EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger

EFFEKTER AF

BASELKOMITÉENS

ANBEFALINGER OM

KAPITALKRAV TIL

KREDITINSTITUTTER

Februar 2018

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Indholdsfortegnelse

Introduktion og sammenfatning ........................................................... 2

Anbefalingernes baggrund og indhold ................................................ 5

De væsentligste effekter ...................................................................... 7

Effekter i en international kontekst .................................................... 14

Risikostyring og incitamentsstruktur.................................................. 16

Ekspertgruppens vurdering ............................................................... 19

Bilag 1: Beskrivelse af risikotyper og metoder .......................................... 22

Bilag 2: Anbefalingernes indhold .............................................................. 25

Bilag 3: Beregningsforudsætninger........................................................... 31

Bilag 4: Bankers valg af forretningsmodel og outputgulvet ...................... 33

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Introduktion og sammenfatning

Baselkomitéen har den 7. december 2017 offentliggjort en række anbefalin-

ger vedrørende kreditinstitutters kapitalkrav

. Disse anbefalinger udgør sam-

men med tidligere offentliggjorte dokumenter på blandt andet markedsrisiko-

området en større pakke, som forventes at få stor betydning for danske

penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav, når den implementeres i EU.

Anbefalingerne har været ventet i en længere periode. Baselkomitéen har så-

ledes offentliggjort forskellige høringspapirer om anbefalingerne i henholdsvis

december 2014, december 2015 og marts 2016.

Erhvervsministeren nedsatte derfor i februar 2017 en ekspertgruppe med de

to hovedformål at skabe et overblik over effekterne af anbefalingerne for dan-

ske kreditinstitutter og at identificere væsentlige danske interesser i anbefa-

lingerne. Ekspertgruppens medlemmer kommer fra Erhvervsministeriet, Fi-

nanstilsynet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, National-

banken, Finans Danmark og de fem største systemisk vigtige finansielle insti-

tutter (SIFI’er) i Danmark

Ekspertgruppen offentliggjorde den 8. august 2017 et foreløbigt skøn over

effekten af Baselkomitéens samlede pakke af anbefalinger. På dette tidspunkt

var flere af Baselkomitéens anbefalinger endnu ikke færdiggjorte. Der var der-

for væsentlige usikkerheder ved dette skøn.

Ekspertgruppens foreløbige skøn var, at de største danske institutters kapi-

talkrav vil stige med i størrelsesordenen 64-92 mia. kr., såfremt Baselkomité-

ens anbefalinger indføres i den form, som var lagt til grund for beregningerne.

Det betydelige interval afspejlede hovedsageligt en usikkerhed om de ende-

lige anbefalinger fra Baselkomitéen. Skønnet var baseret på indberetninger

til Finanstilsynet fra de fem største danske SIFI’er.

Efter Baselkomitéens endelige anbefalinger er blevet offentliggjort, er Ek-

spertgruppens skøn, at de største danske institutters kapitalkrav vil stige med

i størrelsesordenen 78 mia. kr. Det svarer til en stigning på cirka 34 procent i

forhold til allerede kendte fremtidige kapitalkrav. Forskellen på dette skøn og

skønnet fra august skyldes sikkerhed om størrelsen af det såkaldte gulv under

risikovægtede poster (outputgulvet). Det skal samtidigt understreges, at der

fortsat er usikkerhed ved dette skøn.

https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm

De fem største SIFI’er i Danmark er Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit og Sydbank.

Disse fem institutter dækker langt størstedelen (ca. 85 procent) af den samlede danske bank- og

realkreditsektor. Beregningerne i denne rapport er baseret på tal fra de fem institutter,

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Ekspertgruppen finder, at stigningen i institutternes kapitalkrav i de fleste til-

fælde er uhensigtsmæssig. Stigningen medfører en generel reduktion i risiko-

følsomheden. Der bliver således mindre sammenhæng mellem kapitalkravets

størrelse og institutternes faktiske risiko. Indførsel af Baselkomitéens anbefa-

linger kan derfor indebære en række negative implikationer for de danske in-

stitutter, herunder give incitamenter til øget risikotagning.

Mere generelt finder Ekspertgruppen det uhensigtsmæssigt, at anbefalin-

gerne går i den modsatte retning af den udvikling, der har været inden for

risikostyring gennem mange år. Der har således netop været en udvikling i

retning af øget brug af modeller til måling af risiko og dermed øget risikoføl-

somhed. For danske institutter sætter Baselkomitéens anbefalinger reelt mo-

dellerne ud af kraft.

Baselkomitéens anbefalinger indeholder en række ændringer til de nuvæ-

rende regler for både kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og kredit-

værdijusteringer (CVA). Derudover indeholder anbefalingerne et gulvkrav for

institutternes risikovægtede poster (outputgulvet). Ekspertgruppens bereg-

ninger viser, at stigningen i kapitalkravene i høj grad skyldes outputgulvet.

Dette gulv berører udelukkende de institutter, der anvender interne modeller

til at beregne kapitalkrav. Det indbefatter samtlige danske SIFI’er. Hvis de

interne modeller giver et lavere kapitalkrav end gulvet, der er baseret på de

reviderede standardmetoder, erstatter gulvet resultatet fra de interne model-

ler

. Ekspertgruppen vurderer, at det i særdeleshed er gulvet, som giver de

negative implikationer for danske institutter.

Derudover viser Ekspertgruppens beregninger, at Baselkomitéens anbefalin-

ger vil øge kapitalkravene for både realkreditinstitutter og pengeinstitutter. In-

stitutternes stigninger i kapitalkrav er drevet af, at et gulv baseret på standard-

metoderne vil føre til stigninger i kapitalkrav for de fleste af institutternes por-

teføljer. Beregningerne viser, at realkreditlån, både til husholdninger og virk-

somheder, samt erhvervsudlån vil blive ramt hårdt. Herudover vil markedsri-

siko også opleve relativt store stigninger i kapitalkravene.

Baselkomitéens anbefalinger er ikke direkte gældende i dansk lovgivning. An-

befalingerne skal først igennem en EU-proces, hvor Kommissionen vil skulle

udarbejde forslag til at omsætte anbefalingerne til konkret lovgivning gæl-

dende for alle kreditinstitutter i EU. Kommissionens forslag vil derefter skulle

forhandles af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den normale EU-

lovgivningsprocedure. Det vil i denne proces være muligt for Danmark at på-

virke den europæiske implementering af anbefalingerne. Det må dog forven-

tes, at der bliver tale om svære EU-forhandlinger. Det skyldes ikke mindst, at

I det nuværende regelsæt er der et gulvkrav på 80 procent af kravet under Basel 1-reglerne. Det

nuværende gulv er et såkaldt gulv på kapital, der er et sidestillet krav, som beregnes uden søjle 2 og

buffere. Gulvet udløb med udgangen af 2017.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

en række medlemsstater er repræsenteret i Baselkomitéen og dermed har

deltaget i udformningen af anbefalingerne. Selve gulvet var den sidste og

store uenighed under forhandlingerne. Det er derfor på ingen måde en teknisk

detalje, men netop et spørgsmål der er brugt meget tid og fokus på at blive

enige om.

Under alle omstændigheder indebærer Baselkomitéens anbefalinger en lang

indfasningsperiode. De nye krav skal således først være fuldt indfaset i 2027.

Selv hvis den europæiske proces fører til en 1-til-1 implementering af Basel-

komitéens anbefalinger, vil danske kreditinstitutter, givet den nuværende ind-

tjenings- og kapitalsituation og lange indfasningsperiode, have god tid til at

tilpasse sig. Dette kan dog ændre sig i tilfælde af et økonomisk tilbageslag.

Endvidere er det ikke klart, hvordan markedet vil reagere på de nye krav. Det

kan derfor ikke udelukkes, at kreditinstitutterne de facto er nødt til at opfylde

kravene, før indfasningsperioden er afsluttet.

I den forbindelse skal det generelt understreges, at Ekspertgruppens bereg-

ninger er baseret på en alt-andet-lige betragtning. De endelige effekter vil der-

for afvige fra Ekspertgruppens estimater. For eksempel har Ekspertgruppen

ikke kunnet tage højde for, at institutternes porteføljer vil ændre sig, før de

nye regler er fuldt indfaset. Det kan blandt andet ske som følge af vækst,

ændring i forretningsmodel og almindelige udsving. Beregningerne tager hel-

ler ikke højde for, at både markedets og tilsynsmyndighedernes krav kan æn-

dre sig som følge af de nye regler.

Ekspertgruppens sammensætning:



Formand for Ekspertgruppen, vicedirektør Kristian Vie Madsen (Fi-

nanstilsynet)



Vicekontorchef Anne Charlotte Helskov Varder (Finanstilsynet)



Underdirektør Pernille Sindby (Nykredit)



Underdirektør Robert Wagner (Danske Bank)



Funktionsdirektør Thorbjørn Horn Rasmussen (Jyske Bank)



Direktør Bjørn Slipsager Clausen (Sydbank)



Chief Risk Officer Karsten Andersen-Møller (Nordea)



Økonomisk direktør Jakob Legård Jakobsen (Finans Danmark)



Kontorchef Mette Saaby Pedersen (Finans Danmark)



Chef for finansielle institutioner Peter Storgaard (Nationalbanken)



Afdelingschef Rasmus Degn (Finansministeriet)



Kontorchef Lone Ank (Økonomi- og Indenrigsministeriet)



Finansdirektør Steen Lohmann Poulsen (Erhvervsministeriet)

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Anbefalingernes baggrund og indhold

Baselkomitéens anbefalinger indeholder en række ændringsforslag til de nu-

værende kapitaldækningsregler for kreditinstitutter. Anbefalingerne indehol-

der ændringer til kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, kreditværdiju-

steringer (CVA) samt introduktionen af et outputgulv

. Anbefalingerne er cen-

trale dele af Baselkomitéens reaktion på den seneste globale finansielle krise.

Formålet med anbefalingerne fra Baselkomitéens side har overordnet været

at rette svagheder ved regelsættet samt at mindske overdrevne forskelle i

kapitalkrav og dermed genetablere tilliden til og øge sammenlignelighedsgra-

den af kreditinstitutters kapitalkrav.

Overordnet set vil Baselkomitéen opnå formålet ved at:



Forbedre robustheden og risikofølsomheden af standardmetoderne

for kreditrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og CVA.



Begrænse anvendelsen af interne modeller, blandt andet ved at sætte

grænser for visse input til kapitalkravsberegningerne under den in-

terne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden) og fjerne

anvendelsen af interne modeller for CVA og operationel risiko.



Komplementere det risikovægtede kapitalkrav med et gearingskrav

og et ændret og mere robust gulvkrav.



Forbedre præcisionen og robustheden af de interne modeller for mar-

kedsrisiko ved anvendelse af en ny metode.

De væsentligste ændringer i forhold til det nuværende regelsæt beskrives i

nærmere detaljer i bilag 2.

Den væsentligste ændring for danske institutter er outputgulvet. I det nuvæ-

rende regelsæt har der hidtil været et gulvkrav for institutter, som anvender

interne modeller. Gulvet udløb dog ved udgangen af 2017. I Baselkomitéens

anbefalinger er gulvet mere restriktivt og virker på den måde, at hvis bereg-

ningen efter de interne modeller giver lavere risikovægtede poster end ved

brug af gulvet, så erstatter gulvet resultatet af de interne modeller. Gulvet bli-

ver beregnet som 72,5 procent af beregningen ved brug af standardmeto-

derne. En nærmere forklaring af outputgulvet kan findes i bilag 2.

