EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 287
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. december 2017

kl. 9.15

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Claus

Larsen-Jensen (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Finn

Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF),

Magni Arge (T) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

finansminister Kristian Jensen, udenrigsminister Anders Samuelsen,

udviklingsminister Ulla Tørnæs og minister for fiskeri, ligestilling og

nordisk samarbejde Karen Ellemann og miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med finansministeren om Kommissionens vækstanalyse for 2018

samt Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2018 (enslydende

spørgsmål er også stillet på FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål D) (holdes fælles

med Finansudvalget)

KOM (2017) 0690

EUU alm. del (17)

–

samrådsspørgsmål C

KOM (2017) 0690

–

bilag 1 (notat af 1/12-17 om det europæiske semester)

EU-note (17)

–

E 9 (note af 6/12-17)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

412

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3585 (udenrigsanliggender

–

handel) den 10. december

2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

1. WTO



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0668

Rådsmøde 3585

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 154, senest

behandlet i EUU 3/11-17)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Jeg vil forelægge det eneste dagsordenspunkt på rådsmødet for

udenrigsanliggender

–

handel

–

der afholdes den 10.-13. december 2017 i Buenos Aires.

Punktet forelægges til orientering.

Punktet vedrører WTO’s 11. ministerkonference

den 10.-13. december i Buenos Aires

–

også kaldet MC11. På baggrund af en orientering fra Kommissionen ventes Rådet umid-

delbart før åbningen af konferencen at drøfte forhandlingsstatus og EU´s taktik under

MC11. Drøftelsen ventes at munde ud i rådskonklusioner.

Hvis MC11 efterfølgende munder ud i en større eller mindre pakke af aftaler, skal Rådet

desuden behandle og godkende denne i Buenos Aires inden afslutningen af MC11 den

13. december.

Desværre er der ikke meget nyt at berette siden min seneste forelæggelse for 5 uger si-

den. De toneangivende lande står fortsat meget delte, og der er ikke mindst fortsat stor

usikkerhed om, hvad USA vil med WTO. Fra amerikansk side har man meldt ud, at der

ikke kan forventes substantielle resultater i forbindelse med MC11. Andre centrale WTO-

medlemmer som Indien, Kina og Sydafrika gemmer sig bag det begrænsede amerikan-

ske engagement

–

eller står stejlt på egne positioner.

EU har aktivt og konstruktivt søgt at bryde dødvandet, dels med forhandlingsudspil på

stort set alle emner, dels gennem kontakt til andre WTO-medlemmer på både politisk og

teknisk niveau. Men altså indtil videre med begrænset succes.

Størst mulighed for et konkret resultat ved MC11 knytter sig til forhandlingerne om elimi-

nering af subsidier, som bidrager til ulovligt og ureguleret fiskeri. Emnet er relateret til

FN’s verdensmål –

nærmere bestemt delmål 14.6 om overfiskning

–

og er dermed et ek-

sempel på, at handelspolitikken kan understøtte verdensmålene. Forslaget har stærk

støtte hos mange udviklingslande og er også en prioritet for EU.

419

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Til gengæld ser det vanskeligt ud med andre emner, hvor medlemmernes holdninger ge-

nerelt er meget delte. Det gælder eksempelvis på landbrugsområdet, hvor EU’s og Brasi-

liens forslag om støttereduktion ikke har kunnet samle den fornødne opbakning. Dog kan

der måske skabes enighed om et delresultat om offentlige fødevareopkøbsprogrammer,

som Indien og en række udviklingslande presser på for.

Status er derfor

–

her 2 dage inden åbningen af MC11

–

at udsigterne til en egentlig

MC11-pakke må betegnes som meget usikre. Jeg tager dog alligevel med til mødet, som

det ser ud nu, fordi det er afgørende at bakke op om WTO og stille op i denne svære

stund. WTO er under pres, fordi nogle stiller spørgsmålstegn ved organisationen både

som forhandlingsforum og regelforvalter. Men som både brede flertal i Folketinget og

vekslende regeringer har fastholdt, har alle gavn af fælles handelsregler og åbne marke-

der, ikke mindst fattige udviklingslande og små, åbne økonomier som Danmark.

Jeg vil derfor på regeringens vegne arbejde for, at der i rådskonklusionerne lægges vægt

på EU's opbakning til WTO. Derudover skal Kommissionen og vi deltagende EU-ministre

i forbindelse med MC11 blive ved med at række ud til alle parter, både i forhandlingsmø-

der og bilateralt.

Lad mig til sidst nævne, at det ikke helt kan udelukkes, at Kommissionen vil benytte

Rådsmødet i Buenos Aires til at orientere

om status i nogle af EU’s

bilaterale frihandels-

forhandlinger. Det skyldes, at bl.a. aftalerne med Mercosur og Japan kan være tæt på

målstregen og måske nå en afklaring inden jul.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

420

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender) den 11. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge punkterne på dagsordenen til orientering. Han kun-

ne i øvrigt oplyse, at han ikke selv ville deltage i rådsmødet, da han skulle til WTO-

ministermødet den 10.-13. december i Buenos Aires. Udviklingsministeren ville derfor

deltage i rådsmødet for udenrigsanliggender i stedet.

1. Irak



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3587

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1311, senest

behandlet i EUU 14/6-17)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Irak efter den

vejledende kurdiske folkeafstemning. Derudover forventes en orientering fra udenrigsre-

præsentanten om status for arbejdet med en fælles EU-strategi for Irak.

Udviklingen i Irak over de seneste måneder er i høj grad formet af den vejledende kurdi-

ske folkeafstemning, som blev afholdt den 25. september i både de kurdiske områder og

de omstridte områder i Irak. EU og USA opfordrede den kurdiske regionale regering til at

suspendere afstemningen, dog uden held. Det samme gjorde Tyrkiet og Iran. I det hele

taget havde afstemningen meget begrænset international og regional opbakning.

Centralregeringen i Bagdad havde på forhånd meddelt, at en afstemning ville blive anset

som ugyldig og ville få konsekvenser for den kurdiske regionale regering. I ugerne efter

folkeafstemningen rykkede det irakiske militær således ind i de omstridte områder for at

genetablere kontrollen med blandt andet Kirkuk by og de omkringliggende oliefelter. Der

forekom mindre træfninger, men det generelle billede var, at de kurdiske styrker overgav

områderne uden kamp.

Den kurdiske tilbagetrækning skyldtes også intern splittelse i den kurdiske regionale rege-

ring, hvor man ikke havde en fælles front mod den irakiske regering. Som resultat er kur-

derne blevet fortrængt fra områder, de har kontrolleret siden 2014, og præsidenten for

den kurdiske regionale regering, Massoud Barzani, har trukket sig tilbage. Nu står Ma-

soud Barzanis nevø, Nechirvan Barzani, i spidsen for den kurdiske regionale regering.

Han har nu ansvaret for at drøfte centrale emner såsom kurdisk selvbestemmelse og de-

ling af olieindtægter fra regionen med den irakiske premierminister Haider al-Abadi.

Fra dansk side anser vi ikke problematikken om de omstridte områder for løst. Det er

fortsat nødvendigt med en holdbar politisk løsning, som skal findes gennem en dialog

inden for rammen af den irakiske forfatning. Det er dét, vi arbejder for, sammen med vo-

res internationale partnere i Irak. Derfor er jeg tilfreds med, at EU også har meddelt, at

man er klar til at støtte forhandlingerne mellem centralregeringen i Bagdad og den kurdi-

421

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

ske regionale regering for at sikre en ordentlig aftale. Det er afgørende for Iraks stabilitet,

at man finder en aftale, som begge parter kan acceptere.

Detaljerne i den kommende EU-strategi for Irak er endnu ikke på plads. Fra dansk side

har vi løbende understreget, at det er vigtigt med en fælles og samtænkning af EU-tilgang

til situationen i Irak, netop som fokus i højere grad rettes mod stabilisering, genopbygning

og politisk reform væk fra regulære militære indsatser mod ISIL. Vi forventer,

at EU’s

Fælles Udenrigstjeneste sammen med Kommissionen fremlægger elementer til en stra-

tegi i starten af januar 2018. Derfra er det hensigten, at den endelige strategi vedtages på

rådsmødet for udenrigsanliggender den 22. januar 2018.

422

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

2. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3587

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 547 (udvalgsmødereferat side 822, senest

behandlet i EUU 3/3-17)

Udenrigsministeren:

Her forventer jeg en overordnet drøftelse af den seneste udvikling i

Mellemøstregionen. Med præsident Trumps udmelding om USA’s anerkendelse af Jeru-

salem kan det emne komme til at stå centralt. Det skyldes også, at der umiddelbart inden

rådsmødet afholdes en uformel morgenmadsdrøftelse med Israels premierminister Net-

hanyahu med hele EU-kredsen, som udenrigsrepræsentanten er vært for. Det er i øvrigt

hensigten, at et tilsvarende uformelt møde vil blive holdt med præsident Abbas i forbin-

delse med rådsmødet i januar 2018.

Jerusalems status er et af de mest ømfindtlige emner i en fredsaftale. Derfor mener den

danske regering, at Jerusalems status bør være en delt hovedstad for to stater, med min-

dre de to parter aftaler noget andet. Det var vores holdning før, og det er det stadig.

På rådsmødet forventer jeg enighed om, at EU skal fastholde sin grundlæggende tilgang

til fredsprocessen baseret på en tostatsløsning.

Hertil kommer, at en række større politiske begivenheder den seneste tid har udspillet sig

i regionen. Generelt kan dynamikken ses som et udtryk for en intensivering i magtkampen

mellem Saudi-Arabien og Iran. I den seneste tid har Saudi-Arabien åbenlyst forsøgt at

skabe en stærkere modvægt til det, de opfatter som en stadig større iransk indflydelse i

regionen

–

ikke blot i forhold til Syrien og Irak, men også i forhold til blandt andet Libanon

og Yemen.

Den libanesiske premierminister meddelte den 4. november overraskende sin afgang

under et besøg i Riyadh. Udmeldingen havde potentialet til at rykke ved Libanons politi-

ske magtbalance, som understøtter landets skrøbelige stabilitet. Som følge af diplomatisk

arbejde fra blandt andet EU, især Frankrig, er premierministeren dog siden vendt tilbage

til Beirut og har trukket sin opsigelsesbegæring tilbage. Fra dansk side vil vi lægge vægt

på, at EU fastholder støtten til Libanons suverænitet og integritet.

