Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 666
Offentligt
1895139_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1954
Doknr.
529371
Dato
08-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 405 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 405:
”Vil ministeren eventuelt med bidrag fra andre ministerier tilkendegive, om
ministe-
ren er enig i, at virksomheder placeret i lande, der ikke er i EU/EUIS og ikke har til-
trådt GPA-aftalen i WTO-regi eller ikke har frihandelsaftale med EU, kan udelukkes
fra deltagelse i danske udbud, jf. svar fra erhvervsministeren til Rune Lund den 30.
november 2017 på spørgsmål nr. 36 (ERU alm. del). Spørgsmålet stilles på baggrund
af besvarelsen af samrådsspørgsmål L den 5. april 2018 om det nye valgadministrati-
onssystem.”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om at modtage et bidrag
fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Virksomheder, der er placeret i lande, der ikke er EU/EØS og ikke har tiltrådt
GPA-aftalen i WTO-regi eller ikke har frihandelsaftale med EU, kan udelukkes fra
deltagelse i danske udbud. Det skyldes, at ordregivende myndigheder ikke har en
forpligtelse til at lade virksomheder i lande uden for EU/EØS, og som ikke har til-
trådt GPA-aftalen i WTO-regi eller ikke har frihandelsaftale med EU, deltage i dan-
ske udbud.
Det er placeringen af den virksomhed, der er ansøger eller tilbudsgiver, der er afgø-
rende, og ikke hvor det selskab eller den virksomhed, som virksomheden er en del
af eller er ejet af, er hjemmehørende.
Formålet med EU’s udbudsregler er at skabe en effektiv konkurrence om –
og lige
adgang til
offentlige kontrakter i EU. Det følger af udbudsreglerne, at ordregivere
skal overholde de generelle EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsig-
tighed og proportionalitet samt det generelle forbud mod diskrimination på grund
af nationalitet.
Ligebehandlingsprincippet betyder, at ensartede forhold ikke må behandles for-
skelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre det er ob-
jektivt begrundet og proportionalt. Det betyder, at der alene må ske forskelsbe-
handling mellem tilbudsgiverne, når det er sagligt begrundet.
Forbuddet mod diskrimination på baggrund af nationalitet betyder, at ordregiver
ikke må forskelsbehandle virksomheder på baggrund af nationalitet.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 666: Kopi af SOU alm. del - svar på spm. 405 om ministeren er enig i, at virksomheder placeret i lande, der ikke er i EU/EØS og ikke har tiltrådt GPA-aftalen i WTO-regi eller ikke har frihandelsaftale med EU, kan udelukkes fra deltagelse i danske udbud, fra økonomi- og indenrigsministeren
1895139_0002.png
Dette forbud gælder i forhold til forskelsbehandling af virksomheder fra andre
medlemsstater i EU og EØS-lande. Forbuddet gælder også for virksomheder fra
lande udenfor EU/EØS, i det omfang det følger af internationale forpligtelser, der
påhviler Danmark eller Den Europæiske Union. Det betyder bl.a., at EU/EØS-
landene skal overholde WTO-aftalen om offentlige udbud (GPA-aftalen), som
EU/EØS har tiltrådt. GPA-aftalen skal give virksomheder fra lande, som er part i
GPA-aftalen, ret til at deltage i offentlige udbud og til at blive behandlet på samme
måde som virksomheder i EU-lande.
Det samme gør sig gældende for virksomheder fra lande, der har indgået frihan-
delsaftaler med EU, og hvor frihandelsaftalerne omfatter retten til at deltage i of-
fentlige udbud i EU-regi.
Det er, som nævnt indledningsvist, omvendt korrekt, at ordregivende myndigheder
ikke har en forpligtelse til at lade virksomheder i lande uden for EU/EØS, og som
ikke har tiltrådt GPA-aftalen i WTO-regi eller ikke har frihandelsaftale med EU,
deltage i danske udbud. Ordregiver skal angive i udbudsbekendtgørelsen, hvis virk-
somheder fra disse lande ikke kan deltage, således at vilkårene er gennemsigtige for
potentielle tilbudsgivere.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2