Baselkomitéens anbefalinger består af flere dele, hvoraf nogle først er blevet

offentliggjort i december 2017, mens andre har været endelige gennem læn-

gere tid og derfor allerede er til drøftelse i EU. Tabel 1 viser en oversigt med

de enkelte dele af Baselkomitéens anbefalinger, og hvor langt de er nået i

den europæiske proces.

Bilag 1 indeholder en kort beskrivelse af de forskellige risikotyper og metoder til risikoberegning.

Krav til kernekapital i procent af ikke-risikovægtede eksponeringer.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Tabel 1 - Oversigt over anbefalinger fra Baselkomitéen og status for proces

Anbefaling fra

Baselkomitéen

Minimum capital

requirements for

market risk

14. januar 2016

Markedsrisiko

Dato for offentlig-

gørelse

Indhold

Forhandling i EU?

Kommissionen har fremsat

et forslag, som nu behand-

les i Rådet og i Parlamentet

Forslag er ikke fremsat

Kreditrisiko, CVA,

Basel III: Finalising

post-crisis reforms

7. december 2017

operational risiko,

outputgulv, gea-

ringskrav

endnu. Dog er Baselkomité-

ens anbefaling på et 3 pct.

hårdt gearingskrav inklude-

ret i forslaget til ny kapital-

kravsforordning (CRR2-

forslaget).

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

De væsentligste effekter

Ekspertgruppens skøn med en stigning i kapitalkrav på 78 mia. kr. viser, at

Ekspertgruppen forventer, at Baselkomitéens anbefalinger får en væsentlig

effekt for danske kreditinstitutter.

Figur 1 – Procentvis stigning i kapitalkrav – Vægtet gennemsnit

Kapitalkravsstigning i pct.

1,0 pct.

5,5 pct.

4,8 pct.

Kreditrisiko

Markedsrisiko

Operationel risiko Samlet stigning (inkl.

outputgulv)

33,8 pct.

Beregningerne viser også, at outputgulvet er langt den væsentligste årsag til

kapitalkravstigningerne, jf. figur 1. Figuren viser, at når man ser bort fra out-

putgulvet, vil ændringerne til regelsættet for kreditrisiko hæve institutternes

kapitalkrav med cirka 4,8 procent, mens ændringer til markedsrisiko og ope-

rationel risiko vil hæve kapitalkravene med henholdsvis 5,5 procent og 1,0

procent. Det ses således, at hvis man ser bort fra outputgulvet, vil kapitalkra-

vet stadigvæk stige men i væsentlig mindre grad.

Søjlen yderst til højre i figur 1 viser den samlede stigning, når man tager højde

for alle Baselkomitéens anbefalinger inklusiv outputgulvet. Det ses, at kombi-

nationen af outputgulvet og de øvrige ændringer medfører en stigning i de

samlede kapitalkrav på cirka 34 procent.

Gulv under risikovægtede poster (outputgulv)

Da outputgulvet er den væsentligste årsag til stigningen i kapitalkrav og dæk-

ker alle typer risiko, har Ekspertgruppen analyseret, hvor de største effekter

kan findes i institutternes porteføljer. Ekspertgruppen finder, at kapitalkravene

stiger for særligt realkreditlån, både til husholdninger og virksomheder, samt

erhvervsudlån. Herudover vil markedsrisiko også opleve relativt store stignin-

ger i kapitalkravene.

Ekspertgruppens beregninger viser således, at halvdelen af den samlede ef-

fekt kan henføres til stigninger i kapitalkrav for realkreditlån – både til hus-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

holdninger og virksomheder. Tabel 2 viser den beregnede stigning i kapital-

krav, hvor effekten på realkreditlån er isoleret. Ekspertgruppen finder samti-

dig, at den relative stigning for realkreditlån er større end for andre risikoom-

råder. En nærmere beskrivelse af tilgangen bag disse beregninger kan ses i

bilag 3.

Tabel 2 - Stigning i kapitalkrav: Samlet effekt og heraf realkreditudlån

Mia. kr.

(relativ stigning i pct.)

Samlet stigning

-Heraf realkreditudlån

(kun kreditrisiko)

78 (34 pct.)

37 (52 pct.)

Ekspertgruppens beregninger viser yderligere, at stigningen i kapitalkravet

overvejende skyldes en stigning i kapitalkravet vedrørende kreditrisiko, jf. ta-

bel 3. En stor del af denne stigning skyldes en stigning i kapitalkravet for store

erhvervseksponeringer samt boliglån (i begge tilfælde inklusiv realkredit),

som begge oplever en stor absolut og relativ stigning.

Tabel 3 viser også, at en ganske betydelig del af den samlede effekt skyldes

væsentlige stigninger i kapitalkrav for markedsrisiko. Markedsrisiko udgør

mindre end en tiendedel af de deltagende institutters samlede risikovægtede

poster men bidrager alligevel til en relativt stor del af den samlede stigning.

Tabel 3 - Stigning i kapitalkrav: Samlet effekt fordelt på risikotyper

Relativ effekt på den

pågældende portefølje

34 pct.

36 pct.

45 pct.

28 pct.

61 pct.

6 pct.

70 pct.

-17 pct.

Mia. kr.

Samlet stigning

- Kreditrisiko

- Heraf store erhverv

- Heraf SMV

- Heraf boliglån

- Heraf andet

- Markedsrisiko

- Operationel risiko

-3

Det er vigtigt at understrege, at beregningen bag tabel 3 er på koncernniveau

og dækker derfor over både bank- og realkreditudlån. Denne effekt er dermed

ikke i tillæg til stigningen i kapitalkrav til realkreditudlån nævnt i tabel 2.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Det fremgår af Baselkomitéens anbefalinger, at outputgulvet er et overordnet

gulv, som dækker alle risikotyper og porteføljer. Det er dog ikke alle porteføl-

jer, hvor de danske institutter anvender interne modeller. Flere institutter an-

vender standardmetoder for operationel risiko, markedsrisiko og dele af kre-

ditrisiko. Dette medfører, at et outputgulv på 72,5 procent af standardmeto-

derne kan medføre en besparelse isoleret set for de porteføljer, hvor institut-

terne i forvejen anvender standardmetoder, og hvor outputgulvet bliver det

bindende krav. Det kommer til udtryk i tabel 3, hvor operationel risiko indgår

negativt i den samlede effekt af anbefalingerne. Hvis man ikke medregner

denne besparelse i effektberegningerne, vil outputgulvet blive mere restriktivt

og blive bindende for samtlige institutter i analysen.

Under kreditrisiko er det som nævnt især for store erhverv og boliglån, at ka-

pitalkravet stiger som følge af outputgulvet. Ekspertgruppen har derfor set

nærmere på årsagerne hertil.

For store erhverv er der stor forskel på risikovægtene under IRB-metoden og

standardmetoden. Under standardmetoden er risikovægten 100 procent for

erhvervseksponeringer uden en ekstern rating

, mens erhvervseksponeringer

med en ekstern rating kan få en mere lempelig behandling, som er afhængig

af den eksterne rating. Tabel 4 viser risikovægtene i forhold til eksterne ra-

tings.

Tabel 4 - Risikovægte for erhverv under standardmetoden ved anvendelse af eksterne ratings

AAA til

AA-

A+ til

A-

BBB+ til

BBB-

BB+ til

BB-

100

Lavere

end BB-

150

Ingen

rating

100

Ekstern rating

Risikovægt i pct.

Generelt er der kun få danske virksomheder, som har en ekstern rating. Der-

for har en betydelig del af de danske institutters portefølje af store erhverv en

risikovægt på 100 procent under standardmetoden. For store erhvervsekspo-

neringer er den gennemsnitlige risikovægt ved brug af interne modeller cirka

40 procent. Et outputgulv på 72,5 procent vil derfor medføre en væsentlig

stigning i kapitalkravet for disse eksponeringer. Eksempelvis vil et instituts

kapitalkrav for et lån på 100 mio. kr. til en stor erhvervskunde stige fra 6 mio.

kr. (100 x 40% x 15%) til 10,9 mio. kr. (100 x 72,5% x 15%), hvis det antages,

at instituttets kapitalkrav er 15 procent.

For boliglån gælder også, at forskellen mellem risikovægtene under standard-

metoden og under IRB-metoden er stor. Standardmetoden er kalibreret til at

medføre en forsigtig tilgang til risikovægtning, der er gældende på tværs af

En ekstern rating er en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Basel-landene, men boliglån er i Danmark generelt kendetegnet ved lave mis-

ligholdelsesrater og tab. Resultatet er, at de danske risikovægte, der generelt

er lave som følge af et særligt sikkert marked for boliglånsfinansiering, holdes

op mod en tilgang, der har til formål at tage højde for væsentligt flere usikker-

heder. Dette vil alt andet lige medføre, at risikovægtene for danske boliglån

vil stige til et niveau, der ikke er retvisende for den underliggende risiko i Dan-

mark. For eksempel vil kapitalkravet for et gennemsnitligt boliglån stige fra

cirka 21.000 kr. til cirka 37.000 kr. per lånt million, hvis det igen antages, at

kapitalkravet er 15 procent af de risikovægtede eksponeringer.

For så vidt angår markedsrisici ønsker Baselkomitéen generelt at adressere

mangler i standarderne, der kan føre til underkapitalisering. Baselkomitéens

anbefalinger findes i ”Minimum Capital Requirements for Market Risk”

(FRTB)

, som i EU udmøntes i CRR2

. Ekspertgruppens beregninger tager

udgangspunkt i de seneste forhandlinger af CRR2 og de heraf forventede

ændringer til dette. Forhandlingerne om CRR2 er endnu ikke afsluttet i EU,

hvorfor der fortsat er usikkerhed om det endelige udfald. Metodemæssigt er

der ingen væsentlige forskelle mellem CRR2 og FRTB, men i CRR2 tages

der højde for særlige europæiske forhold i form af ændringer til risikovægte.

Fra dansk side har der særligt været arbejdet for at sænke risikovægten i

CRR2 for kreditspændrisiko for realkreditobligationer fra 400 basispunkter i

FRTB, således at risikovægten bedre afspejler den historiske kreditspændri-

siko for danske realkreditobligationer. Herudover har der fra dansk side været

arbejdet for anerkendelse af den danske fastkurspolitik.

Den væsentligste stigning i markedsrisiko for danske institutter i FRTB kan

henføres til kreditspændrisiko for realkreditobligationer, da denne risiko ikke

kapitaldækkes under søjle 1-kravet i de nuværende regler. Ekspertgruppens

beregninger viser, at kapitalkravene til markedsrisici vil stige markant, selvom

der regnes ud fra ændringer, som følger af de seneste forhandlinger til CRR2,

hvor der tages højde for de særlige danske forhold.

Indfasning

Baselkomitéens anbefalinger indeholder en lang indfasningsperiode for out-

putgulvet. Gulvkravet skal først være fuldt indfaset i 2027. Anbefalingerne gi-

ver også myndighederne en valgmulighed for at indføre et loft på effekten af

outputgulvet i indfasningsperioden. De andre krav i Baselkomitéens anbefa-

linger skal være opfyldt i 2022.

