Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 504
Offentligt
1869181_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
16. marts 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-551/16
Titel og kort sagsresumé
Klein Schiphorst
Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i
artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,
henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet
med og indholdet af forordningen og personers og
arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en
ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af
en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med
mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv
opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-
digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en
konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-
lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes
skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er
tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.
883/2004?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Styrelsen for arbejds-
marked og
rekruttering
Processkridt
Dom
Dato
21.03.18
1
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-187/16
Titel og kort sagsresumé
Europa-Kommissionen mod Republikken
Østrig
Påstande: 1) Det fastslås, at Republikken Østrig har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 og
56 TEUF, henholdsvis artikel 4, sammenholdt med
artikel 11-37 i direktiv 92/50/EØF (1) og artikel
14, 20 og 23-55 i direktiv 2004/18/EF (2), for så
vidt som
den har tildelt tjenesteydelseskontrak-
ter vedrørende fremstilling af visse dokumenter,
såsom pas med chips, nødpas, opholdstilladelser,
identitetskort, pyrotekniske tilladelser, kørekort i
kreditkortformat og registreringsattester i kredit-
kortformat under og over de i direktiv 92/50/EØF
og direktiv 2004/18/EF gældende tærskler i perio-
den før og efter gennemførelsen af direktiv
2004/18/EF direkte til Österreichische Staats-
druckerei GmbH, og
den har opretholdt natio-
nale bestemmelser, navnlig § 2, stk. 3, i forbunds-
lov om ændring af Österreichische Staatsdruckereis
retsforhold, som forpligter de ordregivende myn-
digheder til udelukkende at tildele disse tjeneste-
ydelseskontrakter udelukkende til Österreichische
Staatsdruckerei GmbH. 2) Republikken Østrig
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Garlsson Real Estate e.a.
Sagen vedrører: 1. Er bestemmelsen i artikel 50 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-
de rettigheder, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægs-
protokol nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol og natio-
nal lovgivning, til hinder for at indlede en forvalt-
ningsretlig sag, som vedrører et forhold (ulovlig
adfærd i form af kursmanipulation), for hvilket den
samme person allerede er blevet domfældt ved en
endelig dom? 2. Kan den nationale ret anvende de
EU-retlige principper direkte med hensyn til prin-
cippet ne bis in idem på grundlag af chartrets arti-
kel 50, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægsprotokol
nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og national lovgiv-
ning?
Di Puma m.fl.
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 50 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at en endelig konstatering af, at
den adfærd, der udgør den strafferetlige overtræ-
delse, ikke foreligger, er til hinder for, at der
uden
behov for yderligere vurderinger foretaget af den
nationale ret
indledes eller fortsættes endnu en
retsforfølgelse for samme forhold med henblik på
at pålægge sanktioner, der henset til deres karakter
og strenghed skal kvalificeres som strafferetlige?
Interessent
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
20.03.18
C-537/16
Finansministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Finanstilsynet
Dom
20.03.18
C-596/16
og C-
597/16
Justitsministeriet
Dom
20.03.18
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0003.png
2) Skal den nationale ret ved vurdering af, hvorvidt
sanktionerne er effektive, rimelige og præventive,
tage højde for strafgrænserne i direktiv
2014/57/EU med hensyn til konstateringen af
tilsidesættelse af princippet ne bis in idem som
fastlagt i artikel 50 i Den Europæiske Unions char-
ter om grundlæggende rettigheder?
C-12/17
Dicu
Sagen vedrører: Skal artikel 7 i direktiv
2003/88/EF fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som ved fastlæggelsen
af en arbejdstagers ferieperiode ikke medregner en
periode med forældreorlov i forbindelse med et
barn under 2 år som faktisk arbejdstid?
Beskæftigelsesministeriet
Moderniseringsstyrelsen
GA
20.03.18
Forenede
sager C-
688/15 og
C-109/16
Anisimovienė e.a. m.fl.
