Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1799269_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 49. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 15. september 2017
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Jan E. Jørgensen (V), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
udenrigsminister Anders Samuelsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3560 (almindelige anliggender) den 25. september 2017
EUU alm. del (16)
bilag 884 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmø-
det for almindelige anliggender den 25. september 2017. Punkterne var til orientering.
1. Præsentation af det estiske formandskabsprogram
Præsentation
Rådsmøde 3560
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
Den 1. juli overtog Estland for første gang det roterende EU-for-
mandskab. På rådsmødet ventes formandskabet at præsentere sit program for arbejdet i
Rådet det kommende halve år. Formandskabet vil arbejde ud fra en overordnet prioritet,
nemlig europæisk enhed. Derudover udstikker Estland fire pejlemærker for formandska-
bets arbejde:
For det første en åben og innovativ europæisk økonomi: Her betones frihandel, en
liberal økonomisk model og simplificering af regler for at tilskynde innovation.
For det andet et sikkert Europa: Her fremhæves bl.a. indsatsen mod terrorisme og
prioriteringen af Det Østlige Partnerskab, forsvar og EU-NATO-samarbejdet. Ar-
bejdet for at modernisere EU’s asylsystem
og implementering af Vallettahandlings-
planen fremhæves også.
For det tredje et digitalt Europa med fri bevægelighed for data: Formandskabet ser
det digitale område som en essentiel del af alle EU-dagsordener, som således
også afspejles under de øvrige prioriteter.
Og for det fjerde et inklusivt og bæredygtigt Europa: Formandskabet vil bl.a. søge
at styrke et inklusivt Europa ved at fokusere på arbejdsmarkedet, der er udsat for
hastige ændringer som følge af globalisering og teknologiske udviklinger. Her er
der også fokus på implementeringen af Parisklimaaftalen.
1418
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
Programmet flugter fint med danske synspunkter og EU’s strategiske dagsorden fra juni
2014, som vi fra dansk side generelt bakker op om.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om man under det estiske formandskab ville tage konkrete
skridt til at få implementeret Parisaftalen.
Udenrigsministeren
henviste til Kommissionens hensigtserklæring for 2018, hvor der blev
peget på en række initiativer for de kommende år. Han henviste i øvrigt til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren for uddybning.
1419
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (kommenteret
dagsorden)
Præsentation
Rådsmøde 3560
bilag 1 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til
efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen vil først finde sted på råds-
mødet for almindelige anliggender den 17. oktober. Vi vil derfor også få mulighed for at
drøfte forventningerne til topmødet, når jeg forelægger dette rådsmøde. Herudover vil
statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.
Idet den kommenterede dagsorden endnu ikke er modtaget, er det begrænset, hvad jeg
kan sige om punktet. Lige nu forventes bl.a.
migration, digitalisering og eventuelt EU’s
fremtid at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober.
Derudover forventer jeg, at der vil være en drøftelse af EU’s eksterne relationer, herunder
Tyrkiet, som vi også fra regeringens side finder nødvendig.
Drøftelsen om migration vil ske med baggrund i udviklingen henover sommeren, ligesom
det ikke kan udelukkes, at der kommer en drøftelse af interne aspekter af migration.
Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over igangværende
indsatser, herunder opfølgningen på Maltaerklæringen om den centrale middelhavsrute.
Langs den centrale middelhavsrute har vi set et fald i antallet af ankomster i juli og au-
gust. Det er dog for tidligt at sige, hvad årsagen præcist er, og om der er tale om en bli-
vende tendens. Langs den vestlige middelhavsrute kan vi desværre konstatere, at der
henover sommeren omvendt har været en stigning i antallet af ankomster. Situationen ud
for Tyrkiet er nogenlunde stabil.
Jeg forventer, at stats- og regeringscheferne fra Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien vil
informere om deres nyligt afholdte minitopmøde om migration. Mødet fandt sted i Paris
den 28. august med deltagelse fra Niger, Libyen og Tchad. Mødet resulterede i en fælles
erklæring, der overordnet set flugter godt med EU-tiltag på området. Fra dansk side finder
vi det positivt, at samarbejdet med de tre afrikanske lande styrkes.
For så vidt angår det digitale område, forventer jeg, at stats- og regeringscheferne vil
følge op på det uformelle digitale topmøde i Tallinn i slutningen af september. Vi ved
endnu ikke så meget om mødets indhold, udover at det estiske formandskab har inviteret
stats- og regeringscheferne til Tallinn for at drøfte fremtiden for digitalisering i Europa,
herunder cybersikkerhed og økonomiske aspekter af digitalisering.
Det kan ikke udelukkes, at refleksionsprocessen om EU’s fremtid bliver genstand for en
drøftelse på Det Europæiske Råd i lyset af Kommissionsformand Junckers tale om Unio-
nens tilstand i Europa-Parlamentet i forgårs.
1420
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
Afslutningsvis kan der også komme drøftelser af EU’s eksterne relationer,
herunder må-
ske særlig relationerne mellem EU og Tyrkiet. Statsministeren og jeg selv har som be-
kendt støttet Merkels udmelding om, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør op-
høre i lyset af udviklingen i Tyrkiet.
Der er forskellige holdninger til det i EU, så det bliver ikke en nem diskussion. Men der er
en stigende erkendelse af, at vi ikke kan fortsætte som hidtil i vores forhold til Tyrkiet.
Søren Søndergaard
spurgte, hvad regeringens position egentlig var. Man havde for nylig
behandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om stop for forhandlingerne med Tyrkiet. Det
havde regeringen afvist med et argument om, at der var behov for at have kontakt til landet.
Regeringen havde også afvist Enhedslistens forslag om at suspendere forhandlingerne.
