EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 540
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

mandag den 12. marts 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Claus Larsen-Jensen (S), Søren Søndergaard (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT) og Zenia Stampe (RV).

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, finansminister Kristian

Jensen og undervisningsminister Merete Riisager.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse

–

socialdelen) den 15. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 455 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

ville forelægge alle sager til udvalgets orientering. Der var tale

om en relativt kort dagsorden med fire sager, hvoraf ingen var lovgivningsmæssige sager.

1. Det europæiske semester 2018



Politisk drøftelse og vedtagelse

KOM (2017) 0674, KOM (2017) 0690, KOM (2018) 0120

Rådsmøde 3606

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

Det er jo en sag, vi løbende drøfter her i Folketingets Euro-

paudvalg. På det kommende rådsmøde skal den fælles beskæftigelsesrapport og rådskon-

klusionerne om den fælles beskæftigelsesrapport og den årlige vækstredegørelse vedta-

ges.

Den fælles beskæftigelsesrapport fokuserer på beskæftigelsessituationen i EU på tværs af

landene. Det går godt i Europa. Beskæftigelsen stiger generelt, mens arbejdsløsheden fal-

der på tværs af EU-landene og forskellige grupper.

Det samme er tilfældet her i Danmark, hvor beskæftigelsen igen er tæt på det højeste

niveau nogensinde. Der er dog stadig udfordringer i nogle EU-lande. Nogle EU-lande har

således stadig udfordringer med mange langtidsledige og en høj andel af arbejdsløshed

blandt unge. Der er desuden stadig udfordringer med arbejdsløshed blandt grupper med

begrænset uddannelse og personer fra tredjelande.

Rådskonklusionerne følger op på rapporten og opfordrer bl.a. landene til tre indsatser. For

det første en fortsat indsats for en fortsat jobskabelse. For det andet at jobskabelsen særlig

bør fokusere på personer med begrænset uddannelse og personer fra tredjelande. For det

tredje at arbejdsmarkedet løbende tilpasses til nye former for jobs, ny teknologi og hele

disruptiondagsordenen, som vi jo også beskæftiger os med her i Danmark, hvor vi generelt

681

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

er meget langt fremme. Vi har bl.a. oprettet Disruptionrådet, som ser på, hvordan vi bedst

sikrer, at Danmark er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked. Jeg oplever en stor interesse

for arbejdet i Disruptionrådet fra forskellige dele af verden.

Jeg vil derudover også nævne, at der i beskæftigelsesrapporten for første gang indgår et

såkaldt socialt scoreboard. Scoreboardet blev gennemgået her i udvalget torsdag den 22.

februar ved en teknisk gennemgang. Scoreboardet indeholder 12 indikatorer, der tager

afsæt i de 20 principper i den europæiske søjle af sociale rettigheder. På baggrund af indi-

katorerne rangeres landene efter, hvordan de præsterer. Blandt indikatorerne er arbejds-

løshed, den generelle beskæftigelse og forskellen mellem kvinders og mænds arbejdsmar-

kedsdeltagelse. Danmark er samlet det land, der præsterer allerbedst på tværs af alle in-

dikatorer. Danmark efterfølges af Sverige, Østrig, Tjekkiet og Holland.

Kenneth Kristensen Berth

glædede sig over, at Danmark var nr. 1 på det sociale score-

board, men hvad skulle det bruges til? Var målet, at alle lande skulle tilpasse sig hinanden,

så der blev så få forskelle på scoreboardet som muligt? Var det i givet fald realistisk at få

alle lande op på dansk niveau?

Beskæftigelsesministeren

forklarede, at scoreboardet var et redskab til inspiration, og

det var nyttigt at sammenligne landene, også vedrørende bedste praksis.

682

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

2. Indsatsen mod lønforskelle mellem kvinder og mænd: Bidrag til at opnå den

sociale søjles mål



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0250

Rådsmøde 3606

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Beskæftigelsesministeren:

Regeringen støtter retten til samme løn for samme arbejde

og arbejde af samme værdi. Men vi mener også, at løn er et nationalt anliggende, og par-

ternes autonomi og den danske model skal respekteres. Derfor finder vi heller ikke behov

for yderligere regulering på dette område fra EU.

I oplægget til drøftelsen nævnes det, at hovedårsagerne til lønforskelle mellem kvinder og

mænd er det kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsopdelte uddannelsesvalg. Det pro-

blem kan ikke løses ved EU-tiltag eller fælles krav. Det løses efter regeringens opfattelse i

stedet ved, at unge kvinder og mænd vælger job og uddannelse efter deres kompetencer

og ambitioner

–

ikke efter køn.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der ifølge World Economic Forums gennemgang af lige-

stilling var mange andre udfordringer end det kønsopdelte arbejdsmarked. Når nu regerin-

gen mente, at ligeløn ikke var et anliggende for EU, havde den så tænkt sig at gøre andet

for at udjævne de fortsatte lønforskelle mellem kvinder og mænd?

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at Rumænien og Italien fremstod som de mest li-

gestillede lande, hvis scoreboardet skulle opfattes som et parameter for ligestilling. Var det

mon et udtryk for de faktiske forhold i jernindustrien? Viste tallene ikke, at ligestilling netop

ikke kun er et spørgsmål om lønforskelle? Var ministeren enig i, at der også er andre ting,

der afgør, om man er ligestillet? Hvis scoreboardet ikke var et parameter for ligestilling,

hvad skulle det så bruges til?

Dansk Folkeparti havde ofte advaret mod den sociale søjle. Regeringen havde heller ikke

været begejstret, men havde samtidig sagt, at man ikke skulle lægge så meget i den, fordi

den ikke var forpligtende. Ganske kort efter vedtagelsen var den alligevel havnet på dags-

ordenen. Ministerens kolleger skulle nu drøfte, hvordan man kunne opnå den sociale søjles

mål om udjævnede lønforskelle mellem kvinder og mænd på. Hvordan undgik man nu at

komme i en situation, hvor nationale anliggender, som der ikke er traktatmæssigt grundlag

for at gøre til EU-anliggender, alligevel bliver det, fordi de bliver diskuteret gang på gang?

