EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 649
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 11. april 2018

kl. 14.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Ib Poulsen (DF), Jan E. Jørgensen

(V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Nick Hækkerup (S), Søren

Søndergaard (EL), Christian Juhl (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og

Zenia Stampe (RV).

Samrådet under pkt. 1 blev afviklet som et fælles samråd med

Udenrigsudvalget, og Miljø- og Fødevareudvalgets medlemmer var

inviteret til at deltage under dette punkt. Under pkt. 2 og 3 deltog

alene medlemmer af Europaudvalget.

Desuden deltog:

minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann

samt udenrigsminister Anders Samuelsen.

Punkt 1. Åbent samråd med udenrigsministeren og ministeren for fiskeri

og ligestilling om fiskeriaftalen mellem EU og Marokko

KOM (2018) 0001

–

samrådsspørgsmål A

KOM (2018) 0001

–

bilag 5 (Kopi af URU alm. del - samrådsspørgsmål R om

fiskeriaftalen mellem EU og Marokko)

KOM (2018) 0001

–

bilag 6 (kopi af URU alm. del - svar på spm. 140 om

indholdet af EU-Domstolens dom vedr. fiskeriaftale med Marokko)

KOM (2018) 0001

–

bilag 2 (henvendelse af 15/1-18 fra Afrika Kontakt)

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 16, om hvorvidt ministeren kan bekræfte,

at fiskeriaftalen med Marokko er en overordentlig god forretning for EU, fra

ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 15, om de øvrige EU-landes holdning til

fiskeriaftalen, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 12, om ministerens udtalelse på

Europaudvalgets møde, om at fiskeriaftaler mellem EU og Marokko har til

formål at fremme menneskerettigheder og demokrati i Vestsahara, fra

ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 10, om ministerens udtalelser på

Europaudvalgets møde om, at lokalbefolkningen i Vestsahara har draget

fordel af fiskeriaftale, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spørgsmål 5 om, hvordan udviklingsmålene i

Marokko styrkes, når 91,5 pct. af fiskeriet under aftalen foregår i farvand

tilhørende Vestsahara, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

787

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

KOM (2018) 0001 - svar på spørgsmål 4 om menneskerettighedssituationen

i Vestsahara under den nuværende fiskeriaftale, fra udenrigsministeren

KOM (2018) 0001 - svar på spørgsmål 1 om, hvorvidt ministeren opfatter

Marokkos annektering af Vestsahara som en besættelse i strid med

folkeretten, fra udenrigsministeren

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Søren Søndergaard (EL)

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke konsekvenser EU-dommen af 27. februar 2018 (C-

266/16) om, at fiskeriaftalen og protokollen mellem EU og Marokko kun er gyldig, fordi den

ikke omfatter Vestsahara og farvandet ud for Vestsahara, får for den danske regerings

holdning til en fornyelse af fiskeriprotokollen samt redegøre for årsagen til, at ministeren

fredag den 19. januar 2018 bad Europaudvalget om et mandat, som så åbenlyst var i mod-

strid med international lov.”

Samrådsspørgsmål R

Stillet af Christian Juhl (EL), Zenia Stampe (RV) og Rasmus Nordqvist (ALT)

”EU-domstolen

afgav 27. februar 2018 en klar dom, der har stor betydning for den fiskeri-

aftale mellem EU og Marokko, som bl.a. Danmark har anbefalet. Dommen afgør, at fiske-

riaftalen kun er lovlig, hvis den ikke omfatter Vestsaharas fiskerizone. I forlængelse af tid-

ligere samråd om denne sag, vil vi gerne have svar på følgende spørgsmål: Hvad mener

ministrene om EU-Domstolens afgørelse? Hvilken betydning får EU-Domstolens afgørelse

for Danmarks anbefaling af fiskeriaftalen? Er ministrene enige i, at fiskeriaftalen ikke kan

omfatte Vestsaharas fiskerizone, uden at dette er aftalt med sahrawiernes repræsentanter

i Polisario?”

Søren Søndergaard

uddybede samrådsspørgsmål A ved at sige, at det allerede flere må-

neder inden ministerens forelæggelse den 19. januar 2018 havde været klart, at en forny-

else af fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko kunne blive eksplosiv og skadelig for freds-

processen. I en artikel fra Associated Press den 4. april havde den marokkanske udenrigs-

minister endda advaret om, at Marokko kunne finde på at angribe Polisario, hvilket ville

kunne sende hundredtusindvis på flugt. Regeringen havde virket uforberedt og svaret i øst

og vest i et omfang, så Præsidiet havde måttet minde Udenrigsministeriet om, at det er

ministerens opgave at svare på Folketingets spørgsmål. Man skulle ikke være professor

for at gennemskue, at det oplæg til aftalen, regeringen havde fået et spinkelt mandat til,

senere ville blive underkendt af EU-Domstolen. Det var nu også sket, idet dommen fast-

slog, at aftalen kun var gyldig i det omfang, den omfattede Marokkos eget og ikke Vestsa-

haras farvand. Men over 90 pct. af fiskene fanges ud for Vestsahara, så der var ikke meget

tilbage af aftalen. Ud over svar på samrådsspørgsmålet kunne det være interessant at

høre, hvad regeringens overvejelser egentlig havde været?