Socialdemokratiet havde også pure afvist forslaget med henvisning til, at det ønskede de
demokratiske kræfter i Tyrkiet ikke. Så var der sket det, at kansler Merkel i en debat
presset efter en udtalelse fra Martin Schulz
havde sagt, at forhandlingerne med Tyrkiet
skulle stoppe. Umiddelbart derefter kom den danske regering med sin udmelding om et
stop i forhandlingerne. Handlede det om, at når Merkel sagde hop, så hoppede Danmark?
Hvordan havde situationen i Tyrkiet forandret sig, siden Enhedslisten stillede sit forslag lige
før sommerferien? Hvad betød det, at forhandlingerne skulle afbrydes? Og hvad ville det
komme til at betyde for en udvidet toldunionsaftale? Søren Søndergaard kunne ikke forstille
sig, at man ville afbryde forhandlingerne med krav om demokrati i Tyrkiet og samtidig ud-
vide toldunionen, der mest gik ud på at give Tyrkiet penge. Havde regeringen gjort sig
overvejelser om, hvorvidt de forslag, som Jean-Claude Juncker kom med i sin tale om
Unionens tilstand, ville kræve traktatændringer?
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at det var korrekt, at Socialdemokratiet havde stillet
sig på regeringens side, da man havde talt om at afbryde eller suspendere optagelsesfor-
handlingerne med Tyrkiet. Socialdemokratiet havde løbende kontakt med dele af den tyr-
kiske opposition og med sit søsterparti i Tyrkiet, der advarede mod at afbryde forhandlin-
gerne af frygt for, at det ville skubbe Tyrkiet i en mere autokratisk retning. Ville ministeren
tage ordet på mødet og sige, at Danmark ønskede at afbryde forhandlingerne? Og havde
regeringen vurderet, hvad et brud i optagelsesforhandlingerne ville komme til at betyde for
EU-Tyrkiet-aftalen?
Holger K. Nielsen
ville gerne have afklaret, om tyskerne mente, at man helt skulle afbryde
forhandlingerne med Tyrkiet. Var ministeren enig i, at der for den tyrkiske opposition var
meget stor forskel på at suspendere og på at afbryde forhandlingerne? Hvis man afbrød
forhandlingerne, var der ikke håb om en aftale om et europæisk samarbejde, men suspen-
derede man dem, var det netop et incitament for, at Tyrkiet skulle arbejde på at leve op til
demokratiske krav og et instrument, som oppositionen kunne bruge i forhold til den tyrkiske
regering. Det undrede ham, at regeringen var gået fra at afvise en suspension til at befinde
sig i den helt modsatte grøft.
Udenrigsministeren
redegjorde for, at regeringens position var et decideret stop i forhand-
lingerne. Som han tolkede den tyske kansler ud fra den omtalte debat i Tyskland, havde
1421
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
hun samme holdning. Ministeren citerede fra oversættelsen fra debatten:
”Ganske
kort til-
bage til hr. Erdogan. Selvfølgelig er en klar kant påkrævet. Jeg har desuden meget erfaring
med hr. Erdogan i dette spørgsmål. For det andet er vi jo enige om ingen førtiltrædelses-
støtte, og det faktum, at Tyrkiet ikke skal være medlem, er også klart. Derudover vil jeg
igen tale med mine kolleger om, hvorvidt vi kan finde til en fælles position om, at vi også
kan stoppe
optagelsesforhandlingerne.”
Ministeren tilføjede, at han var enig med opfattel-
sen i det tyske politiske system af, at der ikke er forskel på at suspendere og på at stoppe.
Da ministeren og udvalget havde diskuteret sagen i udvalget den 5. maj, havde han sagt,
at den danske holdning var, at man ikke skulle stoppe
forhandlingerne, men også: ”Bid
endelig mærke i, at jeg siger på nuværende tidspunkt, for det er klart, at der selvfølgelig vil
være en kant og en klar rød linje, som Tyrkiet også er fuldt ud klar over.”
Ministeren havde
i den forbindelse henvist til genindførslen af dødsstraffe og havde endvidere sagt:
”Selvføl-
gelig vil der også være en kant på andre områder, hvor konsekvensen må blive, at vi stop-
per forhandlingerne om optagelse i EU.”
Regeringen konkluderede nu her efter sommeren,
at det at ville holde dørene til EU åbne, og at der skulle tages hensyn til de vælgere, der
ikke havde stemt på Erdogan, ikke gjort indtryk på Tyrkiet. Landet blev ved med at bevæge
sig i den forkerte retning. Merkel, der havde stor erfaring med at håndtere den tyrkiske
præsident, havde sagt, at man skal være klar i sine signaler, ellers gør det ikke indtryk.
Man havde prøvet den anden vej længe, og nu valgte man at ændre position. Ministeren
var kommet til samme konklusion.
Ministeren mente ikke, at der ville komme en snarlig samlet EU-position om at stoppe for-
handlingerne, idet flere EU-lande var imod det. Fælles enighed om at stoppe forhandlin-
gerne ville være det stærkeste signal at sende fra EU’s side, så hvis
EU skulle ændre
position, skulle der være enighed om det. Det var dog vigtigt, at det fremgik tydeligt, at flere
og flere EU-lande ændrede holdning, så der blev sendt et klart signal til Erdogan.
Ministeren oplyste, at regeringen til gengæld ikke var enig med Tyskland i, at man skulle
afbryde forhandlingerne om en udvidet toldunion. Det skyldtes bl.a. hensyn til danske er-
hvervsinteresser.
Til Søren Søndergaard sagde han, at der ikke var lagt op til traktatændringer, men at man
kunne diskutere, hvorvidt flere af Junckers forslag kunne føres ud i livet uden traktatæn-
dringer. Det var dog ikke ministerens indtryk, at nogle EU-lande ønskede at ændre trakta-
ten. Der var dermed sat nogle rammer for, hvor langt man kunne gå i forhold til de tanker,
der var blevet fremsat, og et behov for at undersøge, hvorvidt det kunne lade sig gøre, blev
nok ikke aktuelt. Mange lande delte skepsissen om forslaget om én topchef for EU-syste-
met.