Beskæftigelsesministeren

var enig med Rasmus Nordqvist og Kenneth Kristensen Berth

i, at løn blot var ét element i ligestillingsdiskussionen. Regeringen havde fremlagt redegø-

relsen om perspektiv- og handlingsplan 2017, som tog sig af en lang række ligestillings-

mæssige aspekter. Regeringen mente ikke, at der skulle laves yderligere EU-regulering af

lønninger. Man skulle i stedet tage et opgør med kønsopdelte arbejdsmarked, hvor unge i

højere grad valgte nogle andre uddannelser, end de gjorde i dag. Der var stadig en stor

forskel på kvinders og mænds valg af uddannelse, og de førte til job, som var forskelligt

683

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

lønnet, fordi det var den måde, overenskomsterne er indrettet på. Det var et spørgsmål,

som ligestillingsministeren skulle sætte dagsordenen for.

Ministeren gav Kenneth Kristensen Berth ret i, at ligestilling ikke kun handlede om løn, men

også om f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet. Danmark har en stor andel af kvinder på

arbejdsmarkedet. Der var dog lande, som ønskede en diskussion om eventuelle yderligere

initiativer. Snart ville man vende tilbage til en diskussion om orlovsdirektivet. Det var meget

bekymrende, hvis EU skulle begynde at blande sig i, hvordan man på nationalt plan indret-

ter sit arbejdsmarked, og Danmark arbejdede her sammen med ligesindede lande.

På Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om den sociale søjle svarede han, at hans syns-

punkter ikke lå milevidt fra Dansk Folkepartis. Søjlen bandt hverken Danmark eller andre

lande til en bestemt holdning til eventuelle kommende forslag fra Kommissionen. Den var

et inspirationsgrundlag. Man skulle naturligvis være opmærksom på, hvad der kunne være

på vej af drøftelser om den sociale søjle. Det måtte ikke føre til laveste fællesnævner, og

Danmark skulle stadig have mulighed for at bestemme nationalt. Men det fremgik klart, at

søjlen ikke har selvstændig juridisk betydning eller overfører kompetencer til EU.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad ministeren ville bidrage med af inspiration til sine euro-

pæiske kolleger. Samlenotatet handlede mest om, at danske nationale anliggender skal

respekteres, og i øvrigt kom ministeren kort ind på det kønsopdelte arbejdsmarked. Var det

alt?

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne på Dansk Folkepartis vegne udtrykke en stærk prin-

cipiel bekymring for, hvilken lavine den sociale søjle kunne sætte i gang. Når man accep-

terede den sociale søjle, gik man endnu et skridt i retning af, at EU skulle have en social

dimension og dermed blande sig yderligere i landenes arbejdsmarkeds- og socialpolitik.

Han forudså, at der i de næste 6-8 år ville komme det ene forslag efter det andet på områ-

det, og man måtte kalde ham Mads, hvis det ikke på et tidspunkt endte med lovgivnings-

initiativer. Om ikke andet ville det blive sneget ind i andre direktiver

–

nu havde ministeren

f.eks. selv nævnt orlovsdirektivet. Det var heller ikke hensigtsmæssigt blot at igangsætte

en debat, for lønninger reguleres ideelt set ikke på Christiansborg, men er et anliggende

for arbejdsmarkedets parter.

Når nu søjlen var til inspiration, og Rumænien åbenbart var det land, der havde den laveste

lønforskel mellem mænd og kvinder, hvilken form for inspiration forventede ministeren så

at få fra sin rumænske kollega? Måske vidste ministeren det ikke på stående fod, men

hermed fik han en opfordring til at spørge sin rumænske kollega på mødet, hvordan de var

blevet så dygtige.

Claus Larsen-Jensen

understregede, at alt vedrørende den sociale søjle lå under den

åbne koordinationsmetode. I henhold til traktaten er arbejdsmarkeds- og socialpolitik nati-

onal kompetence. Hvis Dansk Folkeparti indtog et afslappet perspektiv uden at være bun-

det så meget af sin ideologiske holdning til EU, kunne man se, at scoreboardet på dette

684

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

felt var af samme karakter som på beskæftigelsesområdet, hvor man i kraft af fælles indi-

katorer og målsætninger havde opnået den effekt, at den samlede beskæftigelsesrate og

andelen af kvinder på arbejdsmarkedet var øget i hele Europa. Det var nu dokumenteret,

at Danmark ligger i front. Man kunne dermed have det synspunkt, at fælles målsætninger

sammen med de andre europæiske lande var unødvendige. Men hvis effekten af, at man i

fællesskab måler sig op imod hinanden og kan se, at forhold i lande som Danmark medfø-

rer en bedre økonomi, en højere beskæftigelsesrate og en højere mobilitet på arbejdsmar-

kedet, var det så ikke en god idé at anvende søjlen til at få andre lande til at følge den

samme udviklingsvej? Det ville også mindske presset på Danmark. Kunne ministeren be-

kræfte, at Danmark havde fået hævet overliggeren i hele EU på beskæftigelsesområdet?

Zenia Stampe

undrede sig over Dansk Folkepartis udfald. Ganske vist kunne man være

for den sociale søjle af et godt hjerte og mene, at alle europæere burde underlægges de

samme sociale politikker. En god social sikring og det at løfte bunden var dg samtidig den

bedste sikring mod social dumping og dermed det bedste værn mod, at der pludselig stod

en masse mennesker og bankede på Danmarks dør for at få arbejde. Det var da ellers

noget, Dansk Folkeparti plejede at opfatte som en trussel.

Beskæftigelsesministeren

konstaterede, at hans indlæg åbenbart var pauvert, siden

Rasmus Nordqvist spurgte, hvad Danmark ville bidrage med på mødet. Man kunne frem-

hæve den danske model med tæt kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, det flek-

sible arbejdsmarked, der gav en stor konkurrencefordel, og ikke mindst velfærdssamfun-

det, hvor børnepasning gav gode muligheder for kvinder til at komme ud på arbejdsmarke-

det. Det var et kæmpeproblem i flere andre lande, hvilket man også kunne aflæse af de

dramatisk lave fødselstal i Sydeuropa.

Den 22. marts havde ministeren et bilateralt møde med sin rumænske kollega, ganske vist

om et andet tema

–

men han ville gerne tage dette tema op, som Kenneth Kristensen Berth

havde opfordret ham til.