I Yemen er den allerede meget kritiske humanitære situation forværret. Den saudisklede-

de koalition i Yemen lukkede i første halvdel af november for adgangen til lufthavne, hav-

ne og landegrænseovergange. Blokaden, der siden er blevet lettet en smule, kom som en

reaktion på et ballistisk missil affyret den 4. november fra Yemen af den iranskstøttede

Houthibevægelse mod lufthavnen i Riyadh.

Situationen er de seneste uger blevet yderligere kompliceret af et tilsyneladende brud

mellem Houthibevægelsen og tidligere præsident Saleh, som førte til, at Saleh blev dræbt

423

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

den 4. december af Houthimilitsen. Attentatet kom efter, at Saleh i en tale havde rakt ud

til koalitionen. Det blev af houthierne opfattet som landsforræderi.

Vi vil fra dansk side prioritere, at EU og det internationale samfund lægger pres på den

saudiskledede koalition således, at blokaden helt ophæves, og de FN-ledede fredsfor-

handlinger i Yemen genoptages.

Magtkampen mellem Iran og Saudi-Arabien har implikationer for stabiliteten i hele regio-

nen. Fra dansk side vil vi derfor bakke op om initiativer

–

også i EU

–

der kan føre til de-

eskalering. Fra dansk side vil vi desuden bakke op om en aktiv EU-tilgang i spørgsmålet

om Irans ballistiske missilprogram samt destabiliserende adfærd i regionen, som udgør

en bekymring for både EU og USA.

Rasmus Nordqvist

var glad for

EU’s udenrigsrepræsentants

udtalelse om, at hun fortsat

ville arbejde for en tostatsløsning, hvor der bliver taget hensyn til Jerusalems rolle. Un-

garn havde dog blokeret for, at Mogherini kunne komme med en fælles udtalelse på veg-

ne af EU-landene. Men der var netop behov for et fælles modtræk. Hvordan ville uden-

rigsministeren presse på for, at EU-landene kunne spille en stærk og aktiv fælles rolle for

at få løst konflikten? På det forestående møde mellem EU og premierminister Netanyahu

ville det være oplagt at tale højt og tydeligt om menneskerettighedssituationen på Vest-

bredden, især område C, hvor der fandt massive overgreb sted mod nogle landsbyer.

Holger K. Nielsen

var tilfreds med, at regeringen indtog en klar holdning, der gik imod

USA’s udmelding.

Men var det så ikke tid til, at EU fik en stærkere rolle at spille i Mellem-

østen? Præsident Trump havde nu fraspillet sig alle kort for at være mægler i konflikten.

Hidtil havde præsidenter som Obama og Clinton brugt mange kræfter på at mægle, men

den mulighed var der ikke længere. Skulle situationen så bare køre ad Hekkenfeldt til

med radikalisering af palæstinenserne og en mulig ny intifada? Ville man på mødet disku-

tere, hvordan EU kunne spille en mere aktiv rolle og lægge pres på Israel ved økonomi-

ske tiltag?

I forhold til konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien var det hans fornemmelse, at USA

og måske også EU havde lagt for mange æg i saudiernes kurv. Trumps mellemøstpoli-

tik var en katastrofe, og USA’s

støtte til saudierne betød, at de troede de kunne agere,

som de ville, og at konflikten med Iran tog til.

Finn Sørensen

var også tilfreds med ministerens udmelding om, at man ikke ændrer po-

litik på området og stadig arbejder for en tostatsløsning med Jerusalem som delt hoved-

stad, med mindre parterne aftaler noget andet. Situationen havde dog ændret sig radikalt,

for præsident Trump kendte udmærket EU’s holdninger, men det havde ikke afskrækket

ham. Var ministeren enig i, at den amerikanske udmelding var skadelig for fredsproces-

sen? Hvilke skridt ville regeringen tage for at skabe den nødvendige ligevægt? Nu kunne

den israelske regering få fri bane til at fortsætte sin skadelige besættelsespolitik med bl.a.

ulovlige bosættelser. Ville ministeren sammen med EU’s

øvrige udenrigsministre give en

klar besked til Israel, USA og verdensoffentligheden om, at man var imod præsident

424

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Trumps beslutning? Hvilke initiativer ville man tage over for Israel, så Israel forstod alvo-

ren? Man burde i hvert fald bringe økonomiske sanktioner på dagsordenen over for pre-

mierminister Netanyahu. Ville ministeren rejse en diskussion både i Danmark og blandt

EU’s udenrigsministre om en anerkendelse af Palæstina? Det måtte til for at fortælle USA

og Israel, at det var en gal kurs

–

og af hensyn til den palæstinensiske befolkning, som

måtte opfatte den nye udvikling som et kæmpe svigt. Situationen kunne blive forværret,

hvis palæstinenserne fik indtryk af, at alt håb nu var ude, og at ingen længere støttede

dem, når det kom til stykket.

Kenneth Kristensen Berth

anså det for et paradoks, at Finn Sørensen på den ene side

kritiserede,

at USA’s

med sin anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad havde

foretaget et ensidigt skridt, men på den anden side talte for, at man fra dansk side skulle

foretage et ensidigt skridt ved at anerkende Palæstina.

Han påpegede, at USA’s beslut-

ning havde været ganske mange år undervejs, og i juni havde senatet med 90 stemmer

mod 0

–

og 10, der afstod

–

vedtaget, at man officielt skulle anerkende Jerusalem som

Israels hovedstad, så den opfattelse var bredt funderet i det amerikanske samfund og

ikke kun Trumps beslutning. Venstrefløjen måtte diskutere sagen med medlemmer hos

demokraterne, som tydeligvis bakkede op om republikanerne på det punkt.

Han bad udenrigsministeren

forklare, hvad EU’s officielle holdning var.

Ikke blot blev EU-

landenes første fælles udtalelse blokeret af Ungarn, men Tjekkiets præsident havde også

talt for at følge USA og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. I hvilket omfang

repræsenterede Mogherinis udtalelse

EU’s officielle position,

når 1-2 lande var uenige i

den?

Udenrigsministeren

slog fast, at den danske holdning til en anerkendelse af Palæstina

var uændret både hos regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Men regeringen var

uenig i USA’s beslutning, og man mente, at et sådant ensidigt træk ikke fremmer mulig-

heden for en samlet løsning. Jerusalems status var måske det mest ømfindtlige emne i

forhandlingerne om en fredsaftale. Her var Danmark enig med resten af EU: Byen bør

være en delt hovedstad mellem Israel og Palæstina, med mindre de to parter aftaler no-

get andet, men under de nuværende omstændigheder bør ambassader ikke flyttes fra Tel

Aviv.

Han var enig med de medlemmer, der havde talt for, at EU skulle styrke sit engagement i

regionen. Der skulle nu gennemføres et møde i EU-Israel Associeringsrådet, og en tæt

dialog med de regionale parter skulle i gang for at skabe opbakning til fredsprocessen og

sikre forsoningen mellem Hamas og Fatah. På den anden side kaldte han det naivt at tro,

at der var perspektiv i en løsning uden et amerikansk engagement, så EU måtte opfordre

USA til at komme med et ambitiøst og konstruktivt fredsudspil.

Til Holger K. Nielsens kommentar om USA’s støtte til Saudi-Arabien

bemærkede han, at

et tæt parløb mellem de to lande ikke er noget nyt, men også blev kørt under præsident

Obama. Han tilføjede, at Saudi-Arabien

i øvrigt havde taget klar afstand fra USA’s ud-

melding.

425

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Rasmus Nordqvist

mente, at israelernes opførsel på Vestbredden, især rydning af

landsbyer omkring Hebron og kontinuerlige bosættelser, udgjorde brud på palæstinen-

sernes fundamentale rettigheder. Ville man tage det op på mødet med Netanyahu, og

ville man tage konkrete skridt over for Israel? Der blev holdt møder og talt meget, men

det virkede, som om at israelerne er ligeglade. Et USA, der fuldt og helt støtter Israel,

sammen med et EU, der kritiserer, men ikke udviser handling, gjorde, at det ikke var mu-

ligt at karakterisere parternes samtale som ligeværdig.

Finn Sørensen

efterlyste også handling, der kunne bringe balance i situationen. Alle

kunne være enige om, at det ville fremme en løsning, hvis USA spillede en aktiv og posi-

tiv rolle, men realiteten var, at USA allerede var på banen

–

til gengæld på en ensidig og

skadelig måde. I den situation måtte EU finde ud af, hvordan man kunne skabe ligevægt.

Han var skuffet over, at udenrigsministeren blankt afviste en diskussion om en dansk an-

erkendelse af Palæstina. Han vidste godt, at der ikke var flertal for det i Folketinget, men

han ville genrejse diskussionen netop på baggrund af Trumps nye udmelding. Hvis man

skulle give palæstinenserne og andre, der ønsker fred, bare et lille håb om, at nogle kræf-

ter i verden ikke vil nøjes med at snakke, men også handle, var en anerkendelse et skridt,

Danmark kunne foretage. Man kunne forsøge at overbevise flere EU-lande om gøre det

samme, for nogle havde jo allerede gjort det. Han spurgte, hvad EU-landene ville sige til

Netanyahu under kaffen. Ville man tage de daglige overgreb og de ulovlige bosættelser

op for at få israelerne til at forstå situationens alvor?

Kenneth Kristensen Berth

tydeliggjorde, at han havde spurgt til EU’s holdning, fordi

EU’s udenrigspolitik ellers var et mellemstatsligt

anliggende. Det forudsætter, at alle lan-

de er enige, før der kan tilkendegives en fælles holdning. Ungarn gik imidlertid imod ud-

sendelsen af en fælles EU-udtalelse, og der var ikke tale om en rådsbeslutning

–

dermed

talte Mogherini med sin egen udtalelse ikke på vegne af hele EU, og det var uklart, hvem

hun overhovedet repræsenterede. Han bad derfor udenrigsministeren forklare, hvilket

juridisk grundlag hun udtalte sig på, og hvilken værdi man kunne tillægge udtalelsen?

Claus Larsen-Jensen

mente, at fredsprocessen i mange år havde stået i stampe, fordi

ingen af parterne vil give sig. Trumps beslutning understøttede de mest ekstreme kræfter

på begge sider. Nogle frygtede ganske vist, at USA havde spillet sig af banen, men han

mente, at man ikke kan undgå at have USA med i en aftale. Problemet var, at der imens

opstod et magttomrum i Mellemøsten, som levnede plads til russisk indflydelse. Han

mente dog, at Finn Sørensens forslag om at anerkende Palæstina var en løsning af

samme nemme og hurtige karakter som den om at anerkende Jerusalem, og at sådanne

ensidige løsninger ikke hjalp noget. Han opfordrede i stedet en drøftelse i EU af, hvordan

de europæiske lande kan spille en aktiv fælles rolle.

