EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Notat om komitésag om de minimis-støtte i landbrugssektoren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 559
Offentligt

Den 5. april 2018

MFVM 487

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af arti-

kel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mi-

nimis-støtte i landbrugssektoren (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ændring af forordningen om de minimis-støtte til land-

brugssektoren (komitesag). Forslaget er fremsat på baggrund af erfaringerne med den gældende

forordning. Kommissionen har således vurderet, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse visse betingel-

ser. Forslaget indebærer, at loftet for de minimis-støtte

hæves fra 15.000 € til 15-25.000 € pr. støt-

temodtager over en 3-årig periode, at det nationale støtteloft for de minimis-støtte til landbrugssek-

toren hæves til 1-1,5 % af den årlige produktion, og at højst 50 % af det nationale loft kan ydes til en

enkelt produktsektor. Herudover indebærer forslaget, at det skal være obligatorisk for medlemssta-

terne at oprette et centralt register, hvori de minimis-støtte skal registreres. Endelig foreslås det, at

kriterierne for beregning af bruttosubventionsækvivalenten (kontantværdien af støtten) for lån og

garantier justeres, og at forordningens gyldighed forlænges til 31. december 2027. En vedtagelse af

forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes drøftet

på møde i Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte den 23. april 2018. Kommissionen er forpligtet til

efterfølgende at høre udvalget igen, inden forordningen kan vedtages af Kommissionen. Regeringen

agter på den baggrund ikke at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at hverken det

nationale eller det individuelle støtteloft hæves.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af

artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i land-

brugssektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 108, stk. 4, jf. Rådets forordning (EU)

2015/1588, artikel 2.

Forslaget kan vedtages af Kommissionen efter, det har været i høring to gange i Det Rådgivende Ud-

valg for Statsstøtte (Udvalget), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU) 2015/1588. Det første møde i ud-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Notat om komitésag om de minimis-støtte i landbrugssektoren

valget afholdes den 23. april 2018 i forlængelse af offentliggørelsen af udkastet til nærværende forslag.

Det andet møde afholdes, inden Kommissionen vedtager forordningen.

I forbindelse med ovenstående rådgivningsprocedure afgiver Udvalget udtalelse, om nødvendigt ved

afstemning. Hvis Udvalget stemmer, afgives udtalelsen med simpelt flertal blandt udvalgets medlem-

mer. Kommissionen træffer afgørelse om det udkast til retsakt, der skal vedtages, under størst mulig

hensyntagen til konklusionerne af Udvalgets drøftelser og Udvalgets udtalelse.

Forslaget forventes vedtaget i august/september 2018.

Formål og indhold

Ved de minimis-støtte forstås støttebeløb, der er så lave, at støtten ikke betragtes som statsstøtte, fordi

konkurrencen ikke forvrides og samhandlen ikke påvirkes. Derfor opererer man med et støtteloft for

de minimis-støtte. Lofterne er forskellige fra sektor til sektor og udgør pt. ca. 110.000 kr. til landbrugs-

sektoren, som er den sektor ændringsforslaget vedrører. I de andre sektorer er støttelofterne hen-

holdsvis 220.000 kr. til fiskerisektoren, 1,5 mio. kr. til andre sektorer og 3,75 mio. kr. til virksomheder,

der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. De minimis-støtte er dermed ikke un-

derlagt samme krav som anden statsstøtte og kan umiddelbart iværksættes af medlemsstaterne uden

krav om anmeldelse til Kommissionen. Af samme grund skal støtten heller ikke godkendes af Kommis-

sionen.

Det individuelle støtteloft kontrolleres under de nuværende regler enten ved hjælp af et centralt regi-

ster eller på baggrund af en tro- og loveerklæring fra støttemodtagerne om tidligere modtaget de mi-

nimis-støtte. Det er frivilligt for medlemsstaterne, hvilken model man ønsker at anvende. I Danmark

anvendes erklæringsmodellen.

De foreslåede ændringer er:



Krav om et obligatorisk centralt register. Det ventes, at dette krav alene vil gælde landbrugssekto-

ren, men det nuværende udkast til forslag kan tolkes som et krav om et centralt register, hvori al

de minimis støtte ydet af alle myndigheder og i alle sektorer i Danmark registreres. Det er p.t. fri-

villigt for en medlemsstat, om man vil oprette et register eller anvende erklæringsmodellen.