Det var afgørende, at der fortsat var hegnspæle over for den sociale søjle, for der var lande,

som gerne ville bruge den som en trojansk hest til at lave ny EU-lovgivning med. Det drejer

sig især om lande, hvor det er svært at komme igennem med sociale forbedringer, uden at

der bliver taget initiativ fra Kommissionens side. Som Claus Larsen-Jensen var inde på,

kunne søjlen bruges til at dele erfaringer med, og Danmark lå flot placeret. Man kunne godt

finde andre lande, der havde politisk interessante initiativer, og man skulle hele tiden tage

bestik af udviklingen rundt om i Europa. Det var glædeligt, at Polen og andre lande ople-

vede en gunstig økonomisk udvikling. Det var nu mere attraktivt at tage tilbage til Polen for

at få arbejde, og den positive udvikling bidrog til et mere ligeværdigt europæisk samar-

bejde.

Rasmus Nordqvist

opfordrede ministeren til at kigge på, hvad andre lande, herunder Ru-

mænien, havde opnået med hensyn til ligeløn. Ifølge World Economic Forums rangering

stod Danmark ikke godt på alle punkter, og det burde også regeringen være bekymret over.

I stedet for hele tiden at tale om orlovsdirektivet som en trussel mod den danske model

685

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

burde man indse, at det handler om at sikre europæernes rettigheder og dermed løfte hele

Europa. Det var da kun positivt.

Beskæftigelsesministeren

måtte blive Rasmus Nordqvist svar skyldig vedrørende World

Economic Forums rapport, men ville gerne sende et skriftligt svar om nødvendigt. Hvad

angik orlovsdirektivet, var han hundrede procent uenig med Rasmus Nordqvist. Det var en

forkert beslutning, Kommissionen havde taget

–

den var gift for det europæiske samarbejde

og problematisk for den danske model. Arbejdsmarkedets parter havde også været meget

kritiske over for Kommissionen. Men han ville vende tilbage til den diskussion i juni for at

bede om et mandat.

686

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Fremtiden for EU’s beskæftigelses-

og socialpolitik efter 2020



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3606

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil benytte lejligheden til på rådsmødet at understrege, at

EU-samarbejdet er en fordel for Danmark, og at det er i Danmarks interesse, at de andre

lande har høj beskæftigelse og velfungerende arbejdsmarkeder.

Derudover vil jeg understrege, at EU-regulering på det social- og beskæftigelsespolitiske

område skal have den fornødne respekt for de forskellige nationale arbejdsmarkedsmodel-

ler. Det er for mig at se fuldstændig afgørende. Det er godt, at vi i EU fokuserer på fælles

udfordringer såsom arbejdsløshed og integration. Det er også fint, at vi kan lade os inspi-

rere af hinandens erfaringer, men det skal være op til landene selv at beslutte løsningerne.

Når det gælder beskæftigelsesområdet, ser jeg ikke på nuværende tidspunkt behov for ny

lovgivning fra Kommissionens side. Kommissionen bør i stedet fokusere mere på at sikre

ensartet håndhævelse i medlemslandene af de eksisterende EU-regler. Det er vigtigt for at

sikre lige konkurrencevilkår i hele EU, når reglerne er vedtaget og skal omsættes i praksis.

Jeg oplever i dag, at der er tilfælde, hvor håndhævelsen halter bagefter i en række lande.

Det betyder desværre ulige konkurrence på tværs af EU, og det er naturligvis ikke i dansk

interesse. Regeringen fokuserer på implementeringen af EU-retsakter herhjemme, men

der er også behov for en øget indsats fra Kommissionen på dette område.

5. Eventuelt

Beskæftigelsesministeren:

Afslutningsvis vil jeg kort nævne den sidste sag på dagsor-

denen, som er en teknisk sag. Det er sådan, at den såkaldte Beskæftigelseskomité har

udtalt sig om EU-landenes

arbejde med EU’s ungdomsgaranti.

På rådsmødet forventes

formanden for komiteen at fremføre komiteens synspunkter om EU’s ungegaranti, og jeg

vil tage den orientering til efterretning.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

687

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 455 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

ville forelægge sagen om indberetningspligt ved grænseoverskridende

skattearrangementer til forhandlingsoplæg, mens de resterende sager var til orientering.

Han havde ingen bemærkninger til sagen om G20-mødet for finansministre og henviste i

øvrigt til samlenotatet.

1. Indberetningspligt i forbindelse med grænseoverskridende skattearrangementer



Generel indstilling

KOM (2017) 0335

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Forhandlingsoplægget vedrører Kommissionens forslag om at indføre

indberetningspligt for skatterådgivere i EU. Indberetningspligten omfatter grænseoverskri-

dende skatteordninger med særlige kendetegn, som erfaringsmæssigt har vist sig at være

forbundet med skatteunddragelse.

Hvis en skatterådgiver

–

eller en virksomhed eller privatperson

–

konstruerer skatteordnin-

ger med de fastsatte kendetegn, indtræder en pligt til at underrette skattemyndighederne i

det EU-land, hvor rådgiveren har hjemme. Indberetningen skal oplyse, hvilke skatteydere

og mellemmænd ordningen vedrører, en detaljeret beskrivelse af de kendetegn, som gør

ordningen indberetningspligtig, samt en liste over de EU-lande, som kan være berørt af

skatteordningen. De indsamlede oplysninger skal automatisk udveksles med de andre EU-

lande.

For at håndhæve kravene skal landene pålægges sanktioner for mangelfuld indberetning.

Det kunne f.eks. være bødestraf, men vil være op til de enkelte lande, så længe sanktio-

nerne er effektive og har en afskrækkende virkning.

Forslaget trækker på erfaringer fra lækagesager som f.eks. Panama Papers, der har tyde-

liggjort skatterådgiveres rolle i skatteundgåelse. Forslaget er også fuldt på linje med Folke-

tingets aftale om styrket indsats mod skattely fra den 17. maj 2017.

Forhandlingerne drejer sig primært om de nærmere kendetegn, som udløser indberet-

ningspligt. Det drøftes især, om man skal indberette skatteordninger, som omfatter fra-

dragsberettigede transaktioner til lande med særlig lav selskabsskat. Et muligt kompromis

kan blive, at sådanne lave skattesatser udløser indberetningspligt, hvis det primære formål

vurderes at være skattebesparelse. Hele dette område er stadig til forhandling, herunder

også hvilke niveauer, der udløser indberetningspligt.

688

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Forslaget vil give bedre forudsætninger for tidligt at identificere kreative skattearrangementer,

der har til hensigt at slippe uden om at betale den skat, man burde. Det kan gøre det muligt at

justere lovgivningen for at lukke huller og omgåelsesmuligheder, som man ikke tidligere har

været opmærksom på. Forslaget og den konkrete indberetningspligt ligger således i forlæn-

gelse af de seneste års omfattende EU-indsats for at bekæmpe skatteundgåelse.