Udenrigsministeren

mente, at Claus Larsen-Jensen havde givet en meget præcis ana-

lyse, men slog fast, at USA stadig skulle være involveret i en løsning for Mellemøsten.

Danmark ville på morgenmadsmødet med Mogherini komme til at ligge på EU-landenes

kritiske linje generelt. Der var ingen garanti for, at Danmark

–

repræsenteret ved ud-

viklingsministeren

–

selv ville nå at få ordet under mødet, men kritikken ville blive rejst.

426

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

EU’s politik vedrørende Jerusalem er fastslået i rådskonklusioner, hvor byen som delt

hovedstad som led i en tostatsløsning udgør et kerneparameter. Den holdning var der

også international konsensus om, som det var udtrykt i flere FN-resolutioner, herunder

resolution 478 fra 1980.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at hverken Ungarn eller Tjekkiet havde taget

afstand fra indholdet i Mogherinis udtalelse.

Rasmus Nordqvist

anerkendte, at Danmark måske ikke ville få ordet på mødet med Ne-

tanyahu, men henviste til andre lejligheder, hvor man kunne udtrykke en dansk holdning.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen fast og konsekvent ville forsvare men-

neskerettighederne på Vestbredden. Der skete overgreb også i byer, Danmark og EU

sender støtte til.

Ngo’ernes rolle i det israelske civilsamfund var endda begyndt at blive

presset af den israelske regerings politik. Man talte meget om en tostatsløsning, men et

stærkt Israel støttet af USA gjorde forholdet mellem de to parter ubalanceret.

Udenrigsministeren

henviste til, at regeringen følger den linje, som et bredt flertal i Fol-

ketinget bakker op om. Både EU og Danmark specifikt kritiserede allerede, når der sker

overtrædelse af menneskerettigheder, og når aftaler bliver brudt. Man havde set ganske

skarpe reaktioner inden for EU-kredsen på bosættelsespolitikken og de indvirkninger, den

har på palæstinensernes dagligliv.

Rasmus Nordqvist

opfordrede til, at man handlede mere konsekvent i forhold til de

massive og gentagne brud på menneskerettighederne og folkeretten, der foregår på

Vestbredden.

Finn Sørensen

påpegede, at den internationale konsensus, ministeren refererede til,

ikke

var til stede efter USA’s udmelding. Han spurgte, hvilke handlinger man ville sætte i

værk for som minimum at genskabe den balance, der eksisterede indtil da. Præsident

Trump var jo ligeglad med EU’s holdning i denne sag, og så måtte man foretage en hand-

ling, der understreger alvoren bag synspunkterne.

Udenrigsministeren

mente, at han havde redegjort for strategien og havde ikke mere at

tilføje.

427

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

EU’s forhold til Thailand



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3587

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (13)

–

bilag 630 (udvalgsmødereferat side 1158,

senest omtalt på EUU-møde 20/6-14)

Udenrigsministeren:

Jeg vil også gerne kort nævne, at der på rådsmødet ventes vedta-

get nye rådskonklusioner, der opbløder

EU’s tilgang til Thailand

på to punkter: De ophæ-

ver EU’s

hidtidige restriktioner på bilaterale højniveaumøder, og

de opfordrer Kommissio-

nen til at genoptage forhandlinger på teknisk niveau om en frihandelsaftale mellem EU og

Thailand. De nye rådskonklusioner fastholder en gradvis tilgang og vil fortsat ikke indføre

en fuld normalisering af forholdet.

Efter militærkuppet i Thailand i 2014 indførte EU restriktioner i relationerne til Thailand.

Man suspenderede bl.a. bilaterale møder på politisk niveau i et forsøg på at presse styret

i Thailand til at genindføre demokrati og forbedre menneskerettighedssituationen.

Blandt en større gruppe af EU-lande anført af Storbritannien og Frankrig har der været et

ønske om at opbløde restriktionerne og særligt en lempelse af restriktionerne på bilatera-

le højniveaumøder.

Baggrunden for den planlagte lempelse er de aktuelle positive tendenser i Thailand

–

ikke

mindst udsigten til parlamentsvalg i landet i november 2018 og en række valgforbereden-

de tiltag.

Andre lande uden for EU er allerede gået i retning af at normalisere forholdet til Thailand,

herunder ved at gennemføre dialog på ministerniveau. Det gælder lande som USA, Au-

stralien og New Zealand. Schweiz, Canada og Norge har i lighed med EU’s linje hidtil

holdt sig fra samtaler på ministerniveau. Men landene overvejer nu ligeledes at justere

deres tilgang og er i tæt dialog med blandt andet EU.

Lempelsen giver samtidig EU bedre mulighed for at kunne påvirke Thailand i en positiv

retning på demokrati- og menneskerettighedsdagsordenen gennem en kritisk dialog på

højt niveau.

Det spiller også ind, at EU’s manglende engagement har betydet, at Thailand

i stigende grad har orienteret sig mod lande som Kina og Rusland.

428

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Der vil desuden være en frokostdrøftelse om den stigende ustabili-

tet i Sahelregionen. Den finder sted forud for de forventede højniveaumøder, som ventes

afholdt i Paris den 13. december og Bruxelles i januar eller februar. Et vigtigt element i

drøftelsen vil være støtte til den fælles styrke etableret af G5-landene

–

Mali, Burkina Fa-

so, Niger, Tchad og Mauretanien

–

for bl.a. at adressere udfordringerne med terrorisme

og organiseret kriminalitet i regionen.

Endelig vil jeg nævne, at der også vil være en fælles drøftelse for udenrigsministre og

udviklingsministre om opfølgning på EU-AU-topmødet, der fandt sted den 29.-30. novem-

ber. Det vil udviklingsministeren forelægge senere i dag.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

429

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3588 (almindelige anliggender) den 12. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde punkterne på dagsordenen forelægges til orientering. De

punkter, han ikke nævnte, ville han naturligvis drøfte, hvis udvalget ønskede det. I tillæg

hertil ville han gerne indledningsvis forelægge dagsordenspunkt 5 vedrørende

EU’s fæl-

les holdning om Den Internationale Hvalfangstkommission. Den ville han forelægge til

forhandlingsoplæg.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3588

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 14/12-17

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Udkastet til konklusionerne for mødet i Det Europæiske Råd i de-

cember fokuserer på sikkerhed og forsvar samt opfølgning på det uformelle sociale top-

møde i Göteborg.

På sikkerheds- og forsvarsområdet forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil hilse

lanceringen af det forstærkede forsvarssamarbejde, PESCO, som Rådet for Udenrigsan-

liggender ventes at træffe beslutning om den 11. december, velkommen. Som bekendt vil

Danmark ikke kunne være med i PESCO-samarbejdet på grund af forsvarsforbeholdet.

Der vil desuden være en drøftelse af de øvrige forsvarsrelaterede områder, herunder ar-

bejdet med det forsvarsindustrielle udviklingsprogram under forsvarsfonden, samt EU-

NATO-samarbejdet.

Regeringen finder det grundlæggende positivt, at EU styrker indsatsen inden for sikker-

hed. Det er et af de områder, hvor det er afgørende, at EU viser sin merværdi over for

befolkningerne. Fra dansk side synes vi, det er positivt, at der er fokus på EU-NATO-

samarbejdet.

Det Europæiske Råd forventes også at følge op på det sociale topmøde i Göteborg i no-

vember,

hvor EU’s stats-

og regeringschefer drøftede sociale spørgsmål, beskæftigelse,

uddannelse og kultur. Fra dansk side støtter vi op om et socialt ansvarligt Europa. Men

ikke et Europa, der detailregulerer på beskæftigelses- og socialområdet.

I forhold til uddannelsesområdet synes vi, det er positivt med bedre samarbejde og koor-

dinering mellem medlemslandene, så vores studerende og universiteter kan blive endnu

bedre og mere konkurrencedygtige. Samtidigt er det et område, hvor EU kan komme med

opfordringer, men hvor kompetencen til at træffe beslutninger bør blive hos medlemslan-

dene.

430

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Efter det ordinære møde vil der være en tematisk drøftelse af både eksterne og interne

aspekter af migration som led i den strategiske dagsorden ”Leaders’ Agenda”, som blev

lanceret af formanden for Det Europæiske Råd i oktober. Der vil ikke blive vedtaget kon-

klusioner fra denne drøftelse.

I tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd vil der endvidere blive afholdt et eurozone-

topmøde den 15. december

– også som led i Leaders’

Agenda. Eurozonetopmødet vil

være åbent for alle medlemslande

–

altså også de medlemsstater, som ikke er med i eu-

rozonen. Vi er fra dansk side glade for at være inviteret, da disse drøftelser også har re-

levans for ikkeeurolande som Danmark.

Det forventes, at stats- og regeringscheferne her skal drøfte bankunionen og videreudvik-

ling af ØMU’en.

Det kan ikke udelukkes, at andre emner vil blive rejst på mødet i Det Europæiske Råd.

2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3588

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg bemærke, at Rådet den 12. december ventes at

følge op på implementeringen af Det Europæiske Råds tidligere beslutninger. Jeg forven-

ter, at det estiske formandskab vil gøre status over udmøntningen af de konklusioner,

stats- og regeringscheferne har vedtaget på tidligere møder.

Konkret forventer jeg, at der vil blive gjort status for de finansielle bidrag til EU’s Trustfond

for Afrika. Trustfonden er et vigtigt instrument i håndteringen af irregulær migration mod

Europa. Fra dansk side har vi netop annonceret, at vi yder et nyt bidrag på 30 millioner

kroner til fonden, som blandt andet skal gå til at styrke beskyttelsen af migranter i lande

som Libyen.

431

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018



Vedtagelse

KOM (2017) 0650

Rådsmøde 3588

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 68 (brev fra Timmermans om

arbejdsprogrammet)

EUU alm. del (17)

–

bilag 187 (udvalgsmødereferat side 223, senest

behandlet i EUU 17/11-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Europæiske semester for 2018



Præsentation

KOM (2017) 0690

Rådsmøde 3588

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2017) 0690

–

bilag 1 (notat af 1/12-17 om det europæiske semester)

EU-note (17)

–

E 9 (note af 6/12-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

432

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages

på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære

møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale

Hvalfangstkommission



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender den 12. de-

cember 2017), men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2017) 0463

Rådsmøde 3588

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2017) 0463

–

bilag 3 (kopi af svar på spørgsmål om regeringens input

til rådsafgørelsen om IWC)

Udenrigsministeren:

Rådet skal vedtage EU’s fælles holdning i forbindelse med de næ-

ste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission IWC.

