EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 580
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

13. april 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

316/16 og C-

424/16

Titel og kort sagsresumé

B m.fl. (tidligere Vomero)

Sag C-316/16, B, vedrører:

Er det på forhånd udelukket, at idømmelsen og den

efterfølgende fuldbyrdelse af en fængselsstraf kan

føre til, at den tætte integration af en unionsborger,

der indrejste i værtsmedlemsstaten i en alder af tre år,

kan anses for afbrudt, således at der ikke foreligger et

uafbrudt ophold i ti år som omhandlet i artikel 28,

stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 1 , og at der derfor

ikke skal ydes beskyttelse mod udsendelse i henhold

til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38, når

unionsborgeren efter indrejsen i en alder af tre år har

tilbragt hele sit liv i den pågældende værtsmedlems-

stat, ikke længere har nogen tilknytning til den med-

lemsstat, hvor han er statsborger, og lovovertrædel-

sen, der har ført til idømmelse og fuldbyrdelse af en

fængselsstraf, først er blevet begået efter 20 års op-

hold?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal

den fængselsstraf, der er blevet idømt for den lov-

overtrædelse, der er anledning til udsendelsen, lades

ude af betragtning ved bedømmelsen af spørgsmålet

om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en fængselsstraf fører

til, at den tætte integration afbrydes? Såfremt spørgs-

mål 1 og 2 besvares benægtende: Hvilke kriterier er

afgørende for, om den pågældende unionsborger i et

sådant tilfælde alligevel er omfattet af beskyttelsen

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

mod udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a),

i direktiv 2004/38?Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares

benægtende: Findes der ufravigelige EU-retlige be-

stemmelser vedrørende fastsættelsen af det »tids-

punkt, hvor spørgsmålet om udsendelse opstår«, og

hvor der skal foretages en samlet vurdering af den

pågældende unionborgers situation med henblik på at

efterprøve, i hvilket omfang det forhold, at opholdet

har været afbrudt i løbet af de ti år, der går forud for

udsendelsen af den pågældende, afskærer denne fra

den øgede beskyttelse?

Sag C-424/16, Vomero, vedrører

1) Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til

artikel 28, stk. 3, litra a), [i dir/ektiv 2004/38/EF] af

retten til tidsubegrænset ophold som omhandlet i

artikel 16 og artikel 28, stk. 2? Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, forelægges endvide-

re følgende spørgsmål med henblik på præjudiciel

afgørelse: 2) Beregnes opholdsperioden i de ti forud-

gående år som omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a),

som a) en almindelig kalenderperiode, der beregnes

fra den relevante dato (her afgørelsen om udvisning),

der omfatter eventuelle perioder med fravær eller

fængsling, eller b) en potentielt afbrudt periode, der

beregnes ved at regne tilbage fra den relevante dato

og lægge perioder sammen, hvor den pågældende ikke

var fraværende eller i fængsel, med henblik på even-

tuelt at nå frem til et samlet forudgående ophold på ti

år? 3) Hvorledes er forholdet mellem vurderingen af,

hvorvidt der har været ophold i ti år som omhandlet i

artikel 28, stk. 3, litra a), og den samlede vurdering af

forbindelse med hensyn til integration?

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland

mod Kommissionen

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland har

nedlagt påstand om, at Kommissionens statsstøtteaf-

gørelse af 23. juli 2015, der godkendte finansiering af

den faste forbindelse over Femern Bælt annulleres.

Regeringen har interveneret i sagen til støtte for

Kommissionen.

Stena Line Scandinavia mod Kommissionen

Stena Line Scandinavia har nedlagt påstand om, at

Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015,

der godkendte finansiering af den faste forbindelse

over Femern Bælt annulleres. Regeringen har interve-

neret i sagen til støtte for Kommissionen.

Ministerio Fiscal

Sagen vedrører: 1) Er det muligt at fastslå, om der er

tale om en tilstrækkelig grov kriminalitet, som retfær-

diggør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, der

T-630/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

26.04.18

T-631/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

26.04.18

C-207/16

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

Forenede

sager

C-293/17 og

C-294/17

er anerkendt i chartrets artikel 7 og 8, ved alene at

tage den straf i betragtning, som kan idømmes for

den efterforskede forbrydelse, eller er det tillige nød-

vendigt at fastslå, at der i forbindelse med den krimi-

nelle adfærd foreligger særlige niveauer for krænkelse

af individuelle og/eller kollektive retsgoder? 2) Hvis

man ved fastsættelsen af forbrydelsens grovhed ude-

lukkende henholder sig til den straf, der kan idøm-

mes, og til Unionens forfatningsmæssige principper,

som Domstolen har anvendt i dom af 8. april 2014

som kriterium for en streng efterprøvelse af direkti-

vet, hvad bør denne minimumsgrænse i påkommende

tilfælde da være? Ville det være foreneligt med en

generel bestemmelse om en grænse på tre års fæng-

sel?

