Den 12. marts 2018
MFVM 472
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring med henblik på til-
pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende en undtagelse for visse elek-
triske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas og keramik (dele-
geret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 27. februar 2018 fremlagt forslag til en delegeret retsakt om ændring med
henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/65/EU. Forslaget indebærer, at undtagelsen om visse elektriske og elektroniske komponen-
ter, der indeholder bly i glas og keramik forlænges i en tidsbegrænset periode. Den delegerede rets-
akt vurderes generelt at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget
vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadmini-
strative konsekvenser. Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet
neutral miljøvirkning. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 27. februar 2018 fremsendt forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 27. februar 2018.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra a, som en
delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 27. april 2018. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.