EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 504
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. marts 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-551/16

Titel og kort sagsresumé

Klein Schiphorst

Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i

artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,

henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet

med og indholdet af forordningen og personers og

arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en

ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af

en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med

mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv

opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-

digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en

konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-

lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes

skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er

tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.

883/2004?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for arbejds-

marked og

rekruttering

Processkridt

Dom

Dato

21.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-187/16

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken

Østrig

Påstande: 1) Det fastslås, at Republikken Østrig har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 og

56 TEUF, henholdsvis artikel 4, sammenholdt med

artikel 11-37 i direktiv 92/50/EØF (1) og artikel

14, 20 og 23-55 i direktiv 2004/18/EF (2), for så

vidt som

—

den har tildelt tjenesteydelseskontrak-

ter vedrørende fremstilling af visse dokumenter,

såsom pas med chips, nødpas, opholdstilladelser,

identitetskort, pyrotekniske tilladelser, kørekort i

kreditkortformat og registreringsattester i kredit-

kortformat under og over de i direktiv 92/50/EØF

og direktiv 2004/18/EF gældende tærskler i perio-

den før og efter gennemførelsen af direktiv

2004/18/EF direkte til Österreichische Staats-

druckerei GmbH, og

—

den har opretholdt natio-

nale bestemmelser, navnlig § 2, stk. 3, i forbunds-

lov om ændring af Österreichische Staatsdruckereis

retsforhold, som forpligter de ordregivende myn-

digheder til udelukkende at tildele disse tjeneste-

ydelseskontrakter udelukkende til Österreichische

Staatsdruckerei GmbH. 2) Republikken Østrig

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Garlsson Real Estate e.a.

Sagen vedrører: 1. Er bestemmelsen i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-

de rettigheder, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægs-

protokol nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol og natio-

nal lovgivning, til hinder for at indlede en forvalt-

ningsretlig sag, som vedrører et forhold (ulovlig

adfærd i form af kursmanipulation), for hvilket den

samme person allerede er blevet domfældt ved en

endelig dom? 2. Kan den nationale ret anvende de

EU-retlige principper direkte med hensyn til prin-

cippet ne bis in idem på grundlag af chartrets arti-

kel 50, fortolket i lyset af artikel 4 i tillægsprotokol

nr. 7 til EMRK, praksis herom fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og national lovgiv-

ning?

Di Puma m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 50 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at en endelig konstatering af, at

den adfærd, der udgør den strafferetlige overtræ-

delse, ikke foreligger, er til hinder for, at der

–

uden

behov for yderligere vurderinger foretaget af den

nationale ret

–

indledes eller fortsættes endnu en

retsforfølgelse for samme forhold med henblik på

at pålægge sanktioner, der henset til deres karakter

og strenghed skal kvalificeres som strafferetlige?

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

20.03.18

C-537/16

Finansministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

20.03.18

C-596/16

og C-

597/16

Justitsministeriet

Dom

20.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

2) Skal den nationale ret ved vurdering af, hvorvidt

sanktionerne er effektive, rimelige og præventive,

tage højde for strafgrænserne i direktiv

2014/57/EU med hensyn til konstateringen af

tilsidesættelse af princippet ne bis in idem som

fastlagt i artikel 50 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder?

C-12/17

Dicu

Sagen vedrører: Skal artikel 7 i direktiv

2003/88/EF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som ved fastlæggelsen

af en arbejdstagers ferieperiode ikke medregner en

periode med forældreorlov i forbindelse med et

barn under 2 år som faktisk arbejdstid?

Beskæftigelsesministeriet

Moderniseringsstyrelsen

20.03.18

Forenede

sager C-

688/15 og

C-109/16

Anisimovienė e.a. m.fl.