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet

projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L

26), fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige

miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk.

3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan have

væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et pro-

jekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EFT 1992, L 206) fandt anvendelse på et Natura

2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden

stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om

et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid

har fundet sted på de samme parcellér, med samme

mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt,

betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra til-

førslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter

at Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT

1992, L 206) har fundet anvendelse på Natura 2000-

området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til

hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivi-

tet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og

derfor også må anses for et projekt, såsom en malke-

kvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra god-

Følger til orientering:

Erhvervsministeriet

Datatilsynet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Mundtlig

forhandling

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

kendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver

en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den

aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har

været genstand for en vurdering med henblik på

fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

[...]

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-414/16

Titel og kort sagsresumé

Egenberger

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv

2000/78/EF fortolkes således, at en arbejdsgiver

såsom den sagsøgte i den foreliggende sag

‒

eller

kirken på dennes vegne

‒

med bindende virkning

selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger

tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivi-

tetens karakter eller den sammenhæng den indgår i,

udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervs-

mæssigt krav på baggrund af arbejdsgive-

rens/kirkens etik? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende: Skal der i en retstvist som

den foreliggende ses bort fra en bestemmelse i

national ret

‒

som her AGG’s § 9, stk. 1, første

alternativ

‒

hvorefter det også er tilladt at udøve

forskelsbehandling på grund af en persons religion

ved beskæftigelse gennem trossamfund og institu-

tioner, der henhører under disse, såfremt det hen-

set til dette trossamfunds selvforståelse og selvbe-

stemmelsesret er berettiget at stille et erhvervsmæs-

sigt krav om, at en person tilhører en bestemt

religion? 3) Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende, spørges der desuden om følgende:

Hvilke krav skal der stilles til aktivitetens karakter

eller den sammenhæng den indgår i, for at det kan

anses for at udgøre et regulært, legitimt og beretti-

get erhvervsmæssigt krav på baggrund af organisa-

tionens etik som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i

direktiv 2000/78/EF?

Europa-Kommissionen mod Republikken

Polen

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1) (herefter »habitatdirektivet«), idet den

har vedtaget et bilag til skovforvaltningsplanen for

skovfogedsområdet Białowieża, uden at have sikret

sig, at dette bilag ikke ville have en negativ indvirk-

ning på integriteten af lokaliteten af fælleskabsbe-

tydning (LAF) og det særlige bevaringsområde

(SBO)

PLC200004 Puszcza Białowieska. —

Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

Interessent

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

17.04.18

C-441/17

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Dom

17.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2)

(herefter »fugledirektivet«), idet den ikke har truffet

de nødvendige bevaringsforanstaltninger, som

opfylder de økologiske behov for naturtyper i bilag

I til habitatdirektivet, arter i bilag II til samme

direktiv, fugle i bilag I til fugledirektivet og regel-

mæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke

er anført i det sidstnævnte bilag, for hvilke LAF’en

og SBO’et PLC200004 Puszcza Białowieska blev

oprettet.

—

Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdi-

rektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og d), idet den

ikke har sikret en streng beskyttelse af de i bilag IV

til habitatdirektivet anførte saprofytiske billearter

(sinoberbille [Cucujus cinnaberinus], pragtbille

[Buprestis splendens], melandryidaebille [Phryg-

anophilus ruficollis] og pythidaebille [Pytho kol-

wensis]), dvs. ikke har forbudt forsætligt drab og

forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af

disse billers yngle- eller rasteområder i skovfogeds-

området Białowieża. —

Det fastslås, at Republik-

ken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til fugledirektivets artikel 5, litra b) og d), idet den

ikke har sikret beskyttelse af de i [bilag I til] fugledi-

rektivet anførte fuglearter, især den hvidryggede

flagspætte (Dendrocopos leucotos), den tretåede

spætte (Picoides tridactylus), spurveuglen (Glauci-

dium passerinum) og perleuglen (Aegolius fune-

reus), eller ikke har sikret, at disse fuglearter i skov-

fogedsområdet Białowieża ikke dræbes og ikke

forstyrres i yngletiden, og at deres reder og æg ikke

forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

C-123/17

Yön

Sagen vedrører: 1. Er standstill-klausulen i artikel 7

i Associeringsrådets afgørelse nr. 2/76 blevet er-

stattet fuldstændigt af standstill-klausulen i artikel

13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller skal

lovligheden af nye restriktioner for den frie bevæ-

gelighed for arbejdstagere, der er blevet indført

mellem afgørelse nr. 2/76’s ikrafttræden og anven-

delsesdatoen for artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,

fortsat vurderes på grundlag af artikel 7 i afgørelse

nr. 2/76? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares således, at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