Regeringen støtter forslaget og vil fortsat arbejde for at sikre ambitiøse tiltag til yderligere

bekæmpelse af skatteundgåelse.

Peter Hummelgaard Thomsen

glædede sig over, at forhandlingsoplægget var et tegn på,

at vinden blæste den rigtige vej. Det bakkede han op om. Han kunne dog læse sig til nogle

kritiske høringssvar, bl.a. fra Dansk Erhverv, DI og Danske Advokater, der var kritiske, dels

over for regeringens linje, dels over for forslaget som sådan. Hvad mente ministeren om

den bekymring? Kunne det håndteres i implementeringsfasen? Og var ministeren ikke enig

i, at det var de rette tiltag i kampen mod den type rådgivervirksomhed, som bl.a. har ført

de skatteundgåelsesarrangementer med sig, man så i forbindelse med Panamapapirerne

og paradisepapirerne?

Rasmus Nordqvist

ville gerne høre ministerens holdning til udtalelsen fra Europa-Parla-

mentet, hvori man giver udtryk for et ønske om at stramme yderligere op.

Finansministeren

sagde, at nogle selvfølgelig ville finde en indberetningspligt generende:

administrativt besværlig og uden de samme muligheder for at kunne agere ligeså frit. Dertil

kom, at nogle ville blive gjort opmærksom på den rådgivning, der havde fundet sted for at

undgå at betale den skat, som lovgivningen foreskriver. Ministeren tog kritikken afslappet,

om end han selvfølgelig havde lyttet til, om der var noget indholdsmæssigt, man skulle

være opmærksom på: præcision, klarhed og nænsomhed i forsøg på at mindske de byrder,

der måtte ligge indberetningsmæssigt på helt almindelige rådgivere. Det var den eneste

vej frem. Paradisepapirerne og Panamapapirerne gjorde, at der var skabt et momentum,

som skulle udnyttes fyld ud. Momentum var dog ikke helt så stærkt, som man kunne ønske

det, så hvis man ventede på den perfekte løsning, ville man ende med at vente, til der ikke

var flere løsninger at gribe til. Man måtte gå med de eksisterende løsningsmuligheder og

en gang imellem søge kompromiser, hvis vægtskålen i den større sammenhæng tynger

ned til den rigtige side. Det gjorde forslaget om indretningsordninger. Kernen var at få en

indberetningspligt og tilstrækkeligt høje sanktionsmuligheder, så man kan skride ind over

for dem, der forsøger at undgå indberetningspligten.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål.

Finansministeren

forklarede at, da regeringen gjorde sine forberedelser, havde den en

forventning om, at Parlamentet ville komme med en udtalelse i marts. Den var nu kommet,

og regeringen var i gang med en nærmere gennemgang. Parlamentet trækker gerne i

samme ambitiøse retning som Danmark, og derfor forventede ministeren, at regeringen

ville være enig i meget af det fremsatte. Han kunne eventuelt sende et skriftligt svar til

Rasmus Nordqvist.

689

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Rasmus Nordqvist

ville gerne modtage et skriftligt svar og støttede i øvrigt forhandlings-

oplægget. Han syntes, at man fra dansk side skulle bakke op om Parlamentets punkter.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

690

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

2. Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)



Generel indstilling

KOM (2016) 0850, KOM (2016) 0854

Rådsmøde 3605

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 321 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Der lægges op til enighed om bankpakken, som bl.a. ændrer EU’s ka-

pitalkrav. Jeg har forelagt sagen flere gange, senest til forhandlingsoplæg forud for Økofin

den 5. december 2017. Det er fortsat uklart, om der kan nås enighed nu. BankPakken

indeholder bl.a. følgende centrale tiltag af stor betydning for danske institutter, herunder

realkreditinstitutter:



et gearingskrav, som er et krav til kapital i forhold til de samlede uvægtede aktiver i

form af udlån m.v. Det er et supplement til de almindelige risikovægtede kapitalkrav.

et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal sikre, at institutterne ikke finansierer

sig for kortsigtet med risiko for at komme i klemme under markedsuro.

en standard for kapitalkrav vedr. markedsrisiko: Den skal sikre nok kapital til at dække

tabsrisiko pga. kursudsving på institutters beholdninger af f.eks. aktier og obligationer.

Bemærk, at reglerne om markedsrisiko måske ikke vil lande så gunstigt for os, som der var

lagt op til, da jeg forelagde sagen i december, og indtil for få dage siden (vi har derfor sendt

et revideret samlenotat til udvalget). Før indebar kompromisforslaget et lavt kapitalkrav for

danske realkreditobligationer, som afspejlede den historisk lave risiko. Det kapitalkrav var

mindre end kravet, foreslået af Kommissionen og betydeligt mindre end Baselkomiteens

foreløbige udspil.

Det har i forhandlingerne ændret sig, så det seneste kompromis lægger op til, at EU venter

med at implementere de nye markedsrisikoregler, idet de nu ventes yderligere revideret af

Baselkomiteen. Det gælder bl.a. netop behandlingen af realkreditobligationer under de nye

regler for markedsrisiko.

Der lægges nu foreløbigt op til, at institutterne i stedet skal rapportere til tilsynsmyndighe-

den, hvor store deres kapitalkrav ville have været under givne nye regler om risikovægte

m.v., hvis sådanne regler var gældende allerede nu. Men institutterne vil altså indtil videre

ikke være forpligtet til at efterleve disse kapitalkrav, dvs. holde denne mængde kapital.

Det drøftes nu, hvordan man skal fastlægge de regler om risikovægte m.v., som rapporte-

ringen skal baseres på. Enten skal reglerne fastsættes efterfølgende af Kommissionen ved

en delegeret retsakt. Eller også skal reglerne fastlægges allerede nu i kompromisforslaget,

f.eks. på grundlag af reglerne i kompromisforslaget fra december 2017. Derudover drøftes,

om Kommissionen senest ultimo 2020 skal fremsætte forslag om implementering af ende-

lige Baselstandarder på området.

Ændringen af kompromiset på dette punkt udelukker naturligvis ikke, at de endelige regler

om kapital til at modstå tab grundet kursudsving på realkreditobligationer i sidste ende kan

691

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

lande fint for Danmark. Men det vil indebære en periode med usikkerhed om, hvordan reg-

lerne ender med at se ud

–

en usikkerhed, der ikke var i kompromiset fra december.