Søren Søndergaard
bad ministeren gentage de formelle procedurer for afbrydelsen af
forhandlingerne. Kræves der enstemmighed? Hvordan havde situationen ændret sig på de
få måneder, der var gået? Kansleren var i debatten blevet presset af Martin Schulz, og
derfor var det, hun sagde den følgende morgen i Bundestag mere interessant. Hun brugte
formuleringen:
“I
will recommend that we discuss the future status of Turkey, including
1422
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
whether to suspend or end…”.
Det udlagde den danske regering som et stop i forhandlin-
gerne. Søren Søndergaard understregede på det kraftigste, at Enhedslisten var helt uenig
i regeringens linje, for at stoppe forhandlingerne var at gå Erdogans ærinde. En betingel-
sesløs afbrydelse af optagelsesforhandlingerne uden mulighed for at genåbne dem kunne
Erdogan bruge til at sige i Tyrkiet, at EU ikke ville tale med ham, og at Tyrkiet derfor måtte
orientere sig et andet sted hen. Samtidig fortsatte man med at handle med Tyrkiet med
masser af økonomiske fordele til Tyrkiet til følge og med henvisning til, at det også gavnede
dansk erhvervsliv. Billig arbejdskraft, det var det, som dansk erhvervsliv ønskede i Tyrkiet.
Det var på ingen måde reelt at lade de mennesker i Tyrkiet, der kæmpede for demokrati i
landet, i stikken.
Rasmus Nordqvist
fandt det interessant, at regeringen ønskede at stoppe forhandlin-
gerne, men samtidig gerne ville gå videre, når det gjaldt en udvidet toldunion. Og hvad var
konsekvensen af et stop i optagelsesforhandlingerne for flygtningeaftalen med Tyrkiet?
Umiddelbart mente han, at et stop ville medføre suspension af flygtningeaftalen.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad ministerens holdning var til kritikken fra FN’s højkommis-
sær for menneskerettigheder om EU-aftalen med Libyen. Hvordan forholdt regeringen sig,
og hvordan ville Rådet forholde sig?
Rasmus Nordqvist påpegede i øvrigt, at Juncker i sin tale havde opfordret til, at man blev
enige om den sociale søjle inden topmødet i november i Gøteborg. Hvor langt var man
nået? Og havde man tænkt sig at tage skridt på området og gøre EU socialt stærk?
Peter Hummelgaard Thomsen
gentog sine spørgsmål om, hvorvidt udenrigsministeren
ville tage ordet på mødet og sige, at Danmark ville stoppe eller suspendere aftalen og om,
hvilke konsekvenserne der ville være for EU-Tyrkiet-aftalen. Og var der tale om at stoppe,
afbryde eller suspendere forhandlingerne?
Jan E. Jørgensen
mente ikke, at der var forskel på at suspendere og på at stoppe. Slog
man det op, var definitionen af at suspendere, at man midlertidigt ophæver eller stopper.
Midlertidigt kan dog være ret lang tid, og omvendt kan man genoptage forhandlinger efter
et stop.
Han gik ud fra, at alle var enige om, at Tyrkiet fortsat er NATO-partner, og han håbede, at
flygtningeaftalen ville blive ved med at bestå
uden økonomisk EU-støtte var ikke mindst
de mange flygtninge, der opholdt sig i Tyrkiet under kummerlige vilkår, på spanden.
Formanden
mente, at der er en væsentlig forskel på suspendere og stoppe.
Zenia Stampe
sagde, at det tydeligvis også var en indenrigspolitisk diskussion. Der var
selvfølgelig ikke sket en ændring i situationen i Tyrkiet, siden man behandlede spørgsmålet
i salen et par måneder tidligere. Omvendt var det enhver regerings ret at time nye meldin-
ger, som den vil. For Merkel handlede det om det signal, hun ønskede at sende til de tyske
vælgere, og for regeringen drejede det sig også om et signal til de danske vælgere. Det
1423
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
var korrekt, at optagelsesforhandlingerne ikke havde holdt Erdogan på dydens smalle sti,
men han kom næppe til at følge den i højere grad ved, at EU lukkede døren på klem eller
lukkede den helt. Hvad skulle der til for at genoptage forhandlingerne? Og hvordan ville
man videreføre kontakten til Tyrkiet? Argumentet for at holde optagelsesforhandlingerne
kørende
selv om de i realiteten var frosset
var, at man skulle opretholde en løbende
kontakt, så Tyrkiet ikke forsvandt helt ud. Kunne man stille betingelser til Tyrkiet for en
genoptagelse af forhandlingerne og gøre brug af en politik, der kommunikerer til de 49 pct.
tyrkiske vælgere, der ikke havde stemt på Erdogan?
Holger K. Nielsen
sagde, at der navnlig i en politisk kontekst var meget stor forskel på at
stoppe og at suspendere. For den tyrkiske oppositions arbejde var og er EU-perspektivet
meget vigtigt. Derfor var det fornuftigt at ville suspendere forhandlingerne, men også be-
sked om, at de kan genoptages, hvis der sker forbedringer i landet. Det kunne lægge et
større pres på Erdogan og ville være en politisk klog måde at gøre det på. Regeringen
havde meldt ud umiddelbart efter Merkels udtalelse, der tydeligvis fandt sted som en del af
den tyske valgkamp. Men der var jo ikke valgkamp i Danmark, og dermed ingen grund til
denne melding fra regeringen, før den havde afstemt med de andre EU-lande. Blev sagen
taget op på det kommende møde? Skulle der være enstemmighed, og hvilke lande var
med på den meget hårde danske kurs? Hvad var den videre proces?
NOT
Udenrigsministeren forklarede, at regeringens position var, at man skulle stoppe forhandlin-
gerne
ikke suspendere. Man kunne diskutere, hvorvidt der reelt er forskel på de to begreber,
så ministeren ville udarbejde at notat til afklaring. Man skulle huske på, at der samtidig er den
politiske virkelighed. Han var enig i den tyske opfattelse af, at der ikke er en forskel: Hvis man
suspenderer, stopper man også.