ikke er blevet erstattet fuldstændigt: Skal Den Eu-

ropæiske Unions Domstols praksis vedrørende

artikel 13 i beslutning nr. 1/80 da i fuldt omfang

overføres på anvendelsen af artikel 7 i beslutning

nr. 2/76, således at artikel 7 i beslutning nr. 2/76

principielt også omfatter en national ordning, der

er indført med virkning fra den 5. oktober 1980,

ved hvilken ægtefællesammenføring med en tyrkisk

arbejdstager gøres betinget af, at der er udstedt et

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

nationalt visum? 3. Er indførelsen af en sådan

national ordning begrundet i et tvingende alment

hensyn, navnlig i målet om en effektiv immigrati-

onskontrol og styring af migrationsstrømmene, når

der tages hensyn til særlige omstændigheder i det

enkelte tilfælde ved en billighedsklausul?

C-164/17

Grace et Sweetman

Sagen vedrører: Når (a) en beskyttet lokalitet har

som sit væsentligste formål at være levested for en

bestemt art (b) beskaffenheden af det levested, som

er gunstigt for denne art, betyder, at den del af

lokaliteten, som er gunstig, nødvendigvis vil ændre

sig med tiden, og (c) der som en del af et foreslået

byggeri skal udarbejdes en forvaltningsplan for

lokaliteten som helhed (herunder ændringer i for-

valtningen af de dele af lokaliteten, som ikke påvir-

kes direkte af selve byggeriet), som er udarbejdet

for på ethvert tidspunkt at sikre, at den del af loka-

liteten, der er egnet som levested, ikke begrænses

eller endog kan øges, men (d) en del af lokaliteten i

byggeprojektets levetid ikke vil være et egnet leve-

sted, kan sådanne foranstaltninger, der er beskre-

vet i (c), da på behørig vis anses for afhjælpende?

Sagen vedrører: 1. Skal Dublinforordningens artikel

23, stk. 3, fortolkes således, at Italien er blevet

ansvarlig for behandlingen af den ansøgning om

international beskyttelse, som sagsøgeren indgav i

dette land den 23. oktober 2014, uanset den om-

stændighed, at Nederlandene var den primært

ansvarlige medlemsstat på grundlag af tidligere

indgivne ansøgninger til dette land om international

beskyttelse som omhandlet i Dublinforordningens

artikel 2, litra d), og den senest indgivne ansøgning

på dette tidspunkt stadig var under behandling i

Nederlandene, idet afdelingen for forvaltningsretli-

ge sager ved Raad van State endnu ikke havde

afgjort den af sagsøgeren indgivne appel til efter-

prøvelse af den i præmis 1.3. nævnte dom fra

rechtbank af 7. juli 2014? [Udelades] 2. Følger det

af Dublinforordningens artikel 18, stk. 2, at den

ansøgning om international beskyttelse, der stadig

var under behandling af de nederlandske myndig-

heder, da tilbagetagelsesanmodningen blev fremsat

den 5. marts 2015, straks efter fremsættelsen af

tilbagetagelsesanmodningen skulle have været udsat

og efter udløbet af fristen i artikel 24 stoppet af de

nederlandske myndigheder i den forstand, at de

trak anmodningen tilbage eller ændrede den tidlige-

re afgørelse af 11. juni 2014 med afslag på asylan-

søgningen af 4. juni 2014? [Udelades] 3. Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende, er ansvaret for

behandlingen af sagsøgerens ansøgning om inter-

national beskyttelse da ikke gået over til Italien men

forblevet hos de nederlandske myndigheder, fordi

sagsøgte ikke trak afgørelsen af 11. juni 2014 tilba-

ge eller ændrede den? [Udelades] 4. Har de neder-

Miljø- og Fødevare–

ministeriet

Miljøstyrelsen

19.04.18

C-213/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

19.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

landske myndigheder ved at undlade at oplyse, at

den anden asylansøgning stadig var under appel

ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved

Raad van State, tilsidesat deres forpligtelse efter

Dublinforordningens artikel 24, stk. 5, til at give de

italienske myndigheder de oplysninger, der sætter

dem i stand til at kontrollere, om denne stat er

ansvarlig på grundlag af kriterierne i denne forord-

ning? [Udelades] 5. Såfremt spørgsmål 4 besvares

bekræftende, fører denne undladelse da til den

konklusion, at ansvaret for behandlingen af sagsø-

gerens ansøgning om international beskyttelse ikke

er overgået til Italien, men stadig påhviler Neder-

landene? [Udelades] 6. Såfremt ansvaret ikke for-

blev hos Nederlandene, havde de nederlandske

myndigheder i forbindelse med sagsøgerens over-

givelse fra Italien til Nederlandene i sammenhæng

med hans straffesag da på grundlag af Dublinfor-

ordningens artikel 17, stk. 1, og uanset forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, skullet behandle den ansøg-