Sagen vedrører: 1. Skal indskudsdirektivet fortolkes
således, at penge, der hæves med personernes
samtykke, eller som af disse personer selv overfø-
res til eller indbetales på en konto, der var blevet
åbnet i et kreditinstituts navn i et andet kreditinsti-
tut, kan anses for et indskud i henhold til direkti-
vet? 2. Skal indskudsdirektivets artikel 7, stk. 1,
sammenholdt med artikel 8, stk. 3, forstås således,
at der skal ske udbetaling i henhold til en indskuds-
garanti op til det beløb, der er fastsat i artikel 7, stk.
1, til alle personer, hvis fordring kan fastslås inden
den dato, hvor den i indskudsdirektivets artikel 1,
stk. 3, nr. i) og ii), omhandlede afgørelse eller ken-
delse afsiges? 3. Hvad angår indskudsdirektivet er
definitionen af en »almindelig bankforretning« da
relevant for fortolkningen af indskudsbegrebet som
et indestående, der hidrører fra bankforretninger?
Skal definitionen også tages i betragtning ved for-
tolkningen af begrebet indskud i nationale retlige
foranstaltninger, der har gennemført indskudsdi-
rektivet? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares
bekræftende, hvorledes skal begrebet almindelig
bankforretning i indskudsdirektivets artikel 1, nr.
1), da forstås og fortolkes:(a) hvilke bankforretnin-
ger bør anses for almindelige, eller hvilke kriterier
bør danne grundlag for afgørelsen af, om en be-
stemt bankforretning er en almindelig bankforret-
ning? (b) skal begrebet almindelig bankforretning
vurderes under hensyn til formålet med de gen-
nemførte bankforretninger eller til de parter, hvor-
imellem sådanne bankforretninger foretages? (c)
skal indskudsbegrebet som et indestående, der
hidrører fra almindelige bankforretninger, i ind-
skudsdirektivet fortolkes således, at det kun omfat-
ter tilfælde, hvor alle de forretninger, der fører til et
sådant indskud, kan anses foralmindelige? 5. Hvad
angår penge, der ikke er omfattet af indskudsdefini-
tionen i indskudsdirektivet, men hvor medlemssta-
ten har valgt at gennemføre indskudsdirektivet og
investordirektivet i national ret på en sådan måde,
Finanstilsynet
Dom
22.03.18
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0004.png
at penge, hvorpå indskyderen har en fordring, der
hidrører fra et kreditinstituts pligt til at yde investe-
ringsservice, også anses for et indskud, kan dæk-
ningen for indskud da kun anvendes efter, at det er
blevet fastslået, at kreditinstituttet i et bestemt
tilfælde har handlet som et investeringsselskab, og
det fik overført penge medhenblik på investerings-
virksomhed/-aktiviteter i den i investordirektivet
og MiFID omhandlede forstand?
C-96/16
og C-
94/17
Escobedo Cortés
Sagen vedrører: 1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1,
litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv
93/13 til hinder for en retspraksis, hvorefter et
vilkår i en låneaftale, der fastsætter en morarente-
sats, som indebærer en strafrente på mere end 2%
af den ordinære, årlige rente, der er fastsat i aftalen,
udgør en uforholdsmæssigt stor godtgørelse, der
pålægges den forbruger, som har opfyldt sine beta-
lingsforpligtelser for sent, og dermed er urimeligt?
2) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget
til] og artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7,
stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for en retspraksis,
som ved vurderingen af, at et vilkår i en låneaftale,
hvorved fastsættes morarenter, er urimeligt, fast-
sætter genstanden for kontrollen heraf til at være
den yderligere omkostning, som denne rentetype
medfører i forhold til de ordinære renter, da de
udgør »en uforholdsmæssig stor godtgørelse, der er
pålagt en forbruger, som ikke har overholdt sine
forpligtelser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret
erklæres urimeligt, er, at strafrenterne ophæves
fuldstændigt, hvorfor alene de ordinære renter
fortsat påløber, indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Så-
fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal konstateringen af, at et vilkår, hvorved mora-
rentesatsen fastsættes, er ugyldigt, fordi det er
urimeligt, have andre virkninger, for at disse bliver
forenelige med direktiv 93/13, som f.eks. den
fuldstændige ophævelse af, at både ordinære renter
og morarenter påløber, når låntager har tilsidesat
sin betalingsforpligtelse i forhold til afdrag inden
for de i kontrakten fastsatte frister, eller at de lov-
bestemte renter påløber?