Merkel havde i debatten også sagt:
”Derfor er jeg for, at vi indefryser
førtiltrædelsesstøtten.
EU-Kommissionen siger til mig, at i dette tilfælde er optagelsesforhandlingerne
også forbi.”
Regeringens holdning var, at tingene havde ændret sig. Før sommerferien havde man hå-
bet på, at det ville gøre indtryk, at EU insisterede på at fastholde en dialog, lægge pres ad
den klassiske vej og fortsætte optagelsesforhandlingerne, og så skulle tyrkerne nok vågne
op og begynde at gå i den rigtige retning. Det var der dog intet, der tydede på. Konsekven-
sen af at stoppe forhandlingerne ville ikke være et brud i den diplomatiske kontakt og heller
ikke, at Tyrkiet skulle meldes ud af NATO, eller at der ikke skulle være en flygtningeaftale.
Det handlede om at bringe den politiske debat ind i virkeligheden. Ministeren var overbevist
om, at ingen i udvalget mente, at Tyrkiet ville blive medlem af EU. Hvem troede, at man
overhovedet var på vej derhen? Han var enig med Zenia Stampe i, at man ikke kan forstå
udenrigspolitik uden også at forstå indenrigspolitik. Det er dog ikke det samme som ikke at
mene det, man siger, når man siger det. Merkel mente det, hun sagde, og understregede
også i debatten, at hun ikke ønskede Tyrkiet som medlem af EU.
Ministeren oplyste, at Tyrkietspørgsmålet ikke var på dagsordenen, og at han derfor ikke
ville tage ordet. Når han talte med sine ministerkolleger om Tyrkiet, nævnte han den danske
position.
1424
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
Ministeren tilføjede, at enkelte lande som Østrig og i en vis udstrækning Holland hidtil
havde haft den holdning, at optagelsesforhandlingerne burde afbrydes. Hovedparten af
EU-kredsen havde dog ønsket en fortsættelse, eller i det mindste ikke en formel beslutning
om, at de blev sat i bero. Regeringen ville få afklaret de resterende landes holdning i den
kommen tid
ikke mindst op til DER-mødet i oktober, hvor man skulle drøfte forholdet til
Tyrkiet.
Jan E. Jørgensen
sagde, der var forskel på de to ord, men at realiteten kan blive den
samme, idet en midlertidig suspension kan blive så lang, at det betyder et permanent stop
i forhandlingerne. Og omvendt: Når man har stoppet forhandlinger permanent, er der ikke
noget til hinder for, at man på et senere tidspunkt kan gå i gang igen. Ingen kunne forestille
sig, at Tyrkiet nogensinde vil blive medlem, men det havde man heller ikke forestillet sig
om Polen i 1985. Alle havde vel et håb om, at Tyrkiet en dag vil blive et demokratisk mirakel,
selv om det er svært at se nu.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at realiteten var, at Erdogan slet ikke ønskede EU-med-
lemskab, men gerne ville have pengene. Fra dansk side ville man fortsætte med at give
ham alt på et sølvfad ved fortsat at diskutere toldunion og have en flygtningeaftale. Han
opfordrede regeringen til at genoverveje sit standpunkt. Han gentog sit spørgsmål om kri-
tikken af EU’s aftale med Libyen.
Zenia Stampe
kom pludselig i tanke om en europaparlamentsvalgkamp, hvor ministeren
gik til valg på tyrkisk medlemskab af EU. Hun var med på, at virkeligheden havde ændret
sig siden, for dengang så man meget lyst på Tyrkiets udvikling. Selv om det ikke virkede
realistisk med tyrkisk medlemskab nu
heller ikke på den lange bane
ville ministeren så
være tilhænger af det, hvis udviklingen gik i den rigtige retning i landet? Var han principielt
tilhænger af tyrkisk medlemskab, hvis Tyrkiet overholdt københavnerkriterierne?
NOT
Holger K. Nielsen mente, at ministeren havde ret i, at Merkel hele tiden havde været imod
tyrkisk medlemskab af EU, men det havde jo ikke været skiftende danske regeringers holdning.
Ham bekendt havde de hele tiden støttet tyrkisk medlemskab. Derfor var det et meget vidtgå-
ende skridt pludselig at vende på en tallerken. Burde det ikke have været drøftet i Udenrigspo-
litisk Nævn først, idet der var tale om en beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde? Han
udbad sig et oversigtsnotat over danske regeringers holdning til tyrkisk medlemskab af EU.
Søren Søndergaard mindede om alle de gange, hvor Tyrkiet havde været behandlet i Euro-
paudvalget, og hvor udvalget havde givet mandat til regeringens tydelige position i forhold til
Tyrkiet. Om den var ændret med den erklæring, der var kommet, vidste han ikke, men det
kunne ministeren komme ind på i et skriftligt notat. Han ville ikke udtale sig om EU-retten på et
uforberedt grundlag, men ville gerne have et notat om, hvad der skulle til for at stoppe eller
suspendere optagelsesforhandlinger, for at genoptage optagelsesforhandlinger, der er suspen-
deret, og for at træffe beslutning om nyoptagelse af et land, der ikke har en status. Så vidt han
huskede, kræver det enstemmighed. Det vil sige, at der er gigantisk forskel på at sætte for-
handlinger i bero og på at stoppe dem og genoptage forhandlingerne med et land på et senere
tidspunkt. Søren Søndergaard udbad sig også et officielt notat om fortolkningen af den tyske
NOT
1425
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
udmelding og grundlaget for den fortolkning. Det lød, som om udenrigsministeren tolkede den
tyske holdning ud fra et interview, hvor Merkel tydeligvis var uforberedt, i stedet for at basere
sig på den tale, som hun holdt i Bundestag dagen efter. Den var betydelig mere klar. Der måtte
naturligvis også have været kontakt mellem det danske udenrigsministerium og det tyske om
fortolkningen af kanslerens udtalelser.