ning om international beskyttelse, som sagsøgeren

havde indgivet i Italien, og burde de, i fortsættelse

heraf, af rimelighedshensyn have undladt at gøre

brug af hjemlen i Dublinforordningens artikel 24,

stk. 1, til at anmode de italienske myndigheder om

at tage sagsøgeren tilbage?

C-148/17

Peek & Cloppenburg

Sagen vedrører: 1. Er det foreneligt med artikel 14 i

direktiv 2008/95/EF, når ugyldigheden eller forta-

belsen af et nationalt varemærke, der udgør grund-

laget for påberåbelsen af ancienniteten af et EU-

varemærke, som indehaveren har givet afkald på,

eller som er bortfaldet, kun kan konstateres efter-

følgende, såfremt betingelserne for ugyldigheden

eller fortabelsen af varemærket ikke blot er opfyldt

på det tidspunkt, hvor der blev givet afkald på

varemærket eller det bortfaldt, men også på det

tidspunkt, hvor der foreligger en retslig afgørelse

om en sådan konstatering? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Bevirker en påbe-

råbelse af anciennitet i henhold til artikel 34, stk. 2,

i forordning (EF) nr. 207/2009, at den nationale

varemærkeret bortfalder og ikke længere kan bru-

ges med retsbevarende virkning, eller opretholdes

det nationale varemærke fortsat på grundlag af EU-

retten, selv om det ikke længere eksisterer i den

pågældende medlemsstats register, således at det

fortsat kan og skal bruges med retsbevarende virk-

ning?

Verein Deutsche Sprache mod Kommissionen

Påstande:

—

Afgørelse af 10. juni 2016 truffet af

generalsekretæren på vegne af Kommissionen i

henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmel-

serne til forordning (EF) nr. 1049/2001 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger.

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Dom

19.04.18

T-468/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

C-121/17

Teva UK e.a.

Sagen vedrører: Hvilke kriterier skal anvendes for

at afgøre, om »produktet er beskyttet ved et grund-

patent, der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i

forordning nr. 469/2009

Renckhoff

Sagen vedrører: Udgør tilføjelse af et værk, som

med tilladelse fra indehaveren af ophavsretten

ligger frit tilgængeligt for alle internetbrugere på en

fremmed internetside, til ens egen, offentligt til-

gængelige internetside en tilrådighedsstillelse for

almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

direktiv 2001/29/EF, når værket først kopieres på

en server og derfra uploades på ens egen internet-

side

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse C(2015)4805

af 15. juli 2015 om 2014-ændringen af det ungarske

gebyr for fødevarekædekontrol annulleres delvist,

for så vidt som denne afgørelse påbyder indstilling

af anvendelsen af de progressive gebyrsatser for

fødevarekædekontrol

Ungarn.