Rasool
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 3, litra o), i direktivet
om betalingstjenester i det indre marked (direktiv
2007/64/EF) fortolkes således, at en mulighed i en
statsligt koncessioneret spillehal for at hæve kon-
tanter i en pengeautomat, som samtidig er en pen-
gevekselautomat, med EC-kort og pinkode, idet
den bank- og kontotekniske afvikling foretages af
en ekstern tjenesteyder (»netoperatør«), og udbeta-
lingen til kunden først sker, når netoperatøren efter
at have kontrolleret, om der er dækning på konto-
en, sender en autoriseringskode til terminalen,
mens spillehalsoperatøren kun fylder den multi-
funktionelle pengevekselautomat op med kontanter
Justitsministeriet
GA
22.03.18
C-568/16
Skatteministeriet
Erhvervsministeriet
Finanstilsynet
Dom
22.03.18
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0005.png
og fra den hævende kundes bank modtager en
kreditnota på det hævede beløb, udgør en aktivitet
som omhandlet i direktivets artikel 3, litra o), som
dermed ikke kræver tilladelse? 2. Såfremt den i det
første spørgsmål beskrevne aktivitet ikke udgør en
aktivitet som omhandlet i artikel 3, litra o): Skal
artikel 3, litra e), i direktiv 2007/64/EF fortolkes
således, at den i det første spørgsmål beskrevne
mulighed for at hæve kontanter med pinkode er en
aktivitet som omhandlet i denne bestemmelse, når
der samtidig med kontanthævningen genereres en
værdikupon på 20 EUR, som skal indløses hos
spillehallens tilsynspersonale med henblik på at
kaste mønter i en spilleautomat? Såfremt den i det
første og det andet spørgsmål beskrevne aktivitet
ikke udgør en aktivitet, som ved artikel 3, litra o),
og/eller litra e), er undtaget fra direktivets anven-
delsesområde: 3a. Skal nr. 2) i bilaget til direktiv
2007/64/EF fortolkes således, at den aktivitet,
som er beskrevet i det første og det andet spørgs-
mål, og som operatøren af spillehallen udfører, er
en betalingstjeneste, som kræver tilladelse, selv om
operatøren af spillehallen ikke fører en konto for
den kunde, som hæver penge? 3b. Skal artikel 4 i
direktiv 2007/64/EF fortolkes således, at den
aktivitet, som er beskrevet i det første og det andet
spørgsmål, og som operatøren af spillehallen udfø-
rer, er en betalingstjeneste som omhandlet i denne
bestemmelse, hvis operatøren af spillehallen stiller
denne service gratis til rådighed? Såfremt Domsto-
len anser den beskrevne aktivitet for en betalings-
tjeneste, som kræver tilladelse: 4. Skal EU-retten og
direktivet om betalingstjenester i det indre marked
fortolkes således, at de er til hinder for en straffe-
retlig sanktionering af driften af en EC-
kontantterminal i et tilfælde med de foreliggende
karakteristika, hvis tilsvarende EC-terminaler er
blevet drevet eller fortsat drives uden tilladelse i
talrige statsligt koncessionerede spillehaller samt i
statsligt koncessionerede og til dels også statsdrev-
ne spillecasinoer, og den kompetente tilladelses- og
tilsynsmyndighed ikke gør indvendinger imod
dette? I tilfælde af, at også fjerde spørgsmål besva-
res benægtende: 5. Skal direktivet om betalingstje-
nesteydelser og de EU-retlige principper om rets-
sikkerhed og retsklarhed samt chartrets artikel 17
fortolkes således, at de i et tilfælde med de forelig-
gende karakteristika er til hinder for en myndig-
heds- og retspraksis, som anordner, at de pengebe-
løb tilfalder statskassen (»fortabes«), som operatø-
ren af spillehallen via en tjenesteydelse fra netope-
ratøren har modtaget fra bankkunderne, som med
EC-kort og pinkode har hævet de kontanter
og/eller værdikuponer til spil på spilleautomater,
som han har påfyldt, selv om alle kreditnotaer kun
svarer til de beløb, som kunderne har modtaget i
kontanter og værdikuponer til at spille med via
automaten?