Peter Hummelgaard Thomsen
ville gerne modtage et notat, så han kunne forstå række-
vidden af den udmelding, som udenrigsministeren og statsministeren kom med dagen efter
den tyske debat. Skulle det forstås som en melding i den danske indenrigspolitiske kon-
tekst, eller ville man tage udenrigspolitiske skridt? Han gentog sit spørgsmål om flygtnin-
geaftalens fremtid. Det var et ret afgørende element for Socialdemokratiets vedkommende.
Socialdemokratiet var enig i kritikken af Tyrkiet og havde rådført sig med de tyrkiske soci-
aldemokrater, der udgjorde en væsentlig del af den tyrkiske opposition, som advarede mod
at afbryde forhandlingerne. Samtidig mente Socialdemokratiet, at flygtningeaftalen var til
gensidig gavn for både EU, Tyrkiet og de 3 millioner flygtninge, der opholdt sig i Tyrkiet.
Derfor kunne det være rart at vide, om regeringen
inden den meldte ud dagen efter en
tv-debat
havde foretaget en vurdering af, om det kunne få konsekvenser for EU-Tyrkiet-
aftalen.
Udenrigsministeren
huskede tydeligt europarlamentsvalgkampen i 2004 og også, at Poul
Nyrup havde advokeret kraftigt for, at Tyrkiet ikke skulle være medlem. Han delte Jan E.
Jørgensens udlægning og det faktum, at ethvert medlemsland kan blokere for åbning af
nye kapitler i forhandlingerne. Diskussionen om suspension eller stop blev meget teoretisk.
Regeringens position var et stop, og den ville selvfølgelig også vende tiltage til Nævnet for
at diskutere det. Ministeren forstod det sådan, at også Socialdemokratiet bakkede op om
positionen, og der var et bredt flertal i Folketinget. Han tilføjede, at man kunne argumentere
for, at et stop i forhandlingerne ville kunne blive udnyttet af Erdogan, men man kunne uden
problemer også argumentere for det modsatte. Fortsatte man forhandlingerne, kunne Er-
dogan sige i Tyrkiet, at EU gerne ville have Tyrkiet med, ligegyldigt hvad han gjorde. Der-
med kunne han fortsætte med at bevæge sig i den anden retning. Det var på tide at sende
et klart signal til tyrkere om, at nu havde man set rigeligt af, at de gik i den forkerte retning.
Samtidig kunne man håbe på et demokratisk mirakel i Tyrkiet. Situationen var netop en
helt anden end 2004; det gik fremad i landet nogle år derefter, hvorefter det var gået ned
ad bakke lige siden.
Ministeren mente ikke, at et stop i forhandlingerne ville have konsekvenser få flygtningeaf-
talen, for der var også tyrkiske interesser på spil. Omvendt kunne han ikke garantere det.
Udenrigsministeren svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen tog aktivt del i debatten om
Kommissionens sociale pakke og havde fremført de danske synspunkter for at skabe alli-
ancer og påvirke Kommissionen og andre EU-lande. Regeringen ønskede ikke, at EU ud-
vikler sig i retning af en social union med forventninger om løsninger fra Bruxelles på om-
råder, hvor ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos de enkelte medlemslande.
Regeringen ønskede et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst, og hvor
man lærer af hinandens erfaringer. Danmark gik foran på det område, hvilket man også
1426
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
kunne konstatere i forbindelse med den franske valgkamp, hvor danske løsninger var ble-
vet brugt som inspiration og lå til grund for en del af en stor valgsejr til præsident Macron.
At implementere danske tilstande i Frankrig var åbenbart skræmmende, for udenrigsmini-
steren kunne forstå, at forsøg på at implementere dem skabte bål og brand i Frankrig.
Hvad den fransk-tyske diskussion om Europas fremtidige retning ville ende i, kom efter
ministerens mening meget til at afhænge af udfaldet af den kamp, som Macron havde gang
i på hjemmebane
og selvfølgelig også af det tyske valg.
Om menneskerettighedssituationen i Libyen sagde ministeren, at der ikke var tvivl om, at
udviklingen var stærkt foruroligende
ikke mindst for migranterne i landet. Der var også
danskstøttede projekter med det formål at forbedre forholdene i centrene. I december 2016
gav Danmark endvidere et humanitært bidrag på 20 mio. kr. til
ICRC’s (Den Internationale
Røde Kors Komité) indsats i Libyen, der bl.a. havde fokus på forbedringen af forholdene
for de mange migranter, der var fængslet og tilbageholdt i landet, og på at sikre kontakt
mellem migranter og deres familier. Desuden havde Danmark bidraget med 45 mio. kr. til
EU’s Trust
Fund for Africa, der bl.a. finansierer projekter i Libyen. I april havde trustfonden
godkendt et omfattende program til en værdi af 90 mio. euro med et overordnet fokus på
at styrke beskyttelsen af migranter i Libyen og på at forbedre migrationsforvaltningen i lan-
det. Dansk Flygtningehjælp var desuden involveret i et projekt om forbedring af beskyttel-
sen af migranter og værtssamfund i Libyen.
Ministeren tilkendegav, at der ville komme et notat om den tyske position.
Rasmus Nordqvist
kaldte det dobbeltmoralsk på den ene side at være fortaler for et stop
i optagelsesforhandlingerne på grund af Tyrkiets brud på demokratiske principper og på
den anden side at gå ind for en EU-Tyrkiet-aftale, ifølge hvilken man kan sende flygtninge
tilbage til ikkesikre tredjelande.
Rasmus Nordqvist understregede, at diskussionen om den sociale union ikke handlede
om, at EU ikke skulle udvikle sig til en social union. Det måtte ministeren vide, for det var
blev gentaget af Kommissionen mange gange. Det var godt, at Danmark deltog aktivt i
diskussionen, men hvad var ministerens kommentar til, at kommissionsformanden gerne
så, at man var færdig inden det sociale topmøde i Göteborg i november 2017? Var det
realistisk?