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

ANGED m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 49 TEUF og 54

TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en

regional afgift, som pålægges anvendelsen af store

individuelle detailhandelscentre med et salgsareal

på eller over 2 500 m2 på grund af den påvirkning,

som disse detailhandelscentre kan have på landom-

rådet, miljøet og handelen i byerne i denne region,

men som juridisk set gør sig gældende, uanset om

disse detailhandelscentre reelt er placeret uden for

eller inden for byzonen, og i de fleste tilfælde i

praksis pålægges virksomheder fra andre medlems-

stater, i betragtning af: i) at afgiften ikke påvirker

forretningsdrivende, der ejer flere detailhandelscen-

tre med et individuelt salgsareal på under 2 500 m2,

uanset størrelsen af det samlede salgsareal for alle

ejerens detailhandelscentre: ii) at afgiften fritager

store kollektive detailhandelscentre, iii) at afgiften

fritager individuelle detailhandelscentre, der be-

skæftiger sig med salg af havebrugsartikler, køretø-

jer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer,

og iv) at kun 40% af beregningsgrundlaget for

afgiften opkræves hos virksomheder, der hovedsa-

geligt beskæftiger sig med salg af møbler, vvs-

artikler, døre og vinduer, samt gør-det-selv-

forretninger? 2) Skal artikel 107, stk. 1, TEUF

fortolkes således, at følgende udgør statsstøtte, der

er forbudt i henhold til denne bestemmelse: i) den

fuldstændige fritagelse i IGEC for individuelle

detailhandelscentre med et salgsareal på under 2

500 m2, kollektive detailhandelscentre og individu-

Patent- og Varemærke-

styrelsen

25.04.18

C-161/17

Kulturministeriet

25.04.18

T-554/15

og T-

555/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.04.18

Forenede

sager

C-233/16,

C-234/16,

C-235/16,

C-236/16,

Erhvervsstyrelsen

Dom

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

elle detailhandelscentre, der beskæftiger sig med

salg af havebrugsartikler, køretøjer, byggemateria-

ler, maskiner og industrimaterialer, og ii) den delvi-

se fritagelse i IGEC for individuelle virksomheder,

der hovedsageligt beskæftiger sig med salg af møb-

ler, vvs-artikler, døre og vinduer, samt gørdet- selv-

forretninger? 3) Hvis de nævnte fuldstændige og

delvise fritagelser i IGEC udgør statsstøtte som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, hvad er da

den tidsmæssige gyldighed af denne afgørelse i

betragtning af eksistensen og indholdet af den

skrivelse af 2. oktober 2003, som direktøren for

GD COMP’s kontor for statsstøtte sendte til Kon-

geriget Spaniens faste repræsentation ved Den

Europæiske Union i forbindelse med sag CP 11/01

vedrørende påstand om statsstøtte ydet af den

selvstyrende region Catalonien i henhold til den

lov, der er vedtaget af Parlament de Catalunya?

C-18/17

Danieli & C. Officine Meccaniche e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed

for personer, i bilag V til akt om Republikken Kro-

atiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af trak-

taten om Den Europæiske Union, traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde og trakta-

ten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af arbejdstagere, som er

ansat hos et selskab med hjemsted i Kroatien, ved

at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstatione-

ring foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådig-

hed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2]

med henblik på, at det italienske selskab leverer en

tjenesteydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstage-

res arbejde for det italienske selskab i Østrig be-

grænser sig til at udføre denne tjenesteydelse ved

opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og der ikke

består noget arbejdsforhold mellem dem og det

italienske selskab? 2) Skal artikel 56 TEUF og 57

TEUF og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser fortolkes således, at Østrig har ret til at

begrænse udstationeringen af russiske og hviderus-

siske arbejdstagere, som er ansat hos et selskab

med hjemsted i Italien, ved at kræve en arbejdstil-

ladelse, når denne udstationering foregår ved, at

arbejdstagerne stilles til rådighed for et andet sel-

skab med hjemsted i Italien med henblik på, at det

andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i

Østrig, og den russiske henholdsvis arbejdstagers

arbejde i Østrig for det andet italienske selskab

begrænser sig til at udføre dette selskabs tjeneste-

ydelse i Østrig, og der ikke består noget arbejdsfor-

hold mellem dem og det andet italienske selskab?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

C-41/17

González Castro

Sagen vedrører:1) Skal artikel 7 i direktiv

92/85/EØF fortolkes således, at natarbejde

–

som

arbejdstagere, der er omfattet af artikel 2, herunder

ammende arbejdstagere, ikke må være forpligtet til

at udføre

–

omfatter ikke alene arbejde, der udføres

fuldt ud om natten, men også skifteholdsarbejde,

når nogle af turnusserne som i det foreliggende

tilfælde foregår om natten?

2) I en tvist om, hvorvidt der foreligger en risikosi-

tuation i forhold til en ammende arbejdstager,

finder da de særlige bestemmelser om bevisbyrde i

artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

–

gennem-

ført i spansk ret bl.a. i artikel 96.1 i Ley 36/2011

–

sammenholdt med kravene i artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

Ley de Prevención de Riesgos Laborales (lov om

forebyggelse af arbejdsrelaterede risici)

–

anvendel-

se med henblik på arbejdstagerens fritagelse for at

arbejde i ammeperioden og i givet fald med henblik

på tildeling af den ydelse, der er forbundet med en

sådan situation i national ret i overensstemmelse

med artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85/EØF?