Oprindeligt benævnt: Fundamental Review of the Trading Book

Kommissionens forslag til ændring af forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Hvis ovennævnte valgmulighed udnyttes, kan effekten af gulvet ikke blive

større end en stigning i de risikovægtede poster på 25 procent i indfasnings-

perioden. Dette medfører, at stigningen i kapitalkrav ikke kan overstige 66

mia. kr. i indfasningsperioden, Outputgulvet slår dermed først fuldt igennem i

2027 jf. tabel 5.

Tabel 5 -

ffekt af indfasning

År

Gulvkrav (pct.)

Stigning i kapitalkrav (mia.

DKK)

Relativ stigning i pct.

2022

12 pct.

2023

12 pct.

2024

17 pct.

2025

22 pct.

2026

27 pct.

2027

72,5

34 pct.

I forbindelse med tidligere indfasninger af direktiver er det dog set, at der kan

være en tidligere markedseffekt. Markedet kan således forvente, at reglerne

i praksis opfyldes, før de rent juridisk er gældende.

Kreditrisiko uden outputgulv

Som det fremgår af de efterfølgende afsnit finder Ekspertgruppen, at anbefa-

lingernes outputgulv er for restriktivt. Ekspertgruppen har derfor set nærmere

på effekterne, hvis outputgulvet udelades fra beregningerne. Beregningerne

fra Ekspertgruppen viser, at hvis outputgulvet fjernes, vil de øvrige dele af

Baselkomitéens anbefalinger kun i mindre grad føre til en stigning i kapital-

krav, cirka 26 mia. kr. Dette svarer til summen af de første tre søjler i figur 1.

Figur 2 - Ændringer i kapitalkrav som følge af Baselkomitéens forslag eksklusiv outputgulvet

80.000

4 pct.

70.000

60.000

50.000

-4 pct.

40.000

-2 pct.

30.000

12 pct.

20.000

10.000

Store erhverv

Små- og

mellemstore

erhverv

Boliglån

Øvrig detail

Øvrig

kreditrisiko og

PPU

Markedsrisiko

Operationel

risiko

9 pct.

75 pct.

Aggregeret kapitalkrav mio. kr.

22 pct.

Nuværende kapitalkrav

Kapitalkrav Baselforslag ekskl. outputgulv

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Beregningerne viser også, at ændringerne til IRB-metoden både fører til fald

og til stigninger i kapitalkrav for kreditrisiko, mens kapitalkravene stiger særligt

for markedsrisiko og operationel risiko. For kreditrisiko er det særligt porteføl-

jen af store erhverv og porteføljen med permanente undtagelser fra IRB-

metoden (”Permanent Partial Use”, PPU), hvor kapitalkravet stiger, jf. figur 2.

Porteføljen med de permanente undtagelser fra IRB-metoden indeholder

blandt andet aktieeksponeringer, hvor risikovægten stiger fra 100 procent til

250 procent, hvilket medfører en stigning i kapitalkravet.

Væsentlige kilder til usikkerheder

I forbindelse med Ekspertgruppens beregninger er der gjort nogle antagelser

og skøn, som medfører usikkerhed, men den væsentligste kilde til usikkerhed

er processen fremadrettet i EU. Anbefalingerne er ikke juridisk bindende og

har først effekt, når de omsættes til konkret EU-lovgivning, som besluttes af

EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen. Rå-

det (ECOFIN) har i den forbindelse den 12. juli 2016 tilkendegivet, at EU-

landene ikke forventer, at anbefalingerne vil øge den samlede banksektors

krav til kapital signifikant, samt at kapitalkravenes risikofølsomhed vil blive

bevaret

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene til institutter i de enkelte lande

kan stige signifikant. Dette bliver illustreret i den europæiske banktilsynsmyn-

digheds (EBA) rapport om effekterne af Baselkomitéens anbefalinger for eu-

ropæiske institutter. EBAs rapport viser således, at der er en meget stor

spredning på effekterne for europæiske institutter, og at effekten for øvrige

europæiske institutter generelt virker til at være mindre end for danske insti-

tutter (se sektion 4: ”Effekter i en international kontekst”).

Processen i EU kan give anledning til ændringer i forhold til Baselkomitéens

anbefalinger. Et usikkerhedsmoment er eksempelvis den endelige

implementering af Baselkomitéens anbefalinger for markedsrisiko (FRTB) i

EU, som er afspejlet i CRR2. I de seneste forhandlinger af CRR2, som endnu

ikke er afsluttet, men som Ekspertgruppens beregning har taget

udgangspunkt i, er der på en række vigtige områder foretaget justeringer, som

afviger fra Baselkomitéens anbefalinger. Udfaldet af de seneste forhandlinger

af CRR2 imødekommer således de væsentligste udfordringer set fra en

dansk synsvinkel. Konsekvenserne af CRR2, hvis det implementeres som i

det seneste forslag, vil være mindre for de danske institutter, end hvis FRTB-

anbefalingerne implementeres uden ændringer. Under alle omstændigheder

forventes CRR2 dog på markedsrisikoområdet at øge kapitalkravene markant

i forhold til de nuværende regler. Da forhandlingerne i EU endnu ikke er

afsluttede, er der fortsat usikkerhed om det endelige udfald.

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/07/12-conclusions-banking-reform/

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Det skal desuden understreges, at Ekspertgruppens skøn bygger på et øje-

bliksbillede. Det tager blandt andet ikke højde for, at institutternes porteføljer

vil ændre sig, før de nye regler er implementeret og indfaset. Porteføljerne vil

ændre sig som følge af for eksempel vækst og almindelige udsving. Desuden

kan institutterne ved tilpasning af porteføljer mindske effekterne af de nye

regler.

Endvidere er Ekspertgruppens skøn en alt-andet-lige betragtning, som alene

ser på effekten af de nye regler under forudsætning af, at andre krav er uæn-

drede. Det kan dog ikke afvises, at der vil være nogle modsatrettede effekter,

således at nogle krav ændrer sig i lyset af de nye regler.

Et eksempel på dette er institutternes individuelle kapitalkrav (søjle 2-krav

Her kan myndighedernes krav til institutterne muligvis ændre sig i takt med

stigende søjle 1-krav. I Ekspertgruppens skøn antages det, at institutternes

nuværende søjle 2-krav forbliver uændrede i kroner og øre. Det kan have en

væsentlig effekt på effektberegningerne at ændre denne antagelse.

Et andet eksempel er institutternes overdækning – altså den faktiske kapital i

forhold til de regulatoriske krav. Her kan man godt forestille sig, at markedets

og de europæiske myndigheders krav til overdækning bliver mindre som følge

af de nye regler. Det kan for eksempel ske som følge af, at et kapitalkrav

baseret på outputgulvet er relativt stabilt, så der er behov for en mindre over-

dækning til at absorbere udsving i kapitalkravet. Det er dog vanskeligt at for-

udsige, hvordan markedet vil reagere. Det kan derfor ikke siges med sikker-

hed, hvorvidt institutterne vil øge deres kapitalisering med mere eller mindre

end det beløb, som kapitalkravet forventes øget med.

Det skal også nævnes, at det kommende krav til gearing forventes at øge

institutternes kapitalkrav. Ekspertgruppens beregninger tager ikke højde for

denne effekt.

Til sidst skal det nævnes, at Baselkomitéen fortsat arbejder på en række om-

råder, som kan give anledning til ændringer i Ekspertgruppens beregninger.

Eksempelvis forventer Baselkomitéen i løbet af 2018 at offentliggøre et hø-

ringspapir angående en ny kalibrering af FRTB, som indeholder ændringer til

både standardmetoden og den interne metode for markedsrisiko.

Søjle 2-krav er en korrektion til kapitalkravet i søjle 1 på områder, hvor søjle 1-kravet ikke er fuldt

dækkende for risikoen.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Effekter i en international kontekst

Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) har den 20. december 2017

offentliggjort en rapport om effekterne af Baselkomitéens anbefalinger for eu-

ropæiske institutter

EBAs rapport viser en gennemsnitlig stigning i kapitalkravet på 12,9 procent

jf. tabel 6

. Den gennemsnitlige effekt for europæiske institutter er således

væsentligt mindre i EBAs rapport end Ekspertgruppens skøn på effekten for

de danske institutter. Samtidigt viser tabel 6, at det største bidrag til stigningen

for europæiske institutter kommer fra outputgulvet, og at de største institutter

bliver hårdere ramt af anbefalingerne end de mindre institutter.

Tabel 6 - Ændring i kernekapitalkrav i procent af nuværende kernekapitalkrav fra EBA-rapport

Total

Alle

faktorer

Heraf

risikoba-

serede

Alle institutter

Gruppe 1

Heraf G-SIIs

Gruppe 2

Kilde: EBA

12,9

14,1

15,2

3,9

14,5

15,6

14,1

5,3

4,3

4,5

5,1

2,7

1,0

1,5

1,6

-2,4

2,5

2,7

2,9

0,8

6,6

6,9

4,5

4,2

-1,6

1,1

-1,3

Kreditrisiko

IRB-

metoden

Standard-

metoden

Operatio-

nel risiko

Output-

gulvet

Gearings-

krav

Det er dog vigtigt at pointere, at der er væsentlige forskelle mellem EBAs og

Ekspertgruppens beregninger, som vanskeliggør en sammenligning af effekt-

beregningerne. Eksempelvis medtager EBAs beregninger hverken institutter-

nes individuelle søjle 2-krav eller krav til SIFI-buffere.

Der er også yderligere forskelle mellem beregningerne, som vanskeliggør en

direkte sammenligning af effekterne. Dette inkluderer blandt andet, at Ek-

spertgruppen ser på stigninger i samlet kapitalkrav, mens EBA udelukkende

fokuserer på kernekapital, og at Ekspertgruppens data er bedre tilpasset Ba-

selkomitéens endelige anbefalinger

. EBAs beregninger tager heller ikke

højde for ændringerne til markedsrisiko i FRTB.

http://www.eba.europa.eu/-/eba-publishes-full-impact-assessment-of-basel-reforms-on-eu-banks

I tabel 6 henviser gruppe 1-institutter til EBAs klassifikation af de største europæiske kreditinstitutter,

mens gruppe 2 indeholder de mindre institutter. G-SIIs er de globalt systemisk vigtige institutter, hvil-

ket i Danmark kun inkluderer Nordea Kredit som datterselskab i Nordea-koncernen.

En væsentlig forskel på EBAs og Ekspertgruppens data er, at EBA har anvendt data fra ultimo 2015,

hvor Baselkomitéens anbefalinger stadig var på et foreløbigt stadie. Ekspertgruppen anvender i stedet

data bedre tilpasset de endelige anbefalinger. Det har således været muligt for Ekspertgruppen at

tage højde for flere ændringer i anbefalingerne end EBA.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

EBAs rapport viser desuden, at der er stor forskel på effekterne i de europæ-

iske institutter. Effekterne spænder fra et fald i kapitalkravet på cirka 10 pro-

cent til en stigning på cirka 40 procent.

Som Ekspertgruppens beregninger viser, så vil outputgulvet i overvejende

grad være det bindende krav for de danske institutter. EBAs rapport viser der-

imod, at kun for cirka 34 procent af de europæiske IRB-institutter vil output-

gulvet være det bindende krav.