Rasmus Nordqvist

uddybede samrådsspørgsmål R ved at bede om regeringens vurde-

ring af EU-Domstolens meget tydelige dom og af, hvilke konsekvenser dommen ville få for

788

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

de igangværende forhandlinger om fiskeripartnerskabsaftalen. Man havde indkaldt begge

ministre til samrådet, fordi der ikke alene var tale om fiskeripolitiske anliggender, men om

et større udenrigspolitisk spørgsmål, som involverer fredsforhandlinger og angår et besat

territorium.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Europaudvalget og Udenrigs-

udvalget har stillet en række underspørgsmål, som udenrigsministeren og jeg vil besvare

på følgende måde: Jeg besvarer samrådsspørgsmål A og de første to spørgsmål indeholdt

i samrådsspørgsmål R, mens udenrigsministeren besvarer det sidste spørgsmål indeholdt

i samrådsspørgsmål R.

Først helt kort lidt kontekst for denne sag. Den nuværende fiskeriaftale mellem EU og Ma-

rokko udløber i juli 2018. Generelt er formålet med fiskeriaftalen at fremme

EU’s fiskeriin-

teresser samt at sikre et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri. Europa-Kommissionen har fået

udarbejdet en evalueringsrapport af den nuværende fiskeriprotokol. Det fremgår bl.a. af

evalueringsrapporten, som er udarbejdet af uafhængige eksperter, at sektorstøtten i hen-

hold til den nuværende protokol effektivt bidrager til bæredygtig udnyttelse af fiskebestan-

dene, og at EU-sektorstøtten ikke mindst kommer regioner i Vestsahara til gode.

I januar fremlagde Europa-Kommissionen et udkast til forhandlingsdirektiver med henblik

på Rådets bemyndigelse til indledning af forhandlinger om en ny fiskeriaftale, der vil skulle

træde i kraft, når den gamle aftale udløber til sommer. Mandatet blev godkendt af Rådet

den 19. februar 2018. Kun ét land stemte imod. Lad mig i den forbindelse minde om, at

mandatet vedtages af Rådet med kvalificeret flertal, dvs. at mere end ti lande skal afvise

forslaget, før det falder.

Og så til EU-Domstolens afgørelse af februar og regeringens holdning hertil. Domstolen

fastslog i sin afgørelse, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko er gyldig, men at farvandet

ud for Vestsahara ikke er omfattet af aftalens geografiske anvendelsesområde. Det samme

gælder den protokol, der er tilknyttet aftalen. Afgørelsen er således på linje med Domsto-

lens afgørelse fra 2016 om landbrugsaftalen mellem EU og Marokko.

Det skal i øvrigt nævnes, at Danmark ikke fisker under den nuværende fiskeriaftale, hvorfor

afgørelsen ikke har direkte betydning for danske fiskeriforhold.

Europa-Kommissionen har på baggrund af afgørelsen fremlagt et revideret udkast til for-

handlingsdirektiver, som jeg ser frem til at forelægge for Europaudvalget senere i dag. I de

reviderede forhandlingsdirektiver er det geografiske anvendelsesområde for det første

præciseret med henblik på at sikre, at der fortsat kan fiskes i farvandet ud for Vestsa-

hara. For det andet sikres det, at Kommissionen bliver tilstrækkeligt informeret og inddraget

i den geografiske og sociale fordeling af de socioøkonomiske fordele under aftalen. Dette

er afgørende for, at Kommissionen kan sikre, at både partnerskabsaftalen og protokollen

kommer de berørte folk til gode. Kommissionen skal samtidig sikre sig, at den berørte be-

folkning har været inddraget i tilstrækkelig grad. Forhandlingsdirektiverne skal endvidere

danne grundlag for passende garantier for bæredygtig udvikling af de berørte områder.

789

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

Endelig lægges der op til, at en aftale vil være provisorisk så længe, der udestår en løsning

på konflikten i FN-sporet.