Der lægges nu også op til, at store institutter, som er udpeget som globalt systemisk vigtige,

skal have et tillæg til gearingskravet på 3 pct. Nordea er aktuelt det eneste globalt syste-

misk vigtige institut i de nordiske lande.

Derudover lægges der op til mere fleksibilitet til f.eks.

at stille ekstra kapitalkrav til SIFI’er.

Vi har sammen med en gruppe af lande trukket i retning af relativt meget fleksibilitet.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at kompromisforslaget er ændret og blevet mere usikkert an-

gående markedsrisiko. Vi har kæmpet imod og kæmper fortsat hårdt for det bedst mulige

kompromis, og de danske synspunkter støttes af en række lande i Rådet. Der er dog om-

vendt andre lande, der har meget stærke ønsker om at, at EU-kravene skal udskydes og

afvente de endelige Baselstandarder på området.

Kompromisforslaget tilgodeser fortsat de danske prioriteter på en række centrale områder,

f.eks. krav til gearing og stabil finansiering, der tager hensyn til dansk realkredit. Vi forventer

derfor at kunne støtte et samlet kompromis, idet vi arbejder hårdt for de danske prioriteter

på alle punkter til det sidste.

Kenneth Kristensen Berth

ærgrede sig over de nye meldinger, som ministeren kom med.

Det var irriterende, at realkreditsektoren skulle blive ved med at leve med en usikkerhed.

Hvordan undgik man, at det blev reguleret via en delegeret retsakt? Han var klar over, at

ministeren havde mulighed for at gøre indsigelser, hvis der kommer en delegeret retsakt,

der ikke indeholder et kapitalkrav for de danske realkreditinstitutter. Mente ministeren, at

man ville ende der eller i et kompromisforslag? Han ville i øvrigt gerne have bekræftet, at

det var rigtigt forstået, at det i Danmark kun er Nordea, der får et tillæg for generelle gea-

ringskrav.

Finansministeren

svarede, at regeringen var modstander af en delegeret retsakt på om-

rådet, og at den arbejdede for, at det blev besluttet direkte. Det stod stadig hen i det uvisse,

hvordan landene stillede sig, men der er normalt en god gruppe af allierede, der forsøger

at trække i samme retning som Danmark. Det faktum, at den tyske regering ikke formelt

var tiltrådt, gjorde, at der ikke var den sædvanlige beslutningskraft. Man ville derfor for-

mentlig ikke nå frem til en beslutning om ændring af bankpakken på det kommende Økofin.

Ministeren var enig i, at det ville være rart, hvis realkreditområdet var på plads

–

også for

de danske boligejere

–

men kampen var ikke tabt. Den var allerhøjst gået i forlænget spil-

letid. Hvis realkreditten skulle besluttes nu, ville man lande på kompromiset fra december

2017. Nogle lande mente, at det var for meget at vedtage regler nu for så igen at lave nye,

når Baselpakken er færdig. Ministeren bekræftede over for Kenneth Kristensen Berth, at

det kun var Nordea, der var berørt som det eneste nordiske pengeinstitut af de globale

SIFI’er. Det kunne være andre globale SIFI’er, der operer i Danmark, men kun Nordea har

hovedkontor i Norden.

692

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

3. Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)



Generel indstilling

KOM (2016) 0851, KOM (2016) 0852

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 324 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Der er også lagt op til enighed om forslaget om ændring af direktivet

om krisehåndtering af banker (BRRD). Jeg forelagde også denne sag til forhandlingsoplæg

før Økofin i december.

Formålet med forslaget er især, at EU skal indføre en global standard for tabsabsorberende

kapital (TLAC) for de vigtigste banker på globalt plan. Disse banker skal udstede en til-

strækkelig mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en krisesi-

tuation. Det skal bidrage til at minimere risiko for offentlig redning og statsfinansiel krise.

Forslaget lægger op til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede passi-

ver, NEP-kravet, der gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myndighederne skal selv fast-

sætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en evt. afvikling af de enkelte institutter

uden brug af offentlige midler.

Det reviderede kompromisforslag fastholder de væsentligste elementer i kompromisforsla-

get fra december. Der er dog også sket nogle tekniske ændringer. Bl.a. foreslås det, at

kreditinstitutter med en samlet balance over en vis tærskel skal pålægges et minimumsni-

veau for NEP.

Det vil ikke umiddelbart betyde noget i praksis for danske institutter, men regeringen er af

principielle hensyn skeptisk over for at implementere internationale standarder bredere end

nødvendigt

–

dvs. i dette tilfælde også for banker der ikke er globalt systemisk vigtige.

Derudover arbejder vi stadig på at sikre tilstrækkelig med fleksibilitet for Finanstilsynet til at

sætte et passende NEP-krav til små og mellemstore pengeinstitutter, på samme måde som

i dag.

Regeringen vil samlet set kunne støtte en løsning på linje med det foreliggende kompromis,

men vil arbejde for forbedringer helt frem til en enighed på Økofin.

I praksis vil et kompromis om krisehåndteringsdirektivet (dvs. dette dagsordenspunkt) un-

der alle omstændigheder indgå i en samlet pakke med et kompromis om kapitalkravene

(dvs. det foregående dagsordenspunkt).

693

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

4. Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og reformer vedr.

produktivitet



Politisk drøftelse

SWD (2018) 0203, KOM (2018) 0120

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

Finansministeren:

På Økofin vil der være en drøftelse af EU-landenes opfølgning på de

landespecifikke anbefalinger fra 2017 og en særskilt drøftelse af indsatsen med at styrke

produktiviteten.

Jeg vil give et overblik over opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger ved det fælles

samråd med Finansudvalget den 15. marts, og i dag fokusere på drøftelsen om produktivi-

tet.

Produktiviteten er generelt høj i EU, men de fleste EU-lande er udfordret af en relativt lav

produktivitetsvækst. Det er kritisk, fordi demografien i de kommende år vil trække væksten

i Europa ned, og produktiviteten derfor skal drive velstandsudviklingen. At hæve produkti-

viteten er også en stor opgave, som kræver indsats på mange forskellige områder.

Det gælder mere effektiv offentlig administration og velfærd, herunder også offentlige ind-

køb m.v. Og det gælder forbedringer i private virksomheders rammevilkår, herunder for

innovation, adgang til finansiering og gode rammer for insolvens, som understøtter nye og

dynamiske virksomheder.