Forslaget indebærer også en eventuel

forhøjelse af støtteloftet fra de nuværende 15.000 € (ca.

110.000 kr.) til 15-25.000

€ (ca. 110.000-185.000

kr.) over en treårig periode. Ved at angive et in-

terval ventes Kommissionen umiddelbart at lade det være op til Udvalget, om man ønsker en for-

højelse.



I forlængelse af ovenstående foreslås en forøgelse af det nationale loft for de minimis-støtte til

landbrugssektoren fra de nuværende 1 % (ca. 750 mio. kr. i Danmark) af den årlige landbrugspro-

duktion til 1-1,5 %. Ved at angive interval lader Kommissionen det umiddelbart være op til Udval-

get, om man ønsker en forhøjelse.



Samtidig med stigningen i støttelofterne foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne ikke kan

tildele mere end 50 % af det nationale loft til en enkelt produktsektor (for eksempel svinesekto-

ren). I Danmark ydes de minimis-støtte primært til en bred kreds af modtagere uafhængigt af pro-

duktsektor.



I forlængelse af ovenstående forhøjelse af lofterne foreslår Kommissionen desuden, at kriterierne

for beregning af bruttosubventionsækvivalenten (kontantværdien af støtten) for lån og garantier

justeres, idet omfang og beregningen hænger sammen med støtteloftet.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Notat om komitésag om de minimis-støtte i landbrugssektoren



Slutteligt indebærer forslaget en forlængelse af forordningens gyldighedsperiode til 31. december

2027.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om ændringer til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det

følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er flere tilskudsbekendtgørelser, hvorefter der kan ydes de minimis-støtte til landbrugssektoren i

henhold til den gældende forordning. Hertil kommer lovbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og

landbrugsstøtteloven. Der ydes også de minimis-støtte til virksomheder uden for landbrugssektoren,

særligt på energiområdet, kulturområdet og beskæftigelsesområdet, grundet de såkaldte kumulations-

bestemmelser er denne støtte også påvirket af ændringsforslaget. Forordninger gælder direkte i med-

lemsstaterne.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, idet kravet om et cen-

tralt register, vil medføre en forpligtelse for alle myndigheder (stat, region, kommune, offentligretligt

organ) til at indberette til eller tilslutte sig registret, hvad enten registret alene omfatter de minimis-

støtte til landbrugssektoren eller al de minimis-støtte ydet i Danmark.

Fastholdes kravet om et centralt register til registrering af al de minimis-støtte vil det have økonomi-

ske konsekvenser. Omfatter kravet kun landbrugsområdet, vil det have begrænsede økonomiske kon-

sekvenser. Et landbrugsregister vil afhængigt af udformningen kunne oprettes for mellem 1-5 mio. kr.,

som afskrives over 5 år, og en mindre udgift til drift og vedligeholdelse.

Erhvervsøkonomisk set vil en forhøjelse af loftet for de minimis kunne føre til større variationer i sub-

sidieringen af landbrugere på tværs af medlemsstaterne. Det vil kunne medføre konkurrenceforvrid-

ninger. Krav om et centralt register vil afhængig af udformningen kunne medføre færre administrative

byrder for erhvervet, som ikke længere vil skulle udfylde erklæringer i forbindelse med tildeling af de

minimis-støtte.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), og der er indkommet følgende svar:

Landbrug & Fødevarer mener overordnet set, at mulighederne for national statsstøtte i EU bør be-

grænses til et minimum, da det er vigtigt med lige konkurrencevilkår i Europa. Det er vigtigt med en

fælles europæisk landbrugspolitik med et stærkt budget, da det er et værn mod renationalisering af

landbrugsstøtten og dermed konkurrenceforvridning. En effektiv, enkel og fleksibel gennemførelse af

den fælles landbrugspolitik vil mindske behovet for nationale statsstøtteinitiativer. Landbrug & Føde-

varer bemærker, at det konkrete forslag indebærer at loftet for de minimis-støtte kan hæves fra ca.