3) Kan artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54/EF

fortolkes således, at der foreligger »faktiske om-

stændigheder, som giver anledning til at formode,

at der har været tale om direkte eller indirekte for-

skelsbehandling« af en ammende arbejdstager

–

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde som

fastsat i artikel 5 i direktiv 92/85/EF, der er gen-

nemført i spansk ret i artikel 26 i lov om forebyg-

gelse af arbejdsrelaterede risici

–

idet (1) arbejdsta-

geren yder tjenester ifølge en skifteholdsordning

som sikkerhedsvagt og med natarbejde i visse af

turnusserne, som denne desuden udfører alene, og

(2) går runder og i givet fald tilser akutte tilfælde

(forbrydelser, ildebrande eller andre hændelser), og

det tilmed ikke fremgår, (3) at der på arbejdsplad-

sen forefindes et passende sted til amning eller i

givet fald til at foretage udpumpning af modermæl-

ken?

4) Når det i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv

2006/54/EF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

92/85/EØF

–

gennemført i spansk ret i artikel 26 i

lov om forebyggelse af arbejdsrelaterede risici

–

påvist, at der foreligger »faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der har været

tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling«, i

en tvist om, hvorvidt der foreligger en risiko i

forbindelse med amning med deraf følgende mid-

lertidig ophævelse af forpligtelsen til at arbejde, kan

det da kræves af en ammende arbejdstager, at den-

ne med henblik på at blive fritaget fra arbejdet i

overensstemmelse med den nationale lovgivning,

der gennemfører artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv

92/86/EØF, skal godtgøre, at en ændring af ar-

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

bejdsforholdene og/eller arbejdstiden ikke er tek-

nisk og/eller objektivt mulig eller ikke med rime-

lighed kan forlanges, og at en overførsel til andre

arbejdsopgaver ikke er teknisk og/eller objektivt

mulig eller ikke med rimelighed kan forlanges, eller

er det derimod de sagsøgte (arbejdsgiveren og den

enhed, der udbetaler de sociale sikringsydelser, der

er forbundet med den midlertidige ophævelse af

arbejdskontrakten), som skal bevise disse forhold?

Forende

sager C-

91/17 P og

C-92/17 P

Cellnex Telecom og Telecom Castilla-La Man-

cha, S.A.mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse vedrørende annullati-

onssøgsmålet, og Kommissionens afgørelse annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen og SES Astra

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Mitsubishi Shoji Kaisha et Mitsubishi Caterpil-

lar Forklift Europe

Sagen vedrører: 1) a) Giver artikel 5 i direktiv

2008/95/EF og artikel 9 i Rådets forordning (EF)

nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-

varemærker (kodificeret udgave) varemærkeindeha-

veren ret til at modsætte sig, at tredjemand uden

mærkevareindehaverens samtykke fjerner alle på

varerne påsatte tegn, der er identisk med varemær-

kerne (debranding), når der er tale om varer, som

aldrig før er blevet bragt i omsætning i Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde såsom

varer, der er anbragt i toldoplag, og når tredje-

mands fjernelse af tegnene sker med henblik på at

bringe disse varer i omsætning i eller indføre dem

til det Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område?

b) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmå-

let i litra a), om varerne, når de indføres eller brin-

ges i handelen i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, er påført et tegn med eget

særpræg, som er anbragt af tredjemanden (rebran-

ding)?

2) Har det betydning for besvarelsen af det første

spørgsmål, såfremt varerne, når de er indført eller

bragt i omsætning, af en gennemsnitsforbruger på

grund af deres udseende eller model stadig vil blive

identificeret med varer hidrørende fra varemærke-

indehaveren?

Profi Credit Polska

Sagen vedrører: Er bestemmelserne i Rådets direk-

tiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kon-

traktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s.

29), navnlig direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

stk. 1, og bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008

om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af

Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s.

66), navnlig direktivets artikel 17, stk. 1, og artikel

22, stk. 1, til hinder for, at en erhvervsdrivende

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

26.04.18

C-129/17

Patent- og Varemærke-

styrelsen

26.04.18

C-176/17

Justitsministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

(långiver) over for en forbruger (låntager) kan gøre

et krav gældende, som fastslås ved en korrekt ud-

fyldt [org. s. 2] veksel, i en betalingspåbudsproce-

dure i henhold til artikel 485, § 2 ff. i Kodeks

postępowania cywilnego (civil retsplejelov), sam-

menholdt med artikel 41 i Ustawa o kredycie kon-

sumenckim (forbrugerkreditloven, Dz. U. 2014

1479, konsolideret udgave med ændringer, af

12.5.2011), ifølge hvilke bestemmelser den nationa-

le ret udelukkende kan prøve gyldigheden af kravet

i henhold til vekslen for så vidt angår overholdel-

sen af vekslens formkrav, uden at gå ind på det

tilgrundliggende forhold?