I sin respons på ministerens svar angående Libyen påpegede Rasmus Nordqvist, at han
godt kendte til de tiltag, som ministeren havde nævnt, men at ministeren ikke havde forholdt
sig til kritikken af situationen i Libyen, som
FN’s højkommissær på menneskerettigheds-
området havde fremsat den 8. september. Hvad havde Danmark og EU tænkt sig at gøre
for at imødekomme kritikken?
Zenia Stampe
gik ud fra, at man ville opstille forskellige kriterier for en genoptagelse af
forhandlingerne, og at det også var et led i at overbevise de lande, der ikke var fortaler for
1427
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
at stoppe forhandlingerne. Så hvad skulle der ske i Tyrkiet for, at forhandlingerne igen
kunne indgås?
Zenia Stampe ville også gerne have et svar på, hvad udenrigsministerens principielle hold-
ning var til tyrkisk EU-medlemskab. Tidligere, da det tegnede lyst med den demokratiske
udvikling i Tyrkiet, havde man diskuteret, hvorvidt et land med 80 millioner indbyggere kan
blive en del af EU, om Tyrkiet overhovedet er en del af Europa, om man kan have et EU-
medlemsland med muslimsk befolkning etc., men diskussionen var nu en anden. Hun
havde statsministeren mistænkt for at have skiftet principiel holdning til spørgsmålet. Derfor
ville hun gerne have svar på, om den ideelle situation er et Tyrkiet, som udvikler sig i den
rigtige retning, opfylder københavnerkriterierne og bliver medlem af EU, eller om udenrigs-
ministeren havde ændret holdning.
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at han havde prøvet at give nogle bud
på, hvordan Danmark og EU allerede nu forsøgte at være med til at bedre forholdene. Man
tog kritikken meget alvorligt og tog den i de relevante fora.
Om den sociale søjle sagde ministeren, at det var et svenskledet møde, og at man måtte
se, hvor langt man kom.
Ministeren mente, at det var irrelevant for diskussionen, hvorvidt han ønskede Tyrkiet med
eller ej. Han ville alligevel være død og borte den dag, hvor Tyrkiet eventuelt får bragt sig i
en position, hvor de er i stand til at leve op til de kriterier, der skal til. Han mente ikke, at
situationen var lig den med Polen, som Jan E. Jørgensen ellers nævnte som en udmærket
parallel, for det var i forbindelse med Berlinmurens fald, og der var den polske befolkning
klar til i et hug at blive en del af EU. Der var stadig lande på Vestbalkan, hvor der var lange
udsigter. I forhold til Tyrkiet handlede det nu om at finde ud af, hvad der var det rigtige at
gøre
også for at hjælpe den tyrkiske opposition. Det var vigtigt at få sendt et klart signal
om, at nu gik den ikke længere. Man kunne ikke bare blive ved med at lege kispus med
Europa. Det betød ikke, at man samtidig skulle opsige flygtningeaftalen og smide Tyrkiet
ud af NATO. Ministeren kunne sagtens rumme begge dele og havde ikke en alt eller intet-
tilgang til situationen.
Zenia Stampe
mente, at ministeren ikke turde sige, at Tyrkiet principielt godt kan blive en
del af EU, fordi han havde ændret holdning og ikke længere mente, at Tyrkiet skal optages
uanset hvad. Det var også det signal, der blev sendt til de 49 pct. tyrkere, der ville i en
demokratisk retning
at der ikke var udsigt til medlemskab. Var det hensigtsmæssigt? Det
var måske også derfor, hun ikke kunne få et svar på, hvordan Tyrkiet igen kunne komme
til at indgå forhandlinger med EU.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var ærgerligt, at diskussionerne med udenrigsministeren
altid endte med en småpolemisk afslutning fra ministerens side. Udvalget havde spurgt ind
til, hvad konsekvenserne var af at stoppe forhandlingerne. Skulle flygtningeaftalen, der var
bundet op på forhandlingerne, fortsat bestå? Gav man egentlig Erdogan, hvad han gerne
ville have, når han slap for at skulle tale demokratisering med EU, men samtidig fik penge,
1428
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
fordi EU gerne ville lave en toldunion? Det var synd, at diskussionen skulle bringes ned på
et lavt niveau, og han undrede sig over, at man ikke tog konsekvensen af at stoppe opta-
gelsesforhandlingerne og så på de afledte effekter og på, hvilke skridt man ellers skulle
tage.
Udenrigsministeren
mente, at Alternativet var verdensmestre i at få diskussioner til at
slutte polemisk af. Spørgsmålene fra Alternativet var drillende. Han havde prøvet at for-
klare, at han godt kunne adskille et stop i optagelsesforhandlinger fra flygtningeaftale, told-
union etc. Selvfølgelig skulle flygtningeaftalen fortsat bestå
et stop i forhandlingerne og
flygtningeaftalen var to forskellige ting. At være uenig er ikke det samme som at være po-
lemisk.
Han understregede over for Zenia Stampe, at det ikke ville komme til at ske, at Tyrkiet kom
ind i EU i hans levetid. Det betød ikke, at det ikke kunne ske en dag, når hans børn og
børnebørn var gået ind i politik og havde startet nye partier. Der kunne komme en ny dis-
kussion om, hvordan Tyrkiet ville passe ind i det europæiske samarbejde, men det havde
intet med den nuværende situation at gøre.
1429
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
3. Lovgivningsmæssig programmering
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3560
bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Der er praksis for, at Kommissionen udsender en hensigtserklæring
det såkaldte letter of intent
forud for præsentationen af næste års arbejdsprogram for
Kommissionen. Vi modtog hensigtserklæringen i onsdags i forlængelse af Kommissions-
formandens årlige tale i Europa-Parlamentet om Unionens tilstand.