Generelt virker det således til, at effekterne for de europæiske institutter gen-

nemsnitligt set er mindre end for de danske institutter. Samtidigt er outputgul-

vet kun i mindre grad det bindende krav for de europæiske institutter sam-

menlignet med de danske institutter. Som nævnt skal dette dog tages med

forbehold, da der er væsentlige forskelle mellem EBAs og Ekspertgruppens

beregninger, som vanskeliggør en sammenligning.

Det kan dog få betydning for grundlaget for forhandlingerne i EU, hvis effekten

for danske institutter er større end for europæiske institutter. Ekspertgruppen

forventer under alle omstændigheder, at forhandlingerne fra dansk side vil

blive vanskelige, da anbefalingerne ikke rammer alle institutter og lande ens.

Endvidere har en del af de europæiske lande allerede deltaget i udformningen

af Basel-anbefalingerne og vil derfor have sværere ved at afvige fra anbefa-

lingerne end andre lande.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Risikostyring og incitamentsstruktur

Det er vigtigt at understrege, at effekten af Baselkomitéens anbefalinger ikke

alene er et spørgsmål om de kvantitative effekter på kreditinstitutters kapital-

krav. Anbefalingerne kan potentielt også have stor betydning for institutternes

risikostyring og incitamentsstruktur.

Gennem en årrække er der således sket store ændringer i den måde, som

kreditinstitutter måler og styrer deres risici. Ligeledes er der sket væsentlige

ændringer i de lovgivningsmæssige rammer.

Helt generelt har der været en tendens til, at institutterne i stadigt stigende

grad anvender interne modeller i risikostyringen. Modellerne bliver blandt an-

det anvendt til større, langsigtede beslutninger, for eksempel om kapitalplan-

lægning og porteføljeomlægninger. Mindst lige så vigtigt er det dog, at model-

lerne løbende er blevet mere og mere integreret i den daglige risikostyring.

Et eksempel på dette kan være i forbindelse med bevilling af udlån. Her kan

modellerne bruges til at identificere kunder med lav risiko, hvor instituttets

hovedfokus bør være på servicering af kunden. Omvendt kan modellerne

også identificere kunder, hvor instituttet bør have mere fokus på risikoen –

herunder eventuelle tiltag til at reducere risikoen.

Et andet eksempel på anvendelse i risikostyringen kan være i forbindelse med

prisfastsættelse af udlån. Særligt for erhvervskunder kan modeller anvendes

til at stille en pris, som afspejler den risiko, der er forbundet med lånet. Kunder

med lav risiko kan således generelt opnå en bedre pris. Prisberegningen kan

også danne grundlag for en dialog med kunden, om hvad der kan gøres for

at reducere risikoen og dermed opnå en bedre pris.

Uanset anvendelsesområdet er brugen af modeller kendetegnet ved et ønske

om øget risikofølsomhed, hvor kunder/produkter bliver behandlet forskelligt

afhængigt af den risiko, som de påfører instituttet.

Tendensen til øget risikofølsomhed via brug af interne modeller har været

understøttet af den regulatoriske udvikling. Der er således i flere omgange

åbnet op for brug af interne modeller i forbindelse med fastlæggelsen af kapi-

talkravet. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at udnytte kapitalen

effektivt, således at kapitalen bliver allokeret derhen, hvor der er mest brug

for den. Herudover har der været et ønske om at sikre en tæt forbindelse

mellem kapitalkravet og institutternes risiko.

Det er i denne forbindelse særligt værd at fremhæve det såkaldte anvendel-

seskrav. Brugen af interne modeller til kapitaldækningsformål er underlagt en

række krav og et løbende tilsyn. Et af de mest centrale krav er anvendelses-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

kravet, som indebærer, at institutterne ikke kan nøjes med at anvende model-

lerne ved fastlæggelse af kapitalkravet (hvilket typisk indebærer et lavere ka-

pitalkrav end ved standardmetoderne). Modellerne skal også anvendes i in-

stitutternes risikostyring. På den måde har lovgiver sikret, at institutterne har

incitament til at udvikle og vedligeholde velfungerende modeller.

Baselkomitéens anbefalinger indeholder flere elementer, som trækker i ret-

ning af mindre risikofølsomhed, men i praksis er det særligt outputgulvet, der

er relevant her. Anbefalingerne går således i den modsatte retning af den

udvikling, der har stået på i de seneste mange år. Faktisk viser de foregående

afsnit, at outputgulvet i de fleste tilfælde er kalibreret så hårdt, at det reelt

sætter de danske kreditinstitutters interne modeller ud af kraft.

Ekspertgruppen finder, at denne reduktion af risikofølsomhed kan have util-

sigtede konsekvenser for institutternes risikostyring og incitamenter. Bilag 4

indeholder en teoretisk ramme til analyse af sammenhængen mellem institut-

ters valg af forretningsmodel og et outputgulv. Analysen peger på, at Basel-

komitéens foreslåede outputgulv kan påvirke institutters incitamenter til at yde

flere lån med høj risiko. En forklaring på denne mulige effekt er, at institutterne

har incitament til at låne penge ud der, hvor de får det bedste afkast. Med et

risikofølsomt kapitalkrav vil institutterne have incitament til at låne ud til kun-

der med lav risiko, da kapitalomkostningerne til lån med lav risiko er relativt

lave. Men hvis risikofølsomheden bliver kraftigt reduceret, så vil kapitalom-

kostningerne til lavrisikolån stige, og man vil have incitament til at låne ud der,

hvor man får den højeste pris. I praksis vil det være lån med høj risiko.

Der er i praksis mange faktorer, der har betydning for de endelige konsekven-

ser af den reducerede risikofølsomhed. Den reducerede risikofølsomhed kan

derfor komme til udtryk på mange måder.

For eksempel beholder europæiske kreditinstitutter typisk deres lån på balan-

cen, mens det i USA er almindeligt, at institutterne løbende bevilger lån for

efterfølgende at frasælge større delporteføljer (securitisering). En del af inci-

tamentet til securitisering består i, at man som institut kan få et bedre afkast,

hvis man undgår at binde kapital til lån, hvor de regulatoriske kapitalkrav er

relativt høje i forhold til risikoen. En reduceret risikofølsomhed kan give euro-

pæiske kreditinstitutter incitament til i højere grad at anvende securitisering.

Historisk har det ofte været sådan, at det er de mest risikable dele, der bliver

tilbage på balancen i forbindelse med securitiseringer. Desuden er der ikke

samme tilsyn med dem, der overtager risikoen. Begge dele kan medvirke til

at gøre systemet mere sårbart.

Omvendt kan man argumentere for, at kreditinstitutter har en selvstændig in-

teresse i at have en god risikostyring og en portefølje med god bonitet – uan-

set de regulatoriske krav.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Samlet set finder Ekspertgruppen, at det er problematisk, at outputgulvet i

Baselkomitéens anbefalinger reducerer risikofølsomheden. Outputgulvet kan

formentlig føre til ændret adfærd blandt kreditinstitutterne, men det er vanske-

ligt at vurdere, hvor markant det vil være, og hvordan det præcist vil ske i

praksis. Under alle omstændigheder adskiller outputgulvet sig fra den udvik-

ling i risikostyring, som har fundet sted over mange år.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Ekspertgruppens vurdering

Internationale regler for kapitalkrav medvirker til at sikre lige konkurrencevil-

kår for de institutter, der opererer på tværs af landegrænser. Det er samtidig

vigtigt, at de internationale regler tager højde for risiko, således at de mest

risikable eksponeringer bliver kapitalkravsbelastet hårdest, samt at de tager

højde for regionale forskelle og velfungerende finansielle systemer og forret-

ningsmodeller. Disse principper sikrer, at kapitalen bliver allokeret derhen,

hvor der er størst risiko for tab.

Ekspertgruppen vurderer overordnet, at der er fornuftige delelementer i Ba-

selkomitéens anbefalinger. Anbefalingerne sikrer en videreførelse af mulig-

heden for at anvende interne modeller til kapitaldækning og en mere risiko-

følsom standardmodel. Samtidig strammes der op på rammerne for at bruge

de interne modeller, og for interne modeller på markedsrisikoområdet er mo-

dellerne desuden blevet mere risikofølsomme. Det kan føre til mere robuste

modeller og derved øget tillid til institutternes kapitalniveauer.

Ekspertgruppen vurderer dog samtidig, at Baselkomitéens outputgulv er for

restriktivt. Gulvet vil ikke alene medføre store stigninger i institutternes kapi-

talkrav, som ofte ikke vil modsvare den faktiske risiko på eksponeringerne,

men det vil også føre til et fald i kapitalkravets risikofølsomhed. Når kapital-

kravet bestemmes af gulvet, er kapitalbelastningen således mindre følsom

over for den faktiske risiko ved udlånsporteføljen. Det kan fjerne noget af in-

stitutternes incitament til at låne ud til modparter med lav risiko. Principielt ser

Ekspertgruppen derfor helst, at outputgulvet ikke indføres. Ekspertgruppen

anerkender dog, at dette næppe er realistisk givet den vanskelige forhand-

lingssituation.

Tilstrækkelige kapitalkrav er afgørende for finansiel stabilitet og samfunds-

økonomien. Det er således vigtigt at understrege, at Ekspertgruppen ikke stil-

ler spørgsmål ved værdien af at have en form for nedre grænse for, hvor lave

institutternes kapitalkrav kan blive. Sådanne nedre grænser bør være en bag-

stopper for og supplement til de risikobaserede kapitalkrav. Ekspertgruppens

vurdering bygger udelukkende på det forhold, at denne nedre grænse er fast-

sat så højt i Baselkomitéens forslag, at de interne modeller vil blive sat ud af

kraft, og gulvet vil blive bindende for de fleste danske SIFI’er, herunder de

danske realkreditinstitutter. Som analysen oven for viser, rammes realkredit-

udlån da også relativt hårdt. Analysen viser også, at kapitalkrav til erhvervslån

og markedsrisiko øges væsentligt. Ekspertgruppen finder, at det kommende

krav til institutternes gearingsgrad på 3 procent i høj grad vil adressere de

samme bekymringer som Baselkomitéens forventede outputgulv. Her er det i

øvrigt værd at bemærke, at der muligvis vil komme et gearingskrav for SIFI’er,

som er højere end 3 procent. Dette styrker blot argumentet om, at kravet til

gearingsgraden udgør en tilstrækkelig bagstopper.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Mere generelt finder Ekspertgruppen, at de problemer, der er forbundet med

anvendelse af interne modeller, kan håndteres med væsentligt mindre indgri-

bende midler end et outputgulv. Det er således vigtigt at understrege, at ud-

vikling og vedligeholdelse af interne modeller er et dynamisk område. Der kan

godt opstå problemer fra tid til anden, men der pågår allerede et stort arbejde

blandt både lovgivere, myndigheder og institutterne selv med at adressere

sådanne problemer.

Her er det værd at fremhæve arbejdet i EBA, der blandt andet arbejder med

at styrke IRB-tilgangen i de europæiske institutter. Det sker hovedsagligt gen-

nem udarbejdelse af en række retningslinjer og tekniske standarder, som

medvirker til at mindske forskellene mellem europæiske institutter. Størstede-

len af Baselkomitéens anbefalinger komplementerer fint arbejdet i EBA. Out-

putgulvet sætter dog reelt de danske institutters modeller ud af kraft, hvilket

gør de øvrige tiltag fra både Baselkomitéen og EBA mindre relevante.