Der et særligt behov for at styrke konkurrencen i servicesektoren i de fleste EU-lande, så

produktiviteten i denne sektor kan nærme sig niveauet i fremstillingsindustrien. Det gælder

også i Danmark.

Jeg håber derfor, at drøftelsen på Økofin kan bidrage med ideer til at løse udfordringerne,

så vi lærer af hinanden. Det gælder ikke mindst i de aktuelle opgangstider, hvor der burde

være god mulighed for at tage fat om udfordringerne.

694

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

5. Rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens rapport om makroubalanceproceduren



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 50)

Finansministeren:

Økofin skal vedtage rådskonklusioner om Revisionsrettens beretning

om proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Proceduren har til formål at identificere,

forebygge og i givet fald korrigere ubalancer som f.eks. et vedvarende tab af konkurrence-

evne, uholdbart høj privat gæld eller boligprisbobler.

Konklusionerne ventes generelt at støtte rapportens anbefalinger til hvordan Kommissio-

nen kan styrke implementeringen af proceduren. Der er bl.a. opbakning til, at Kommissio-

nen styrker sin kommunikation om analyser af ubalancer. Der er også støtte til, at Kommis-

sionen sikrer en tydeligere kobling mellem de identificerede ubalancer og de landespeci-

fikke anbefalinger.

Rådet opfordrer også Kommissionen til i højere grad at bruge egentlige henstillinger om at

rette op på store ubalancer (bindende krav om handlingsplan m.v.), eller offentligt at for-

klare, hvis man ikke gør det.

Regeringen kan støtte konklusionerne, og der er generelt opbakning til konklusionerne

blandt EU-landene. Kommissionen har en vigtig rolle i at bruge procedurerne, selv om an-

svaret for at nedbringe ubalancerne først og fremmest ligger hos EU-landene selv.

6. Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 19.-20. marts 2018



Godkendelse af fælles EU-holdning

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 55)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

695

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Opdatering af EU’s sortliste



Status

Rådsmøde 3605

–

bilag 1 (samlenotat side 60)

EU-note (15)

–

E 28 (note af 29/1-16 om Kommissionens nye

skattepakke og aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 327 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Til allersidst har jeg en sag, som vi har drøftet nogle gange her i udvalget.

Økofin ventes uden videre drøftelse at vedtage en opdatering af EU-sortlisten. Tre lande

mere har i dialog med Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning givet tilsagn om at

efterleve EU-kriterierne: Bahrain, Marshalløerne og St. Lucia. De tre lande ventes derfor

flyttet fra sortlisten til observationslisten ud fra de kriterier og den proces, som Økofin beslut-

tede i december. Det var helt samme proces, da otte lande i januar blev flyttet fra sortlisten

til observationslisten.

Der ventes ved samme lejlighed taget stilling til en eventuel sortlistning af syv af de otte

orkanramte caribiske lande, som fik længere svarfrist til EU, men som skal vurderes efter

samme kriterier. EU-adfærdskodeksgruppen har foretaget en evaluering af landenes svar,

og tre af de otte lande ventes på den baggrund indplaceret på sortlisten og fire på observa-

tionslisten. Et enkelt land har først svarfrist primo april.

Vi støtter opdateringen. Jeg vil igen understrege, at det i sig selv er positivt, at flere og flere

lande har afgivet tilsagn om at efterleve kriterierne. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at der

følges nøje op på de tilsagn og frister, som landene på observationslisten har givet

–

herefter

i alt 60 lande. Hvis landene ikke lever op til de tilsagn, de har givet, vil de komme tilbage på

sortlisten.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var absurd, at mange lande var kommet af sortli-

sten og på observationslisten alene baseret på udsagn om at ville agere. Han foretrak en

mere håndfast attitude, hvor landene kommer af listen, når de rent faktisk har handlet, og

ikke bare sagt, at de vil gøre det. At fastholde dem på sortlisten vil jo ikke skabe en krigstil-

stand. EU har ind imellem muskler at spille med, og man burde bruge dem her i stedet for at

tage hensigtserklæringer for gode varer.

Rasmus Nordqvist

forstod ikke, hvordan man fra dansk side kunne nikke til en opdatering

af sortlisten uden en yderligere diskussion. Ministeren og hans kolleger burde sætte spørgs-

målstegn ved, om det var godt nok, og om det var rigtigt at gøre det på den måde. Han var i

tvivl om, hvorvidt de lande, der nu var på listen, rent faktisk er de lande, hvor allerflest gem-

mer penge i skattely. Danmark skulle række fingeren i vejret og bede om en ny diskussion

af måden.

Finansministeren

var enig i udvalgets kommentarer, men understregede, at det ikke måtte

være et mål i sig selv, at listen er så lang som muligt. Hans mål var, at sortlisten består af 0

lande og det samme for observationslisten. Man stod i et limbo, hvor flere lande havde sagt,

696

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

at de ville gøre noget, men hvor det nu var vigtigt at bevise en forandring. Da man diskute-

rede oprettelsen af sortlisten, var det ikke alle 28 lande, der klappede i hænderne. Danmark

havde bedt om en substantiel drøftelse og en eventuel revidering af listen, men sagen var

den, at der i sin tid var vedtaget klare kriterier for at gå fra den ene liste til den anden. Når

landene så gjorde det, man havde bedt dem om at gøre, kunne man måske hævde, at man

havde bedt dem om for lidt, men man var nødt til at flytte dem over til observationslisten.

Derfor ville der ikke være nogen særlig drøftelse af det at flytte fra en liste til en anden, for

det var i tråd med de kriterier, der var opstillet. Fra dansk side havde man ønsket skrappere

kriterier, og det ville også være tilgangen i en kommende diskussion om revidering, men så

længe reglerne var, som de var, nyttede det ikke noget at sige, at man ikke skal flytte dem

over. Ministeren glædede sig over, at der var en sortliste, og at en række lande reagerede

på den med tilkendegivelser. Han ville have været langt gladere, hvis der kom handlinger på

bordet, men mente også, at man var kommet langt i diskussionen om skatteunddragelse.

Han havde med stor tilfredshed konstateret, at kommissionsformanden havde taget bladet

for munden og lagt op til en intern diskussion om skatteunddragelse. Det var positivt, at man

ikke bare diskuterede, hvad der skete ude i verden, men også internt i EU.

Søren Søndergaard

mente, at endnu et problem ved listen var, at den ikke indeholdt EU-

lande. Indgik det i regeringens tanker, at grupper af lande kunne lave en skarpere liste

–

eventuelt også med lande uden for EU?