Vi er nu ved at se nærmere på Kommissionens erklæring. Det er regeringens generelle
holdning, at Rådet
og dermed medlemslandene
bør involveres så tidligt som muligt i
processen, således at vi reelt vil kunne bidrage til at lægge retningen for arbejdsprogram-
met. Derfor hilser vi også den ventede drøftelse på rådsmødet velkommen. Danmark finder
det vigtigt, at man i det kommende arbejdsprogram holder fokus på de områder, som alle-
rede er på bordet, og som følger af den strategiske dagsorden vedtaget af Det Europæiske
Råd i juni 2014. Det gælder eksempelvis vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, herunder
færdiggørelsen af det indre marked på det digitale område og på energiområdet. Men det
gælder også de tiltag på migration og sikring af de eksterne grænser, som endnu ikke er
færdigbehandlet.
Jeg hæfter mig ved, at kommissionsformand Juncker i sin tale i onsdags sagde, at Kom-
missionen vil fremlægge alle resterende initiativer for det nuværende kommissionsmandat
inden udgangen af maj næste år. Det tyder på, at fokus bliver holdt på implementering. For
regeringen er det vigtigt, at Kommissionen fokuserer på de skibe, der allerede er sat i søen
og leverer resultater med udgangspunkt i den strategiske dagsorden.
Det er forventningen, at Kommissionen vil fremlægge sit endelige arbejdsprogram ultimo
oktober, og at Rådet herefter skal drøfte det i november eller december.
4. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3560
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Det Europæiske Råd 22-23/6-17
bilag 10 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 22-23/6-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1430
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
5. Eventuelt
Udenrigsministeren:
Endelig vil jeg nævne, at Kommissionen under punktet eventuelt
forventes at orientere om dialogen med den polske regering om problematikken vedrø-
rende retsstatsprincipper i Polen. Dialogen mellem Kommissionen og den polske regering
blev indledt i begyndelsen af 2016. Desværre har den polske regering på intet tidspunkt
anerkendt Kommissionens anbefalinger og har senest forholdt sig afvisende over for de
anbefalinger, som Kommissionen sendte i slutningen af august. Danmark bakker op om
Kommissionens håndtering af sagen. Det er ikke min forventning, at der vil være en egent-
lig drøftelse på dette rådsmøde.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1431
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
L
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3561 (almindelige anliggender - art. 50) den 25. september
2017
EUU alm. del (16)
bilag 884 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge mødet i Rådet for Almindelige Anliggender i det sær-
lige artikel 50-format om Storbritanniens udtræden af EU. Ministeren ville forelægge dags-
ordenen for mødet den 25. september for lukkede døre af hensyn til forhandlingssituatio-
nen og forhandlingstaktiske overvejelser. Han var klar over, at udvalget fulgte Brexit tæt
også via Folketingets Brexit-følgegruppe, som netop havde været i Irland og Nordirland.
L
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under art. 50
TEU
Politisk drøftelse/status
Rådsmøde 3561
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet den 25. september vil der være en statusdrøftelse
om forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU.
Det er forventningen, at EU-27’s
Brexit-chefforhandler,
Michel Barnier, vil være til stede og
redegøre for status over de hidtidige artikel 50-forhandlinger, der som bekendt blev igang-
sat efter det britiske valg i juni. Der har indtil nu været afholdt tre forhandlingsrunder mellem
Kommissionen og Storbritannien i henholdsvis juni, juli og august.
Under første forhandlingsrunde blev de to Brexit-chefforhandlere, Michel Barnier og David
Davis, enige om et kommissorium for forhandlingerne. Det blev bl.a. besluttet, at der skulle
etableres tre forhandlingsgrupper vedrørende henholdsvis det finansielle mellemværende,
borgernes rettigheder og øvrige skilsmisseemner. Derudover blev der igangsat en særlig
dialog om spørgsmålet om Nordirland-Irland.
I de efterfølgende to forhandlingsrunder har der dog desværre kun været begrænset frem-
skridt på de centrale bodelingsemner.
Af de store emner er man kommet længst på spørgsmålet om rettighederne for de borgere,
der har benyttet deres frie bevægelighed til og fra Storbritannien. Man har fået kortlagt,
hvor man er enige, hvor der er forskellige tilgange, og hvor der er behov for yderligere
afklaring af positionerne. Nogle af de områder, hvor der er størst forskelle i parternes til-
gange, er, hvordan aftalen skal forankres og håndhæves
herunder om EU-Domstolen
skal have en rolle
samt aftalens omfang.
Som følge af uklarhed om den britiske position har det desværre ikke været muligt at lave
en lignende øvelse vedrørende det finansielle mellemværende. Fra EU-27’s
side er
der
som bekendt lagt op til, at der skal nås til enighed om principperne for opgørelsen af det
finansielle mellemværende. Der er altså ikke stillet krav om, at der skal være enighed om
1432
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
et præcist beløb i første fase. Vi mangler fortsat at se et udspil fra britisk side. Vi ved, at
Brexit-minister David Davis i et brev til det britiske underhus forud for anden forhandlings-
runde anerkendte, at Storbritannien har forpligtelser over for EU, ligesom EU har forpligtel-
ser over for Storbritannien. Men ved seneste forhandlingsrunde blev der fra britisk side
stillet spørgsmålstegn ved briternes juridiske forpligtelser over for EU. Så det er meget
uvist, hvordan man fra britisk side forholder sig til de enkelte elementer i det finansielle
mellemværende.
På spørgsmålet om Nordirland-Irland er der indledt en konstruktiv dialog om bl.a. det fælles
rejseområde mellem Storbritannien og Irland, langfredagaftalen og en række øvrige aspek-
ter af samarbejdet mellem Nordirland og Irland. Man er således i gang med at identificere,
hvilke konkrete udfordringer der skal håndteres i forbindelse med Brexit, men der er endnu
ikke kommet egentlige løsningsforslag på bordet.
