Den 12. marts 2018
MFVM 471
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring med henblik på til-
pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende en undtagelse for bly i cer-
metbaserede komponenter til trimmerpotentiometre (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 27. februar 2018 fremlagt forslag til en delegeret retsakt om ændring med
henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/65/EU. Forslaget indebærer, at undtagelsen om bly i cermetbaserede komponenter til
trimmerpotentiometre forlænges i en tidsbegrænset periode. Den delegerede retsakt vurderes gene-
relt at have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekven-
ser. Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet neutral miljøvirk-
ning. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt,
og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 27. februar 2018 fremsendt forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 27. februar 2018.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra a, som en
delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 27. april 2018. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.