Hovedformålet med den fælles holdning er at sikre en mærkbar forbedring af hvalers be-

varingsstatus. En sådan forbedring skal bl.a. ske ved:

at al hvalfangst

bringes under IWC’s kontrol,

at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes,

at man modsætter sig nye typer hvalfangst,

at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol stoppes,

at der oprettes hvalreservater,

og at man øger fokus på hvalers helbred og trivsel.

I den fælles holdning lægges der endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle hval-

fangst fortsat støttes, og at man fra EU’s side anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om

oprindelige folks rettigheder.

Endelig skal der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet

i IWC om at skabe øget for-

ståelse og bedre procedurer med hensyn til oprindelige folks hvalfangst.

Flertallet af medlemsstaterne støtter det foreliggende forslag. Der er især opbakning til de

bevaringsorienterede initiativer, men der er samtidig fortsat generel forståelse for oprinde-

lige folks behov for hvalfangst

–

ikke mindst hvad angår Grønland.

Fra dansk side lægger regeringen afgørende vægt på, at den fælles holdning giver EU-

medlemsstaterne tilstrækkelig mulighed for at kunne bidrage konstruktivt til at sikre balancen

mellem hvalfangst- og bevaringsinteresser i IWC, samt at forslaget ikke strider mod Rigsfæl-

lesskabets samlede interesser på hvalområdet. Det drejer sig især om, at IWC’s mandat ikke

bør udvides til også at omfatte forvaltning af småhvaler. Det gælder f.eks. grindehvaler, som

er af stor betydning for Færøerne.

Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter blandt de øvrige

medlemsstater, og i forhandlingerne har balancen i forslaget rykket sig yderligere i retning

433

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

af at tilgodese bevaringsinitiativer. Regeringen samt Færøerne og Grønland vurderer der-

for ikke, at det foreliggende forslag kan forenes med Rigsfællesskabets samlede interes-

ser på hvalområdet. Endvidere må forslaget anses for at være mere bevaringsorienteret

end EU’s fælles holdning fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget,

ligesom man gjorde i 2008 og 2009.

Såfremt Danmark ender med at stemme imod, vil vi afgive en erklæring til Rådet, der for-

klarer baggrunden herfor. Erklæringen vil samtidig minde om, at da Færøerne og Grøn-

land ikke er medlemmer af EU, er de heller ikke bundet af EU-retten. De er altså heller

ikke bundet EU’s fælles holdning til IWC –

i modsætning til Danmark.

Men da Danmarks medlemskab af IWC dækker alle tre rigsdele, kan det blive nødvendigt

for os at indtage særstandpunkter i IWC på vegne af Færøerne og Grønland, ligesom det

er sket tidligere i konkrete tilfælde.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at forklare baggrunden for, hvorfor vi handler,

som vi gør i IWC:

Den væsentligste er at sikre sammenholdet inden for Rigsfællesskabet. Vores fælles

hvalpolitik er udviklet for at sikre den rette balance mellem hensynet til hvalbestanden og

hensynet til lokal kultur, tradition og økonomi. Vi ønsker en bæredygtig udnyttelse af ha-

vets ressourcer på et videnskabeligt grundlag.

Danmark har gennem en længere årrække befundet sig på den hvalpolitiske midte i IWC

og forsøgt at slå bro mellem dem, der ønsker kommerciel hvalfangst genindført, og dem,

der grundlæggende er imod.

På IWC-årsmødet til næste år skal Grønland have sine hvalkvoter fornyet. Det kræver, at

75 procent af medlemmerne stemmer for

– herunder stemmerne fra EU’s medlemsstater.

Det er i den forbindelse helt afgørende, at Danmark fastholder sin midterposition i IWC,

så vi kan sikre opbakning fra begge fløje i IWC til de grønlandske kvoteønsker.

Endelig har vi et ønske om at holde sammen på IWC, for uden denne kommission risike-

rer vi en ringere beskyttelse af hvalerne i store dele af verden.

Til sidst vil jeg blot nævne, at det i dag er EU’s generelle holdning til IWC,

der er på

dagsordenen, men jeg vender tilbage til Folketinget igen forud det næste møde i IWC,

som afholdes i september næste år. Her vil jeg traditionen tro deltage i et samråd i Miljø-

og Fødevareudvalget, hvor jeg vil forelægge Kongerigets samlede position til brug for

IWC-mødet. Her deltager Grønlandsudvalget og Færøudvalget normalt også.

På det samråd vi vil mulighed for at gå lidt mere i dybden med de konkrete forslag, som

kan forventes at blive et tema på IWC-mødet.

434

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Aaja Chemnitz Larsen

mente, at det var en klar glidebane med et større fokus på det

bevaringsorienterede spor. Kunne ministeren bekræfte, at man fra dansk side ville stem-

me imod? Og hvad ville man gøre for at varetage Grønlands og rigsfællesskabets inte-

resser

–

også med hensyn til de hvalfangstkvoter, der skulle forhandles i 2018? Det så ud

til, at der var begrænset opbakning til den danske holdning i EU.

Magni Arge

ville gerne have en meget klar udmelding om, hvad Danmark ville stemme.

Han satte pris på, at det lod til, at Danmark ville stemme imod, for han kunne ikke leve

med en udvidelse af

IWC’s mandat til også omfatte

småhvaler. De burde ikke reguleres

gennem et globalt fællesskab som IWC, da mange lande ikke har noget forhold til udnyt-

telse af havets ressourcer på en bæredygtig måde, som det er tilfældet i de nordatlanti-

ske egne. Der er velfærden netop baseret på, at man er i stand til at udnytte havets res-

sourcer på en bæredygtig måde. Man burde holde sig til den regionale forvaltning og fort-

sætte med at støtte sig til NAMMCO. Det var godt, at man ville holde fast i en fælles

holdning fra kongeriget med udgangspunkt i Færøernes og Grønlands holdning, men

hvad ville man fra dansk side præsentere for EU og IWC? Han mente ikke, at forhold for

oprindelige folk skulle medføre undtagelser, men at der i højere grad skulle tages stilling

til, hvorvidt man kan udnytte havets ressourcer bæredygtigt. Det synspunkt skulle frem-

sættes i EU.

EU’s holdning,

der gik på at bevare nogle dyr uden skelen til, om det i øvrigt

er bæredygtigt, var ikke rationel. Tog man verdensmålene om, at verdens befolkning skal

have mad nok, og at alle har ret til at opbygge en bæredygtig økonomi, burde de betyde,

at der er mulighed for at bruge ressourcer tilgængelige i et område på en bæredygtig må-

de.

Finn Sørensen

ville gerne have bekræftet, at afgørende vægt betød, at Danmark ville

stemme imod, hvis de forudsætninger, som ministeren netop havde forelagt, ikke blev

opfyldt. Var regeringens holdning afstemt med regeringerne på Færøerne og i Grønland?

Han var enig med Magni Arge i, at der skal være en anerkendelse af, at mennesker i de

arktiske egne skal have lov til at udnytte ressourcer i havet på en bæredygtig måde, men

det var, som om balancen tippede, så hensynet til bæredygtighed går ud over de mulig-

heder, som mennesker, der bor i de arktiske egne, har for at udnytte ressourcer på en

bæredygtig måde. Han anbefalede, at regeringen tog den mere overordnede diskussion

op i EU.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man kunne presse på for at få andre lande med på ud-

spillet fra Kommissionen om den rettighedsbaserede tilgang for oprindelige folk.

Holger K. Nielsen

sagde, at han gik ud fra, at der var enighed om, at der var behov for

en regulering af hvalfangsten, og at det ville være et problem uden. IWC er en vigtig insti-

tution i den globale regulering af hvalfangsten. Det var klart, at hensynet til Grønland og

Færøerne skulle varetages, og ud fra ministerens forhandlingsoplæg havde han opfattel-

sen af, at der var forhandlet af med begge parter, og at der var en fælles indstilling fra

rigsfællesskabets side. Betød IWC’s

regulering af småhvaler,

at der så ikke kunne tages

hensyn til de arktiske interesser? Eller var der ikke en sikkerhed for, at man i det tilfælde

kunne tage hensyn til de oprindelige folks interesser? Holger K. Nielsen var ikke så nega-

435

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

tiv over for Kommissionens udspil, idet Socialistisk Folkeparti altid havde prioriteret bæ-

redygtigheden højt, men det var klart, at der skal være en balance i forhold den lokale

befolkning. Han ville ikke gøre indsigelser mod forhandlingsoplægget, men ville gerne

have uddybet, i hvilket omfang det ville give problemer, hvis IWC fik kompetence på

småhvalsområdet.

Udenrigsministeren

var enig i, at det gjaldt om at finde balance mellem hensynet til lo-

kale befolkninger og bæredygtighed. Indtil nu havde tingene bevæget sig i den forkerte

retning i forhold til kongerigets vægtning. Han bekræftede, at Danmark ville stemme nej,

og at det bl.a. skyldtes, at man ville udvide mandatet til at omfatte forvaltningen af

småhvaler, f.eks. grindehvalen, der har stor betydning for Færøerne, og narhvaler, der er

vigtige for Grønland. Medlemmerne af udvalget havde egentligt gjort hans arbejde, idet

de havde forklaret kongerigets prioriteter. Det var klart, at når balancen blev endnu mere

skæv, ville man fortsætte med at stemme nej.

Aaja Chemnitz Larsen

var glad for, at man fra dansk side havde lyttet til den grønland-

ske indstilling om at stemme nej. Grønland er meget optaget af bæredygtighed, men det

tipper over, når man begynder at tale om hvalers trivsel og nærmest er ude i en menne-

skeliggørelse af dyr. Fællesholdningen fra EU støttede ikke en rettighedsbaseret tilgang

til oprindelige folk, og dermed udvandede man deres rettigheder. Inuit Ataqatigiit fandt det

bekymrende, at der var tale om en kamp mellem dyrs og menneskers rettigheder. Det

grønlandske folk er dybt afhængigt af at kunne fange hvaler. Overvejelserne gik også på,

hvornår det giver god mening at bevare hvaler i forhold til hvalsafari og turisme, og hvor-

når der skal være mulighed for hvalfangst. Man havde fokus på bæredygtighed. Aaja

Chemnitz Larsen gentog sit spørgsmål om, hvad man ville gøre for at varetage rigsfæl-

lesskabets interesser med henblik på forhandling af nye hvalkvoter i 2018.

