Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 472
Offentligt
1866392_0001.png
Den 8. marts 2018
MFVM 475
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om
“Udkast
til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne buprofezin, bromu-
conazol, haloxyfop-P og napropamid (Komitesag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR IV fornyelsespro-
grammet, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber henholdsvis 31. december
2020 og 31. januar 2021 (komitesag). Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godken-
delserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer blive forlænget med hhv. 3 og 2 år. Der er ingen økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser
for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslagene
forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 21.-22.
marts 2018. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er god-
kendt i EU i dag. Det vurderes rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at
kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag.
Baggrund
Foreløbige
forslag til Kommissionsforordning “
Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) xx/xx af dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår for-
længelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne buprofezin, bromuconazol, haloxyfop-P og napro-
pamid forventes fremsendt til medlemsstaterne.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlæg-
ger, at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen for-
slagene. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne buprofezin, bromuconazol, haloxyfop-P og napropamid
forslagene, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag, eller
indenfor en måned kan forelægge forslagene for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændrede forslag, eller
indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen ikke vedtage forslagene. Afgiver appel-
udvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver ap-
peludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen på egen hånd vedtage
forslagene.
Forslagene forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
21.-22. marts 2018.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af en række aktivstoffer, der tidligere har
været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med plantebe-
skyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over godkendte ak-
tivstoffer. Stofferne tilhører det såkaldte AIR IV fornyelsesprogram.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at ansøger
kan nå at indsende ansøgning i tide, at tilgodese tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlems-
staterne, og at sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til vurdering og afgørelse med hensyn til
stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber henholdsvis
31. december 2020 og 31. januar 2021. Dermed vil der blive tilstrækkelig tid til at gennemføre vurde-
ringen af ansøgningerne om fornyet godkendelse af de pågældende aktivstoffer.
AIR IV stoffer, som foreslås forlænget 2 år (anvendelsesområder der er vurderet i forbindelse med EU
godkendelsen, er angivet):
Buprofezin, insektmiddel i tomat, salat og citrusfrugt, der er godkendt midler i Danmark.
AIR IV stoffer, som foreslås forlænget 3 år (disse stoffer er ikke godkendt i Danmark):
Bromuconazol
Haloxyfop-P
Napropamid.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer er hhv. 31. december 2020 og 31. januar 2021 i
henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er direkte
gældende i Danmark.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne buprofezin, bromuconazol, haloxyfop-P og napropamid
1866392_0003.png
Konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive ændret. Denne
liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget.
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslagene skønnes ikke at have
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagene har ingen erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening støtter ikke forslagene og vurdere, at brug af disse stoffer i Dan-
mark er unødvendige.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslagene blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at kunne nå genvur-
deringen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på
den baggrund at støtte Kommissionens forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3