Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 526
Offentligt
1872768_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
23. marts 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-541/16
Titel og kort sagsresumé
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-
mark
KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning
ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af
forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-
det for international godskørsel. I stævningen ned-
lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine
forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i
forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at ӎn
cabotagekørsel” kan bestå enten af flere læssesteder
eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM
påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-
kostninger.
KOM gør gældende, at forordningen udtømmende
regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre
cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-
ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-
gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-
steder.
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Processkridt
Dom
Dato
12.04.18
1
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-191/16
Titel og kort sagsresumé
Pisciotti
1. a) Er udleveringsforretninger mellem en med-
lemsstat og et tredjeland et forhold, der uafhængigt
af det konkrete tilfælde aldrig henhører under trak-
taternes materielle anvendelsesområde, således at
det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling i
artikel 18, stk. 1, TEUF ikke skal tages i betragtning
ved en (ordret) anvendelse af en forfatningsmæssig
regel (her: artikel 16, stk. 2, første punktum, i
Grundgesetz [den tyske forfatning, herefter
»GG«]), der kun forbyder udlevering af egne stats-
borgere til tredjelande? b) Såfremt dette spørgsmål
skal besvares bekræftende: Skal spørgsmål 1 besva-
res anderledes, hvis udleveringsforretningen mel-
lem en medlemsstat og Amerikas Forenede Stater
falder ind under udleveringsaftalen mellem Den
Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater?
2. I det omfang anvendelsen af traktaterne ikke på
forhånd er udelukket med hensyn til medlemssta-
ternes udleveringsforretninger med Amerikas For-
enede Stater: Skal artikel 18, stk. 1, TEUF og
Domstolens hertil relevante praksis fortolkes såle-
des, at en medlemsstat på uberettiget vis handler i
strid med forbuddet mod forskelsbehandling i
artikel 18, stk. 1, TEUF, hvis den på grundlag af en
forfatningsmæssig regel (her: GG’s artikel 16, stk.
2, første punktum) i forbindelse med begæring om
udlevering fra tredjelande behandler egne statsbor-
gere og statsborgere fra andre EU-medlemsstater
forskelligt, idet den kun udleverer de sidstnævnte?
3. Såfremt det i de ovenfor nævnte tilfælde besva-
res bekræftende, at der foreligger en tilsidesættelse
af det generelle forbud mod forskelsbehandling i
artikel 18, stk. 1, TEUF: Skal Domstolens praksis
forstås således, at der i et tilfælde som det forelig-
gende, hvor der forud for den kompetente myn-
digheds udleveringstilladelse obligatorisk skal fore-
tages en legalitetskontrol ved en retslig procedure,
hvis konklusion imidlertid kun er bindende for
myndigheden, såfremt udleveringen erklæres for
ulovlig, allerede i forbindelse med en simpel tilside-
sættelse af forbuddet mod forskelsbehandling i
artikel 18, stk. 1, TEUF kan foreligge en kvalifice-
ret tilsidesættelse, eller er en åbenbar tilsidesættelse
påkrævet? 4. Såfremt en åbenbar tilsidesættelse ikke
er påkrævet: Skal Domstolens praksis fortolkes
således, at det må afvises, at der foreligger en til-
strækkelig kvalificeret tilsidesættelse i et tilfælde
som det foreliggende, allerede såfremt den nationa-
le øverste udøvende myndighed, når der ikke findes
nogen retspraksis fra Domstolens side vedrørende
den konkrete situation i sagen (her: den materielle
anvendelse af det generelle forbud mod forskels-
behandlings i artikel 18, stk. 1, TEUF i forbindelse
Interessent
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
10.04.18
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0003.png
med medlemsstaternes udleveringsforretninger
med Amerikas Forenede Stater), som begrundelse
for dens afgørelse kan henvise til overensstemmel-
sen med tidligere afgørelser truffet af nationale
retter i samme sag?
