Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 216
Offentligt
1831894_0001.png
Kære medlem af Folketinget
Det glæder os at kunne meddele, at Den Europæiske Revisionsret netop har offentliggjort
særberetningen
"Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse
påvirker EU's finansielle interesser"
(nr. 19/2017), som er udarbejdet under ledelse af Pietro Russo,
medlem af Revisionsretten.
Ifølge en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret er der alvorlige svagheder og huller i EU's
toldkontrol, hvilket tyder på, at der ikke udføres effektiv kontrol. Dette er til skade for EU's finanser,
siger revisorerne.
Varer, der indføres i EU-medlemsstaterne fra lande uden for Den Europæiske Union, underkastes
toldkontrol, før de overgår til fri omsætning i EU. Importører kan imidlertid bevidst nedsætte eller
omgå toldskylden, hvis de f.eks. værdiansætter varerne for lavt, angiver et forkert oprindelsesland
eller ændrer produktklassifikationen til en klassifikation med en lavere toldsats.
Revisorerne undersøgte, om Europa-Kommissionen og medlemsstaterne havde sørget for en
grundig importkontrol. De besøgte toldmyndighederne i fem medlemsstater: Spanien, Italien,
Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige.
De konstaterede alvorlige svagheder, som viser, at retsgrundlaget er mangelfuldt, og at
toldkontrollen af importerede varer er ineffektiv. Dette skader EU's finansielle interesser.
"Told udgør 14 % af EU's budget, eller ca. 20 milliarder euro. Toldunddragelse øger toldgabet og skal
kompenseres med højere BNI-bidrag fra medlemsstaterne. Denne omkostning bæres i sidste ende af
de europæiske skatteydere",
siger Pietro Russo, det medlem af den Europæiske Revisionsret, der
er ansvarlig for beretningen.
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om toldkontrollen i EU
1831894_0002.png
Du kan finde særberetningen og pressemeddelelsen, som foreligger på 23 EU-sprog, ved at klikke
her.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om Revisionsrettens arbejde eller til
at besøge vores websted
eca.europa.eu.
Med venlig hilsen
_________________________
Den Europæiske Revisionsret
Direktoratet under Formandens Kontor
Kommunikation og institutionelle forbindelser
[email protected]
eca.europa.eu
Klik
her,
hvis du ikke længere ønsker at modtage mails fra Den Europæiske Revisionsret.
**********
Disclaimer: If you have received this message in error, please contact the sender immediately.
**********
Avertissement: Si ce message vous a été adressé par erreur, nous vous prions de vous mettre en rapport
avec l'expéditeur.