Det er også værd at fremhæve, at institutterne er underlagt et løbende tilsyn.

I europæisk sammenhæng har den Europæiske Centralbank, ECB, for ek-

sempel iværksat en omfattende gennemgang af de interne modeller, som bli-

ver anvendt af institutterne i bankunionen (Targeted Review of Internal Mo-

dels, TRIM). I Danmark følger Finanstilsynet også udviklingen i institutter med

interne modeller tæt. Blandt andet skal Finanstilsynet godkende alle væsent-

lige ændringer til de interne modeller.

Endelig har institutterne selv en interesse i løbende at forbedre modellerne.

Som tidligere nævnt er modellerne blevet mere og mere integreret i den dag-

lige risikostyring. Institutterne har derfor behov for løbende at udvikle og ved-

ligeholde modellerne, så de afspejler den faktiske risiko.

Angående de foreslåede elementer på markedsrisikoområdet finder Ekspert-

gruppen, at de er justeret i en hensigtsmæssig retning i det forslag, som EU-

Kommissionen har fremlagt i forhold til Baselkomitéens oprindelige forslag og

i forhold til udfaldet af de seneste forhandlinger af CRR2, som dog ikke er

endelig afsluttet.

Samlet anbefaler Ekspertgruppen, at den danske regering arbejder for, at den

europæiske implementering af Baselkomitéens anbefalinger bliver tilpasset,

så det passer bedre til europæiske forhold. Særligt anbefaler Ekspertgruppen

regeringen at arbejde for, at outputgulvet bliver tilpasset. Samtidig anbefaler

Ekspertgruppen dog, at den danske regering ikke distancerer sig for meget

fra Baselkomitéens anbefalinger. Som nævnt er der fornuftige elementer i an-

befalingerne, og Ekspertgruppen anbefaler, at den danske regering bakker

op om disse.

Desuden er Ekspertgruppen som nævnt fuldt ud opmærksom på, at der bliver

tale om vanskelige forhandlinger. Det gælder ikke mindst i lyset af, at en

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

række medlemsstater har deltaget i forhandlingerne i Baselkomitéen og der-

for har en vis forpligtelse til ikke at afvige for meget fra Baselkomitéens anbe-

falinger. Det gør også forhandlingerne vanskeligere, at det sandsynligvis ikke

er alle medlemsstater, der bliver ramt lige så hårdt, som det er tilfældet for

Danmark.

Endelig finder Ekspertgruppen det vigtigt at understrege, at den lange indfas-

ningsperiode i Baselkomitéens anbefalinger betyder, at danske kreditinstitut-

ter i udgangspunktet har god tid til at tilpasse sig de nye regler. Hvis den eu-

ropæiske proces fører til et outputgulv, der præcist svarer til Baselkomitéens

anbefalinger, vil det indebære de beskrevne problemer med manglende risi-

kofølsomhed og uhensigtsmæssige incitamenter. Det bør dog som udgangs-

punkt være muligt for de danske kreditinstitutter at fremskaffe den nødven-

dige kapital. Dette billede kan dog ændre sig i tilfælde af et økonomisk tilba-

geslag. Desuden er det vigtigt at pointere, at institutterne skal operere med

en vis overdækning i forhold til kapitalkravet, og at markedet kan kræve en

tidligere indfasning.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Bilag 1: Beskrivelse af risikotyper og metoder

De lovgivningsmæssige rammer for kapitalregulering i EU er angivet i kapital-

kravsforordningen CRR og kapitalkravsdirektivet CRD. Rammerne består af

3 søjler:

Figur 3 – Rammer for kapitalregulering

Basel-standarderne er i EU implementeret ved

kapitalkravsforordninger og -direktiver

Søjle 1

Regler for opgørelse af

risikovægtede eksponeringer

for kredit-, markeds- og

operationel risiko samt CVA.

Søjle 2

Kapitaldækning af risici, der

ikke er dækket af søjle 1.

Søjle 3

Markedsdisciplin og

oplysningsforpligtelser

vedrørende risiko og

kapitalstyring.

Kapitalkravet opgøres på baggrund af de risikovægtede eksponeringer for

kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og kreditværdijusteringer (CVA).

Institutterne kan anvende to forskellige typer af metoder til opgørelse af de

risikovægtede eksponeringer. Som udgangspunkt skal institutterne anvende

standardmetoderne, men de kan få Finanstilsynets tilladelse til at anvende

interne modeller, som er mere risikofølsomme. De interne modeller er dog

samtidigt mere komplicerede, og de stiller en række yderligere krav til eksem-

pelvis data, ressourcer og kontrolfunktioner.

Kreditrisiko

Under kreditrisiko skal institutterne beregne de risikovægtede eksponeringer

ud fra formlen: eksponering multipliceret med en risikovægt. Eksponeringerne

omfatter både balanceførte og ikke-balanceførte poster. Det vil sige udlån,

garantier og uudnyttede trækningsrettigheder.

Standardmetoden for kreditrisiko består dels af en række faste risikovægte

afhængigt af eksponeringens natur, dels af en række regler for opgørelse af

eksponeringens størrelse.

Eksempelvis skal eksponeringer mod detailkunder, hvor det trukne beløb ikke

overstiger 1 million euro vægtes med en risikovægt på 75 procent, og ekspo-

neringer mod erhvervskunder, hvor selskabet ikke har en ekstern rating, væg-

tes med en risikovægt på 100 procent.

Institutterne kan reducere kapitalkravet, hvis der er stillet sikkerheder, men

der er begrænsninger på, hvilke typer af sikkerheder som kan anvendes.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Under kreditrisiko kaldes den interne metode for den interne ratingbaserede

metode (IRB-metoden). Under IRB-metoden anvender institutterne egne mo-

deller til at estimere en række parametre for hver eksponering:



PD som er sandsynligheden for misligholdelse inden for det næste år.

LGD som er tab givet misligholdelse.

EAD som er eksponeringens størrelse ved misligholdelse.

EAD består både af balanceførte og ikke-balanceførte poster.

I forbindelse med EAD estimeres en konverteringsfaktor CF

for visse ikke-balanceførte poster.

Regelsættet specificerer risikovægtsformlerne, som omdanner PD og LGD til

en risikovægt (RW). Herefter fastsættes den risikovægtede eksponering som:

Risikovægtet eksponering (REA) = RW x EAD.

Et institut med en tilladelse til at anvende den avancerede IRB-metode (AIRB)

kan selv estimere alle ovenstående parametre. Et institut med en tilladelse til

at anvende den grundlæggende IRB-metode (FIRB) må ikke selv estimere

LGD og EAD for ikke-detaileksponeringer.

IRB-metoden er en mere risikofølsom tilgang end standardmetoden. Metoden

medfører derfor også større overensstemmelse mellem institutternes interne

beslutningsprocesser og de reguleringsmæssige kapitalkrav. Institutter, som

anvender IRB-metoden, opnår typisk en kapitalmæssig besparelse i forhold

til institutter, som anvender standardmetoden. Reglerne for IRB-metoden stil-

ler derfor store krav til institutternes governance, risikostyring – herunder va-

lidering af modeller og parametre – samt datakvalitet.

Som nævnt forudsætter anvendelsen af IRB-metoden en tilladelse fra Finans-

tilsynet. Efter Finanstilsynet har givet en tilladelse, er der et løbende tilsyn

med institutternes modeller, governance og risikovægte. Endvidere skal alle

væsentlige ændringer til institutternes modeller og parametre godkendes af

Finanstilsynet, før institutterne kan anvende ændringerne.

Markedsrisiko

Standardmetoden for markedsrisici anvender forskellige beregninger efter ri-

sikotype. For aktie og valutarisici beregnes risikovægtede eksponeringer ge-

nerelt set ud fra formlen: eksponering multipliceret med en risikovægt. For

obligationer og optioner anvendes en anden tilgang, som ikke er direkte sam-

menlignelig med aktier og valuta, og som i nogen grad inddrager følsomheder

fra produkterne i beregning af risikovægtede eksponeringer og tager højde

for ikke-lineære risici.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Der kan anvendes interne modeller for markedsrisici (Value-At-Risk, Incre-

mental Risk Charge og Comprehensive Risk Measure), som er mere risiko-

følsomme end standardmetoden. Som ved IRB-metoden gælder det ligeledes

for interne modeller for markedsrisici, at metoderne medfører større overens-

stemmelse mellem institutternes interne risikostyring og de reguleringsmæs-

sige kapitalkrav, hvilket kan give anledning til en kapitalmæssig besparelse i

forhold til institutter, som anvender standardmetoden. Reglerne for de interne

metoder stiller derfor også store krav til institutternes governance, risikosty-

ring – herunder validering af modeller og parametre – samt datakvalitet.

Kreditværdijusteringer (CVA)

Kapitalkravet for CVA standardmetoden beregnes ud fra en fast formel, hvori

der indgår flere komponenter: EAD, løbetid af instrumentet samt en risiko-

vægt for modparten baseret på kredittrin 1-6. Der tages desuden højde for

hedging og diversifikation i udregningen. For institutter som har tilladelse til at

anvende IRB-metoden, kan der anvendes PD-estimater fra IRB-metoden til

CVA. I EU er der dog undtagelse for beregning af CVA kapitalkrav mod ikke-

finansielle virksomheder.

Der kan anvendes en intern model for CVA, Advanced CVA (A-CVA), som

også er baseret på en Value-At-Risk tilgang.

Operationel risiko

Der findes tre metoder til operationel risiko, hvoraf kun de to anvendes af

danske institutter, nemlig basisindikator-metoden og standardmetoden. Ved

begge metoder beregnes en indikator på baggrund af syv regnskabsposter.

For at udregne kapitalkravet ganges indikatoren med en vægt på 15 procent

på basisindikator-metoden, og på standardmetoden beregnes indikatoren se-

parat per forretningsområde og tildeles vægte på 12-18 procent afhængig af

forretningsområde.

Der er ingen danske institutter, som anvender den interne metode for opera-

tionel risiko, AMA.

Gulve for institutter som anvender interne modeller

Institutter, som anvender interne modeller for kreditrisiko og operationel risiko,

har indtil den 31. december 2017 været underlagt et supplerende kapitalkrav

ved siden af kapitalgrundlagskrav, solvensbehov og buffere. Dette krav kal-

des Basel 1-gulvet og udgør 80 procent af et 8 procentskrav baseret på risi-

koeksponeringer opgjort efter Basel 1-reglerne. Det vil sige, at kravet er ba-

seret på de regler, der var gældende, før de nuværende regler – herunder

muligheden for at anvende interne modeller til kreditrisiko og operationel ri-

siko – blev indført.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Bilag 2: Anbefalingernes indhold

Baselkomitéens anbefalinger indeholder en række ændringer til både kredit-

risiko, markedsrisiko, operationel risiko og kreditværdijusteringer (CVA). An-

befalingerne indeholder også et gulv under risikovægtede poster (outputgulv)

for de institutter, der anvender interne modeller til kapitaldækning. Nedenfor

fremgår en kort beskrivelse af de væsentligste ændringer i forhold til det nu-

værende regelsæt.