Så spørges der til, hvilken betydning Domstolens afgørelse får for Danmarks anbefaling af

fiskeriaftalen. Til det kan jeg kun sige, at Danmark ikke har anbefalet fiskeriaftalen. Rege-

ringen har derimod

–

ligesom samtlige andre EU-lande bortset fra et

–

tilsluttet sig, at der

indledes forhandlinger med Marokko, som forelagt i Miljø- og Fødevareudvalget den 17.

januar 2018 og i Europaudvalget den 19. januar 2018. Danmark afgav i forbindelse med

rådsafgørelsen en erklæring, hvor vi understregede vigtigheden af, at en fremtidig fiskeri-

protokol mellem EU og Marokko respekterer afgørelsen fra EU-Domstolen vedrørende den

nuværende fiskeriaftale og dens anvendelse på farvandet ud for Vestsahara. Tyskland og

Holland tilsluttede sig denne erklæring. Fra dansk side har vi altså lagt vægt på, at en kom-

mende aftale skal efterleve afgørelsen.

Lad mig endnu engang fremhæve, at EU-Domstolen anser aftalen for gyldig, men fastslår,

at den ikke finder anvendelse på farvandet ud for Vestsahara. Jeg anerkender derfor ikke

præmissen i udvalgsspørgsmålet om, at jeg skulle have bedt om et mandat i strid med

folkeretten.

I forhold til spørgsmålet om hvilken betydning afgørelsen har for vores anbefaling af det

reviderede forhandlingsmandat, vil jeg gerne understrege, at det selvsagt er en prioritet for

regeringen, at afgørelsen respekteres. Det har vi løbende gjort opmærksom på. Jeg noterer

mig også i den forbindelse, at Kommissionen fremhæver, at det reviderede udkast til for-

handlingsdirektiver tager højde for afgørelsen.

Udenrigsministeren:

Endelig spørges der til, om vi er enige i, at fiskeriaftalen ikke kan

omfatte Vestsaharas fiskerizone, uden at dette er aftalt med sahrawiernes repræsentanter

i Polisario. Til det kan jeg sige, at Domstolen ikke forholder sig til, hvad det ville kræve,

såfremt aftalen skulle omfatte farvand ud for Vestsahara. Derfor følger det heller ikke af

dommen, at Polisario skal have vetoret i denne sag. Når det er sagt, er det vores forståelse,

at Polisario er blandt dem, der er blevet konsulteret i forbindelse med landbrugsaftalen.

Kommissionen har oplyst, at konsultationer om fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhø-

rende protokol vil følge samme mønster.

Regeringen lægger, ligesom andre EU-lande, vægt på den fortolkning, Rådets Juridiske

Tjeneste og Kommissionen har baseret sig på under forhandlingsforløbet. Kommissionen

er forpligtet til at holde Rådet orienteret om forhandlingerne. Det er desuden forventningen,

at Rådets Juridiske Tjeneste vil foretage en vurdering af forhandlingsresultatet, når det

foreligger. Den vurdering ser vi frem til.

Generelt må jeg konstatere, at der fra en bestemt side i Folketinget er et ønske om, at den

danske regering skal engagere sig aktivt i denne sag

–

og bredere i forhold til den langva-

rige og komplicerede konflikt om Vestsahara. Det mener regeringen ikke er god dansk

interessevaretagelse. Dels er vores interesser i Vestsahara små

–

politisk, økonomisk og

fiskeripolitisk, dels skal en løsning på konflikten findes

i FN’s Sikkerhedsråd og gennem

790

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

FN-ledede forhandlinger. Dansk aktivisme i denne sag vil derfor være et bekosteligt slag i

luften, hvor vi bl.a. lægger os ud med vigtige EU-partnere.

I stedet vil vi

–

i tråd med folketingsvedtagelse V 79 (2015-16) og tidligere regeringers

politik

–

støtte FN’s

og FN’s Sikkerhedsråds bestræbelser på at opnå en fredelig forhandlet

løsning mellem Marokko og Polisario om Vestsahara. Vi har ingen interesse i at tage ensi-

dig stilling til fordel for én af parterne. Det mener vores partnere i EU heller ikke. Og det er

heller ikke den anbefaling, der udgår fra FN. En løsning på konflikten, herunder endelig

status, forhandles i FN-regi, ikke i EU. Og det er væsentligt i denne sammenhæng ikke at

præjudicere udfaldet af FN-sporet.

Søren Søndergaard

påpegede, at over 91 pct. af fangsten inden for den gældende aftale

kommer fra farvandet ud for det besatte Vestsahara. I januar ønskede regeringen at ind-

lede forhandlinger om at forlænge den aftale. Nu gav regeringen udtryk for, at EU-Domsto-

lens dom om, at aftalen ikke kan omfatte Vestsahara, nærmest ikke har betydning. Hvordan

hang det sammen, når fangsten fra Marokkos egne farvande udgør under 9 pct.?