Magni Arge

understregede, at man fra færøsk side selvfølgelig gik ind for at udnytte ha-

vets ressourcer på en bæredygtig vis, og at det bør være baseret på videnskabelig råd-

givning. Man mente også, at det i høj grad burde foregå igennem regionale instanser og

ved hjælp af regional rådgivning og ikke kun igennem globale instanser som IWC. Ser

man kun på det globale spor, er man ofte ikke i stand til at se effekten på et regionalt om-

råde. For det arktiske område handler det om eksistensgrundlag, så han kunne ikke ac-

ceptere, at man blandede bevaring og bæredygtighed. Bæredygtighed går på, at man

skal bevare bestandene, men udnytte dem på en bæredygtig vis, så de hele tiden repro-

ducerer sig selv, og at det skal skabe et økonomisk grundlag. Handler man kun ud fra det

bevaringsmæssige spor, tyr man til fredning på en måde, så man ikke kan udnytte havets

ressourcer. Det truer selvfølgelig eksistensen for dem, der lever af havet, og det var et

vigtigt element i debatten, som manglede. Desværre blev bæredygtigheden nedtonet i

IWC, mens bevaringsspørgsmålet fik en større prioritet. Det hang formentlig sammen

med, at der var sket en uholdbar kommerciel udnyttelse af storhvalfangst i visse dele af

verden på et tidspunkt. Af den grund var det vigtigt nu også at vurdere situationen ud fra

regionale hensyn og se på, hvordan man ville forvalte det i fremtiden.

436

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Holger K. Nielsen

påpegede, at man ham bekendt også talte om bevaringsspor i fiskeri-

politikken, så det var vel ikke så mærkeligt også at bruge det i denne sammenhæng. At

man ville overlade kompetencen på småhvaler til IWC, handlede vel også om, at der var

problemer andre steder i verden. Han var ikke klar over, om der kun er småhvaler på Fæ-

røerne og i Grønland, men kunne det være baggrunden for forslaget? Han gentog sit

spørgsmål om konsekvenserne for Færøerne og Grønland ved, at IWC får kompetencen

på småhvalsområdet.

Udenrigsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at så vidt han var orienteret, var det i

forhold til småhvaler kun rettet imod Færøerne og Grønland. Det trak i den forkerte ret-

ning. Der var en bred enighed i Folketinget om, at man skal have en balance mellem bæ-

redygtighed og hensyn til oprindelige folk. Nu trak man yderligere i den forkerte retning,

og derfor var det klart, at man ville stemme imod. Medlemskabet af IWC dækker alle tre

rigsdele, og det kan derfor være nødvendigt at indtage særstandpunkter i IWC på vegne

af Færøerne og Grønland. Det var sket tidligere, og det kom man også til at gøre frem-

over.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

437

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3589 (almindelige anliggender

–

art. 50) den 12. december

2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 15.

december 2017



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3589

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

438

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3587 (udenrigsanliggender - udvikling) den 11. december

2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

1. Ajourføring af den fælles EU-strategi for Aid for Trade



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0667

Rådsmøde 3587

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 660 (udvalgsmødereferat, side 832, senest

behandlet i EUU 4/5-16)

Udviklingsministeren:

På rådsmødet ventes der en drøftelse af EU’s strategi for Aid for

Trade (handel og udvikling) fra 2007. Der forventes også vedtaget rådskonklusioner, der

sammen med en meddelelse fra Kommissionen udgør en opdatering af denne strategi.

Opdateringen sker i lyset af den økonomiske og politiske udvikling de seneste 10 år, her-

under ikke mindst de nye verdensmål og 2030-dagsordenen. Rådskonklusionerne ud-

trykker støtte til bestræbelserne på at effektivisere strategien, både når det gælder EU’s

og medlemslandenes bilaterale samarbejde.

Formålet med Aid for Trade og EU’s strategi på området er at bistå udviklingslandene i

deres arbejde med at udvikle deres økonomiske kapacitet og udvide handlen som løfte-

stang for vækst og

fattigdomsbekæmpelse. EU’s Aid for Trade-strategi

dækker en lang

række områder, der ikke alene omfatter handelspolitik i snæver forstand, men også regler

og standarder samt støtte til økonomisk infrastruktur. Hertil kommer hjælp til at øge udvik-

lingslandenes konkurrenceevne og til at gøre deres eksportbase mere flerstrenget ved at

udvikle produktionskapaciteten i landenes eksportsektor.

Opdateringen af strategien omfatter følgende indsatsområder:

Der skal ske en styrkelse af koordinationen af de bilaterale, regionale og tematiske ind-

satser samt

den tekniske assistance. Desuden skal EU’s budgetstøtte i højere grad knyt-

tes til fremme af et bedre investeringsklima. Endvidere skal der arbejdes med at sikre

størst mulig sammenhæng med andre EU-instrumenter,

herunder EU’s bilaterale og regi-

onale handelsaftaler. Dette er for bedre at kunne identificere de behov og barrierer i part-

nerlandene, der står i vejen for udviklingen af relevante handelsforanstaltninger.

Der skal også sættes større fokus på de sociale og miljømæssige dimensioner af bære-

dygtighed og inklusiv økonomisk vækst, herunder bedre muligheder for kvinder. Det for-

drer forstærket dialog med bl.a. civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og lokale myn-

digheder.

Endvidere skal der sættes øget fokus på partnerlandenes udvikling og fremme af værdi-

kæder, særlig i forhold til infrastruktur og digitalisering.

442

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Kommissionen har lagt op til at opprioritere samarbejdet med de fattigste og mest ustabi-

le lande. Denne landegruppes andel af EU’s bistand er stadig relativt lille, om end den

har været stigende i absolutte tal.

Endelig lægges der generelt op til bedre monitorering og rapportering vedrørende udvik-

lingssamarbejdet på handelsområdet.

Fra dansk side ser vi Aid for Trade-dagsordenen

som meget værdifuld for EU’s udvik-

lingssamarbejde generelt og for de relevante eksterne politikker. Vi hilser derfor Kommis-

sionens bestræbelser velkomne.

Kenneth Kristensen Berth

var enig i vigtigheden af migrationsspørgsmålet på topmødet

i Abidjan, men havde svært ved at forstå, hvorfor det ikke spillede en rolle i forhold til

ajourføringen af Aid for Trade-strategien. Hvis man ville opnå et gennembrud i hjemtagel-

sen af illegale migranter, skulle man vel gøre brug af alle redskaber.

Rasmus Nordqvist

mente, at EU burde fokusere på at øge samarbejde mellem europæ-

iske smv’er og opstartende firmaer i de afrikanske lande. Det var noget, man tidligere

havde brugt aktivt, fordi de mindre virksomheder er gode til at lave samarbejder.

Udviklingsministeren

var enig i koblingen mellem samhandel og migration. Øget sam-

handel var en måde at håndtere de grundlæggende årsager til migration ved at skabe

mere vækst og investeringer i det afrikanske kontinent. Mange unge vælger at migrere til

Europa på grund af manglende jobmuligheder og dermed mulighed for at forsøge sig

selv. Kort sagt: Fordi de har opgivet håbet om en fremtid der. Ved at have fokus på Aid

for Trade kunne man øge samhandlen. Ministeren glædede sig over, at Ghana var kom-

met meget langt fra at have været et traditionelt modtagerland af dansk udviklingsbistand

til at være blevet et mellemindkomstland. I november måned havde dronningen og uden-

rigsministeren været på officielt statsbesøg, hvor også en større dansk erhvervsdelegati-

on var med. Det var et udtryk for, at man igennem bistandssamarbejdet havde banet ve-

jen for en ny type samarbejde: et øget handelssamarbejde med et land som Ghana. Kob-

lingen mellem handel og migration fandtes allerede i Cotonouaftalen. Ministeren gik ud

fra, at det var grunden til, at den sammenhæng var fremhævet i forbindelse med det

kommende rådsmøde.

Ministeren var i øvrigt

enig i, at smv’erne er rygraden i den europæiske økonomi, og det

vil det også være i en afrikansk sammenhæng. Derfor skulle man også tænke i, hvordan

man i samarbejdet med partnere i Afrika også kan inddrage

danske smv’er mere, end

man gør. Ministeren ville gerne modtage ideer til det.

443

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

2. Resultater ved EU-AU-topmødet den 29.-30. november 2017



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3587

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 164, senest

behandlet i EUU 3/11-17)

Udviklingsministeren:

Det næste punkt, jeg vil forelægge, omhandler det netop afholdte

AU-EU-topmøde i Abidjan den 29.-30. november. Topmødet var en vigtig anledning til at

styrke og udbygge det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika, hvor en række ud-

fordringer presser sig på bl.a. i forhold til irregulær migration, ustabilitet og konflikter.

På topmødet blev der konstateret enighed om en politisk erklæring, som fokuserede på

investeringer, vækst og beskæftigelse, fred og sikkerhed, god regeringsførelse samt irre-

gulær migration og mobilitet.

EU og AU vedtog også en erklæring om forholdene for migranter i Libyen. Det er yderst

positivt, at EU, FN og AU nu er blevet enige om at styrke samarbejdet om at hjælpe de

tusindvis af strandede migranter i Libyen tilbage til deres hjemlande. Det er godt, at de

afrikanske lande tager ansvar og mere aktivt hjælper med at få deres egne statsborgere

tilbage.

Irregulær migration var en topprioritet for regeringen under topmødet. Det er vigtigt for

regeringen at få stoppet migrationsstrømmen mod Europa, og topmødet har bidraget til

yderligere at styrke dialogen med de afrikanske lande om migration.

På topmødet markerede jeg på Danmarks vegne klart, at de afrikanske lande bør leve op

til deres ansvar og tage deres egne statsborgere tilbage, hvis de ikke har lovligt ophold i

Danmark og Europa. Det er en international forpligtigelse, alle lande har. Og helt afgø-

rende for at håndtere den irregulære migration. For at skabe fremdrift på tilbagetagelse er

vi fra dansk side klar til gennem udviklingsbistanden at belønne de lande, der er villige til

at tage imod egne statsborgere. Mens vi samtidig øger presset på de lande, der ikke le-

ver op til deres forpligtelser.