T-251/15

Espírito Santo Financial (Portugal) mod ECB

Påstande: Stiltiende afgørelse truffet af Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) den 4. march 2015 i

henhold til artikel 8, stk. 3, i afgørelse

ECB/2004/03 (den stiltiende afgørelse) om ikke at

give fuld aktindsigt i ECB’s afgørelse af 1. august

2014 om ophævelse af Banco Espírito Santo S.A.’s

status som pengepolitisk modpart i Eurosystemet

og om at tilpligte sidstnævnte bank til fuldt ud at

tilbagebetale sin gæld til Eurosystemet med 10 mia.

EUR, og i alle de dokumenter i ECB’s besiddelse,

som er relateret til denne afgørelse, annulleres.

Afgørelse truffet af ECB den 1. april 2015 (den

udtrykkelige afgørelse) om ikke at give fuld aktind-

sigt i de ovenfor nævnte dokumenter annulleres.

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Azarov mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 60, s.

76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive for-

anstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT

L 60, s. 1) annulleres, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Der træffes bestemmelse om visse

foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæg-

gelse, herunder navnlig:

—

Der stilles spørgsmål til

Rådet.

—

Rådet opfordres til skriftligt eller mundt-

ligt at tage stilling til visse aspekter af sagen.

—

Rådet og tredjeparter, herunder Kommissionen,

EADS og Ukraine, anmodes om at fremlægge

oplysninger.

—

Der opfordres til at fremlægge

bilag eller bevismidler i forbindelse med sagen.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Grenville Hampshire

1) Kræver artikel 8 i direktiv 80/987/EØF 1 (nu

erstattet af artikel 8 i direktiv 2008/94/EF 2), at

medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt arbejdstager

Miljøstyrelsen

Dom

26.04.18

T-190/16

Udenrigsministeriet

Dom

26.04.18

C-17/17

Beskæftigelsesministeriet

26.04.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

modtager mindst 50% af værdien af den optjente

ret til ydelser i forbindelse med alderdom i tilfælde

af arbejdsgivers insolvens (alene med undtagelse af

misbrugstilfælde, som direktivets artikel 10, litra a),

finder anvendelse på)? 2) Med forbehold af de

nationale domstoles konklusioner vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, er det subsidiært

da tilstrækkeligt i henhold til artikel 8 i direktiv

80/987/EØF, at en medlemsstat har et beskyttel-

sessystem, hvor arbejdstagere normalt modtager

mere end 50% af værdien af deres optjente ret til

ydelser i forbindelse med alderdommen, men hvor

enkelte arbejdstagere modtager mindre end 50%

som følge af: i) et økonomisk loft for det erstat-

ningsbeløb, der betales til arbejdstagere (navnlig

arbejdstagere, der ikke har nået den normale pensi-

onsalder i deres pensionsordning på tidspunktet for

arbejdsgiverens insolvens), og/eller ii) regler, der

begrænser de årlige stigninger i den erstatning, der

udbetales til arbejdstagere eller den årlige revalue-

ring af deres rettigheder forud for pensionsalderen?

3) Har artikel 8 i direktiv 80/987/EØF direkte

virkning under omstændighederne i den forelig-

gende sag?

Forende

sager

C-331/16

C-366/16

K. m.fl.

Skal EU-retten, navnlig unionsborgerskabsdirekti-

vets artikel 27, stk. 2, alene eller i sammenhæng

med chartrets artikel 7, fortolkes således, at en

ansøgning om opholdstilladelse, som er indgivet af

en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til

en unionsborger, der har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed og etablering, kan afslås af en med-

lemsstat på grund af den trussel, som udgår fra

tilstedeværelsen i samfundet af dette familiemed-

lem, som i en anden medlemsstat er blevet udeluk-

ket fra flygtningestatus i overensstemmelse med

flygtningekonventionens artikel 1F og kvalifikati-

onsdirektivets artikel 12, stk. 2, fordi han har været

involveret i faktiske omstændigheder i en konkret

historisk-samfundsmæssig sammenhæng i oprin-

delsesstaten, hvorved antagelsen af, at truslen fra

dette familiemedlems adfærd i opholdsmedlemssta-

ten er umiddelbar og reel, udelukkende støttes på

en henvisning til afgørelsen om udelukkelse, uden

at der herved sker en vurdering af risikoen for

recidiv i opholdsmedlemsstaten?