Ministeren sagde nu, at det, regeringen først havde lagt frem, ikke var i strid med folkeret-

ten. Hvorfor ikke, når det

meste af EU’s fangst kom

fra et besat område? Det fremgik ikke

af dommen, at man havde lov til det. Hvis man foretager sig noget, der ikke er en del af en

aftale, er det vel i strid med aftalen. Hvad var baggrunden for, at to dygtige ministre sam-

men med deres kyndige embedsmandsapparat kunne fremlægge sådan en aftale for Fol-

ketinget? Var der andre grunde til, at regeringen havde set bort fra, at den aftale, man

forhandlede, slet ikke omhandlede Vestsahara? Hvis det var en fejl, måtte ministeren for-

klare, hvordan man kunne begå så omfattende en fejl. Sverige havde fastholdt en ordentlig

linje i EU, som Danmark også tidligere førte. Hvad var grunden til, at Danmark ikke længere

fulgte Sverige?

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om, hvilken konsekvens EU-Domstolens dom

ville få for de igangværende forhandlinger. Hidtil var ministeren kun kommet med vurderin-

ger og hensigtserklæringer.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

bekræftede, at EU-Domsto-

lens afgørelse konkluderer, at fiskeriaftalen med Marokko ikke finder anvendelse i farvan-

det ud for Vestsahara. Det var også rigtigt, at mere end 90 pct. af fiskeriet hidtil havde

fundet sted ud for Vestsahara. Formålet med de nye forhandlingsdirektiver var derfor at

præcisere det geografiske anvendelsesområde for fiskeriaftalen, således at det omfatter

det pågældende farvand.

Det var EU’s

vurdering, at det er muligt at udvide anvendelses-

området under visse betingelser. Der blev dog lagt vægt på, at aftalen ville være proviso-

risk, indtil der findes en løsning på den i FN-regi uafklarede situation.

Hensigten med fiskeriprotokollen var at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en

politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne ud fra miljømæs-

sige, økonomiske og sociale hensyn i alle parters interesse. Kommissionens begrundelse

for at fortsætte samarbejdet var at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer inden for det

791

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

tilgængelige overskud. En ny protokol skulle implementeres i respekt for demokratiske prin-

cipper og menneskerettigheder. Det var desuden væsentligt for Danmark, at aftalen ville

bidrage til udvikling af lokale arbejdspladser, og at bestandsvurderinger, lokal kontrol og

forvaltning generelt blev udbygget og styrket. Oplægget fulgte generelt principperne for

indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgik af Rådets konklusioner om fiskeripoli-

tikkens eksterne dimension fra marts 2012, og var i overensstemmelse med de generelle

principper om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik (grundforordningen).

Holger K. Nielsen

spurgte, om ministrene ville anerkende, at Polisario er den legitime

repræsentant for Vestsaharas befolkning, og at det i så fald måtte være Polisario, der skulle

forhandle og godkende en aftale om Vestsahara. Kommissionen ønskede større sikkerhed

for, at penge, der overføres, går til lokalbefolkningen og gode formål, men havde ministrene

nogen sikkerhed for, at det også skete? Hvem skulle vurdere det i sidste ende

–

var det

Kommissionen selv, eller fik andre også mulighed for det? Hvordan ville lokalbefolkningen

og Polisario blive inddraget?

Rasmus Nordqvist

forstod på ministeren, at konsekvensen af EU-Domstolens dom blev,

at man ville lave en ny aftale, som havde et større geografisk anvendelsesområde. Men

ville det stadig være de samme parter, man ville forhandle med? For så ville det ikke ændre

noget i forhold til indholdet af dommen.

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvem man kunne forvente ville fange fiskene i farvandet ud for

Vestsahara, hvis aftalen mellem EU og Marokko ikke blev fornyet.

Søren Søndergaard

spurgte, om EU-Domstolens afgørelse kom som en overraskelse for

regeringen?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede Holger K. Nielsen og

Rasmus Nordqvist, at EU var forpligtet til at tage højde for Vestsaharas befolknings legitime

interesser, men Domstolen havde ikke foreskrevet, hvordan det skulle ske. I forbindelse

med tilpasningen af landbrugsaftalen med Marokko havde EU som følge af en lignende

afgørelse fra EU-Domstolen fra december 2016 ført konsultationer med bl.a. Polisario

–

men også med en række relevante organisationer fra civilsamfundet samt lokale repræ-

sentanter og erhvervsorganisationer i Vestsahara

–

for at sikre, at de berørte blev inddraget

i tilstrækkelig grad. Kommissionen ville nu anlægge samme tilgang med henblik på en til-

pasning af fiskeriaftalen. Danmark stemte for forhandlingsdirektiverne i landbrugssagen i

maj 2017, og formuleringen af inddragelse af den berørte befolkning i fiskerisagen svarer

til dem fra landbrugssagen. Der forelå dog ikke et endeligt resultat af forhandlingerne om

landbrugsaftalen.