Min forventning er, at Michel Barnier på rådsmødet vil konkludere, at vi fortsat
samlet set
er et godt stykke fra at have en afklaring af de overordnede principper for håndteringen
af bodelingen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra regeringens side havde håbet, at der hurtigt kunne
opnås fremskridt i forhandlingerne om de forskellige bodelingsspørgsmål. Men i den svære
indenrigspolitiske situation, som den britiske regering står i, har det åbenbart ikke været
muligt at foretage de interne kompromisser, der er nødvendige for, at de britiske forhand-
lere har et klart mandat i forhandlingerne.
Barnier har på den baggrund ad flere omgange understreget over for Davis, at der er behov
for, at der hurtigt kommer større klarhed over den britiske tilgang til forhandlingerne, og at
EU-27 forventer, at Storbritannien engagerer sig i forhandlinger på alle områder
også på
det finansielle mellemværende.
Den britiske regering har både før og efter tredje forhandlingsrunde offentliggjort en række
positionspapirer, og vi forventer yderligere positionspapirer i de kommende uger.
Det er overordnet set positivt, at briterne offentliggør disse papirer, så vi kan få større klar-
hed over den britiske tilgang til forhandlingerne. De offentliggjorte papirer vedrører dog
indtil nu i overvejende grad forhandlingernes anden fase om det fremtidige forhold og bi-
drager derfor ikke til øget fremdrift i skilsmisseforhandlingerne.
Fra britisk side lægger man ikke skjul på, at man med positionspapirerne ønsker at lægge
pres på EU for at acceptere en overgang til anden fase til oktober, uanset hvor langt man
er kommet på bodelingsspørgsmålene.
Det synes reelt at være den britiske strategi at søge at forhale forhandlingerne i fase et for
at bryde fasemodellen og gøre spørgsmålet om det finansielle mellemværende til et led i
forhandlingerne om det fremtidige forhold i fase to.
1433
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
Det er min forventning, at der i EU-27-kredsen vil være generel enighed om, at man ikke
skal ryste på hånden, men stå fast på nødvendigheden af tilstrækkelige fremskridt på alle
væsentlige skilsmisseemner, herunder også det finansielle mellemværende, inden for-
handlingerne kan overgå til fase to.
Der er forlydender om, at den britiske premierminister vil holde en større tale den 22. sep-
tember om den britiske regerings tilgang til Brexit. Jeg håber, at det vil bane vejen for, at vi
kan få substansforhandlinger på alle bodelingsemner. Af samme årsag er Kommissionen
og Storbritanniens forhandlere i fællesskab blevet enige om at udskyde fjerde forhandlings-
runde med en uge - nu med forventet start 25. september.
Samtidig må vi nok også være forberedte på, at premierministeren gerne vil om på den
anden side af den konservative partikongres den 1. oktober, før den britiske regering kan
foretage de nødvendige interne kompromiser, der kan skabe klarhed over de britiske posi-
tioner.
Derfor ser det også svært ud at nå at skabe tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne inden
DER i oktober til, at man kan overgå til fase to.
Rasmus Nordqvist
bad om ministerens vurdering. Det så sort ud, for man vidste ikke,
hvad Storbritannien ville, og det er svært at forhandle, hvis man ikke ved, hvor den anden
part vil hen. Positionspapirerne var meget forvirrende: Briterne ville ikke have en grænse
mellem Nordirland og resten af Storbritannien, men gerne mellem Nordirland og Irland
og så alligevel ikke. Var ministeren enig i, at det var svært at forholde sig til? Hvor aktivt
prøvede Storbritannien at stikke en kile ind imellem EU-27-lande for at bryde faserne og få
de elementer gennemført, som de gerne ville?
Jan E. Jørgensen
fortalte, at udvalget på sin tur til Irland og Nordirland var blevet opmærk-
som på problematikken om transport af varer over grænsen. 40 pct. af mælken bliver mal-
ket på den ene side af grænsen, men puttet på kartoner på den anden side, ligesom Guin-
ness bliver brygget i Dublin og tappet på flasker i Belfast. 30.000 personer krydser dagligt
grænsen, som i øvrigt er helt umulig at se, for den er helt udvisket. Man var overbevist om,
at hvis der kommer en tolder ved grænsen, vil han blive skudt, og kommer der en politimand
for at passe på tolderen, vil han også blive skudt. Man var dog nødt til at have en form for
grænse, så varer ikke bare kan flyde fra Storbritannien til EU om omvendt uden kontrol.
Man havde talt om at placere en grænse til søs mellem fastlandet Storbritannien og øen
Irland fremfor at have en landegrænse i Irland. Den ville være meget nemmere, idet man
kun skulle kontrollere tre til fire havne og en enkelt lufthavn. DUP i Nordirland var dog imod
denne løsning, idet man mente, at det kunne pege i retning af et forenet Irland.
Udenrigsministeren
var enig i analyserne. Det var umuligt at aflæse briterne, der gjorde,
hvad de kunne for at splitte alle ad. Han havde været til middag med Boris Johnson sam-
men kolleger fra nordiske og baltiske lande. Forudsætningen havde været, at der ikke
skulle diskuteres Brexit, så man havde haft andre diskussioner, men det handlede også
1434
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-17
49. Europaudvalgsmøde 15/9 2017
om at aflure hinanden. Sådan måtte det være i indeværende fase. Det var positivt, at bri-
terne offentliggjorde nogle holdningspapirer, men mange handlede om forhandlingernes
næste fase og bidrog derfor ikke noget særligt til øget fremdrift. Regeringen og EU analy-
serede alt materialet som led i forberedelse til forhandlinger. Ministeren mente ikke, at Stor-
britannien ønskede en grænse i havet, og så var man tilbage ved landegrænsen, der var
meget kompliceret at have med at gøre. Han havde selv været i samme område og var
enig i analysen af, at man nemt kan komme ud i en voldelig konflikt. Alle var enige om, at
det skulle undgås, men også om, at det var svært, når man ikke kunne se, hvor grænsen
går.
Mødet sluttede kl. 11.37
1435