Ilyés et Kiss

1) Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen

påhviler forbrugeren, og der

–

som følge af fjernel-

sen af et urimeligt kontraktvilkår, som fastsatte en

forskel mellem sælgerkurs og køberkurs samt for-

pligtelsen til at bære den deraf følgende kursrisiko

–

er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af

lovgivers indgriben, der udspringer af retssager om

ugyldighed, der har påvirket et stort antal aftaler,

anses for at være et vilkår, som ikke har været

genstand for individuel forhandling som omhandlet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.05.18

C-51/17

Justitsministeriet

03.05.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

i direktivets artikel 3, stk. 1, og som derfor er om-

fattet af direktivets anvendelsesområde? 2) Hvis det

kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler

forbrugeren, er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde, skal undtagelsen i direktivets artikel 1,

stk. 2, da fortolkes således, at den også gør sig

gældende for et kontraktvilkår, som er i overens-

stemmelse med [bindende] love som omhandlet i

præmis 2[5] i Domstolens dom RWE Vertrieb AG

(C-92/11), som er blevet vedtaget eller er trådt i

kraft efter aftalens indgåelse? Skal anvendelsesom-

rådet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte et

kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex

tunc efter aftalens indgåelse som følge af en lov,

der afhjælper den ugyldighed, som udspringer af

den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der

forhindrer, at aftalen opfyldes? 3) Såfremt der i

overensstemmelse med svarene på de foregående

spørgsmål kan foretages en undersøgelse af den

urimelige karakter af det kontraktvilkår, hvorefter

kursrisikoen påhviler forbrugeren, skal kravet om

en klar og forståelig affattelse, som direktivets

artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at

dette krav også er opfyldt, når den lovbestemte og

nødvendigvis generelt affattede oplysningspligt er

opfyldt på de vilkår, der er beskrevet under de

faktiske omstændigheder, eller skal der ligeledes

fremlægges oplysninger om risikoen for forbruge-

ren, som finansieringsinstituttet er bekendt med,

eller som det kan have adgang til på tidspunktet for

aftalens indgåelse? 4) Er den omstændighed, at

kontraktvilkårene vedrørende muligheden for

ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og

køberkurs

–

som flere år senere viste sig at være

urimelige

–

på tidspunktet for aftalens indgåelse

indgik i aftalen sammen med vilkåret vedrørende

placering af kursrisikoen, relevant for så vidt angår

kravet om klarhed og gennemsigtighed og det i stk.

1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik

på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1,

således at forbrugeren, som kumulativ virkningaf

disse vilkår, reelt på ingen måde kunne forudse,

hvordan hverken betalingsforpligtelserne eller

ordningen for ændring af disse forpligtelser ville

ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages

højde for kontraktvilkår, som efterfølgende er

blevet erklæret urimelige i forbindelse med under-

søgelsen af den urimelige karakter af det vilkår, der

fastlægger kursrisikoen? 5) Hvis den nationale ret

erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisiko-

en påhviler forbrugeren, er urimeligt, er den da

forpligtet til af egen drift

–

i forbindelse med fast-

læggelsen af retsvirkningerne i overensstemmelse

med national lovgivning

–

også at tage højde for

den urimelige karakter af de øvrige kontraktvilkår,

som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres

søgsmål, idet den respekterer parternes ret til at

fremsætte bemærkninger i den kontradiktoriske

procedure? Finder officialmaksimen som omhand-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 13/4-18

let i Domstolens praksis ligeledes anvendelse, hvis

sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker disposi-

tionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den

spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere

omstændigheder, i givet fald, at der foretages en

undersøgelse af egen drift?

C-249/17

Ryanair

a) Er en fremtidig hensigt om at levere administra-

tionsydelser til målet for en erhvervelse, såfremt

det lykkes at gennemføre erhvervelsen, tilstrækkelig

til at godtgøre, at den potentielle erhverver udøver

økonomisk virksomhed i henhold til sjette moms-

direktivs artikel 4, således at moms, som den po-

tentielle erhverver opkræves på varer eller tjeneste-

ydelser, der leveres med henblik på at fremme den

relevante erhvervelse, potentielt kan anses for

indgående moms for denpåtænkte økonomiske

aktivitet, der består i levering af sådanne admini-

strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan

tilstrækkelig »direkte og umiddelbar tilknytning«

som opstillet af Domstolen [i dom af 27. septem-

ber 2001, Cibo Participations (C-16/00,

EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af

fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel er-

hvervelse og udgående ydelser, der består i den

potentielle levering af administrationsydelser til

målet for erhvervelsen i tilfælde af, at det lykkes at

gennemføre erhvervelsen, således at der består en

ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal

betales af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«

Malta mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 13. juli

2016 i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001

(1) vedrørende en begæring om aktindsigt registre-

ret med referencen GESTDEM 2015/5711, annul-

leres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Skatteministeriet

03.05.18

T-653/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.05.18