Til Jan E. Jørgensen sagde hun, at andre interessenter i farvandet kunne være Kina eller

Rusland. Det var værd at huske på, at andre store fiskerinationer ikke nødvendigvis tager

samme hensyn til bæredygtig udvikling af ressourcerne, som EU er kendt for at gøre.

792

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

Udenrigsministeren

supplerede svaret til Holger K. Nielsen ved at sige, at Polisario i FN-

regi er anerkendt som den legitime repræsentant for Vestsaharas befolkning inden for ram-

merne af den stadig pågående afkoloniseringsproces. Den foreliggende sag handlede dog

om en fiskeriaftale mellem EU og Marokko. Kommissionen lagde vægt på den forskel, og

det havde Danmark og de øvrige EU-lande taget til efterretning.

Rasmus Nordqvist

spurgte begge ministre om regeringens

–

ikke Kommissionens

–

hold-

ning til, hvorvidt konsultationer med Polisario var tilstrækkeligt for at drage konsekvenserne

af dommen.

Han spurgte ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, om ikke folkeretten

altid gælder. Man går vel ikke på kompromis med folkeretten for at kunne indgå aftaler om

bæredygtighed?

Holger K. Nielsen

forstod på udenrigsministeren, at den danske regering ikke mener, at

Polisario er Vestsaharas legitime repræsentant. Var det korrekt? Så var det vanskeligt, for

det måtte da være en forudsætning for fredsforhandlingerne. Den præmis måtte også

gælde, når man diskuterer fiskeriaftaler.

Nick Hækkerup

spurgte, hvilke betingelser der skulle være opfyldt, for at anvendelsesom-

rådet kunne udvides, så de 90 pct. af fangsten kunne blive omfattet igen. Der skulle tages

højde for befolkningen i Vestsaharas legitime interesser, men kunne det ikke forstås sådan,

at man skulle forhandle med Polisario? Ministrene nævnte, at de er anerkendt som legitim

repræsentant i FN, men sagde også, at de er interessent. Der er dog forskel på, om man

er repræsentant eller interessent.

Søren Søndergaard

oplyste, at mødet med Polisario sidst havde taget 10 minutter, så det

var åbenbart, hvad der skulle til for at høre deres synspunkter.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt EU-dommen kom som en overraskelse for regerin-

gen. Det var måske irriterende med en procesdiskussion, men det var utilfredsstillende, at

ministeren på et udvalgsmøde i januar havde fejet enhver indvending af bordet, selv om

kritikken viste sig berettiget efter EU-Domstolens klare afgørelse.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

mente ikke, at der var noget

mærkeligt ved timingen, idet hun som minister var forpligtet til at indhente et mandat, før

Kommissionen indleder forhandlinger. Hun havde oplyst i udvalget, at forløbet ville af-

hænge af dommens udfald, så den kom ikke som en overraskelse. Dommen var ikke afsagt

på det tidspunkt, hvor Kommissionen og Rådet var forsamlet.

Hun svarede Nick Hækkerup, at det nye i forhandlingsdirektiverne efter dommen var, at

man nu nævnte, at aftalen også skulle omfatte farvandet ud for Vestsahara; at man under-

stregede, at

forhandlingerne om en ny fiskeriaftale skulle understøtte FN’s generalsekre-

tærs bestræbelser på at finde en løsning på konflikten i Vestsahara; og at man skulle tage

hensyn til EU-Domstolens afgørelse af 27. februar, så aftalen kom den berørte befolkning

793

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

til gode. Det var desuden præciseret i forhandlingsdirektiverne, at Kommissionen skulle

inddrages i såvel den geografiske som den sociale fordeling af de samfundsøkonomiske

fordele. Det var allerede anført i de forhandlingsdirektiver, der blev vedtaget i februar 2018,

at den berørte befolkning skulle inddrages i tilstrækkelig grad.