Rasmus Nordqvist

roste regeringen for at have markeret, og han håbede, at det ville blive

prioriteret at komme problemet med skattesnyd til livs. Talte man om, hvordan arbejdet fore-

gik i Adfærdskodeksgruppen? Man havde tidligere diskuteret, hvor åbent et arbejde der

kunne være, og hvor meget kontrol andre kunne føre med gruppen. Kunne man pille ved

noget allerede nu, så man kunne holde ordentligt øje med gruppen. Den virkede lukket.

Finansministeren

svarede, at der ham bekendt ikke var noget, der forhindrede lande i at gå

videre end sortlisten. Hvis man valgte at gå videre, ville noget af det, der er en styrke ved

den nuværende liste, gå tabt. Landene har i mange år individuelt eller i mindre grupper for-

søgt at sætte ind over for skattely, og ca. 10 år tidligere lykkedes det de nordiske lande at få

hul igennem til at lave dobbeltbeskatningsoverenskomster med en række tidligere skattely-

lande. Det lykkedes dog aldrig at få overenskomsterne til at være helt som ønsket, fordi der

ikke stod tilpas mange bag. Ideen var så, at EU gik sammen for at være økonomisk stærk

nok til at lægge et pres. Udenrigsministeren, skatteministen og ministeren selv havde skrevet

til EU og bedt om at få spørgsmålet om skattely med i

EU’s udenrigspolitik,

så man bruger

det i den måde, man agerer over for andre lande på. Ministeren var med på at gå ad flere

forskellige spor, men mente, at noget af styrken ved listen er, at landene er sammen om den.

Man havde derfor ikke dialog med andre lande på et særligt dansk initiativ. Man har sagt, at

landene på observationslisten inden udgang af 2018 skal have indfriet deres løfte. Hvis ikke

de lever op til det, de har lovet, ryger de tilbage på sortlisten.

Adfærdskodeksgruppen havde i øvrigt fået opgaven tildelt af Ministerrådet ud fra bestemte

retningslinjer, og der var faktisk siden den første vedtagelse af listen sket nogle forandringer

i åbenheden, så der nu bliver orienteret om ændringer, der sker undervejs. Ministeren gik

697

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

ind for åbenhed på området og ville også arbejde for mere åbenhed om Adfærdsgruppens

arbejde.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

698

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3606 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 455 (kommenteret dagsorden)

4. Rådshenstilling om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser



Vedtagelse

KOM (2017) 0563

Rådsmøde 3606

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Undervisningsministeren:

Formålet med henstillingen er at styrke kvaliteten af erhvervs-

uddannelser og EUD-elever beskæftigelsesegnethed. Lærlingeuddannelser er det samme

som erhvervsuddannelser i en dansk kontekst. Overgangen fra erhvervsuddannelse til ar-

bejde er lettere, hvis man allerede har erfaring fra livet på en arbejdsplads.

Forslaget skal derfor styrke og udbrede gode modeller for erhvervsuddannelser som den

danske, hvor en stor del af uddannelsen foregår ude i virksomhederne.

Konkret foreslås 14 kriterier for, hvad der udgør gode og effektive erhvervsuddannelser.

Det står naturligvis medlemslandene frit for, om de ønsker at gøre brug af disse kriterier.

Forslaget flugter i meget høj grad med den måde, vi i forvejen har indrettet erhvervsuddan-

nelserne og praktikpladser på i Danmark.

Siden Kommissionen fremsatte henstillingsforslaget i oktober 2017, har den konkrete tekst

været forhandlet blandt medlemslandene. Regeringen kan med glæde konstatere, at for-

slaget i sin nuværende form tager højde for den danske holdning til forslaget. Her kan det

bl.a. nævnes, at:



uddannelsernes kvalitet og fagligheden vægtes stærkt

skolerne ikke nødvendigvis behøver at være en del af praktikpladskontrakten. Det

afspejler situationen i Danmark, hvor praktikpladsaftalen udelukkende er et anlig-

gende mellem eleven og praktikstedet

fastlæggelsen af læringsmål skal ske i henhold til national lovgivning. I Danmark

fastsættes læringsmålene af arbejdsmarkedets parter i dialog med Undervisnings-

ministeriet

sluttelig er udlandsophold i forbindelse med uddannelsen blot en mulighed

–

ikke et krav.



Regeringen støtter henstillingen, som i sin reviderede form afspejler den måde, vi i forvejen

har indrettet erhvervsuddannelsesområdet på i Danmark.

Claus Larsen-Jensen

bad ministeren afkræfte Danske Regioners betragtning om, at der

var tale om en standardisering.

Siden 1970’erne havde der været et europæisk center for

erhvervsuddannelse (Cedefop). Hvad var koblingen til det, og hvad var det nye i det, som

ministeren havde forelagt? Der havde hele tiden været anbefalinger for erhvervsuddannel-

sesområdet. Kom Kommissionen med sit initiativ, fordi erhvervsuddannelsessystemernes

699

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

forskelligheder medvirker til, at ungdomsarbejdsløsheden er ekstremt høj i Sydeuropa og

adskiller sig fra en model som den danske? Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner

med et ikke-EU-land som Serbien eller med f.eks. Italien. Fra dansk side kan man måske

godt lære noget af andres landes systemer, men man er ikke forpligtet til det. Danmark

kunne også inspirere de andre lande.

Han pointerede, at det ikke var nemt at stille krav om udenlandsophold for lærlinge, da det

også hænger sammen med indkomst, men at det på den anden side er vigtigt, at lærlinge

får den mulighed. ERASMUS+ er studenterorienteret, så ville ministeren bidrage til, at man

også så på de økonomiske incitamenter for lærlinge? Lærlinge vil ikke tage af sted, hvis

der ikke er dækning for det arbejdstab, de får.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, at regeringen støttede de mange mærkvær-

dige hensigtserklæringer fra EU

–

ligesom den havde bakket op om en opfordring fra EU

til at sænke valgretsalderen ved kommunale valg, på trods af at det ikke var en del af

regeringens politik. Han mente, at det var vanvittigt at foreslå, at udlandsophold nærmest

skal indgå som et kriterie for en god erhvervsuddannelse. Hvis regeringen skulle tage

egentlig stilling, mente den så, at det var en god idé? Og havde ministeren til hensigt at

foretage lovgivningsmæssige ændringer af de danske erhvervsuddannelser på baggrund

af henstillingen?