Under topmødet var Danmark også stærk fortaler for fremme af seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder

–

SRSR. Retten til at bestemme over egen krop, eget liv og egen

seksualitet er en fundamental menneskeret. Og ikke mindst helt afgørende for, at unge

piger og kvinder kan udfolde deres fulde potentiale og bidrage til udviklingen af bæredyg-

tige samfund. Der er store forskelle internt i den afrikanske gruppe, og ved sidste EU-

Afrika-topmøde lykkedes det slet ikke at få SRSR omtalt. Dette års forhandlinger var som

forudset lige så vanskelige, og resultatet heller ikke så stærkt som ønsket. Men det var

dog opmuntrende at se lande som Sydafrika og Zambia støtte op om SRSR.

Topmødets overordnede tema var ”Investeringer i unge”. De store ungdomsårgange i

Afrika er en mulighed for at skabe øget vækst og bæredygtig udvikling, men også en po-

444

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

tentielt stor udfordring. Danmark engagerede sig tidligt i forberedelsen af topmødet i for-

hold til netop denne dagsorden. Danmark vil skabe udvikling med og af unge og ikke ale-

ne for unge. Vi har aktivt bidraget til, at AU-EU-topmødet ikke alene blev om unge, men

også med værdifulde input og anbefalinger fra de unge selv.

Det er vigtig, at vi nu, både nationalt og i EU, arbejder for at sikre en god opfølgning på

topmødet på de ovennævnte prioriteter. Vi skal ikke mindst have skabt muligheder for de

mange unge

–

til gavn for både Afrika og Europa.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var fint, at ministeren havde talt med store bog-

staver, men hun havde undladt at nævne et forhold, som den tidligere udenrigsminister,

Kristian Jensen, var meget optaget af: at det kan bruges til noget positivt at få nogle afri-

kanere til Danmark. EU og AU var, så vidt han forstod, blevet enige om, at de afrikanske

lande forsøge at hjemtage illegale migranter, og at EU på den anden side skulle sørge for

bedre muligheder for, at afrikanere kommer lovligt til Europa. Det forekom ham mærk-

værdigt. Så hvad lå der i, at der skulle skabes en bedre muligheder for lovlig migration til

Europa? Hvad havde EU forpligtet sig til, og hvilke perspektiver så ministeren for sig ved

immigration af afrikanere til Europa?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at nyhedshistorier om slaveforhold for flygtninge i

Libyen havde rystet alle, og det var sikkert også en afgørende faktor for, at det var lykke-

des at overbevise navnlig Nigeria om at hjemtage nogle af de borgere, der var strandet i

Libyen. Kunne den skitse, man har lavet for en aftale med Nigeria også bruges til at lave

en aftale for nogle af de mange afviste asylansøgere i Europa? Eller kom aftalen kun i

stand på grund af forholdene i Libyen? Mange afrikanske lande afviser at hjemtage afvi-

ste asylansøgere, fordi de er afhængige af remitter osv.

Udviklingsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun godt nok bevægede sig

over på en banehalvdel, der ikke var hendes, men at afrikanere kan få ophold i Danmark

på legal vis, hvis der er tale om fodboldspillere, forskere eller personer, der får et job,

hvor de lever op til indtægtsbestemmelserne. Derfor ændrede beslutningen i Abidjan ikke

noget for de danske forhold, og man havde ikke forpligtet sig til at åbne mere op for legal

immigration.

Ministeren var ikke sikker på, om Peter Hummelgaard Thomsen med Nigeriaaftalen men-

te en aftale med Nigeria om afviste asylansøgere fra Danmark? Libyenaftalen var en ge-

nerel aftale. Det var positivt, at de afrikanske lande var med, viste ansvar og var med til at

bane vejen for, at de strandede migranter i Libyen kan vende tilbage. Det havde man ikke

tidligere set formaliseret i en aftale, som det var sket i Abidjan. Der var nu nedsat en task-

force, der var i gang med at finde ud af, hvordan man kunne komme ind i lejrene i Libyen

og identificere de tusindvis af mennesker, der opholder sig der under forfærdelige forhold.

Det var korrekt, at netop de billeder, som alle blev vidner til forud for topmødet, havde

fået de afrikanske stats- og regeringschefer til også at påtage sig et ansvar for at sikre, at

deres borgere kan vende tilbage på en værdig måde.

445

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

3. Eventuelt

Udviklingsministeren:

Derudover vil jeg kort nævne, at Rådet ventes at vedtage råds-

konklusioner om status for implementering

af EU’s ligestillingshandlingsplan for 2016-

2020, Gender Action Plan II eller i forkortet form GAP II.

EU’s første ligestillingshandlingsplan,

GAP I, for 2010–2015 havde udelukkende fokus på

udviklingslandene. Med GAP II er man gået et stort skridt videre, fordi den nu dækker alle

EU's eksterne relationer. Det gælder f.eks. naboskabsindsatser, skrøbelige stater, kon-

fliktsituationer og humanitære indsatser.

GAP II har desuden et øget fokus på tre områder: vold mod kvinder, uddannelse og kvin-

ders lige deltagelse i politiske processer. Desuden sætter GAP II fokus på at opnå kul-

turændringer i Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste.

Kommissionen har udarbejdet en omfattende årlig implementeringsrapport for GAP II,

som er grundlaget for de foreliggende rådskonklusioner. Fra et dansk perspektiv er det

særlig interessant og tilfredsstillende, at det

–

på trods af flere EU-medlemslandes tilta-

gende modstand mod seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

–

er lykkedes at

fastholde formuleringer i rådskonklusionerne fra maj 2015 samt fra den europæiske kon-

sensus om udvikling fra juni i år.

Regeringen støtter varmt op om GAP II og dermed også implementeringen af denne.

Rasmus Nordqvist

ville også selv hejse flaget for hele LGBTI-dagsordenen, særlig hvad

angår flere afrikanske lande, hvor det går den forkerte vej med forfølgelse af LGBTI-

personer, der ikke opnår ordentlig beskyttelse fra deres stater. Man skulle sørge for virke-

lig at arbejde for LGBTI-persons rettigheder og ret til at have en seksualitet, et privatliv og

et familieliv.

Udviklingsministeren

var helt enig. Hele spørgsmålet var presset nøjagtig som SRSR,

Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder,

og man skulle fra dansk side gøre, hvad man kan, for at presse på for, at respekten for

LGBTI-personer er til stede.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

446

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017

EUU alm. del (17)

–

bilag 209 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde fremlagde punkt 1. Miljø- og føde-

vareministeren fremlagde punkterne 2-5.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og

for EU-fiskefartøjer i visse andre farvande



Politisk enighed

KOM (2017) 0645

Rådsmøde 3586

–

bilag 3 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 484, kvoter for 2017

behandlet i EUU 9/12-16)

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde:

Forslaget omfatter i år to

dele; dels traditionelt næste års kvoter, dels som noget helt nyt et forslag om forbud mod

fiskeri efter ål.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at forhandlinger mellem EU og Norge blev afsluttet i fre-

dags med en rigtig fin aftale. Vi fik bl.a. en pæn stigning på torsk. I Nordsøen steg kvoten

med 10 pct., og i Skagerrak steg kvoten med 39 pct. Her skal man så huske, at torsk nu

fuldt ud er under landingsforpligtelsen, og at fiskerne skal tage alle torsk med i land. Med

aftalen er langt de fleste af de økonomisk vigtigste kvoter for danske fiskere på plads, og

fiskeriet i norsk farvand vil kunne fortsætte efter nytår. Det ved jeg, at fiskerne er rigtig

glade for.

I forhandlingerne på rådsmødet forventer jeg derfor, at den største udfordring bliver

spørgsmålet om ål. Til rådsmødet i oktober havde Kommissionen fremsat et forslag om

forbud mod fiskeri efter ål i Østersøen. Beslutningen herom blev udskudt til december-

mødet med en opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag, der skulle gælde i

hele EU. Der skulle i den sammenhæng tages højde for allerede gennemførte tiltag.

Nu har Kommissionen foreslået et forbud mod kommercielt fiskeri efter ål over 12 cm.

Forslaget omfatter ikke glasål (yngel)

–

og heller ikke Middelhavet og Sortehavet. Det

omfatter desuden ikke rekreativt fiskeri eller fiskeri i ferskvand. Reelt vil forbuddet derfor

ramme det erhvervsmæssige ålefiskeri i danske farvande, især i Østersøen, meget hårdt.

Kommissionen har imidlertid nu som et supplement til forbuddet fremlagt et udkast til en

rådserklæring, som også omfatter fiskeri i ferskvand

–

både erhvervsmæssigt og rekrea-

tivt. Her er der imidlertid foreslået reduktion på 50 pct. over 5 år

–

ikke et fuldt forbud mod

fiskeri. Vi mener ikke, at det er afbalanceret i forhold til de drastiske tiltag i saltvand

–

eller

alle ålens livsstadier.

447

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Lad mig understrege, at regeringen anerkender, at der skal gøres en ekstra indsats for at

sikre ålens overlevelse. Men det er også holdningen, at en yderligere regulering bør ske

som en samlet EU-regulering og i en form, som både tager højde for de indsatser, som

allerede er gennemført, og hvor man inddrager alle ålens livsstadier

–

også fiskeriet efter

glasål.

Jeg vil i forhandlingerne i Bruxelles lægge op til, at vi fra dansk side også accepterer nye

begrænsninger i mulighederne for at fiske ål som led i en pakke, hvor alle lande med åle-

fiskeri forpligter sig til at gøre en ekstra indsats.

På nuværende tidspunkt er det min forventning, at Kommissionens forslag møder en del

modstand fra fiskerinationerne. Men om modstanden holder, tvivler jeg på. Vi kan derfor

ende i en situation, hvor Danmark står meget alene

–

måske sammen med enkelte andre

lande

–

med modstanden mod et forbud.

Jeg forudser nogle meget vanskelige forhandlinger om forslaget, for der er langtfra enig-

hed blandt landene om, hvad man bør gøre, og alle forsøger at beskytte nationale inte-

resser.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en balanceret løsning i forhold til ål, som er

mindre indgribende for det erhvervsmæssige fiskeri end Kommissionens forslag. Men der

er en reel risiko for, at vi ender med et forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri, sådan som

Kommissionen har foreslået.

Og nu til den traditionelle del af forslaget

–

kvotedelen. Mange bestande har de senere år

været inde i en positiv udvikling oven på mange år med hårde begrænsninger i fiskeriet.

Det betyder, at mange af de vigtige kvoter kan sættes op, men der er selvfølgelig også

kvoter, som går lidt ned. Generelt forudser jeg derfor ikke de store vanskeligheder om

denne del af forslaget.