Udenrigsministeren

svarede Holger K. Nielsen og Nick Hækkerup, at Danmark anerken-

der Polisario som den legitime repræsentant for Vestsaharas befolkning inden for ram-

merne af afkolonialiseringsprocessen. I fiskeriaftalens regi drejede det sig om at sikre, at

udnyttelsen af naturressourcerne i Vestsahara ville blive foretaget i overensstemmelse

med lokalbefolkningens interesser på vegne af lokalbefolkningen eller i konsultation med

dens

repræsentanter. Det var konklusionen fra FN’s

generalsekretærs juridiske rådgiver,

Hans Correll, i en ikkebindende udtalelse fra 2002. Her blev det dog ikke foreskrevet, hvor-

dan inddragelsen af lokalbefolkningen nærmere skulle ske. Derfor skønnede forhandleren

–

i dette tilfælde Kommissionen og Rådet

–

om det var sket, og det var også udgangspunk-

tet for, hvorfor andre repræsentanter end Polisario blev inddraget.

Christian Juhl

spurgte, om det ikke ville være logisk, at en fiskeripartnerskabsaftale mel-

lem EU og Marokko handlede om de 9 pct. af fiskene, som fanges i Marokkos farvande.

Og at man tilsvarende lavede en aftale med repræsentanterne for Vestsahara, hvis man

ville have fat i de 91 pct. i farvandet ud for det område. Var det at blande de to farvande

sammen ikke det samme som at acceptere, at Marokko råder over dem begge, i det ene

tilfælde som besættelsesmagt?

Det blev nævnt, at Vestsaharas indbyggere skulle høres. Men de mennesker

–

især dem,

der sidder på erhvervslivet

–

er i vid udstrækning marokkanere, der er flyttet dertil efter

besættelsen. Hvordan ville regeringen og EU sikre, at man ikke sidder og fører skinfor-

handlinger med nogle tilflyttere i stedet for med områdets repræsentanter?

Søren Søndergaard

præciserede, at han med sit spørgsmål om, hvorvidt dommen var

kommet som en overraskelse for regeringen, mente dommens indhold og ikke bare det, at

der ville komme en dom.

Nick Hækkerup

spurgte, om man ville bruge en ny fiskeriaftale som løftestang for emner,

som ikke er snævert fiskeripolitiske, f.eks. overholdelse af menneskerettigheder.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede Søren Søndergaard,

at regeringen løbende havde forholdt sig til Kommissionens oplæg. Udvalget havde fået at

vide i februar, at kom der en dom, som gik imod oplægget, ville der foreligge en ny situation,

og det gjorde der så nu. Det var også grunden til, at Kommissionen fremlagde et nyt for-

handlingsoplæg, og derfor ville hun senere i udvalget søge Folketinget om et nyt mandat.

Fra EU’s

side blev

der lagt op til, at aftalen blev provisorisk, indtil der i FN-regi kom en

løsning på Vestsaharas status.

Udenrigsministeren

svarede Nick Hækkerup, at EU og Danmark

bakker op FN’s

bestræ-

belser på at opnå en politisk løsning på konflikten i Vestsahara, og han havde på sidste

794

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

møde med sin marokkanske kollega præciseret menneskerettigheder og opbakning til FN-

sporet.

Christian Juhl

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det ikke ville være logisk, at en fiskeri-

partnerskabsaftale mellem EU og Marokko kun omfattede de 9 pct. af fiskene.

Udenrigsministeren

påpegede, at Marokko var forhandlingsparten, når det drejede sig

om at forny en aftale med Marokko, men det betød ikke, at man anerkendte Marokkos

overherredømme over Vestsahara. EU forsøgte i rollen som den anden forhandlingspart-

ner på bedst mulig vis at inddrage de berørte parter. Når en ny aftale forelå, ville regeringen

bedømme, om den var i overensstemmelse med de kriterier, som var vigtige at få opfyldt

fra dansk side.

Søren Søndergaard

sagde, at det ville have forklaret regeringens ageren, hvis indholdet

af dommen var kommet som en overraskelse. Det var måske ikke så godt, hvis ministeren

for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde var uforberedt, men okay, alle kan begå fejl.

Nu var det klart, at der ikke var tale om en fejl, men hvad var begrundelsen så? Ministeren

havde ganske vist sagt, at aftalen ikke havde noget med danske interesser at gøre. Men

hvordan var relationen mellem danske fiskeres mulighed for at fiske under denne aftale på

den ene side og Danmarks stemmeafgivning på den anden?

Holger K. Nielsen

spurgte, hvordan Polisario kunne være den legitime repræsentant i af-

koloniseringsprocessen, men ikke i fiskeriprocessen. Det var en mærkelig sondring, for

tingene hang da sammen. Fiskeriaftalen bliver af Polisario opfattet netop som en del af

Vestsaharas afkolonialiseringsproces, og derfor var de meget optaget af dommen. Det

centrale problem var, at man lavede selve aftalen med Marokko, mens Polisario ville blive

en parentes, som ikke spillede en afgørende rolle.