Sagen vedrører: 1. Skal indskudsdirektivet fortolkes

således, at penge, der hæves med personernes

samtykke, eller som af disse personer selv overfø-

res til eller indbetales på en konto, der var blevet

åbnet i et kreditinstituts navn i et andet kreditinsti-

tut, kan anses for et indskud i henhold til direkti-

vet? 2. Skal indskudsdirektivets artikel 7, stk. 1,

sammenholdt med artikel 8, stk. 3, forstås således,

at der skal ske udbetaling i henhold til en indskuds-

garanti op til det beløb, der er fastsat i artikel 7, stk.

1, til alle personer, hvis fordring kan fastslås inden

den dato, hvor den i indskudsdirektivets artikel 1,

stk. 3, nr. i) og ii), omhandlede afgørelse eller ken-

delse afsiges? 3. Hvad angår indskudsdirektivet er

definitionen af en »almindelig bankforretning« da

relevant for fortolkningen af indskudsbegrebet som

et indestående, der hidrører fra bankforretninger?

Skal definitionen også tages i betragtning ved for-

tolkningen af begrebet indskud i nationale retlige

foranstaltninger, der har gennemført indskudsdi-

rektivet? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares

bekræftende, hvorledes skal begrebet almindelig

bankforretning i indskudsdirektivets artikel 1, nr.

1), da forstås og fortolkes:(a) hvilke bankforretnin-

ger bør anses for almindelige, eller hvilke kriterier

bør danne grundlag for afgørelsen af, om en be-

stemt bankforretning er en almindelig bankforret-

ning? (b) skal begrebet almindelig bankforretning

vurderes under hensyn til formålet med de gen-

nemførte bankforretninger eller til de parter, hvor-

imellem sådanne bankforretninger foretages? (c)

skal indskudsbegrebet som et indestående, der

hidrører fra almindelige bankforretninger, i ind-

skudsdirektivet fortolkes således, at det kun omfat-

ter tilfælde, hvor alle de forretninger, der fører til et

sådant indskud, kan anses foralmindelige? 5. Hvad

angår penge, der ikke er omfattet af indskudsdefini-

tionen i indskudsdirektivet, men hvor medlemssta-

ten har valgt at gennemføre indskudsdirektivet og

investordirektivet i national ret på en sådan måde,

Finanstilsynet

Dom

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

at penge, hvorpå indskyderen har en fordring, der

hidrører fra et kreditinstituts pligt til at yde investe-

ringsservice, også anses for et indskud, kan dæk-

ningen for indskud da kun anvendes efter, at det er

blevet fastslået, at kreditinstituttet i et bestemt

tilfælde har handlet som et investeringsselskab, og

det fik overført penge medhenblik på investerings-

virksomhed/-aktiviteter i den i investordirektivet

og MiFID omhandlede forstand?

C-96/16

og C-

94/17

Escobedo Cortés

Sagen vedrører: 1) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1,

litra e), i bilaget til] og artikel 4, stk. 1, i direktiv

93/13 til hinder for en retspraksis, hvorefter et

vilkår i en låneaftale, der fastsætter en morarente-

sats, som indebærer en strafrente på mere end 2%

af den ordinære, årlige rente, der er fastsat i aftalen,

udgør en uforholdsmæssigt stor godtgørelse, der

pålægges den forbruger, som har opfyldt sine beta-

lingsforpligtelser for sent, og dermed er urimeligt?

2) Er artikel 3 hvad angår [punkt 1, litra e), i bilaget

til] og artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7,

stk. 1, i direktiv 93/13 til hinder for en retspraksis,

som ved vurderingen af, at et vilkår i en låneaftale,

hvorved fastsættes morarenter, er urimeligt, fast-

sætter genstanden for kontrollen heraf til at være

den yderligere omkostning, som denne rentetype

medfører i forhold til de ordinære renter, da de

udgør »en uforholdsmæssig stor godtgørelse, der er

pålagt en forbruger, som ikke har overholdt sine

forpligtelser«, og fastslår, at følgen af, at vilkåret

erklæres urimeligt, er, at strafrenterne ophæves

fuldstændigt, hvorfor alene de ordinære renter

fortsat påløber, indtil lånet er tilbagebetalt? 3) Så-

fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

skal konstateringen af, at et vilkår, hvorved mora-

rentesatsen fastsættes, er ugyldigt, fordi det er

urimeligt, have andre virkninger, for at disse bliver

forenelige med direktiv 93/13, som f.eks. den

fuldstændige ophævelse af, at både ordinære renter

og morarenter påløber, når låntager har tilsidesat

sin betalingsforpligtelse i forhold til afdrag inden

for de i kontrakten fastsatte frister, eller at de lov-

bestemte renter påløber?

