Notat
5. januar 2018
J.nr. 2017 - 8262
Kontor:
Moms, afgifter og told
Initialer:
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg
Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-592/17, Skatteministeriet mod Baby Dan
A/S.
1. Indledning
Vestre Landsret har ved kendelse af 9. oktober 2017 i sagen Skatteministeriet mod Baby
Dan A/S forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende
-
for det første fortolkningen af den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i
bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og stati-
stiknomenklaturen og den fælles toldtarif som successivt ændret ved Kommissio-
nens forordninger (EF), og
for det andet gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar
2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer,
bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepu-
blikken Kina.
MNL
-
Regeringen vil afgive indlæg i sagen.
2. Sagens omstændigheder og juridiske problemstillinger
Sagen ved Vestre Landsret handler om tarifering af såkaldte spindlere, der er specialfrem-
stillet til fastgørelse af børnesikkerhedsgitre til vægge eller dørkarme, og gyldigheden af
forordning nr. 91/2009 af 26. januar 2009.
Sagen er indbragt for domstolene af Skatteministeriet, idet Baby Dan A/S fik medhold i
Landsskatteretten vedrørende tariferingen af spindlerne. Landsskatteretten fandt, at
spindlerne skulle tariferes under samme KN position som børnesikkerhedsgitteret. Efter
Skatteministeriets opfattelse skal de af Baby Dan A/S importerede spindlere imidlertid
tariferes under en (anden) toldposition, der omfatter skruer, bolte og møtrikker mv.