Undervisningsministeren

bekræftede over for Claus Larsen-Jensen, at der ikke var tale

om en standardisering af erhvervsuddannelsesområdet i EU. Det var snarere at betragte

som inspiration. I Danmark udsprang erhvervsuddannelserne af et samarbejde mellem

virksomheder, og arbejdsmarkeds parter har stor indflydelse på erhvervsuddannelserne.

Det medvirker til, at det fungerer godt.

Ministeren var enig i, at erhvervsuddannelseselever skal oplyses om de forskellige mulig-

heder

–

inklusive udlandsophold. Ikke alle elever har lyst til et udlandsophold, men flere

end dem, der i dag tager afsted, kunne formentlig få gavn af et ophold. Opholder man sig i

et andet land, får man en bredere viden, sproglige kompetencer etc., og det udgør et stærkt

afsæt til at få et job, når uddannelsen er slut.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at den danske lovgivning ikke ville blive

påvirket af EU-henstillingerne. Der var etableret et stærkt samarbejde

–

også med Dansk

Folkeparti

–

om erhvervsuddannelserne i Danmark, hvor man havde lavet en aftale om en

praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering, så eleverne i folkeskolen fremover skal

have en tilbagemelding på deres praksisfaglige kompetencer. Der var starten på et opgør

med uddannelsessnobberiet, der handler om, at man kun giver eleverne feedback på deres

boglige kompetencer. Man skulle også til at forhandle, hvordan man kan styrke håndværks-

fagene i udskolingen, så eleverne i højere grad kan orientere sig i forhold til deres hånd-

værksmæssige og boglige kompetencer. Det var et nationalt fokus, men andre lande måtte

gerne lade sig inspirere, og man ville gerne samarbejde om det. Der ville som sagt ikke

blive ændret på den danske lovgivning på grundlag af det forelagte, men det betød ikke, at

700

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

man ikke kunne inspirere elever til at tage til udlandet, hvis de kan have gavn af det. Mini-

steren oplyste, at hun for nylig havde lavet en bilateral aftale med den franske under-

visningsminister om at finde måder, hvorpå man kan gøre det lettere for elever og lærere

at tage på tværs af landene for at styrke deres sproglige kompetencer.

Claus Larsen-Jensen

bad om at få nogle tal på fordelingen mellem studenter og lærlin-

geuddannelserne i forhold til ERASMUS+-programmet. Det var til evig frustration, at kun

få fra erhvervsuddannelserne deltager. Det var hans klare opfattelse, at løn spiller en rolle,

idet mange lærlinge også familiemæssige forpligtelser. ERASMUS+ var baseret på frivil-

lighed og var ulønnet, så man kom til at sortere nogle bestemte grupper fra. Derfor skulle

man finde ud af, hvad der skal til for at tiltrække lærlinge. Hvad var overvejelserne om

rådgivning om erhvervsuddannelsessystemet? Tidligere var en række erhvervsuddannel-

sescentre meget aktive rundt om i Europa i deres rådgivning om erhvervsuddannelser, om

hvis man virkelig ville skubbe til noget, skulle man lave en dansk model tilpasset vilkårene

de pågældende steder.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at der var ved at opstå en form for udlandssnobberi: at

en uddannelse ikke kan være ordentlig, med mindre man i minimum et halvt år har gået på

et universitet

–

typisk et inferiørt et

–

i et andet land end Danmark. Han forstod på Claus

Larsen-Jensen, at det handler om at komme ud, selv om man kan gå på et af verdens

bedste universiteter i Danmark. Den holdning abonnerede Kenneth Kristensen Berth ikke

selv på og spurgte, om ministeren var indstillet på at opponere mod udlandssnobberiet og

sige, at man kan få en rigtig god uddannelse i Danmark og ikke skal udenlands for at kunne

være sig selv bekendt?

Claus Larsen-Jensen

tilføjede, at der er også noget, der hedder udlandsforskrækkelse.

Det leverede Kenneth Kristensen Berth i metermål. Formålet var ikke at få alle ud at rejse,

men at slå fast, at man kan blive klogere af at få en indsigt i andre lande, og at forudsæt-

ningen for det er, at man mødes over landegrænser. Kernen er at skabe ligestilling mellem

forskellige gruppe af uddannelsessøgende. Som nyslået student uden en masse forpligtel-

ser er det nemmere at rejse ud, end når man er i starten af 20’erne, har fået en erhvervs-

uddannelse, er vant til at arbejde og tjene penge og måske også har stiftet familie. Det

handlede altså om at skabe nogle gode vilkår for lærlinge.

Rasmus Nordqvist

ville gerne høre, om ministeren var enig i, at det er sundt at komme

ud at møde andre mennesker og i, at det ikke forholder sig sådan, at alle uddannelsesin-

stitutioner i Europa er inferiøre i forhold til de danske.

Undervisningsministeren

henviste til mejeristuddannelsen på Fyn. Det er en fremra-

gende uddannelse på højt teknisk og fagligt niveau og med høj beskæftigelsesprocent.

Eleverne bliver typisk ansat inden for fødevareerhverv, men også i beslægtede erhverv

såsom medicinalindustrien. De har ikke svært ved at få et arbejde, men har de været et

smut om f.eks. Frankrig og fået et indblik i fødevarekulturen der, får de et nyt perspektiv på

701

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 540: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/3-18

20. Europaudvalgsmøde 12/3 2018

deres viden. Det kan ikke være et minus. Begge dele er godt: få dig en fremragende ud-

dannelse på Fyn og brug den eller tag en tur til et andet EU-land og få et europæisk per-

spektiv.

Ministeren slog fast, at mobilitet er ikke var krav i den reviderede tekst. Det var en mulighed,

som man fra dansk side bakkede op om. Hvad angår ERASMUS+-programmet ville man

se på, hvordan man kunne få flere ind, herunder også unge fra euv-området. Det arbejdede

regeringen allerede på. Ministeren kunne sende et uddybende skriftligt svar, hvis der var

et ønske om det.

Ministeren kunne oplyse, at Det Europæiske Center for Udviklingen af Erhvervsuddannelse

(Cedefop) nu lå i Thessaloniki og understøttede Kommissionens og landenes politikudvik-

ling med forskning. Hvis der var et ønske om et skriftligt svar om det arbejde, kunne mini-

steren sørge for det.

Mødet sluttede kl. 12.06

702