Christian Juhl

kunne ønske sig, at ministrene holdt sig strikt til folkeretten

og FN’s grund-

lag, men det var ikke tilfældet. Man må skelne mellem forhandlinger og konsultationer. 10

minutters konsultation, som EU havde haft med Vestsahara, kommer der ikke meget ud af.

Når man forhandler, bliver man ved, indtil der er et resultat, begge parter kan godkende.

For Marokkos vedkommende er den part, der kan skrive en handelsaftale under, den ma-

rokkanske regering, og det kan de gøre for Marokkos farvand. Polisario havde i øjeblikket,

på trods af besættelsen, en tilsvarende ret til at forhandle om Vestsaharas farvande. Så

hjalp det ikke at sige, at Polisario og andre berørte parter blev konsulteret. Folkeretten og

FN’s beslutninger om Vestsahara siger

stjerneklart, at der skal forhandles med Polisario,

og at det skal være den oprindelige befolkning, der får gavn af en aftale. Begge ting skulle

være opfyldt, og ifølge folkeretten kan man heller ikke lave en provisorisk aftale med en

besætter, som besætteren tjener penge på. I folkeretsspørgsmål skal man tage formule-

ringer for pålydende og ikke begynde at fifle med dem, som EU gjorde i øjeblikket.

Hvilke muligheder havde den oprindelige befolkning for at tjene på en aftale? Var det kun

marokkanske fiskere, rederier og fiskefabriksejere, der skulle tjene på den, og var det dem,

795

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

der var blevet forhandlet med, eller var det den oprindelige befolkning, som har en enkelt

repræsentant?

Hvis der står i en afgørelse fra EU-Domstolen, at aftalen kun er lovlig, fordi den ikke om-

fatter Vestsahara, og man så laver en ny aftale, der omfatter Vestsahara, er den stadig

ikke lovlig. Vurderede regeringen ikke, at Domstolen vil komme til det samme resultat ved-

rørende den nye aftale?

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det var korrekt forstået, at man med den nye aftale søger

at udvide det geografiske anvendelsesområde til at omfatte Vestsahara, men at det stadig

kun er den samme partner

–

Marokko

–

man forhandler med.

Nick Hækkerup

havde forstået det sådan, at Marokko var den relevante forhandlingspart,

også for Vestsaharas farvande, fordi Vestsahara ikke folkeretligt er en selvstændig stat.

Var udenrigsministeren af den opfattelse, at Vestsahara burde anses for en selvstændig

stat med ret til selvbestemmelse?

Udenrigsministeren

påpegede, at Vestsahara ifølge FN ikke er defineret som et besat

område

–

selv om Enhedslisten gerne ville have det

–

men som et ikkeselvstyrende om-

råde. Det er ikke i strid med folkeretten at handle med varer og ressourcer fra et ikkeselv-

styrende område. Stater, der påtager sig administrationen af sådanne områder, har til gen-

gæld ifølge FN-pagtens kapitel 11, artikel 73, ansvaret for at fremme indbyggernes velfærd.

EU søger derfor at inddrage alle relevante aktører, og Polisario havde ikke monopol på

konsultationer.

Christian Juhl

spurgte, hvornår FN havde givet Marokko mandat til at administrere Vest-

sahara og forhandle på Vestsaharas vegne i noget som helst spørgsmål. Uanset om man

kaldte området besat eller ej, var det i hvert fald et krav, for at Marokko kunne forhandle på

områdets vegne. Det var blot skærpende, at der faktisk er tale om en besættelse.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have et klart svar på, om det var Marokko, aftalen rent

juridisk skulle forhandles og indgås med.

Søren Søndergaard

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var en sammenhæng mellem

Danmarks stemmeafgivning i EU og danske fiskeres mulighed for at få lov at fiske i territo-

riet ud for Vestsahara. Ville den danske regering føre en aktiv indsats for, at det kom til at

ske? Det havde kvotekongernes organisation jo anmodet om.

Nick Hækkerup

spurgte, om det var korrekt forstået, at Vestsahara som ikkeselvstyrende

område har ret til konsultation i forbindelse med forhandlingerne, og gentog sit spørgsmål

om, hvorvidt regeringen ville arbejde for, at Vestsahara blev selvstændigt med ret til selv-

bestemmelse ifølge folkeretten.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

stillede sig undrende over for

Søren Søndergaards formulering om ”kvotekongernes organisation”, men kunne svare,

796

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

danske fiskerierhvervsorganisationer efter Brexit havde udtrykt ønske om, at Danmark ar-

bejdede for at åbne muligheder for, at danske fiskere kunne fiske i de farvande. Regeringen

holdt muligheden åben, men lagde vægt på at agere inden for EU-rettens rammer.