Som et generelt princip støtter regeringen, at kvoterne fastsættes på grundlag af forvalt-

ningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen i den fælles fiskeripolitik om

maksimalt bæredygtigt udbytte

–

MSY.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar

2018. I fredags faldt fiskeriaftalen med Norge som nævnt på plads. Kyststatsforhandlin-

gerne blev afsluttet i går, og forhandlinger mellem EU og Færøerne forventes afsluttet i

dag.

Regeringen lægger vægt på, at TAC’erne –

den såkaldte kvote-top-up

–

opjusteres sva-

rende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i

2018. I den forbindelse skal der tages højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvands-

områderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive for-

valtningsområder.

448

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Regeringen arbejder for en begrænset stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak i

overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

Regeringen arbejder også for, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bi-

fangstkvote med udgangspunkt i den biologiske rådgivning. Dog bør TAC fastsættes på

et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for bestanden, således at udsmid af

torsk over mindstemålet begrænses.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes,

og derfor også, at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.

Regeringen arbejder desuden for, at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en løsning,

der tilgodeser danske fiskeres muligheder for at udnytte den danske kvote i det praktiske

fiskeri.

Regeringen arbejder endvidere for, at visse arter, som ikke har en rådgivning, der dækker

Østersøen, udgår af TAC-området i forordningen.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning, eller

hvor der er manglende eller begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter

en konkret vurdering med udgangspunkt i ICES’ rådgivning.

Så for at konkludere: På den ene side er forslaget om forbud mod fiskeri efter ål meget

problematisk set med danske briller. Jeg vil i forhandlingerne lægge vægt på, at der fin-

des en balanceret løsning i forhold til ål, som er mindre indgribende for det erhvervs-

mæssige fiskeri end det, som Kommissionen lægger op til. Men vi kan meget vel ende

med, at Danmark står næsten alene med modstanden mod et forbud, som et flertal

stemmer igennem.

På den anden side er det samtidig afgørende for langt de fleste danske fiskere

–

og af

meget stor økonomisk betydning

–

at der vedtages en forordning om kvoterne inden 1.

januar, således at fiskeriet ikke skal ligge stille fra nytår.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et

kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger vægt på:

at der findes en balanceret løsning i forhold til ål, som er mindre indgribende,

at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2018, og

at TAC tilpasses, med en kvotetilskrivning svarende til udsmidet fra den del af fi-

skerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, og at man i den for-

bindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, så-

ledes at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvalt-

ningsområder.

449

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Det indstilles endvidere, at man fra dansk side arbejder for,

at kvoterne for 2018 som generelt princip fastsættes på grundlag af den viden-

skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fast-

satte forvaltningsplaner/-strategier,

at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat

fastsættes som en bifangstkvote, men på et niveau, der tager hensyn til den posi-

tive udvikling for bestanden,

at der fastsættes en begrænset stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak,

at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild,

at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en løsning, der tilgodeser danske fi-

skeres muligheder for at udnytte den danske kvote i det praktiske fiskeri, og

at visse arter, hvor den biologiske rådgivning ikke dækker Østersøen,

udgår af TAC-området.

Rasmus Nordqvist

mente, at Danmark befandt sig blandt de lande, som lagde vægt på

nationale interesser frem for på ålens. Han opfordrede til, at regeringen i stedet for at

lempe på restriktionerne for Danmark arbejdede for flere restriktioner i hele EU. Hoved-

formålet var beskyttelsen af ålen.

Når ministeren sagde, at man ville tage udgangspunkt i ICES’

rådgivning,

hvor der mang-

ler oplysninger om bestandene, gjaldt det så også forsigtighedsprincippet? Det var af af-

gørende vigtighed, for det var gået ned ad bakke for en række fiskebestande, hvor forsig-

tighedsprincippet ikke havde været fulgt.

Kenneth Kristensen Berth

savnede enhver form for logik i Kommissionens forslag. Selv

hvis man indtog et beskyttelsesperspektiv

–

som ville være højst relevant

–

gav forslaget

ikke mening. Kunne ministeren forklare, hvilket ræsonnement der lå bag, at man ikke tog

hensyn til glasål? Og hvad kunne ministeren gøre for ålefiskerne, hvis forbuddet blev

stemt igennem?

Finn Sørensen

mente, at ministeren prøvede at leve op til ålens evne til at sno sig. Han

kunne heller ikke finde sammenhængen i Kommissionens forslag, men mente, at det

samme gjaldt ministerens forhandlingsoplæg. Hun lød som om, at hvis bare danske ålefi-

skere blev tilgodeset, kunne man godt leve med et kompromis. Men hvad skulle det kom-

promis gå ud på? Hvis videnskaben siger, at ålen er truet, måtte man arbejde for noget

mere vidtgående og ikke noget mindre vidtgående?

Kommissionen havde lagt op til et forbud mod lystfiskeri af havbars, fordi den var truet.

Men det skulle ikke gælde erhvervsfiskeri, og det havde Danmarks Sportsfiskerforbund

og Amatørfiskeriforeningen rimeligvis sat spørgsmålstegn ved.

Man måtte afstemme sin politik efter videnskaben, når man skulle forhandle, men det så

ikke ud til, at man gjorde det. Enhedslisten kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jan E. Jørgensen

erklærede sig enig med både Kenneth Kristensen Berth og til dels

Finn Sørensen. Ålen skulle reddes

–

og derfor skulle der gøres noget, men det var ikke

450

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

logisk, at Kommissionens forbud ikke skulle omfatte glasål. Kunne ministeren sige, hvor

lang tid Kommissionen forstillede sig, der kunne gå, før ålebestanden var oppe på så bæ-

redygtigt et niveau, at et forbud kunne hæves igen?

Claus Larsen-Jensen

hørte ministeren sige, at sandsynligheden for at komme hjem fra

mødet med en afbalanceret aftale om ålen var begrænset. Håndklædet var måske næ-

sten kastet? Det var nødvendigt at tage hensyn til ålens bevarelse, men der var også

nogle fiskere, som ville komme i klemme ved et forbud. Bornholmske fiskere kæmpede

allerede med stigende sælbestande, der spiser store mængder af Østersøens fisk. Også

på Jyllands vestkyst var eksistensgrundlaget ved at forsvinde. Havde ministeriet foretaget

beregninger, der viste konsekvenserne for fiskerne?

Erling Bonnesen

bakkede ministeren op og mente, at Kommissionens forslag mindede

om en molbohistorie. Der skulle naturligvis fiskes på et bæredygtigt grundlag, men ålefi-

skere på f.eks. Bornholm og Langeland måtte ikke lades i stikken.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

sagde til Rasmus Nordqvist,

at ålebestanden ganske rigtigt havde det vanskeligt. Derfor havde man i Danmark klare

forvaltningsplaner for, hvordan man kan beskytte den. Ålefiskeriet var nu reduceret med

50 pct. Regeringen var også forundret over Kommissionens forslag, men var nødt til at

tage udgangspunkt i det, og forhandlingsoplægget var ikke et forsøg på at snige sig

udenom. Et totalforbud fra den 1. januar, som hverken gælder Middelhavet eller glasål,

er ikke en balanceret tilgang. Claus Larsen-Jensen havde ret i, at en sådan også må tage

socioøkonomiske konsekvenser med i betragtning. Nogle fiskere lever alene af ålefiskeri,

så et forbud ville få alvorlige konsekvenser. Hvis forbuddet kom, måtte man forsøge at

hjælpe fiskerne, men det kunne blive vanskeligt, for der er ikke så mange andre fiskearter

i Østersøen, og den politiske aftale om EHFF-programmet omfattede endnu ikke ordnin-

ger, der kunne kompensere ålefiskerne. Før man tænkte kreativt, gjaldt det dog om med

stærke argumenter at forsøge at få en afbalanceret ordning igennem på rådsmødet. Der

kunne blive tale om en indfasningsperiode, og at andre lande også skulle leve op til for-

valtningsplaner, hvor man ikke kun inddrager et af ålens livsstadier, men også yngel.

Med hensyn til torsken kan der være store forskelle på, hvordan bestandene udvikler sig,

og derfor var der brug for at kigge på den konkrete situation. Det var fast praksis for

håndteringen af de databegrænsede arter. Torsken havde det forhåbentlig snart bedre,

men man måtte anerkende, at bestandene havde problemer i visse farvande.

Til Finn Sørensen sagde hun, at der i Danmark ikke foregår et egentligt erhvervsmæssigt

fiskeri af havbars, men kun et mindre, dog stigende, rekreativt fiskeri med fiskestang på

den jyske vestkyst. Erhvervsmæssigt har det derimod stor betydning i området omkring

Den Engelske Kanal, så der ville givet komme drøftelser om forvaltningen af havbars på

rådsmødet.

Til Jan E. Jørgensen sagde hun, at forordningen kun ville gælde et år, men hvis forbuddet

kom, ville det kunne forlænges.

451

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Rasmus Nordqvist

gentog, at forhandlingsoplægget ikke i tilstrækkelig grad inddrog for-

sigtighedsprincippet, som ellers er afgørende for verdenshavenes ressourcer. Videnska-

ben sagde, at ålen var stærkt truet. Ministeren sagde, at Danmark fulgte forvaltningspla-

nerne, men var de baseret på videnskabelig evidens? Danmarks rolle i forhandlingerne

burde være at beskytte ålebestandene i hele EU frem for at bruge forhandlingsenergi på

lempeligere vilkår for danske fiskere. De kunne ikke fange ål alligevel, hvis arten blev ud-

ryddet.

Finn Sørensen

gentog sit spørgsmål om, hvad ministeren ville lægge vægt på i forhand-

lingerne. Ville hun arbejde for et fiskeri af glasål og for, at forbuddet ikke kun kommer til at

gælde Østersøen? Eller var det fint, hvis bare danske fiskere fik lempeligere forhold? Det

var naturligvis stadig relevant, hvilken betydning et forbud ville få for erhvervet, og om der

kunne laves en overgangsperiode.

Med hensyn til havbars måtte ministeren anerkende, at det er ulogisk at tillade er-

hvervsfiskeri af havbars, når man forbyder lystfiskeri.

Claus Larsen-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeriet havde regnet på de

socioøkonomiske konsekvenser. Det var væsentligt at slå fast, at et forbud ikke alene

ville ramme fiskerne, men hele lokalsamfund med deres serviceerhverv, producenter af

garn og skibe. Fiskeriet var efterhånden koncentreret meget få steder i landet, og Born-

holm var f.eks. i en kritisk fase, hvor volumen af de opgaver var ved at blive for lille, og

hele erhvervet kunne forsvinde. Kompensationer kunne være gode til at få nogle skibe ud

af erhvervet, men det var en nødløsning. Opgaven måtte være at sikre, at vilkårene er til

stede for erhvervenes overlevelse. Ville ministeren slås for dette på rådsmødet? Han op-

fordrede til at bruge en argumentation, der sigtede til regional og social udvikling i Euro-

pas udkantsområdet og ikke alene de enkelte erhverv.

