11. januar 2018
MFVM 433
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af dd.mm.2017 om
ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne
Bacillus subtilis
(Cohn 1872) Strain QST
713(tidligere strain AQ 713), clodinafop, clopyralid, cyprodinil, dichlorprop-P, fosetyl,
mepanipyrim, metconazole, metrafenone, pirimicarb,
Pseudomonas chlororaphis
strain: MA 342, pyrimethanil, quinoxyfen, rimsulfuron, spinosad, thiacloprid,
thiamethoxam, thiram, tolclofos-methyl, triclopyr, trinexapac, triticonazole og ziram
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR III
fornyelsesprogrammet, hvor godkendelse i henhold til forordning 1107/2009 for AIR III stofferne
udløber 30. april 2018. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive forlænget med 1 år. Der er ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges.
Forslagene forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
den 25.-26. januar 2018. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da
stofferne er godkendt i EU i dag. Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de
pågældende aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt foreløbige forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/xx af dd.mm.2017 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse
af godkendelsesperioden for aktivstofferne
Bacillus subtilis
(Cohn 1872) Strain QST 713(tidligere
strain AQ 713), clodinafop, clopyralid, cyprodinil, dichlorprop-P, fosetyl, mepanipyrim, metconazole,
metrafenone, pirimicarb,
Pseudomonas chlororaphis strain:
MA 342, pyrimethanil, quinoxyfen,
rimsulfuron, spinosad, thiacloprid, thiamethoxam, thiram, tolclofos-methyl, triclopyr, trinexapac,
triticonazole og ziram forventes fremsendt til medlemsstaterne.