110.000 kr. til ca. 185.000 kr. over tre år pr. støttemodtager. Landbrug & Fødevarer vil ikke modsætte

sig forslaget, da der trods alt er tale om en begrænset udvidelse af en ordning, hvor der pr. definition i

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Notat om komitésag om de minimis-støtte i landbrugssektoren

forvejen er tale om begrænsede beløb. Selv efter en eventuel forhøjelse vil lofterne for landbrugssekto-

ren ligge under lofterne til andre sektorer.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at forslaget indeholder et krav om, at det skal være obli-

gatorisk for medlemsstaterne at oprette et centralt register for de minimis støtte i medlemsstaten.

Landbrug & Fødevarer bakker op om dette forslag, da det både vil gøre det enklere for støttemodta-

gerne at danne sig et overblik over hvad der er de minimis-støtte, ligesom det vil skabe en øget gen-

nemsigtighed mellem EU-landene om brugen af de minimis-støtte i EU generelt. Når danske land-

mænd i dag ansøger om de minimis støtte, som for eksempel målrettede efterafgrøder, etablering af

minivådområder, etablering af ulvesikre hegn m.m. lægger de danske myndigheder det over til den

enkelte støttemodtager at sikre at den samlede de minimis-støtte ikke overstiger loftet over en periode

på tre regnskabsår.

Allerede i dag så Landbrug & Fødevarer gerne, at den danske stat udnytter den mulighed, der findes i

EU’s de minimis-forordning

1408/2013 til at oprette et centralt register over de minimis-støtte med

fuldstændige oplysninger om al de minimis støtte på landbrugsområdet i Danmark. Statsstøttereglerne

er et komplekst område, så det er vigtigt at myndighederne kan give støttemodtagere er konkret over-

blik over hvilke ordninger, der er de minimis, så støttemodtagerne kan respektere de begrænsninger,

der er indbygget, når man går ind i en de minimis ordning, og ikke risikerer tilbagebetalingskrav på et

senere tidspunkt, når midlerne er anvendt til det opstillede formål.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en bred opbakning til forslaget om en forhøjelse af støtteloftet. Ved vedtagelsen af den

nuværende forordning gav flere medlemsstater udtryk for et ønske om en betragtelig forhøjelse af lof-

tet. Der vil formentlig kun være få medlemsstater, der er imod denne del af forslaget. Det forventes, at

forslaget om et obligatorisk centralt register vil møde en del modstand. Dette var tilfældet ved vedta-

gelsen af den nugældende forordning. Dette skyldes i særdeleshed det administrative besvær ved at

indføre et register.

Regeringens generelle holdning

Det er den danske regerings principielle holdning, at statsstøtte skal begrænses i videst muligt omfang,

og at det er Kommissionen, der bør vurdere medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forene-

lighed med statsstøttereglerne (de minimis-støtte kræver ikke godkendelse fra Kommissionen).

Hvad angår de minimis-støtte generelt lægger man fra dansk side vægt på, at støtten ikke må føre til en

svækkelse af hverken gennemsigtigheden (af støtte i medlemsstaterne) eller Kommissionens kompe-

tence, herunder effektivitet og kontrolmuligheder. På den anden side er det væsentligt at holde sig for

øje, at en del af formålet med at vedtage de minimis-regler er at sikre en administrativ forenkling, som

kan bidrage til at frigøre ressourcer i Kommissionen og medlemsstaterne, så disse i stedet kan indgå i

bestræbelserne på at nedbringe den mest konkurrenceforvridende statsstøtte. Fra dansk side er der et

ønske om, at balancen mellem disse hensyn varetages. Dette sikres bedst ved at fastholde et forholds-

vist lavt støtteloft, mens kontrollen af støtteloftet skal ske gennem en smidig administration. Det vil

være forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, om kontrollen gennemføres mest smidigt og effektivt

ved et centralt register eller ved anvendelse af en erklæringsmodel. På den baggrund bør Danmark

arbejde for at støttelofterne ikke hæves, og at det fortsat skal være valgfrit for den enkelte medlems-

stat, om man vil oprette et centralt de minimis-register.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 559: Notat om komitésag om de minimis-støtte i landbrugssektoren

Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at hver-

ken det nationale eller det individuelle støtteloft hæves.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.