Rasool

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 3, litra o), i direktivet

om betalingstjenester i det indre marked (direktiv

2007/64/EF) fortolkes således, at en mulighed i en

statsligt koncessioneret spillehal for at hæve kon-

tanter i en pengeautomat, som samtidig er en pen-

gevekselautomat, med EC-kort og pinkode, idet

den bank- og kontotekniske afvikling foretages af

en ekstern tjenesteyder (»netoperatør«), og udbeta-

lingen til kunden først sker, når netoperatøren efter

at have kontrolleret, om der er dækning på konto-

en, sender en autoriseringskode til terminalen,

mens spillehalsoperatøren kun fylder den multi-

funktionelle pengevekselautomat op med kontanter

Justitsministeriet

22.03.18

C-568/16

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

Dom

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

og fra den hævende kundes bank modtager en

kreditnota på det hævede beløb, udgør en aktivitet

som omhandlet i direktivets artikel 3, litra o), som

dermed ikke kræver tilladelse? 2. Såfremt den i det

første spørgsmål beskrevne aktivitet ikke udgør en

aktivitet som omhandlet i artikel 3, litra o): Skal

artikel 3, litra e), i direktiv 2007/64/EF fortolkes

således, at den i det første spørgsmål beskrevne

mulighed for at hæve kontanter med pinkode er en

aktivitet som omhandlet i denne bestemmelse, når

der samtidig med kontanthævningen genereres en

værdikupon på 20 EUR, som skal indløses hos

spillehallens tilsynspersonale med henblik på at

kaste mønter i en spilleautomat? Såfremt den i det

første og det andet spørgsmål beskrevne aktivitet

ikke udgør en aktivitet, som ved artikel 3, litra o),

og/eller litra e), er undtaget fra direktivets anven-

delsesområde: 3a. Skal nr. 2) i bilaget til direktiv

2007/64/EF fortolkes således, at den aktivitet,

som er beskrevet i det første og det andet spørgs-

mål, og som operatøren af spillehallen udfører, er

en betalingstjeneste, som kræver tilladelse, selv om

operatøren af spillehallen ikke fører en konto for

den kunde, som hæver penge? 3b. Skal artikel 4 i

direktiv 2007/64/EF fortolkes således, at den

aktivitet, som er beskrevet i det første og det andet

spørgsmål, og som operatøren af spillehallen udfø-

rer, er en betalingstjeneste som omhandlet i denne

bestemmelse, hvis operatøren af spillehallen stiller

denne service gratis til rådighed? Såfremt Domsto-

len anser den beskrevne aktivitet for en betalings-

tjeneste, som kræver tilladelse: 4. Skal EU-retten og

direktivet om betalingstjenester i det indre marked

fortolkes således, at de er til hinder for en straffe-

retlig sanktionering af driften af en EC-

kontantterminal i et tilfælde med de foreliggende

karakteristika, hvis tilsvarende EC-terminaler er

blevet drevet eller fortsat drives uden tilladelse i

talrige statsligt koncessionerede spillehaller samt i

statsligt koncessionerede og til dels også statsdrev-

ne spillecasinoer, og den kompetente tilladelses- og

tilsynsmyndighed ikke gør indvendinger imod

dette? I tilfælde af, at også fjerde spørgsmål besva-

res benægtende: 5. Skal direktivet om betalingstje-

nesteydelser og de EU-retlige principper om rets-

sikkerhed og retsklarhed samt chartrets artikel 17

fortolkes således, at de i et tilfælde med de forelig-

gende karakteristika er til hinder for en myndig-

heds- og retspraksis, som anordner, at de pengebe-

løb tilfalder statskassen (»fortabes«), som operatø-

ren af spillehallen via en tjenesteydelse fra netope-

ratøren har modtaget fra bankkunderne, som med

EC-kort og pinkode har hævet de kontanter

og/eller værdikuponer til spil på spilleautomater,

som han har påfyldt, selv om alle kreditnotaer kun

svarer til de beløb, som kunderne har modtaget i

kontanter og værdikuponer til at spille med via

automaten?