Kenneth Kristensen Berth

tog ministerens svar som udtryk for, at der ikke kunne frem-

føres en saglig begrundelse for enkeltdelene i Kommissionens forslag

–

det var uhyrligt

og urovækkende. Dansk Folkeparti ville støtte forhandlingsoplægget, som var et forsøg

på rettidig omhu.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

takkede Kenneth Kristensen

Berth for støtten og Claus Larsen-Jensen for at understrege, hvad hun mente med en

balanceret tilgang. Det var uforståeligt, at Enhedslisten kunne være uenig og samtidig

påstå, at man ikke forstod hendes tilgang. Hun havde til fulde redegjort for den: Det hand-

lede om både at tage hensyn til ålens tilstand og de socioøkonomiske konsekvenser.

Forskningsmæssigt var det vanskeligt at studere bestandens udvikling, men den var kri-

tisk, og derfor var fiskeriet da også reduceret med 50 pct.

Til Claus Larsen-Jensen sagde hun, at ålefiskeri ikke er et stort erhverv i en samlet dansk

sammenhæng. Ålefiskeriet tegner sig for 20 mio. kr. ud af de 3-4 mia. for det samlede

danske fiskeri. Der er 70-80 bedrifter, for hvem ålefiskeri er en væsentlig indtægt. Det

452

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

måtte man tage med i overvejelserne om, hvordan man kunne opnå et balanceret resultat

på rådsmødet.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at regeringen støttede forsigtighedsprincippet, og at

kvoter fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, videnskabelig rådgivning og målsæt-

ningen i den fælles fiskeripolitik om maksimal bæredygtig udvikling, MSY.

Hun gjorde Finn Sørensen og Rasmus Nordqvist opmærksom på, at Enhedslisten og Al-

ternativet plejede at gå meget op i de små kystfiskeres forhold, bl.a. i forbindelse med

fiskeriforhandlingerne, og de ville blive ramt af et forbud. Man kunne i det mindste ønske

sig en indfasning. Regeringen arbejdede skam for noget mere restriktivt, nemlig at glasål

og Middelhavet ikke skulle undtages fra et eventuelt forbud.

Rasmus Nordqvist

var ikke ligeglad med erhvervene, men bare prøvede at finde ud af,

om en afbalanceret tilstand betød, at der kunne skrues op for fiskeriet et sted, f.eks.

Østersøen, hvis man skruede ned et andet sted, f.eks. for glasål i Middelhavet. Ville man

faktisk gå efter strammere regler overalt

–

eller efter at lempe reglerne for Østersøen?

Finn Sørensen

sagde, at han ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, fordi han ikke

havde fået svar på de spørgsmål, han havde stillet, heller ikke vedrørende havbars.

Ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde

svarede Rasmus Nordqvist,

at hendes tilgang ikke var den, han beskrev. Regeringen gik ikke efter at skrue op et sted

og ned et andet. Hun ville gerne tale om reduktioner, men et totalt forbud fra den 1. janu-

ar var ikke afbalanceret.

Med hensyn til havbars sagde hun, at erhvervsfiskeriet også ville omfattes af begræns-

ninger. Halvdelen af året ville der ikke være et fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri,

og endelig ville der blive mulighed for catch-and-release.

Rasmus Nordqvist meddelte, at Alternativet på den baggrund kunne støtte forhandlings-

oplægget.

Formanden konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod.

453

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

2. Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0713

Rådsmøde 3586

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3556

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde 17-

18/7-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 er fremtidens landbrugspolitik, hvor

Kommissionen nu har fremlagt en meddelelse. Formandskabet ønsker på den baggrund

en første drøftelse på rådsmødet. Egentlige forslag forventes først at følge i sommeren

2018. Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget. Udgangspunktet

er helt grundlæggende, at det fremtidige budget forhandles af finansministrene.

Landbrugsministrenes fokus er derimod på selve indholdet i landbrugspolitikken.

Kommissionens beskrivelse i meddelelsen er meget overordnet. Der er gode takter med

fokus på forenkling, miljøudfordringer og markedsorientering. Der er også andre punkter

som omfordeling af direkte støtte og fokus på mindre bedrifter, hvor jeg er mere

bekymret. Der er spændende ideer i meddelelsen, men det kommer meget an på,

hvordan de bliver ført ud i livet. Kommissionen lægger op til en ny grøn arkitektur med

større fokus på effekt og mere metodefrihed for medlemslandene til at vælge indsatser,

som passer til deres forhold.

Det kan have potentiale til en bedre landbrugspolitik, hvor der fokuseres på fælles mål og

målsætninger på EU-plan. Der vil ikke være tale om detaljerede EU-regler ned på

bedrifts- og markniveau. Derimod får medlemslandene et større ansvar for, hvordan man

så vil gøre det. Det skal aftales i en strategisk plan, som dækker begge søjler i

landbrugspolitikken. Planen skal godkendes af Kommissionen.

Nu skal vi selvfølgelig i gang med at diskutere meddelelsen. Umiddelbart er der tre

overordnede hovedemner.

For det første skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets

konkurrenceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte og slet ikke gennem

mere gammeldags støtte som højere priser og kvoter. Vi skal undgå nye støtteordninger

eller regler, som øger markedsreguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med

innovation, forskning og nye indtjeningsmuligheder.

For det andet skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til at løfte de udfordringer, der

er i forhold til eksempelvis miljø, biodiversitet og klima. Det gælder især i forhold til klima,

hvor der er brug for at tænke nyt.

454

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

Endelig er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi har en landbrugspolitik,

der er udviklet over 50 år. Der er brug for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og

regelsæt. Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde baseret på

landbrugspolitikken fra 1980’erne, hvor støtten blev givet

til produkter. I dag gives støtten

derimod i overvejende grad til arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have

mere fokus på risiko og proportionalitet i kontrollen, så byrden for landmænd og

administration reduceres.

Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der f.eks. også udbetales støtte til

et vådt hjørne af en mark. Der er brug for at overveje, hvordan f.eks. information fra

landmændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang til satellitdata kan

gøre hverdagen lettere.

Kommissionens oplæg er meget åbent og indeholder mange gode ideer. Vi må håbe, at

det bliver materialiseret på den rigtige måde i de forslag, som Kommissionen kommer

med til sommer.

Det bliver en lang forhandlingsproces, som vil strække sig over mange år. Vi skal også

forberede os på en forhandlingssituation, hvor Storbritannien ikke er med.

Rasmus Nordqvist

forstod, at der skulle finde en diskussion sted om hele rammen for

landbrugsstøtteordningen, og at det gjaldt om at undgå en ny flerårig aftale, der ville

bevare den meget store, uhensigtsmæssige landbrugsstøtte.

Han syntes godt om Kommissionens forslag om, at klimahåndteringen skulle indtænkes i

fremtidens landbrugspolitik, og opfordrede til, at Danmark lagde særlig vægt på dette

punkt, eftersom alle lande næppe ville gøre det.

Miljø- og fødevareministeren

delte Rasmus Nordqvists betragtninger om rammen i for-

hold til landbrugsstøtte. Danmark havde ingen interesse i, at støtten blev skævvredet i

forhold til konkurrenceevnen, og heller ikke i, at støtten antog alle mulige forskellige varia-

tioner rundt om i EU.

Regeringen var ligesom Rasmus Nordqvist af den opfattelse, at landbrugspolitikken er et

godt redskab til at løse klima- og miljømæssige dagsordener.

455

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den

fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den

kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. de-

cember 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2017) 0692

Rådsmøde 3586

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (17)

–

bilag 159 (udvalgsmødereferat side 143, senest

behandlet i EUU 27/10-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 er tilpasning af intervention af skummet-

mælkspulver. Jeg nævnte også sagen i november. Vi har set en situation med lave priser

på skummetmælkspulver og høje priser på smør.

Pointen med forslaget er, at der ikke automatisk skal opkøbes skummetmælkspulver til

lager, hvis afregningsprisen på mælk er god. Vi kan derfor støtte forslaget.

456

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

4. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for produktionsåret 1999/00 af

produktionsafgifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for

sukker og om fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af produktionsafgifterne

for sukker



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. de-

cember 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2017) 0619

Rådsmøde 3586

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 handler om tilbagebetaling af produktionsafgifter

på sukker. EU-Domstolen har afgjort, at der skal ske en tilbagebetaling af afgifter for

årene 1999-2001. Desværre er det den tredje sag, som Kommissionen har tabt. Det er

ikke nogen nem øvelse at finde frem til dem, der var sukkerroeavlere for over 15 år siden.

Men vi er nødt til at følge EU-Domstolens afgørelse, så vi støtter forslaget.

457

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 08-12-17

11. Europaudvalgsmøde 8/12 2017

5. Rådskonklusioner om miljøinnovation og cirkulær økonomi



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12.

december 2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2015) 0614, KOM (2016) 0180, KOM (2017) 0479

Rådsmøde 3586

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er vedtagelse af rådskonklusioner om

miljøinnovation. Konklusionerne fokuserer på fire overordnede temaer:

Sammenhængende produktpolitik

Transparens og digitale værktøjer

Incitamenter til at fremme innovation

Lokal handling og bevidsthed

Rådskonklusionerne anerkender resultatet af fitnesstjekket vedrørende EU’s miljømær-

keordning Blomsten, og rådskonklusionerne støtter derfor udbredelse af miljømærkeord-

ningen. Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.

Rasmus Nordqvist

noterede sig, at rådskonklusionerne understregede intentionerne

med direktivet om offentlige indkøb. Direktivet var godt og fornuftigt, men man havde i

den danske implementering af det i sin tid ikke til fulde fået udnyttet mulighederne for at

sikre grønne indkøb i den offentlige sektor. Han opfordrede derfor ministeren til med ud-

gangspunkt i de nye rådskonklusioner at give de nyvalgte kommunalbestyrelser redska-

ber til for alvor at kaste sig ud i cirkulære, klimavenlige indkøb. Dermed kunne man styrke

intentionen med direktivet.

Miljø- og fødevareministeren

oplyste, at regeringen efter jul ville præsentere sin strategi

for en cirkulær økonomi. Her ville det stå klart, hvordan regeringen forholdt sig til temaer-

ne.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.16

458