Standardmetoden for kreditrisiko

Baselkomitéen har siden den finansielle krise identificeret områder af stan-

dardmetoden, hvor der er behov for at fjerne uhensigtsmæssige metoder og

justere nogle af de risikovægte, som metoden bruger.

Ændringerne er mange, og der er både store og små ændringer. De væsent-

ligste ændringer for de danske institutter er ændringerne i risikovægtene for:

a. Aktier

b. Institutter

c. Kredittilsagn som kan opsiges uden varsel – eksempelvis kassekre-

ditter som har mulighed for ikke-varslet opsigelse

d. Små og mellemstore virksomheder

e. Udlån, som er sikret ved pant i fast ejendom.

Fælles for ændringerne til de tre første kategorier er, at der generelt er tale

om stramninger i forhold til de nuværende regler. Samtidigt vil ændringerne

også øge risikofølsomheden. For små og mellemstore virksomheder er der

tale om en lempelse i forhold til de nuværende regler. Ændringerne for udlån,

som er sikret ved pant i fast ejendom, vil betyde øget risikofølsomhed. Æn-

dringerne for de fem kategorier er uddybet nedenfor.

I den nuværende metode er der ikke forskel på det kapitalkrav, som kommer

fra at låne penge til en virksomhed, og det kapitalkrav som kommer fra at eje

virksomhedens aktier, da risikovægtene er ens. Dette afspejler ikke den store

forskel, der er i risiko mellem disse to typer af eksponeringer, og Baselkomi-

téen anbefaler derfor at øge risikovægtene for aktier.

Baselkomitéen har fjernet muligheden for at benytte den såkaldte ”landeme-

tode” for eksponeringer mod institutter, som ikke har en ekstern kreditvurde-

ring, og har erstattet den med en mere risikobaseret metode. I den nuvæ-

rende metode benyttes en flad risikovægt baseret på instituttets hjemlands

kreditvurdering. Dette giver for eksempel i Danmark en lav risikovægt til ek-

sponeringer mod de mindste institutter (som typisk ikke har en ekstern kredit-

vurdering), mens eksponeringer mod flere af de store danske institutter risi-

kovægtes over dobbelt så højt.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

I den nuværende standardmetode er der ikke noget kapitalkrav til kredittilsagn

som kan opsiges uden varsel. Dette har længe været genstand for diskussion,

da denne tilgang er det samme som at sige, at der ingen risiko er ved disse

tilsagn. Derfor indføres der i den nye standardmetode en konverteringsfaktor

på 10 procent. Dermed vil disse tilsagn få et kapitalkrav svarende til 10 pro-

cent af det kapitalkrav, faciliteten ville medføre, såfremt den var fuldt trukket.

Der indføres en støttefaktor for små og mellemstore virksomheder, således

at udlån til disse vil være mindre kapitalbelastende end lån til større virksom-

heder. Der er i EU på nuværende tidspunkt indført en lignende faktor, som er

endnu mindre kapitalbelastende. Baselkomitéen og EU har begge et ønske

om at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at skaffe finan-

siering.

Endelig ændres den kapitalmæssige behandling af udlån, som er sikret ved

pant i fast ejendom. Ejendomme, som udlejes til beboelse eller erhverv, vil nu

være i en kategori for sig selv og vil i de fleste tilfælde være mere kapitalbe-

lastende end tidligere. Derudover skal beboelsesejendomme risikovægtes la-

vere, men det er en mindre del af udlånet, som kan få den lavere risikovægt.

Det er kun op til 55 procent af markedsværdien (80 procent i den nuværende

metode), som får en lavere risikovægt. Desuden ændres det således, at mar-

kedsværdien ligger fast på den markedsværdi, som var gældende, da lånet

blev optaget. I dag revurderes værdien løbende. Formålet er at sikre, at insti-

tutterne ikke kan skrue værdierne i vejret og sænke kapitalkravet på den

måde.

IRB-metoden for kreditrisiko

Det grundlæggende formål med ændringerne til IRB-metoden har været at

rette op på identificerede svagheder i metoden. Dette omfatter overdreven

kompleksitet, manglen på sammenlignelighed og manglende robuste model-

ler i visse eksponeringskategorier.

For de allerstørste erhvervsvirksomheder samt banker og finansielle institut-

ter har det historisk vist sig svært at bygge robuste modeller for især LGD og

EAD/CF på grund af en begrænset mængde data. Dette har sandsynligvis

medvirket til unødvendige og uønskede forskelle i de estimerede tab og kon-

verteringsfaktorer i modellerne.

Baselkomitéen fjerner derfor muligheden for at anvende den avancerede IRB-

metode (AIRB) for virksomheder med årlige indtægter større end 500 millio-

ner euro samt for banker og finansielle institutter. Kreditinstitutterne skal i ste-

det anvende den grundlæggende IRB-metode (FIRB) for disse porteføljer.

For så vidt angår aktier vil institutterne i overvejende grad have samme infor-

mation til rådighed til brug for kapitalkravsopgørelsen. Forskelle i kapitalkrav

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

kan derfor ikke retfærdiggøres. For at gøre IRB-metoden mere simpel og

sammenlignelig på tværs af institutter fjerner Baselkomitéen muligheden for

at anvende IRB-metoden for aktieeksponeringer.

Baselkomitéens anbefalinger indeholder også en række gulve under de for-

skellige parametre, som institutterne beregner under IRB-metoden. Baggrun-

den for disse gulve er for det første at opnå mere pålidelige parametre særligt

for porteføljer, hvor der er få misligholdelser. For det andet vil gulvene bidrage

til at reducere forskelle i parametre og dermed også i risikovægte på tværs af

institutterne.

Tabel 7 nedenfor viser gulvene for risikoparametrene. For eksponeringer,

som er delvist sikrede, er LGD-gulvet et vægtet gennemsnit af gulvene i tabel

7. Nogle af gulvene eksisterer allerede i dag, men er blevet justeret i forbin-

delse med anbefalingerne. Dette gælder eksempelvis gulvene for PD, som i

dag er på 0,03 procent, og gulvet for LGD for boliglån, som i dag er på 10

procent. Andre gulve er helt nye krav. Endvidere gælder det, at de nye gulve

gælder for den enkelte eksponering. I dag gælder PD-gulvene også for den

enkelte eksponering, mens LGD-gulvet for boliglån gælder på porteføljeni-

veau.

Tabel 7 - Gulve for parameterestimater

LGD

Usikret

25 pct.

Sikret

Finansielle sikkerheder - 0 pct.

Tilgodehavende - 10 pct.

Ejendomme - 10 pct.

Anden fysisk sikkerhed - 15 pct.

Detail

- Boliglån

- Øvrigt

detail

0,05 pct.

30 pct.

5 pct.

Finansielle sikkerheder - 0 pct.

Tilgodehavende - 10 pct.

Ejendomme - 10 pct.

Anden fysisk sikkerhed - 15 pct.

EAD:

Summen af (i) den ba-

lanceførte eksponering

og (ii) 50 pct. af an-

vendte

CCF

under

for

Erhverv

0,05 pct.

EAD/CF

standardmetoden

den ikke-balanceførte

eksponering

Endelig indeholder Baselkomitéens anbefalinger en række andre ændringer,

hvor formålet er at reducere uønskede forskelle i risikovægte. Disse omfatter

blandt andet en uddybning af de metoder, som institutterne kan anvende til at

estimere parametrene. Endvidere justeres visse parameterværdier under den

grundlæggende IRB-metode.

Ovenstående ændringer har overordnet set til formål at mindske uønskede

forskelle og opnå mere pålidelige parametre. Baselkomitéen ændrer derfor

også i beregningen af risikovægtene, så resultatet bliver lavere.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Outputgulv for institutter, som anvender interne modeller

Baselkomitéen indførte med de hidtil gældende Basel 2-anbefalinger et gulv-

krav. Dette såkaldte Basel 1-gulv blev beregnet som 80 procent af Basel 1-

kravet (det vil sige de anbefalinger, som var gældende før Basel 2). Imple-

menteringen af dette gulv har dog ikke været ens i alle lande. Det skyldes

blandt andet, at der har været forskellige fortolkninger af kravet.

Til erstatning for Basel 1-gulvet indeholder anbefalingerne fra Baselkomitéen

et revideret outputgulv. Gulvet bliver beregnet som 72,5 procent af beregnin-

gen ved brug af standardmetoden. Det nye outputgulv er mere restriktivt end

Basel 1-gulvet og virker på den måde, at hvis beregningen efter de interne

modeller giver lavere risikovægtede poster end ved brug af gulvet, så erstatter

gulvet resultatet af de interne modeller.

Baselkomitéens formål med outputgulvet har været at sætte en begrænsning

på kapitalkravsfordelen ved at anvende interne modeller frem for standard-

metoderne. Dette skal understøtte lige konkurrencevilkår for institutter, som

anvender henholdsvis interne modeller og standardmetoderne, da forskellene

i kapitalkrav bliver mindre. Implementeringen af Basel 1-gulvet har også væ-

ret forskellig på tværs af lande. Formålet med outputgulvet er derfor også at

ensrette implementeringen.

Markedsrisiko

For så vidt angår markedsrisici ønsker Baselkomitéen med ”Fundamental Re-

view of the Trading Book” (FRTB) at adressere mangler i standarderne, der

kan føre til underkapitalisering særligt under stressede forhold. Kompleksite-

ten i den nye standardmetode er øget markant, idet metoden er væsentligt

mere risikofølsom, og der introduceres nye risikoklasser. For danske institut-

ter kan den væsentligste stigning i markedsrisiko henføres til kreditspændri-

siko for realkreditobligationer. Herudover øges kapitalkravene til valuta og

rente, idet fastkursregimer, som ERM-II, ikke anerkendes i FRTB.

Med FRTB introduceres der nye og mere robuste metoder til opgørelse af

markedsrisici efter interne metoder. Formålet med de nye metoder har ikke i

sig selv været at adressere mulig underkapitalisering ved anvendelse af in-

terne modeller, da dette skete med Basel 2,5. Formålet har derimod været at

skabe en bedre overensstemmelse mellem risiko og kapital. Metoderne i

FRTB for interne modeller forventes således ikke at øge kapitalkravene væ-

sentligt for institutter, der anvender disse.

Operationel risiko

Baselkomitéen fjerner muligheden for at anvende den interne metode for ope-

rationel risiko, Advanced Measurement Approach (AMA), da komitéen vurde-

rer, at AMA ikke kan modelleres på en robust måde. Herudover erstattes de

nuværende tre metoder med en risikofølsom metode, som alle banker skal

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

anvende. Kapitalkravet i den nye metode baseres overordnet på to forhold: et

mål for bankens indtægter og et mål for bankens historiske tab.

Den nye metode vurderes ikke at give anledning til væsentlige ændringer i

kapitalkravene til operationel risiko.

Kreditværdijusteringer (CVA)

Baselkomitéen fjerner muligheden for at anvende den interne metode for

CVA, Advanced-CVA (A-CVA), da komitéen vurderer, at CVA ikke kan mo-

delleres på en robust måde. Der introduceres i stedet to nye simplere meto-

der: en standardmetode og en basismetode. De nye metoder er mere risiko-

følsomme end den eksisterende standardmetode for CVA. For institutter, som

ønsker at anvende standardmetoden for CVA, vil det kræve godkendelse af

Finanstilsynet. Endelig indføres en simpel metode til beregning af CVA for

institutter med små derivatbeholdninger.