C-320/16
Uber France
Indfører artikel L3124-13 i code des transports (lov
om transport), der er indført ved lov nr. 2014-1104
af 1. oktober 2014 om taxikørsel og chaufførtrans-
port, en ny teknisk og indirekte forskrift, der ved-
rører en eller flere tjenester i informationssamfun-
det som omhandlet i direktiv 98/34/EF 1 af 22.
juni 1998, hvorefter det er krav, at der skal gives
forudgående meddelelse om en sådan forskrift til
Europa-Kommissionen i henhold til dette direktivs
artikel 8, eller er den nævnte forskrift omfattet af
direktiv 2006/123/EF 2 af 12. december 2006 om
tjenesteydelser, hvorefter dette direktiv i henhold
dets artikel 2, litra d), ikke omfatter transportvirk-
somhed?
Banger
1) Skal principperne i Domstolens dom af 7. juli
1992, The Queen mod Immigration Appeal Tribu-
nal og Surinder Singh, ex parte: Secretary of State
for
the
Home
Department
(C-370/90,
EU:C:1992:296), fortolkes således, at en medlems-
stat skal udstede eller alternativt lette meddelelsen
af en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,
der er ugift partner til en unionsborger, der har
udøvet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed til
at arbejde i en anden medlemsstat, og som vender
tilbage med denne partner til den medlemsstat,
hvor personen er statsborger? 2) Er der alternativt
et krav om at udstede eller alternativt lette medde-
lelsen af denne opholdstilladelse i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-
liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område (»direktiv 2004/38«)?
3) Såfremt en afgørelse om at give afslag på en
opholdstilladelse ikke træffes på grundlag af en
grundig undersøgelse af ansøgerens personlige
omstændigheder og ikke er tilstrækkeligt begrundet,
er en sådan afgørelse da ulovlig, idet den overtræ-
der artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38? 4) Er en
national retsforskrift, der hindrer, at en afgørelse
om afslag på at udstede et opholdskort til en per-
son, der gør gældende, at den pågældende er et
udvidet familiemedlem, kan påklages til en ret, i
overensstemmelse med direktiv 2004/38?
National Iranian Tanker Company mod Rådet
for Den Europæiske Union (appel)
Påstande:—Rettens dom af 14. september 2016 i
National Iranian Tanker Company mod Rådet for
Den Europæiske Union (sagT-207/15) ophæves.
Der træffes afgørelse i sagen, herunder navnlig:
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. febru-
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
Dom
10.04.18
C-89/17
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
10.04.18
C-600/16
P
Udenrigsministeriet
GA
10.04.18
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0004.png
ar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning
(BU) 2015/230 af 12. februar 2015 (2) annulleres,
for så vidt som de vedrører appellanten.—
Subsidiært fastslås det, at (a) Artikel 20, stk. 1, litra
c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli
2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, litra
d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.
marts 2012 (4) (som ændret) er uanvendelige på
grund af ulovlighed, i det omfang de Ender anven-
delse over for appellanten.
Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkost-
ninger i nærværende sag og omkostningerne af-
holdt i første instans.
C-668/16
Europa-Kommissionen mod Forbundsrepu-
blikken Tyskland
Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken
Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold
til direktiv 2006/40/EF (1)(klimaanlægsdirektivet)
og direktiv 2007/46/EF (2) (rammedirektivet),
idet den ikke har truffet de fornødne foranstaltnin-
ger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter
kunne blive bragt i overensstemmelse med de
godkendte typer (rammedirektivets artikel 12 og
artikel 30),
idet den ikke har truffet de foran-
staltninger, der er nødvendige for at iværksætte
sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel
5 og 18, i rammedirektivet), og
idet den den 17.
maj 2013 imødekom en ansøgning fra Daimler AG
om udvidelse af den gældende køretøjstype 245G
til køretøjer, for hvilke der allerede før var meddelt
en anden typegodkendelse, som de nye betingelser i
klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på, og
derved har omgået klimaanlægsdirektivet.
- Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Finnair
Sagen vedrører: 1. Skal Montrealkonventionens
artikel 31, stk. 4, fortolkes således, at det foruden
overholdelsen af fristen for at indgive klage er en
forudsætning for at kunne drage luftfartsselskabet
til ansvar, [org. s. 14] at klagen inden for anmeldel-
sesfristen er indgivet skriftligt som omhandlet i
artikel 31, stk. 3? 2. Såfremt det er en forudsætning
for at kunne drage luftfartsselskabet til ansvar, at
klagen indgives inden for fristen og skriftligt, skal
Montrealkonventionens artikel 31, stk. 3, da fortol-
kes således, at kravet om skriftlighed kan opfyldes
ved elektroniske procedurer og også ved registre-
ring af den anmeldte skade i luftfartsselskabets it-
system? 3. Er Montrealkonventionen til hinder for
en fortolkning, hvorefter kravet om skriftlighed må
anses for opfyldt, hvis en repræsentant for luft-
fartsselskabet med flypassagerens vidende optager
skadesanmeldelsen/klagen skriftligt enten på papir
eller elektronisk i luftfartsselskabets system? 4.
Stiller Montrealkonventionens artikel 31 andre
indholdsmæssige krav til
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
GA
11.04.18
C-258/16
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
Dom
12.04.18
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0005.png
klagen, end at luftfartsselskabet skal underrettes om
den opståede skade?
C-550/16
A et S
Skal der i forbindelse med familiesammenføring af
flygtninge ved »uledsaget mindreårig« som om-
handlet i direktivets artikel 2, litra f), også forstås
tredjelandsstatsborger eller en statsløs under 18 år,
som ankommer til en medlemsstats område uden
at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for
den mindreårige ifølge lov eller sædvane, og som
- søger om asyl,
- under asylproceduren på medlemsstatens område
fylder 18 år,
- får meddelt asyl med tilbagevirkende kraft til
ansøgningsdatoen og
- efterfølgende søger om familiesammenføring?
Saras Energía
1) Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en
national ordning for energibesparelsesforpligtelser,
der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en
national energisparefond, der er oprettet i henhold
til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27, forenelig
med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9? 2) Er en
national lovgivning, der fastsætter en mulighed for
at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved
akkreditering af de opnåede besparelser som et
alternativ til bidragene til den nationale energispa-
refond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20,
stk. 6, i direktiv 2012/27? 3) Såfremt det foregåen-
de spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om
den nævnte alternative mulighed for at opfylde
energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med
direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når
denne regels faktiske eksistens afhænger af, at
regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere be-
stemmelser herom? Er den pågældende lovgivning
desuden forenelig med de to nævnte direktivbe-
stemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere
bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?
4) Er en national ordning, der alene anser energile-
verandører i detailleddet for parter, der er bundet
af energibesparelsesforpligtelserne, og ikke energi-
distributørerne, forenelig med direktivets artikel 7,
stk. 1 og 4? 5) Såfremt ovenstående spørgsmål
besvares bekræftende, er det da foreneligt med det
nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at energileve-
randører i detailleddet udpeges som forpligtede
parter, uden at det begrundes, hvorfor energidistri-
butørerne ikke anses for forpligtede parter?
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(appel)
Påstande:— Den appellerede dom ophæves.
Den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt
som den udelukker udgifter på i alt 2 123 199,04
EUR, som Den Tjekkiske Republik har afholdt.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
12.04.18
C-561/16
Energistyrelsen
GA
12.04.18
C-4/17 P
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
12.04.18
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0006.png
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sags-
omkostningerne.
C-107/17
Aviabaltika
1) Skal artikel 4, stk. 5, i direktiv 2002/47/EF
fortolkes således, at medlemsstaterne pålægges en
forpligtelse til at indføre bestemmelser om, at fi-
nansiel sikkerhedsstillelse ikke inkluderes i de tilba-
geværende aktiver efter sikkerhedshaverens insol-
vens (en bank under likvidation)? Er medlemssta-
terne med andre ord forpligtet til at indføre be-
stemmelser om, at en sikkerhedshaver (en bank) de
facto bør kunne opnå fyldestgørelse af sin fordring,
for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed (penge
på en konto i banken og en ret til at gøre krav på
disse penge), selv om fyldestgørelsesgrunden op-
stod efter indledningen af likvidationen af sikker-
hedshaveren (banken)?