5
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0006.png
Forenede
sager C-
47/17 og
C-48/17
X m.fl.
Sagen vedrører: 1) Skal den anmodede medlemsstat
henset til formålet med samt indholdet og omfan-
get af Dublin-forordningen og proceduredirektivet
reagere inden to uger efter modtagelse af anmod-
ningen om fornyet behandling som omhandlet i
gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2? 2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,
er det da den frist på højst en måned, der er om-
handlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning nr.
343/2003 (nu artikel 25, stk. 1, i Dublin-
forordningen), der gælder, når henses til gennemfø-
relsesforordningens artikel 5, stk. 2, sidste punk-
tum? 3) Såfremt det første og det andet spørgsmål
besvares benægtende, har den anmodede medlems-
stat da på grundlag af ordet »bestræber« i gennem-
førelsesforordningens artikel 5, stk. 2, en rimelig
frist til at reagere på anmodningen om fornyet
behandling? 4) Såfremt der faktisk er tale om en
rimelig frist, inden for hvilken den anmodede med-
lemsstat i henhold til gennemførelsesforordningens
artikel 5, stk. 2, skal reagere på anmodningen om
fornyet behandling, er der da stadig tale om en
rimelig frist, når der som i den foreliggende sag er
forløbet lidt overseks måneder? Såfremt dette
spørgsmål besvares benægtende, hvad forstås der
da ved en rimelig frist? 5) Hvilke konsekvenser har
det, såfremt den anmodede medlemsstat ikke inden
for to uger, en måned eller en rimelig frist reagerer
på anmodningen om fornyet behandling? Er den
anmodende medlemsstat da ansvarlig for den ma-
terielle behandling af udlændingens asylansøgning,
eller er det den anmodede medlemsstat, som er
ansvarlig? 6) Såfremt der må gås ud fra, at den
anmodede medlemsstat bliver ansvarlig for den
materielle behandling af asylansøgningen, fordi den
ikke har reageret rettidigt på anmodningen om
fornyet behandling som omhandlet i gennemførel-
sesforordningens artikel 5, stk. 2, inden for hvilken
frist skal den anmodende medlemsstat, i dette
tilfælde sagsøgte, gøre udlændingen bekendt her-
med?
De Capitani mod Parlamentet
Påstande:
Europa-Parlamentets
afgørelse
A(2015)4931 af 8. juli 2015 om afslag på fuld akt-
indsigt i dokumenterne LIBE-2013-0091-02 og
LIBE-2013-0091-03, der er knyttet til forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde
og Uddannelse på Retshåndhævelsesområdet (Eu-
ropol) og om ophævelse af afgørelse
2009/371/RIA og 2005/681/RIA, annulleres.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens om-
kostninger, herunder eventuelle intervenerende
parters omkostninger.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
22.03.18
T-540/15
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
22.03.18
6
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18
1869181_0007.png
T-80/16
Shire Pharmaceuticals Ireland mod EMA
Påstande:
Det Europæiske Lægemiddelagenturs
afgørelse af 15. december 2015, som blev meddelt
sagsøgeren den 18. december 2015, om nægtelse af
at validere en ansøgning i henhold til forordning
(EF) nr. 141/2000 (1) om udpegelse som lægemid-
del til sjældne sygdomme annulleres.
Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Stavytskyi mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af
4. marts 2016 om ændring af afgørelse
2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger
over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine samt Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4.
marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU)
nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over
for visse personer, enheder og organer på baggrund
af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som
disse retsakter opretholder sagsøgeren på listen
over personer og enheder, der er omfattet af re-
striktive foranstaltninger.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Lægemiddelstyrelsen
Dom
22.03.18
T-242/16
Udenrigsministeriet
Dom
22.03.18
7