Gearingsrisiko

Baselkomitéen indfører et gearingskrav på 3 procent. Formålet er at introdu-

cere et simpelt, transparent og ikke-risikobaseret gearingskrav som supple-

ment til risikobaserede kapitalkrav.

Gearingsgraden opgøres som kernekapital i forhold til eksponeringsmål, som

indeholder instituttets samlede balanceførte poster og ikke-balanceførte po-

ster. Eksponeringsmålet følger generelt regnskabsværdierne og er dermed

ikke baseret på eksponeringernes risikovægte.

Gearingskravet på 3 procent bliver i Baselkomitéens anbefalinger et kapital-

grundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte minimumskrav. Dette er

også indarbejdet i CRR2-forslaget.

Baselkomitéen indfører desuden et gearingsbufferkrav for globale systemisk-

vigtige banker (G-SIB). Gearingsbufferkravet fastsættes som 50 procent af G-

SIB-tillægget. Hvis instituttets G-SIB-tillæg for eksempel er 2 procent, udgør

gearingsbufferkravet 1 procent. I EU forventes et tilsvarende gearingsbuffer-

krav at blive implementeret for institutter klassificerede som globale systemisk

vigtige finansielle institutter.

Alle danske SIFI’er opfylder et gearingskrav på 3 procent per 30. september

2017. Der er ingen danske institutter, der er klassificeret som G-SIB. I EU

pågår dog i øjeblikket en indledende diskussion omkring udformningen og ka-

libreringen af gearingskravsbufferen. Dette kan føre til, at der i Danmark ind-

føres en gearingskravsbuffer for nationale systemisk-vigtige institutter.

Regeringen nedsatte i 2015 en ekspertgruppe om gearingskrav for kreditin-

stitutter. Denne ekspertgruppe anbefalede, at regeringen tilslutter sig et har-

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

moniseret gearingskrav i EU på 3 procent, og at udformningen af gearings-

kravet tager hensyn til specialinstitutter med særlig sikker forretningsmodel,

eksempelvis de danske realkreditinstitutter. Ekspertgruppen om gearingskrav

anbefalede endvidere, at det generelt bør være det risikobaserede kapital-

krav, som er det bindende krav. Ekspertgruppen nævnte, at et ændret risiko-

baseret kapitalkrav eventuelt kan ledsages af en passende kalibreret ændring

i gearingskravet, som respekterer samspillet med det risikobaserede kapital-

krav. Herudover anbefalede ekspertgruppen om gearingskrav af hensyn til

enkelthed ikke at differentiere gearingskravet efter kreditinstitutternes syste-

miskhed.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Bilag 3: Beregningsforudsætninger

Generelt



Institutterne inkluderet i beregningerne er Danske Bank, Nykredit, Jy-

ske Bank, Nordea Kredit og Sydbank

Beregningerne er foretaget inden Baselkomitéen offentliggjorde de

endelige anbefalinger.

Beregningerne tager således udgangspunkt i Baselkomitéens

høringsdokumenter angående ændringer henholdsvis til stan-

dardmetoden for kreditrisiko

fra den 10. december 2015 og

til IRB-metoden

fra den 24. marts 2016 suppleret med yder-

ligere information.

Det er Ekspertgruppens vurdering, at de endelige anbefalin-

ger ikke indeholder væsentlige ændringer i forhold til Ekspert-

gruppens beregningsforudsætninger.

Beregningerne er baseret på tal fra de deltagende institutter per 30.

september 2016.

Beregningerne er endvidere foretaget på koncernniveau.



Antagelser



I den nuværende EU-lovgivning er der en rabat for små og mellem-

store virksomheder (SMV’er), som i øjeblikket er under revision. Ba-

selkomitéen har indtil nu ikke haft en lignende rabat, men komitéens

anbefalinger indeholder en rabat på 15 procent under standardmeto-

den for kreditrisiko for SMV’er. Ekspertgruppen vurderer, at det ikke

er sandsynligt at både SMV-rabatten fra EU og Baselkomitéens an-

befalede SMV-rabat bibeholdes. Derfor indeholder Ekspertgruppens

beregninger en antagelse om, at den eneste gældende SMV-rabat er

den, som EU i øjeblikket behandler. Beregningerne ser således bort

fra SMV-rabatten i Baselkomitéens anbefalinger.

Ekspertgruppen har i sit skøn antaget, at institutternes bufferkrav er

fuldt indfasede.

Dette gælder for både SIFI-bufferen og for kapitalbevarings-

bufferen.

Den kontracykliske buffer er sat til 0 procent.

Ekspertgruppens skøn antager, at institutternes søjle 2-krav er uæn-

dret i kroner og øre.

I forhold til markedsrisiko er beregningerne foretaget ud fra det forslag

til ændringer til kapitalkravsforordningen, som i øjeblikket bliver for-

handlet i EU (CRR2-forslaget) samt de ændringer, som følger af de

seneste forhandlinger om CRR2.



www.bis.org/bcbs/publ/d347.pdf

www.bis.org/bcbs/publ/d362.pdf

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter



Ekspertgruppen har ikke haft mulighed for at regne på de nye CVA

kapitalkrav, men det er gruppens vurdering, at de nye metoder vil

hæve kapitalkravene til CVA.

Ekspertgruppen har ikke regnet på de nye gearingskrav.

Antagelser omkring effekter for realkreditlån



Beregningerne for realkreditlån tager udgangspunkt i indberetninger

på koncernniveau, hvor der udelukkende fokuseres på effekten på

kreditrisiko for erhverv, institutter og detail for realkreditlån.

Der tages således ikke højde for andre typer kreditrisiko end

realkreditlån.

Der tages heller ikke højde for effekter fra markedsrisiko og

operationel risiko.

Koncernernes kapitalkravprocenter bruges til at beregne effekten på

kapitalkrav.

De enkelte realkreditinstitutter kan have et andet kapitalkrav

end den koncern, som de tilhører.

Dermed antages det, at det er koncernernes kapitalkrav, som

bestemmer den endelige effekt, hvilket Ekspertgruppen finder

rimeligt.

Ekspertgruppen har udelukkende regnet på kreditrisiko placeret i dan-

ske institutter. Hvis et udenlandsk moderselskab stiller en garanti over

for et dansk realkreditlån, vil hele risikoen på realkreditlånet ikke ligge

i det danske realkreditinstitut. På grund af garantien vil noget af risi-

koen ligge i den udenlandske koncern. Ekspertgruppen inkluderer

dog ikke effekten i det udenlandske moderselskab i beregningerne.



EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Bilag 4: Bankers valg af forretningsmodel og out-

putgulvet

Introduktion

I dette bilag analyseres bankernes valg af forretningsmodel samt, hvordan

valget kan være påvirket af de nuværende kapitalkrav og Baselkomitéens fo-

reslåede outputgulv.

Analysen af bankers valg af forretningsmodel er skåret ned til en simpel ma-

tematisk bankmodel. Målet med analysen er ikke at beskrive en realistisk be-

slutningsproces men at illustrere nogle væsentlige forhold ved bankens valg

af forretningsmodel (udlånsmix) i forhold til regulatoriske kapitalkrav.

Modellen viser, at Baselkomitéens foreslåede outputgulv kan påvirke ban-

kens incitamenter i retning af at øge dens eksponering mod lån med højere

kreditrisiko. Velfærdsmæssige konsekvenser heraf kan ikke analyseres inden

for den brugte model.

Modellen

Banken kan yde to typer lån, henholdsvis lavrisikolån (��) og højrisikolån (��).

Lånene er finansieret med en kombination af egenkapital (��) og indlån (��).

Når bankens samlede balance er normaliseret til

er andelen af højrisikolån

lig

1 − ��

og finansiering ved indlån lig

1 − ��.

Bankens forretningsmodel kan

nu beskrives alene ved

��

��,

som begge er inden for intervallet

[0; 1].

Banken vælger forretningsmodel

(��

∗

; ��

∗

som giver den højest mulige profit:

max �� = ��

��

�� + ��

��

(1 − ��) − ��

��

�� − ��

��

(1 − ��)

��,��

hvor

��

er bankens profit, som er indtægter fratrukket omkostninger.

Indtægterne er lavrisikolån (��) multipliceret med det risikojusterede afkast på

lavrisikolån (��

��

) samt højrisikolån lavrisikolån (1

− ��)

multipliceret med det ri-

sikojusterede afkast på lavrisikolån (��

��

). Banken er risikoneutral, således at

den i sin optimering kun tager hensyn til

expected loss

(��) og ikke

unex-

pected loss.

Det risikojusterede afkast i bankens optimering er således

��

= ��

��

− ��

��

= ��

��

− ��

��

hvor

��

er den nominelle rente på hver låntype.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Finansieringsomkostningerne beregnes på samme måde som indtægterne.

Priserne på de to låntyper og de to finansieringstyper er konstante og uaf-

hængige af (��) og (��). Der ikke er nogen begrænsning på, hvor stor en andel

banken kan udstede af hver låntype.

Bankens profitoptimering skal i modellen ske under hensyntagen til to regula-

toriske krav, henholdsvis et kapitalkrav baseret på interne metoder og en gea-

ringsratio. Matematisk indgår kapitalkravene som to bibetingelser i maksime-

ringsproblemet:

�� ≥ ��[��

��,��

�� + ��

��,��

��]

�� ≥ ��

(IRB-krav)

(krav til gearingsratio)

For kapitalkravet opgjort med interne metoder gælder, at kapital (��) skal være

større eller lig med andel

��

af de risikovægtede aktiver opgjort med interne

modeller. Risikovægtene for de to typer udlån er henholdsvis

��

��,��

��

��,��

. Gearingsratioen kræver, at kapital (��) er større eller lig med andel

��

af de uvægtede aktiver.

Der er kun én periode i modellen, og banken vælger sin forretningsmodel i

"steady state"

(��

∗

, ��

∗

Valg af forretningsmodel før indførsel af outputgulv

De regulatoriske krav mindsker udfaldsrummet for mulige kombinationer af

(��) og (��). Kapitalkravet opgjort efter interne metoder er vist som den blå linje

i figur A.

Banken skal altid have kapital (��) større end eller lig punktet på linjen for hver

mulig andel af lavrisikoudlån (��). Kapitalkravet opgjort efter interne metoder

er størst ved lave værdier af lavrisikoudlån (��) og omvendt. Banken skal der-

med have mindre kapital for et givet lavrisikoudlån (��) i forhold til højrisikoud-

lån (��). Matematisk er hældningen på linjen for kravet opgjort med interne

modeller:

��

= ��(��

��,��

− ��

��,��

)

��

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Figur A - Optimal forretningsmodel ved to kapitalkrav

Passiver, andel kapital (K)

0.2

Interne modeller

Profitlinje

0.1

Den profitoptimerende

bank bør vælge

forretnings

model 2

Gearingskrav

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

Aktiver, andel lavrisikoudlån (L)

Anm: I figuren er aksen med

��

beskåret ved 0,2. Figuren er baseret på parameterværdierne vist i

bilag 4a.

