EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 490: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 417, om tilladelse til erhvervelse af fritidsbolig i Danmark efter erhvervelseslovens § 1 og sommerhuslovens § 8 er efterkommet, fra justitsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 490
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. marts 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0030-0790

653995

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 490: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 417, om tilladelse til erhvervelse af fritidsbolig i Danmark efter erhvervelseslovens § 1 og sommerhuslovens § 8 er efterkommet, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om tilladelse til erhvervelse af fri-

tidsbolig i Danmark efter erhvervelseslovens § 1 og sommerhus-

lovens § 8 er efterkommet, hvor ønsket fra ansøgeren har været et

andet end at sikre ansøgers permanente rådighedsret over ejen-

dommen?”

Svar:

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i

Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum

af i alt 5 år, kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve fast ejendom her

i landet.

Formålet med erhvervelsesreglerne er at give personer, der opfylder lovens

bopælsbetingelse, fortrinsret til at købe fast ejendom her i landet. Det er med

afsæt heri, at Justitsministeriet efter praksis giver tilladelse til køb af sekun-

dærbolig, hvis ansøgeren har en særlig tilknytning til Danmark.

Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens tidli-

gere ophold i Danmark, herunder bl.a. om ansøgeren igennem en længere

periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.

Herudover indgår det i vurderingen af ansøgerens tilknytning, om vedkom-

mende har en særlig familiemæssig tilknytning til Danmark. Det kan f.eks.

dreje sig om, at ansøgeren har forældre eller bedsteforældre her i landet, som

vedkommende har hyppig kontakt til.

Det tillægges endvidere betydning, hvis ansøgeren har særlig sproglig eller

kulturel tilknytning til Danmark. Det kan foruden kendskab til det danske

sprog dreje sig om særligt kendskab til dansk historie, kulturliv og samfund,

f.eks. hvis ansøgeren holder sig orienteret via danske medier eller er tilknyt-

tet en dansk forening i udlandet.

Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig tilknytning til

den ejendom, som vedkommende ønsker at erhverve. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis ejendommen er eller har været i ansøgerens families eje.

Oplysninger om tidligere ferieophold og anden tilknytning til Danmark mv.

skal i relevant omfang kunne dokumenteres, f.eks. ved angivelse af navn og

kontaktoplysninger på en dansk referenceperson, der kan bekræfte de af-

givne oplysninger, eller ved fremlæggelse af dokumentation, der kan under-

støtte de afgivne oplysninger, f.eks. kopi af rejsedokumenter eller lignende.

Justitsministeriet foretager vurderingen på baggrund af de oplysninger, der

fremsendes i forbindelse med en ansøgning om køb af sekundærbolig i Dan-

mark.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke grundlag for nærmere at rede-

gøre for, hvorvidt der har været tilfælde, hvor ønsket om at erhverve en se-

kundærbolig i Danmark

–

hvor Justitsministeriets tilladelse har været nød-

vendig

–

har været begrundet i andet end at sikre erhververen ejendomsret-

ten over den pågældende ejendom.

Til brug for den del af spørgsmålet, der handler om sommerhuslovens §

8, har Justitsministeriet indhentet følgende udtalelse fra Erhvervsministe-

riet:

”Sommerhuslovens

§ 8 omhandler forskellige juridiske perso-

ners erhvervelse af fast ejendom. Ønsker for eksempel et selskab

eller en forening at erhverve fast ejendom, kræver dette en tilla-

delse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse

eller i erhvervsøjemed.

Bestemmelsen er i sin tid indført for at modvirke omgåelse af

reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark til fritids-

formål. Lovgiver har ønsket at hindre muligheden for at oprette

forskellige juridiske konstruktioner, såsom et aktieselskab,

alene med det formål at erhverve en fritidsbolig/et sommerhus

og med det ene formål at sløre ejerforholdet.

Sommerhusloven gælder uanset zonestatus (land- eller byzone).

Praksis efter sommerhuslovens § 8 er restriktiv. Der gives dog

tilladelse til for eksempel en feriefond, en personaleforening el-

ler en virksomheds anskaffelse af fritidsbolig til brug som per-

sonalegode for de ansatte, såfremt betingelserne herfor skønnes

opfyldt (minimum antal beskæftigede på mellem 6 og 10 an-

satte, en klart afgrænset medarbejderskare m.m.)

Der eksisterer ikke nogen ansøgningsblanket til sommerhuslo-

ven. Såfremt tinglysningsretten skønner, at der skal indhentes

en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen efter sommerhusloven, inden

tinglysning af et skøde på en fast ejendom kan finde sted, bliver

ansøger bedt om at henvende sig til Erhvervsstyrelsen. Er-

hvervsstyrelsen træffer herefter en afgørelse på baggrund af an-

søgers henvendelse og sagens oplysninger. Tinglysningsretten

tager på den baggrund endelig stilling til, hvorvidt tinglysning

af skødet kan godkendes.

Sommerhuslovens § 9 slår fast, at eventuelle aftaler, der er ind-

gået i strid med sommerhusloven er ugyldige, og § 10 fastsætter,

at den til enhver tid værende ejer af en ejendom skal berigtige

forhold, som er i strid med loven. Består det ulovlige forhold i

ulovlig brug af ejendommen, påhviler denne pligt tillige bruge-

ren.

Der henvises i øvrigt til erhvervsministerens besvarelse af TRU

alm. del spm. 247 af 26. januar 2018.”