Udenrigsministeren

svarede Christian Juhl, at FN ikke havde anerkendt Marokko som

administrator af Vestsahara, og det var netop derfor, at alle berørte parter blev inddraget.

Situationen i Vestsahara er uafklaret. Kun 45 FN-lande havde indtil nu anerkendt SADR

(Sahariske Arabiske Demokratiske Republik), heriblandt Nordkorea, Iran og Syrien. Ingen

europæiske lande havde anerkendt landet, og at Danmark skulle gøre det, før der forelå

en FN-løsning, lå ikke i kortene.

Søren Søndergaard

bad ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde huske

på, hvad hun tidligere havde sagt til Europaudvalget. Var det regeringens intention, at dan-

ske storfiskere skulle have del i den lukrative forretning, som det er at fiske ud for Vestsa-

haras kyst?

Christian Juhl

mindede om, at ministrene også i Udenrigsudvalget direkte havde sagt, at

Danmark havde en særlig interesse i forhandlingerne denne gang, fordi danske fiskere

efter Brexit havde behov for ekstra kvoter.

Han spurgte, hvem der ville skrive under på aftalen

–

Marokko og EU, eller Marokko, Po-

lisario og EU? I det første tilfælde var det bare snak, når man talte om konsultationer med

Polisario. Men hvordan kan Marokko skrive under på et ikkeselvstyrende områdes vegne?

Den praksis var ikke beskrevet nogen steder, og FN havde ikke givet mandat til, at Marokko

kunne administrere området, indtil der var en afklaring. FN havde derimod udtrykkelig sagt,

at sahrawierne skulle have ret til at stemme om deres ønsker for fremtiden ved en folkeaf-

stemning, og det

var netop opgaven for FN’s

Mission for Gennemførelse af en Folkeaf-

stemning i Vestsahara (Minurso) at arbejde for det.

FN’s

generalsekretær kalder Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara

for en besættelse, og

i baggrundsmaterialet til dagens møde blev området også kaldt for besat. Det var et alment

brugt begreb, så det måtte man vel gerne bruge.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at han havde spurgt nogle gange, men ikke fået klart svar

på, hvem EU man laver aftalen med rent juridisk.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

understregede, at det var Ma-

rokko, Kommissionen forhandlede med.

Til Søren Søndergaard og Christian Juhl sagde hun, at hun stod ved, hvad hun tidligere

havde sagt både i Europaudvalget og Udenrigsudvalget

–

hvad hun sagde nu, var ment

som en gentagelse: Danmark havde ikke kvoter under den nuværende protokol, men fi-

skerierhvervet var tvunget til at tænke nyt efter Brexit og havde udtrykt ønske om, at rege-

ringen arbejdede for at holde muligheden for danske kvoter i de farvande åben, for det

tilfælde at det skulle blive aktuelt i fremtiden.

797

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

Søren Søndergaard

spurgte, om det ikke ville være specificeret i aftalen, hvilke lande der

ville få ret til at fiske. Fiskere fra bestemte lande kunne vel ikke selv pludselig beslutte, at

de havde lyst til at fiske ud for andre lande på et bestemt tidspunkt. Ville regeringen arbejde

for, at Danmark blev tilføjet til den liste under den nye protokol?

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede, at regeringen ikke

havde nogen aktuelle planer om det. Under den nuværende protokol var der 11 EU-lande

på listen med Spanien som den største fiskerination.

798

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/04-18

25. Europaudvalgsmøde 11/4-2018

Punkt 2. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at

indlede forhandlinger på den Europæiske Unions vegne om ændring af

fiskeripartnerskabsaftalen og om indgåelse af en protokol med Kongeriget Marokko



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2018) 0151

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 552 (kommenteret dagsorden)

KOM (2018) 0151

–

bilag 3 (bilag til henstilling til Rådets afgørelse)

KOM (2018) 0001

–

bilag 6 (kopi af URU alm. del - svar på spm. 140 om

indholdet af EU-Domstolens dom vedr. fiskeriaftale med Marokko)

KOM (2018) 0001

–

bilag 2 (henvendelse af 15/1-18 fra Afrika Kontakt)

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 16, om hvorvidt ministeren kan bekræfte,

at fiskeriaftalen med Marokko er en overordentlig god forretning for EU, fra

ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 15, om de øvrige EU-landes holdning til

fiskeriaftalen, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 12, om ministerens udtalelse på

Europaudvalgets møde, om at fiskeraftaler mellem EU og Marokko har til

formål at fremme menneskerettigheder og demokrati i Vestsahara, fra

ministeren for fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0001 - svar på spm. 10, om ministerens udtalelser på

Europaudvalgets møde om, at lokalebefolkningen i Vestsahara har draget