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

Forenede

sager C-

47/17 og

C-48/17

X m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal den anmodede medlemsstat

henset til formålet med samt indholdet og omfan-

get af Dublin-forordningen og proceduredirektivet

reagere inden to uger efter modtagelse af anmod-

ningen om fornyet behandling som omhandlet i

gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

er det da den frist på højst en måned, der er om-

handlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning nr.

343/2003 (nu artikel 25, stk. 1, i Dublin-

forordningen), der gælder, når henses til gennemfø-

relsesforordningens artikel 5, stk. 2, sidste punk-

tum? 3) Såfremt det første og det andet spørgsmål

besvares benægtende, har den anmodede medlems-

stat da på grundlag af ordet »bestræber« i gennem-

førelsesforordningens artikel 5, stk. 2, en rimelig

frist til at reagere på anmodningen om fornyet

behandling? 4) Såfremt der faktisk er tale om en

rimelig frist, inden for hvilken den anmodede med-

lemsstat i henhold til gennemførelsesforordningens

artikel 5, stk. 2, skal reagere på anmodningen om

fornyet behandling, er der da stadig tale om en

rimelig frist, når der som i den foreliggende sag er

forløbet lidt overseks måneder? Såfremt dette

spørgsmål besvares benægtende, hvad forstås der

da ved en rimelig frist? 5) Hvilke konsekvenser har

det, såfremt den anmodede medlemsstat ikke inden

for to uger, en måned eller en rimelig frist reagerer

på anmodningen om fornyet behandling? Er den

anmodende medlemsstat da ansvarlig for den ma-

terielle behandling af udlændingens asylansøgning,

eller er det den anmodede medlemsstat, som er

ansvarlig? 6) Såfremt der må gås ud fra, at den

anmodede medlemsstat bliver ansvarlig for den

materielle behandling af asylansøgningen, fordi den

ikke har reageret rettidigt på anmodningen om

fornyet behandling som omhandlet i gennemførel-

sesforordningens artikel 5, stk. 2, inden for hvilken

frist skal den anmodende medlemsstat, i dette

tilfælde sagsøgte, gøre udlændingen bekendt her-

med?

De Capitani mod Parlamentet

Påstande:

Europa-Parlamentets

afgørelse

A(2015)4931 af 8. juli 2015 om afslag på fuld akt-

indsigt i dokumenterne LIBE-2013-0091-02 og

LIBE-2013-0091-03, der er knyttet til forslaget til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde

og Uddannelse på Retshåndhævelsesområdet (Eu-

ropol) og om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens om-

kostninger, herunder eventuelle intervenerende

parters omkostninger.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

22.03.18

T-540/15

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.03.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 504: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/3-18

T-80/16

Shire Pharmaceuticals Ireland mod EMA

Påstande:

—

Det Europæiske Lægemiddelagenturs

afgørelse af 15. december 2015, som blev meddelt

sagsøgeren den 18. december 2015, om nægtelse af

at validere en ansøgning i henhold til forordning

(EF) nr. 141/2000 (1) om udpegelse som lægemid-

del til sjældne sygdomme annulleres.

—

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Stavytskyi mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af

4. marts 2016 om ændring af afgørelse

2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine samt Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4.

marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU)

nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund

af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som

disse retsakter opretholder sagsøgeren på listen

over personer og enheder, der er omfattet af re-

striktive foranstaltninger.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.03.18

T-242/16

Udenrigsministeriet

Dom

22.03.18