
litra b), og give en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a)-h).
Den detaljerede beskrivelse skal omfatte den metode, som skal anvendes til at foretage
risikovurderingerne, under hensyntagen til relevante nationale og internationale standarder og
behovet for at prioritere indsatsen over for invasive ikkehjemmehørende arter, som forbindes med
eller kan forårsage en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten, eller relaterede
økosystemtjenester, samt på menneskers sundhed eller økonomien, idet en sådan skadelig indvirkning
anses for at være en skærpende omstændighed.
Den delegerede retsakt præciserer, hvilken type bevis, der er acceptabel med henblik på invasive arters
evne til at etablere og sprede sig, og giver en detaljeret beskrivelse af risikovurderingens elementer,
herunder den metodologi, som skal anvendes til risikovurderingerne.
Der er vedtaget en første EU-liste i 2015 og en opdatering til denne i 2017. Til disse to lister, blev
elementerne i artikel 5, stk. 1 anvendt, idet artiklen indeholder alle elementer, der er nødvendige for at
udarbejde risikovurderinger. Kommissionen har således vurderet, at disse specifikationer var
tilstrækkelige til at vedtage første EU-liste, som ifølge forordningens artikel 4, stk. 1 skulle fremsendes
til komitéen for invasive arter inden 2. januar 2016, samt opdateringen og anså det ikke som en
forpligtelse at have vedtaget den delegerede retsakt med specifikationerne inden. Det anerkendes dog i
forordningen, at det kan være nyttigt at præcisere elementerne yderligere.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en delegerede retsakt til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at den delegerede retsakt er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Det vurderes desuden, at Kommissionen har hjemmel til at udstede den
delegerede retsakt.
2
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 688: Delegeret retsakt om risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter
1899628_0003.png
Gældende dansk ret
Regler, der er nødvendige for at anvende forordningen om invasive arter samt de tidligere vedtagne
gennemførelsesforordninger (EU-listen samt det tekniske format for rapportering og formatet for
tilladelser) her i landet, er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1088 af 18/07/2016 (tilladelsesordning,
kompetent myndighed, kontrol og straf). Der er ikke behov for tilpasning af dansk ret.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af den delegerede retsakt har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Selve den delegerede retsakt om risikovurderingen vurderes ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller statsfinansielle og administrative konsekvenser for det
offentlige, men de økonomiske fordele ved brugen af den enkelte art samt andre relevante økonomiske
oplysninger skal beskrives i risikovurderingen. Derved bliver disse oplysninger tilgængelige for den
videre beslutningsproces for komitéen for invasive arter. Det bemærkes derudover, at Danmark
arbejder imod en listning af amerikansk mink, som i givet fald kan få store socioøkonomiske
konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Den delegerede retsakt skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU,
idet præciseringen af indholdet af risikovurderingerne forventes at øge informationsniveauet om de
økonomiske fordele ved anvendelsen af arter, inden de listes.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at man finder det helt afgørende, at der ved udarbejdelse af
risikovurderinger under forordningen om invasive arter, sikres at de socioøkonomiske aspekter af
arterne belyses tilstrækkeligt. Landbrug & Fødevarer pointerer, at forordningen fastslår, at der ved
opdatering af EU-listen skal tages behørigt hensyn til de socioøkonomiske fordele en art måtte have for
medlemsstater. Dette mener Landbrug & Fødevare dog slet ikke afspejles i tilstrækkeligt omfang i
forbindelse med retningslinjerne for udarbejdelse af risikovurderingerne.
Det er derfor Landbrug & Fødevares holdning, at det skal fremgå klart af den delegerede retsakt, at
den videnskabelige komité skal inkludere - og om nødvendigt aktivt opsøge - tilstrækkelig information
om de socioøkonomiske effekter af de arter, der vurderes, således at det i tilfredsstillende omfang
afspejler den reelle anvendelse af en art og værdien heraf. Samtidig påpeges det af Landbrug &
Fødevarer, at konsekvensen heraf bør være, at hvis en risikovurdering ikke i tilstrækkelig grad
afspejler de socioøkonomiske aspekter, bør den ikke kunne vedtages af den videnskabelige komité.
Landbrug & Fødevaresrer af den klare opfattelse, at de økonomiske aspekter bør indgå med en
fyldestgørende beskrivelse allerede i forbindelse med udarbejdelsen af risikovurderingen i den
videnskabelige komité. Kun på denne måde mener man, at det kan sikres, at det sker en sidestilling af
beskrivelsen af en arts økonomiske fordele med beskrivelsen af de potentielle konsekvenser for
biodiversiteten, således, at der kan fortages en reel hensyntagen til de socioøkonomiske aspekter.
3
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 688: Delegeret retsakt om risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter
1899628_0004.png
Landbrug & Fødevarer fremhæver den potentielle listning af amerikansk mink som et foruroligende
eksempel på, at der gennemføres og vedtages en risikovurdering, uden at de store socioøkonomiske
aspekter af arten beskrives. De meget store økonomiske konsekvenser for Danmark af en listning af
amerikansk mink understreges, ligesom Landbrug & Fødevarer på det kraftigste opfordre til, at dette
eksempel fremhæves som eksempel på hvad konsekvenserne af, hvad man opfatter som mangelfulde
socioøkonomiske redegørelser i risikovurderingen kan være.