2) Skal artikel 4, stk. 1 og 5, i direktiv 2002/47/EF
systematisk fortolkes således, at sikkerhedsstilleren
får ret til at kræve, at sikkerhedshaveren (banken)
primært opnår fyldestgørelse af sine fordringer, for
hvilke der er stillet finansiel sikkerhed (penge på en
konto i banken og en ret til at gøre krav på disse
penge), ved brug af den finansielle sikkerhedsstillel-
se og følgelig, således at sikkerhedshaveren pålæg-
ges en forpligtelse til at opfylde dette krav på trods
af indledningen af likvidation af sikkerhedshave-
ren?
3) Hvis det andet spørgsmål skal besvares benæg-
tende, og sikkerhedsstilleren dækker sikkerhedsha-
verens fordring, for hvilken der er stillet finansiel
sikkerhed, ved brug af sikkerhedsstillerens andre
aktiver,
skal
bestemmelserne
i
direktiv
2002/47/EF, navnlig artikel 4 og 8, fortolkes såle-
des, at sikkerhedsstilleren også burde have været
omfattet af en undtagelse fra ligebehandling af
sikkerhedshaverens (banken) kreditorer ved likvida-
tion, og således, at sikkerhedsstilleren skulle have
forrang for andre kreditorer ved likvidation med
henblik på inddrivelse af den finansielle sikkerheds-
stillelse?
Administration des douanes et droits indirects
et FranceAgriMer
Skal artikel 49 i charteret om grundlæggende ret-
tigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at
en person dømmes for uberettiget at have opnået
eksportrestitutioner ved at have foretaget handlin-
ger eller givet urigtige meddelelser vedrørende
karakteren af de varer, for hvilke der blev ansøgt
om restitutioner, selv om de varer, som den pågæl-
dende faktisk eksporterede, efter en efterfølgende
ændring af reglerne blev berettigede til disse restitu-
tioner?
Swedish Match
Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv
2014/40/EU ugyldige på grund af: I. tilsidesættel-
Finansministeriet
Finanstilsynet
GA
12.04.18
C-115/17
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
12.04.18
C-151/17
Sundheds- og Ældre-
ministeriet
Sikkerhedsstyrelsen
GA
12.04.18
6
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0007.png
se af det almindelige EU-retlige princip om forbud
mod forskelsbehandling II tilsidesættelse af det
almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip III.
tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-
retlige subsidiaritetsprincip IV. tilsidesættelse af
artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) V. til-
sidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og VI. til-
sidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder?
Forenede
sager
C-195/17-
C-203/17,
C-226/17,
C-228/17,
C-254/17,
C-274/17-
C-286/17
og
C-290/17-
C-292/17
Krüsemann e.a. m.fl.
1. Udgør fravær af en væsentlig del af det for gen-
nemførelsen af flyvninger nødvendige personale
hos det transporterende luftfartsselskab på grund
af sygemeldinger en usædvanlig omstændighed som
omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr.
261/2004? Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende: Hvor høj skal fraværsandelen være,
for at det kan lægges til grund, at der foreligger en
sådan omstændighed? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Udgør det spon-
tane fravær af en væsentlig del af det for gennem-
førelsen af flyvninger nødvendige personale hos
det transporterende luftfartsselskab på grund af en
arbejdsretligt og overenskomstretligt ulovlig ar-
bejdsnedlæggelse (»vild strejke«) en usædvanlig
omstændighed som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 261/2004? Såfremt det andet
spørgsmål besvares bekræftende: Hvor høj skal
fraværsandelen være, for at det kan lægges til
grund, at der foreligger en sådan omstændighed? 3.
Såfremt det første eller det andet spørgsmål besva-
res bekræftende: Skal den usædvanlige omstændig-
hed have foreligget for selve den aflyste flyvning,
eller er det transporterende luftfartsselskab beretti-
get til ud fra driftsøkonomiske overvejelser at op-
stille en ny afgangsplan?