Gearingskravet er vist som den lilla linje i figur A. Bankens kapital (��) skal

være større end eller lig med gearingskravet for hver givet lavrisikoudlån (��).

Men begge udlånstyper vægter lige meget, og hældningen på minimumslinjen

er derfor vandret:

��

Hvilket af de to krav der er bindende, afhænger af både bankens portefølje-

sammensætning og risikovægtene på de to udlånstyper. På baggrund af an-

tagelserne beskrevet i bilag 4a er kapitalkravet opgjort efter interne modeller

det bindende krav for alle udlånsporteføljer med (��) mindre end 0,85. Gea-

ringskravet er således kun det bindende krav, hvis bankens andel af lavrisi-

koudlån er meget høj.

Banken vælger den forretningsmodel, som giver højest profit. Dens profitfunk-

tion er den stiplede linje i figur A. Profitlinjen angiver alle kombinationer af (��)

og (��), hvor banken vil opnå en given profit. Matematisk er hældningen på

profitlinjen:

��

= (��

��

− ��

��

)⁄(��

��

− ��

��

)

⌉

��

Profitten er højest, når profitlinjen er skubbet så langt mod sydvest som muligt

samtidig med, at kapitalkravene er overholdt. Hvis der ikke var kapitalkrav

ville banken vælge forretningsmodellen

(��; ��) = (0; 0).

Det er fordi, det risiko-

justerede afkast på højrisikoudlån er højere end på lavrisikoudlån (��

��

> ��

��

)

samtidig med, at prisen på kapital er højere end for indlån (��

��

> ��

��

). Se bilag

4a for nærmere information om de brugte parameterværdier.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Banken opnår højest mulig profit under hensyntagen til de to kapitalkrav i

punkt 2, jf. figur A med forretningsmodellen

(��

∗

; ��

∗

) = (0,85; 0,03)

Valget af punkt 2 skyldes en række forhold ved de valgte parameterværdier.

For eksempel er spændet mellem de to udlånstypers risikovægte i bankens

interne modeller relativt lille. Hvis spændet i stedet var større, ville højrisikolån

have været relativt mere profitable, og banken havde valgt forretningsmodel

1 i figur A. Generelt afhænger bankens valg af forretningsmodel af forholdet

mellem de relative priser og risikovægte. Matematisk gælder, at:



banken bør vælge forretningsmodel 1, når:

��

⌉



banken bør vælge forretningsmodel 2, når:

��

⌉

��



banken bør vælge forretningsmodel 3, når:

��

⌉

> 0.

Nyt outputgulv

Baselkomitéens har i december 2017 foreslået et nyt outputgulv

. Med out-

putgulvet skal det sikres, at de risikovægtede eksponeringer mindst udgør en

bestemt andel af de risikovægtede eksponeringer efter den såkaldte stan-

dardmodel (SA).

Med outputgulvet skal banken maksimere profitten under hensyn til tre bibe-

tingelser:

max �� = ��

��

�� + ��

��

(1 − ��) − ��

��

�� − ��

��

(1 − ��)

��,��

��. ��.

�� ≥ ��[��

��,��

�� + ��

��,��

��]

�� ≥ ��

�� ≥ ��[��

��,��

�� + ��

��,��

��]

(IRB-krav)

(krav til gearingsratio)

(krav til outputgulv)

Se for eksempel BIS (2017), "Finalising Basel III in brief"

(https://www.bis.org/bcbs/publ/d424_inbrief.pdf).

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

hvor

��

er størrelsen af gulvet i procent af de risikovægtede eksponeringer

opgjort efter standardmodellen. Matematisk er hældningen på linjen for out-

putgulvet:

��

= ��(��

��,��

− ��

��,��

)

⌉

��

Valget af forretningsmodel under alle tre kapitalkrav er illustreret i figur B.

Bankens optimale forretningsmodel er i punkt 4, dvs.

(��

∗

; ��

∗

) = (0,51; 0,08).

Andelen af lavrisikoudlån er nu lavere end før, og egenkapitalen er større.

Outputgulvet giver således øget incitament til at øge bankens andel af højri-

sikolån (��) og eksponere balancen for større kreditrisiko.

Figur B - Optimal forretningsmodel ved tre kapitalkrav

Passiver, andel kapital (K)

0.2

Interne modeller

Profitlinje

Kapitalgulv

0.1

Den profitoptimerende bank bør

nu vælge forretningsmodel 4

Gearingskrav

0.0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1.0

Aktiver, andel lavrisikoudlån (L)

Anm: Figur er baseret på parameterværdierne vist i bilag 4a.

Mens outputgulvet er det bindende krav for

�� > 0,51,

er kravet opgjort med

interne modeller det bindende ved lavere andele af lavrisikoudlån. Outputgul-

vet er kalibreret så hårdt, at gearingskravet ikke længere er bindende ved

nogen forretningsmodeller.

Matematisk gælder, at:



banken bør vælge forretningsmodel 1, når

��

⌉



banken bør vælge forretningsmodel 4, når

��

⌉

��

⌉

��



banken bør vælge forretningsmodel 5, når

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

��

⌉

��

⌉

Outputgulvet ændrer bankens valg af forretningsmodel, fordi det bliver mindre

fordelagtigt at have en stor andel af lavrisikoudlån

(��).

Det skyldes to forhold.

For det første at de anvendte risikovægte i standardmodellen er mindre risi-

kofølsomme end risikovægtene ved bankens interne modeller. For det andet

at spændet mellem risikovægtene i standardmodellen er relativt lille i forhold

til spændet mellem de risikojusterede afkast på de to udlånstyper.

Konklusion

Modellen viser, at Baselkomitéens foreslåede outputgulv kan påvirke ban-

kens incitamenter i retning af at øge dens eksponering mod lån med højere

kreditrisiko. Velfærdsmæssige konsekvenser heraf kan ikke analyseres inden

for den brugte model.

Bankens valg af forretningsmodel er i modellen bestemt bl.a. af hældningen

på dens profitfunktion. Hældningen er beregnet som forholdet mellem spæn-

det på det risikojusterede afkast for de to udlånstyper og spændet mellem

fundingomkostningerne ved kapital og indlån.

Det er i modellen forudsat, at priserne på både låntyper og finansieringstyper

konstante og uafhængige af de udbudte mængder.

I praksis kan det forventes, at tilpasningen i retning af en større andel af høj-

risikolån vil ske sideløbende med en tilpasning af priserne på de to låntyper.

Kundernes efterspørgsel af højrisikolån ved en given pris er næppe ubegræn-

set. Øget konkurrence om kunder i højrisikosegmentet kan derfor forventes

at medføre et fald i prisen på højrisikolån, mens lavere konkurrence om kun-

der i lavrisikosegmentet kan resultere i en forhøjelse af prisen på lavrisikolån.

Hvis prisen på lavrisikolånet øges og/eller prisen på højrisikolånet reduceres,

vil profitlinjen blive fladere (hældningen på bankens profitfunktion bliver

større) og nærme sig hældningen på outputgulvslinjen.

Ligeledes kan kapitalejernes afkastkrav ændre sig med indførelsen af et out-

putgulv

. Hvis outputgulvet medfører, at banken for en given forretningsmo-

del skal øge dens kapital (��), kan kapitalejerne kunne nøjes med et lavere

risikotillæg på deres investering. Hvis afkastkravet reduceres, vil profitlinien

blive stejlere (hældningen på bankens profitfunktion bliver mindre).

Under en række forudsætninger er en virksomheds vægtede finansieringsomkostninger uafhængig

af dens fundingstruktur. I så fald vil kapitalkrav ikke påvirke en banks finansieringsomkostninger. Se

Franco Modigliani & Merton Miller (1958), "The Cost of Capital, Corporate Finance and the Theory of

Investment", American Economic Review, vol. 48, No. 3 (June 1958), 261-297.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Samlet set forekommer det mest realistisk, at tilpasningen til det nye output-

gulv sker som en kombineret mængde- og pristilpasning både på passiv og

aktivsiden af bankens balance.

Bilag 4a: Parameterværdier i model

Modellens kapitalkrav er beregnet med følgende satser:



�� = 0,175.

Kapitalkravssatsen er sat med udgangspunkt i de nuvæ-

rende fuldt indfasede krav inklusiv bufferkrav samt en mindre over-

dækning.



�� = 0,03.

Satsen i kravet til gearingsratioen er sat ud fra det gæl-

dende krav til gearingsratioen.



�� = 0,725.

Andelen af kravet under standardmodellen (��) er sat

med udgangspunkt i Baselkomitéens nyeste anbefaling outputgul-

vet.

Udlånspriserne er sat til 2 procent for lavrisikoudlån (��

��

) og 3 procent for høj-

risikoudlån (��

��

), jf. figur C. Forskellen mellem de to priser er beskeden, da

der i modellen anvendes priser justeret for

expected loss

(��). Der er således

tale om risikojusterede afkast i den forstand, at de tager hensyn til forskelle i

nedskrivningsniveauet på de to lånetyper (svarende til tælleren i en RAROC-

beregning). De risikojusterede afkast er opgjort før kapitalomkostninger og

bør som minimum kunne dække disse. Da kapitalforbruget er højere for H

end for L, er udlånspriserne sat, så

��

> ��

��

Figur C - Modellens parameterværdier for priser (venstre) og risikovægte (højre)

Rentesats

0.09

0.08

0.07

0.06

0.05

0.04

0.03

0.02

0.01

Indlånsrente

0.00

Lavrisiko-

udlån

0.02

Krav til

egenkapital-

forretning

Risikovægt

1.2

0.08

1.0

Standardmodel

len ( SA)

1.00

0.90

0.8

Højrisiko-

udlån

0.03

0.6

0.4

0.30

0.2

0.05

Lavrisiko lån (L)

Interne modeller

( IRB)

0.0

Højrisikolån (H)

Rentesatserne på fundingpriser er sat til at afspejle bankernes generelle for-

ventninger hertil. Renten på husholdningers almindelige indlån er ifølge Dan-

marks Nationalbanks MFI-statistik cirka nul procent. Omvendt er renten posi-

tiv på fastlåste indlån og på lån på en række indlånsfaciliteter for virksomhe-

der.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 382: Kopi af ERU alm. del - bilag 108, Basel-ekspertgruppe: Basel-krav kan gå hårdt ud over penge- og realkreditinstitutter

Kravet til egenkapitalforrentning skal afspejle investorerne forventning og er

sat til 8 procent.

Risikovægtene i de interne modeller er sat til 5 procent og 90 procent for hen-

holdsvis lav- og højrisikolån. Disse vægte er fastsat på baggrund af tal fra de

største danske bankers risikorapporter for 2016. De viser, at bankerne har en

stor andel af sikrede boliglån med en risikovægt på eller under 5 procent,

mens en mindre andel af erhvervsudlån har en risikovægt på 90 procent eller

derover.

For lavrisikolånet er risikovægten i standardmodellen sat til 30 procent, hvilket

svarer til risikovægten for et boliglån med en belåningsgrad (”loan-to-value”,

LTV) på mellem 60 og 80 procent under den nye Basel-standardmetode. For

højrisikolånet er risikovægten i standardmodellen sat til 100 procent, hvilket

svarer til risikovægten for et erhvervslån uden ekstern rating under den nye

Basel-standardmetode.