Landbrug og Fødevarer giver udtryk for, at man finder det yderst uhensigtsmæssigt, at det anføres, at
der ikke er nogen erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Eksemplet med
amerikansk mink fremhæves som eksempel der efter Landbrug og Fødevares mening med al
tydelighed viser, at hvis de socioøkonomiske konsekvenser ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang i
risikovurderingerne, kan det kunne få store både erhvervsøkonomiske og potentielt statsfinansielle
konsekvenser.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til at Danmark gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede
retsakt i den foreliggende version.
Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur understreger på det kraftigste behovet for, at
eksemplet med hvad parterne opfatter som den mangelfulde portugisiske risikovurdering af
amerikansk mink anføres fra dansk side som afsæt for at gentage kravet om en ordentlig og
tilbundsgående vurdering af socioøkonomiske fordele som et essentielt hovedelement i enhver
risikovurdering relateret til invasive ikkehjemmehørende arter. Dansk Pelsdyravlerforening og
Kopenhagen Fur ser behov for, at dette budskab forstærkes og gøres mere direkte, herunder med
anvendelse af eksemplet vedrørende amerikansk mink, således at dette får tyngde, og således at der
fremtidigt er etableret endnu en klar og direkte reference til denne sags ifølge parterne helt vitale
betydning for Danmark. Med samme begrundelse fremhæves ligeledes behovet for på det kraftigste at
understrege de store potentielle erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konsekvenser for Danmark
af en eventuel inklusion af amerikansk mink på EU-listen. Dette, da man fra Dansk
Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur’s
side anfører det som væsentligt, at den danske regering ved
enhver lejlighed klart signalerer, hvor stor vægt der fra dansk side lægges på denne sag.
Danske Maritime understreger, at man ikke finder forslaget egnet til at begrænse introduktion af
maritime invasive arter. Man fremhæver, at selvom den delegerede forordning fremhæver, at
risikovurdering bør tage hensyn til ufuldstændig viden, mener man, at den beskrevne metodologi er
baseret på en formodning om, at der foreligger bestemt viden, herunder en identifikation af bestemte
arter.
Danske Maritime fremhæver, at EU-regulering ikke bør kunne stille sig hindrede i vejen for krav om
ballastvandsrensning, blandt andet i regi af IMO ballastvandskonventionen, eller mulige kommende
krav af anden art såsom skrogrensing eller krav om
antifouling.
I forlængelse heraf understreger
Danske Maritime, at man ikke finder det hensigtsmæssigt hvis sådanne krav forudsætter en
omfattende risikovurdering for maritime arter, der kunne rammes af sådanne tiltag, som en
forudsætning for at de optages på en liste over invasive ikkehjemmehørende arter.
Danmarks Jægerforbund har giver udtryk for, at man har fundet høringsperioden uacceptabelt kort og
fremhæver, at man inden for den meget korte tidsfrist ikke har været i stand til at levere kvalificerede
kommentarer til udkastet.
4
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 688: Delegeret retsakt om risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes ikke at være et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, der vil gøre indsigelse mod den
delegerede retsakt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har særlig fokus på at få præciseret, at risikovurderinger skal indeholde information fra
alle EU-landene, herunder tilstrækkelige og så vidt muligt økonomiske estimater af artens mulige
skadesomkostninger (jf. forordningen om invasive arter artikel 5, stk. 1, litra g) samt beskrivelse af de
kendte anvendelser af arten, og sociale og økonomiske fordele ved disse anvendelser (artikel 5, stk. 1,
litra h). Regeringen lægger vægt på, at disse forhold fremgår af risikovurderingerne, da de økonomiske
aspekter inddrages i overvejelserne af, hvorvidt en art skal listes. Danmark vil i lyset af erfaringerne
fra den netop behandlede risikovurdering om amerikansk mink fortsat arbejde for en formaliseret
proces vedrørende risikohåndteringen, således at evidens for de økonomiske aspekter i artikel 4, stk. 6
og 4, stk. 3 indsamles og viderebringes til komitéen for invasive arter.
Regeringen arbejder for, at medlemsstaternes forpligtelser afbalanceres i forhold til de faktiske risici
og skadesvirkninger ved de pågældende invasive arter og ressourcemæssige implikationer. Regeringen
stiller sig kritisk over for, at der fortsat ikke eksisterer en formaliseret proces til efterfølgende at
tilvejebringe fyldestgørende og konsolideret information af for eksempel de socioøkonomiske
konsekvenser. Regeringen mener heller ikke, at der er nok specifikke krav til hvilke social og
økonomiske fordele, der kan være ved anvendelsen af en art, og ønsker, risikovurderingerne afdækker
for eksempel omsætning, afledte effekter, antal jobs ved anvendelsen af en art. Kun derved kan det
sikres, at artens skadesvirkning og de økonomiske konsekvenser ved en listning afvejes tilstrækkeligt.
Regeringen kan derfor ikke støtte den delegerede retsakt og agter på den baggrund at gøre indsigelse
med ovennævnt begrundelse. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette
til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5