PPC Power
Skal formålene med og principperne i direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af direktiv 96/61/EF (herefter »direkti-
vet«), dvs. (i) formålet om at reducere emissioner
takket være teknologiske fremskridt (artikel 1 samt
2. og 20. betragtning), (ii) formålet om at bevare
den økonomiske udvikling og det indre markeds
integritet samt undgå konkurrencefordrejninger (5.
og 7. betragtning), (iii) formålet om at sikre finan-
sielt og økonomisk gunstige betingelser for reduk-
tion af emissioner (artikel 1), retssikkerhedsprin-
cippet i forhold til driftsledere som defineret i
artikel 3, litra f), henset til, at driftsledere i overens-
stemmelse med artikel 9 har ret til at forvente, at
den nationale tildelingsplan ikke ændres senere end
18 måneder inden begyndelsen af den pågældende
periode (dvs. fra den 30.6.2006 med hensyn til
perioden fra 2008 til 2012), (iv) kravet om gratis
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
GA
12.04.18
C-302/17
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
12.04.18
7
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0008.png
tildeling af emissionskvoter (artikel 10), og (v)
retten for de i artikel 13, stk. 3, andet afsnit, om-
handlede personer til at få udstedt emissionskvoter
til erstatning af kvoter, som disse havde, men som
medlemsstaterne [ikke] har annulleret i overens-
stemmelse med artikel 13, stk. 3, første afsnit,
fortolkes således, at de er til hinder for en med-
lemsstats nationale lovgivning, hvorefter driftslede-
re som defineret i direktivets artikel 3, litra f), der er
afgiftspligtige i denne medlemsstat, skal betale en
særlig afgift, (i) hvis retsgrundlag består i, at afgif-
ten pålægges forvaltningen af emissionskvoter (i
tilfælde af manglende brug og salg) uden at tage
højde for, om driftslederen i kraft heraf opnår en
fordel, (ii) såfremt disse emissionskvoter er blevet
tildelt disse driftsledere på grundlag af den nationa-
le tildelingsplan, som medlemsstaten har fremlagt
for Europa-Kommissionen for perioden fra 2008
til 2012 i overensstemmelse med direktivets artikel
9 (dvs. at denne plan er blevet forelagt Europa-
Kommissionen og medlemsstaterne i henhold til
direktivets artikel 9, stk. 1, og ikke er blevet afvist
af Europa-Kommissionen i medfør af direktivets
artikel 9, stk. 3), idet planen i henhold til direktivets
artikel 10 fastsætter, at for den femårsperiode, der
begynder den 1. januar 2008, tildeles 100% af kvo-
terne gratis, (iv) hvor satsen for denne afgift svarer
til 80% af afgiftsgrundlaget for afgiften på emissi-
onskvoter, hvilket fastsættes ud fra summen af det
resultat, der fremkommer ved at multiplicere de
overførte (solgte) emissionskvoter i hver kalender-
måned med emissionskvoternes gennemsnitlige
markedspris i kalendermåneden forud for den
måned, hvor overdragelsen er sket, og det resultat,
der fremkommer ved at multiplicere de ikke-
anvendte emissionskvoter med emissionskvoternes
gennemsnitlige markedspris i det pågældende ka-
lenderår, og (v) hvor de gennemsnitlige markeds-
priser beregnes som det simple aritmetiske gen-
nemsnit af priserne for dagens sidste børstransakti-
on (dvs. at afgiften ikke afhænger af emissionskvo-
ternes faktiske salgspris)?
C-323/17
People Over Wind et Sweetman
Om og under hvilke omstændigheder afhjælpende
foranstaltninger kan tages i betragtning ved gen-
nemførelsen af en undersøgelse af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten i henhold til habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3?
Valcheva
Skal begrebet »samværsret« i artikel 1, stk. 2, litra a),
og artikel 2, nr. 10), i Rådets forordning (EF) n r.
2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-
ser i ægteskabssager og i sager vedrørende foræl-
dreansvar fortolkes således, at det ikke kun omfat-
ter samværet mellem forældrene og barnet, men
også samværet med andre slægtninge end forældre-
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
12.04.18
C-335/17
Børne- og Social-
ministeriet
GA
12.04.18
8
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 526: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/3-18
1872768_0009.png
ne, nemlig bedsteforældrene?
9